Pladespilleren.dk

Kontravægten – nr. 2 – 2009

Holfi Batt2riaa og Super Battriaa
Priser: hhv. ca. 15.000,- og 30.000,-
Information: www.holfi.dk   (OBS - HOLFI eksiterer desværre ikke mere).

Holfi er på banen igen. Efter nogle år væk fra de analoge kilder har Peter Holstein som flere andre fundet ud af, at der igen er gang i LP afspilningen. Det har resulteret i en opgraderet version af den gamle Battriaa. Den nye version har meget logisk fået navnet Batt2riaa. Men herudover er der så også kommet den ultimative 2-delte version med separat strømforsyning kaldet Super Battriaa.

Selve grundkonceptet med en voldsom batteriforsyning er bibeholdt, men oplader og kredsløb er opdateret siden sidst. Der er kommet nye og bedre komponenter til – blandt andet ser man også en konsekvent anvendelse af WBT Next-gen bøsninger, hvilket Peter pointerer, er skyld i en væsentlig lydforbedring. Kabinetterne har de obligatoriske træfronter, men kan om ønsket også leveres sort elokserede. Kun en enkelt afbryder på fronten med en diskret grøn lysdiode er hvad der bydes på. (Super udgaven har en på hver boks). En anden lille detalje er den medleverede speciel sikring, som på trods af batteriet faktisk gjorde en forskel (til min store overraskelse). Hertil skal det dog anføres, at strømforsyningen (opladeren) er forbundet hele tiden, hvorfor batterier nærmest virker som en kæmpe kondensator. I Batt2riaa er strømforsyningen (opladeren) opbygget med en modstand – såkaldt RC-led. Men i Super udgaven finder man en LC kobling, altså en spole. Denne sidste kobling er nok mere kendt fra rørforstærkere eller fra visse af Pass Labs produkter. Ingen af de to RIAA forstærkere kan køre uden net tilslutning, hvilket også sikrer mod afladning af batterierne.

Som den tidligere Battriaa er der også her tale om en strømindgang for MC pickupper, hvilket kan have mange fordele. Med hensyn til problematikken omkring strømindgang, henviser jeg til Kontravægten i HF nr. 3/2008, hvor den tyske Aqvox bruger samme princip). Min erfaring er, at de passe bedst til pickupper med en lav intern impedans. Holfi angiver selv 10 ohm for Batt2riaa, så det passede fint med de ca. 5 ohm for min Transfiguration Orpheus, Ortofon Rondo Bronze samt en ældre Ortofon MC 200 (Concorde).

Internt kan Batt2RIAA ændres til MM indgang, lige som man kan justere forstærkningen. Det sker ikke via dårlige omskiftere, men ved at lodde en lille ledning mellem tydeligt mærkede kontaktpunkter internt. På samme måde kan den interne forstærkning ændres ved ind- eller udlodning af modstande, så det kræver lidt kendskab. Alternativt kan man bede Holfi om at tilpasse. Det er jo nok de færreste der hele tiden skifter mellem pickupper, som undertegnede.

Holfi angiver bla. følgende data for Batt2riaa: THD mindre end 0,2 % ved 1 volt ud. Strømforbrug 6W og frekvensområde fra 2 til 1,3 MHz indenfor -3 dB. RIAA afvigelse +/- 0,2 dB. Mål 45 x 8 x 32 cm (BxHxD). Vægten er 7,7 kg.

Problemer og en løsning

Det sker at man får problemer med støj, når det meget svage signal fra en MC pickup skal forstærkes flere tusinde gange. Men sjældent har jeg oplevet så mange problemer som med de 2 Batt2Riaa forstærkere. Problemer er dog til for at blive løst og Peter fortalte, at der ikke var nogen støj hos ham. Jeg fik så en Holfi PRE NB1.5.1 forforstærker forbi, det hjalp ikke. Prøvede så et par andre forforstærkere. Skiftede netkabler, cuttede min jordforbindelse, prøvede flere forskellige pickupper og ud over Triplanar armen kom Pro-Ject 10cc armen ind over. Trods mindre forskelle, var der stadig en tydelig snerren uanset jording og stelforbindelser. Stor forvirring.

