Pladespilleren.dk

C2400 forforstærker med indbygget AD 2800 MC/RIAA forstærker

Pris: ca. 80.000 + 30.000 (MC/RIAA)
www.accuphase.com

For mange er navnet Accuphase lig med ægte high-end fra solens rige. For andre igen står det for japansk konservatisme og en flot, men lidt for glat gengivelse. Sådan er vi alle forskellige, men som den danske importør udtrykker det ”Accuphase er det vi drømmer om som unge, men først får råd til at købe, når vi er voksne”. Måske kan der være lidt ”sure rønnebær” over det, eller er der noget rigtigt i det hele? At Accuphase er et gammel og yderst konservativt firma, der laver konservative apparater er helt korrekt, for det siger de selv - og de er stolte af det. Således kan man sige, at investeres der i Accuphase, så ved du, hvad du får.

Nostalgi i højsædet
Det aktuelle program fra Accuphase indeholder i dag (efteråret 2006) 6 kontrolforstærkere incl. den digitale DC-330 og multikanaludgaven CX-260. Med hensyn til C-2400, som vi kigger nærmere på her, skulle man nok snarere benytte den lidt gammeldags betegnelse ”forforstærker”, da de indeholder en masse funktioner. C-2400 er nummer 2 i hierarkiet af de rent analoge forforstærkere efter topmodellen C-2800. Det testede eksemplar var også forsynet med AD-2800 MC/RIAA delen, som udgør en betragtelig del af totalprisen på ca. 110.000 kroner. Er man ikke til LP’er, kan der altså spares næsten en tredjedel af prisen.

Man ser med det samme, at C-2400 er en Accuphase. De har ”altid” set sådan ud - næsten. 2 store drejeknapper et display og en luge der skjuler de sekundære funktioner. Lige over lugen et sort felt med indikationer for indstillingerne. Strengt funtionalistisk og meget stilrent. Kun jack-bøsningen til hovedtelefonerne skæmmer udseendet en smule. Hvorfor er den ikke skjult bag lugen?

Hvad betjeningsfaciliteter og tilslutningsmuligheder angår, er udviklingen gået næsten ubemærket hen over Accuphase designerne. De giver simpelthen forbrugeren ”alt”. Således er der f.eks. hele 9 indgange, hvoraf de 2 er balanceret (uden AD 2800 tilkoblet er der kun 7 ingange). Desuden er der 2 tape ind/ud med mulighed for kopiering mellem disse. Man kan umiddelbart spørge sig selv, hvor mange der bruger cassette bånd eller spolebånd i dag? Jo jeg gør (Technics RS 1500 og Revox B77). Men nostalgien stopper ikke her. Der er tonekontroller (som kan kobles ud), loudness, masser af filtre og funktioner, som man så det på forstærkere for 20 år siden. En ny ting er dog tilslutning for ekstern kontrolforstærker. Altså en indgang hvor signalet ledes direkte til udgangene uden påvirking, f.eks. til brug sammen med en ekstern surround dekoder. Funktionen er smart nok skjult under låget, så man ikke kommer til at aktivere den ved en fejl.

Helt i den nostalgiske ånd er der som nævnt også muligheden for at afspille LP’er. AD 2800 er en højkvalitets MC/RIAA forstærker med 2 indgange. Internt anvendes en diskret opbygning på teflonprint og alt er fuldkommen indkapslet i et solidt metalhus.
Med AD 2800 tilkoblet, kan man anvende omskifterne for MC og MM under lugen. Hver indgang har 2 forskellige følsomheder, med 6 dB niveauspring. For MC-delen kan der vælges 3 forskellige belastninger; 10, 30 og 100 ohm, mens MM indstillingen er fast 47 kohm. Meget fornemt, men mere vil altid have mere. Mange MC pick-up’er vil gerne se ind i en højere impedans – f.eks. Benz – men det er altså ikke muligt her.
Begge indgange følger indstillingerne til enten MC eller MM. Ikke så praktisk, hvis man har en high output MC på den ene indgang – man får nærmest højttalerne i hovedet, hvis man glemmer at skifte om.

Bagsiden afspejler de mange ind- og udgangsmuligheder. Se evt. www.accuphase.com. En meget praktisk funktion er valg af forstærkning. Der kan vælges mellem 12, 18 eller 24 dB. Her kunne jeg godt have ønsket en 6 dB stilling, men erkender blankt, at de valgte nok er meget repræsentative for hvad de fleste får brug for.

Fjernbetjening
Her møder vi igen konservatismen, for der er ikke tænkt meget på brugervenlighed. En lang række knapper placeret over hinanden indeholder først valg for de 9 indgange og i bunden 2 lidt større knapper til betjening af volumenkontrollen. Betjeningsmæssigt er den nærmest umulig at have med at gøre. En tværgående placering af knapperne vil have været meget mere overskueligt og nemmere at føle sig frem til.
Man leder desværre helt forgæves efter muting og faseinvertering, som ellers også er relæstyrede funktioner. Her kunne man bestemt godt have ønsket sig, at Accuphase havde tænkte lidt mere kreativt, for det er netop disse funktioner man anvender oftest på en fjernbetjening. Alene den manglende mutingfunktion var nok til at sætte mig i en mild negativ stemning overfor C 2400. Men det var før jeg fik lyttet!

Avanceret volumekontrol
Ofte hører man at en kontrolforstærker blot er en dyr volumenkontrol – overflødig da en sådan ofte er i de bedre CD-afspillere. Hvis man ikke har behov for tilkobling af flere signalkilder og anvendelse af LP’er, så er der jo en hel del at spare. Men rent faktisk så lyder det bedre med C-2400 i signalvejen. Fra Accuphase melder man også klart ud, at den indbyggede digitale volumenkontrol i deres CD-afspillere primært er beregnet til niveautilpasning. Afspillerne kan anvendes direkte ind i en effektforstærker, men det er ikke optimalt.
Volumenkontrollen i C2400 er en ret så kompliceret sag, der også funger som balancekontrol og ved muting. AAVA kaldes princippet – Accuphase Analog Vari-gain Amplifer er den fulde betegnelse. Faktisk kan man sige, der er 16 ”forstærkere” pr. kanal. Disse 16 trin er spændings til strøm konvertere, som fungerer rent analogt men med forskellig forstærkning. Kombinationen af disse 16 ”kanaler” giver mere end 60.000 mulige niveauer – faktisk lige som et digitalt 16 bit system. Med hjælp fra en mikroprocessor aflæses drejeknappens position og denne oversættes til en kombination, der vælger hvor mange af de 16 kredsløb, der skal lægges sammen. Efterfølgende konverteres strømmen så igen til spænding og kører via en buffer til udgangen. Systemet sikrer de samme impedansforhold uanset hvilket niveau man vælger og dermed høj båndbredde og lav forvrængning. Med hensyn til niveau er der ingen digital indikering (som der f.eks. var på den digitale C300 forforstærkeren). Det hele virker ”gammeldags” men absolut lækkert, med en stor drejeknap der nærmest kører som i smør. Alt i alt føles det i det daglige som en ”almindelig” volumenkontrol.
I øvrigt skal det bemærkes, at hele apparatet bliver pænt lunt, hvilket også gælder de 2 betjeningsknapper. Strømforbruget er beskedne 35 Watt, men den kraftige interne afskærmning holder på varmen, som giver den lille bonus i form at behageligt lune betjeningsknapper.

Når Accuphase nu har gjort så meget ud af volumenkontrollen og alt er microprocessor styret kan det undre, at man ikke har koblet det sammen med en digital udlæsning, samt en mulighed for niveautilpasning af de enkelte indgange. Måske en petitesse, men det er noget vi vant til i denne prisklasse. Igen et udtryk for den noget konservative måde at tænke på hos Accuphase. (Denne funktion kommer først i Accuphse C2810 topmodellen).

Lyden
Den bedste lyd er lyden af ingenting, men sådan lyder C-2400 ikke. Som så ofte før, når det drejer sig om high-end kontrolforstærkere, lyder den bedre. Ikke sådan at forså at den ændrer noget rent tonalt, nej der lægges hverken til eller trækkes fra.
Men det der sker, er en forøget kontrol og magt i hele lydbilledet. Som om der bliver sat en skruestik på dine effektforstærstærkere. Det medfører et ekstra kontrollerende element som driver og dermed kontrollerer effektforstærkeren og får den til at lyde bedre. Det kan også betragtes som et interface mellem dine signalkilder og effekten. Et interface der sørger for at de taler perfekt sammen
Lydmæssigt sker der også noget med rummet. Det hele åbner op og placeres med større afstand og med et klart bedre defineret rum, hvis eller resten af anlægget magter det.

Med Keb Mo/Just Like You (SACD) på afspilleren er der et væld af detaljer og det hele er holdt ude fra hinanden så det bliver lettere at lytte igennem. Der er en detalje udskillelse og umiddelbarhed over det hele, som man meget hurtigt kommer til at betragte som en selvfølge. Som anmelder får man dog ikke lov til sådan bare at lulle sig hen og tro at sådan skal det være, for desværre viste det sig mere end én gang hvor en anden kontrolforstærker kom ind i kæden, at det hele faldt lidt til jorden. Tja, man kan næsten sige ”kæden” hoppede af, for musikken mistede pludselig noget af sin glød og dynamik – alt det spændende blev nedtonet. Lidt det samme skete ved tilkobling af CD-afspilleren direkte til effektforstærkeren. Pænt, stort og glat, men der savnedes dynamik og fasthed. Specielt bunden manglede nu pludselig output helt derned hvor man mere fornemmer og føler det.

Plader med kontrol
Man kan på en måde inddele MC/RIAA dele i 2 kategorier. Dem der lyder flot, stort, blødt og meget musikalsk. Man kunne også sige de lægger noget til og har en speciel lydfilosofi. Så er der på den anden side, dem som tilstræber at være så tæt på det korrekte, både hvad angår lyd og målinger. Accuphase AD 2800 må absolut tilhøre den sidste kategori.
Hvis noget lyder hårdt, blødt eller varmt via AD 2800 så er det afgjort noget et andet sted i signalvejen, der lægges til eller trækker fra. Man kunne umiddelbart beskylde AD 2800 for at være kedelig eller uimponerende, men som vi har oplevet det så ofte før, så er det sådanne parametre der vinder med tiden. Fornemmelsen af magt og overskud er også i en meget høj klasse. Ud over rent lydmæssigt viser det sig også i en meget høj overstyringsmargin. Samtidig ligger støjniveauet så langt nede, at det på intet tidspunkt blev bemærket. Kommer man til at sætte omskifteren på MC når der sidder en high-output MC-pickup på, kommer der bare et langt højere lydtryk (hvis ellers pickup’en kan klare den lavere belastningsimpedans). Jeg kørte f.eks. den lille Dynavector 10x2 mk. II på denne måde helt uden problemer.

Men ser man nøgternt på denne kasse i kassen så skal der betales en masse penge for den og til den pris findes der rigtigt mange eksterne MC/RIAA dele i den tunge klasse. Jeg havde AD 2800 oppe mod en NLE 17, en ældre Holfi med batteriforsyning samt den spændende tyske Canofer fra Rossner & Sohn. I forhold til NLE er Accuphasen mere uanstrengt og virker som om den har større overskud, mens NLE 17 er mere frigjort og luftig i de øvre oktaver. Rent tonalt er der således flere plusser til NLE’en. Nedefter er der mere punch og magt over musikken via AD 2800. Den ældre Holfi fald lidt igennem her- den var lidt for høflig og tilbagelænet, men stadig meget musikalsk og let at lytte på. Så var der straks helt andre toner fra Canofer, som nok er dyr, men stadig ligger den kun omkring 2/3 af hvad der forlanges for en AD 2800. Her står det klart, at der er tale om to lidt forskellige filosofier, selv om begge er med halvledere. Fastheden og det kontrollerede er stadig noget der fokuseres på via AD 2800. Ligeledes er der et bredt lydbillede med fokus på detaljer. Så er det tyske alternativ til gengæld langt mere afslappende og tilbagelænet at lytte på, men hele tiden med detaljerne i behold. De største forskelle finder vi i de øverste oktaver, hvor AD 2800 kan virker lidt bastant og direkte. Tingene er skåret meget ud og det hele klinger noget tørt. I stærk modsætning får tingene lov til at leve og klinger med masser af luft og en fin udskilning af detaljer via Canofer. Toppen har en helt anden frigjort kvaltiet. Man kan sige stillingen er 1-2, men hver især gør de det godt på forskellige områder. Totalt set går Canofer dog af med "sejren" i denne lille dyst.

Konklusion
Konservatisme og til tider irriterende betjening. Alt for mange knapper og en fjernbetjening der kunne være langt bedre. Sådan er Accuphase også, men det er de kommet langt med. De gør det nu engang på deres måde og kun fremtiden vil vise om de på et tidspunkt kan tilpasse sig tidens krav her i det nye årtusinde.
Hvad lyden angår, er de derimod ikke gammeldags. På ingen måde, for under den nostalgiske indpakning og lidt aparte betjening skjuler der sig en forforstærker, som meget hurtigt bare bliver en del af ens dagligdag og virker som en formidler af en masse musik. Den er i meget høj grad en slags universalinstrument, som bare virker, uanset hvad man nu har fundet ud af at ville udsætte den for. Et apparat man har svært ved at undvære, når først man har lært at værdsætte dets dyder. AD 2800 MC/RIAA optionen er fleksibel, støjsvag og spiller fremragende. Umiddelbart virker den dog meget dyr i forhold til hvad man får for pengene, specielt når man ser på hvad der tilbydes af eksterne MC/RIAA alternativer i samme prisklasse.
Der er mange ting jeg kunne ønske var anderledes, men alligevel virker det som om Accuphase har tænkt på alt det tekniske og så bare undervejs har ignoreret lidt af ergonomien og visse nymodens påfund. Jeg er nødt til at acceptere disse valg - ellers ville det jo heller ikke være en Accuphase.