Heldigvis kom hjælpen så ind fra højre. Jeg modtog en Dynavector DV507 mk II arm (nærmere omtale i en kommende udgave af ”Kontravægten”). Den måtte da også lige prøves. Miraklernes tid er altså ikke forbi. Med DV armen var støjen helt væk, intet sus, intet brum, ja faktisk en imponerende støjfrihed, som jeg aldrig har oplevet før. Pludselig gik hele oplevelsen fra nærmest desperation til total nirvana og musikalsk forløsning. Meget underligt, for de 2 andre arme fungerer helt upåklageligt med 4 andre MC-RIAA forstærkere jeg råder over eller for den sags skyld de mange jeg har prøvet gennem tiden. Men sådan er det altså, når det gælder de meget svage signaler fra pickupper – eller måske er det strømindgangen på Batt2riaa der stiller specielle krav? Det er ikke altid 100 % logisk. En ting kan man dog lære at dette; du bør afgjort prøve Holfi Batt2riaa eller Super Battriaa med din egen pladespiller/arm kombination, før du beslutter dig.

Batt2riaa i musikkens tjeneste.

Man kan sige at alle producenter har deres egen ”lyd” eller ”fodaftryk”. Således har Holfi også altid stået for noget specielt. Skal det siges kort, må det være en rund, varm og meget organisk og nærværende gengivelse. Det kan man stadig sige er tilfældet, men der er så absolut blevet ryddet op i lydbilledet. Mere top, mere bund og sidst men ikke mindst mere dynamik. Lige præcis hvad det sidste angår, har jeg tidligere oplevet at Holfis lydfilosofi har hældet mod det mere høflige og tilbagelænede. Det er det stadig, men der er så afgjort også kommet mere saft og kraft i gengivelsen.

Jeg lagde ud med Doors/Best off. Den havde roteret et par dage inden jeg fik de to Holfi forstærkere. Men det her var en helt anden plade. Langt mere åben og naturligt. Musikken ånder og der er mere dynamik og liv i de gamle optagelser. Ikke på nogen imponator måde med masser af bund og tendens til at overdrive. Nej her er det mere det naturlige overskud og en evne til at formidle musikken med en korrekt sammenhæng hele vejen fra bunden og op. Toppen er meget nøgtern – der lægges ikke til og der trækkes ikke fra. Tørt ville nogen måske sige. Kan det tænkes at det er den fulde bipolar transistor bestykning jeg hører og ikke lyden af FETs? Peter Holstein er så absolut modstander af FETs og mener, at kun bipolare transistorer kan gengive detaljerne korrekt. FET’s skulle ifølge modstanderne lyde imponerende, men af og til bidrage med lidt ekstra glimmer og detaljer i de øverste frekvenser. De ekstra detaljer er der også via Holfi Batt2riaa, men det er på en anden måde. Der er en mere fysisk følelse over de øverste oktaver, som har en tyngde og et nærvær. Metal lyder af metal, men luft og detaljeringsgrad opefter er der stadig.

På det nyeste udspil fra Eagles / Long Road Out of Eden er det i første omgang stemmerne jeg bemærker. Masser af nærvær og detaljer, hvor det hele har en evne til at stå dejligt adskilt og transparent i lydbilledet. Bassen kommer med et ”hug”, så man nærmest lige skal sunde sig – jo der er punch og dynamik til stede. Toppen er i høj grad afhængig af den benyttede pickup. Men hele tiden er den tør og uden ekstra klang. Detaljerne i dette område kom om muligt endnu mere til deres ret via Holfis egen forforstærker i kæden. På den anden side er det ikke underligt at Holfis egne produkter passer perfekt sammen.

Fra normal til Super!

Super Battriaa blev oprindeligt bygget til en kunde, der havde en konkurrerende amerikansk konstrueret MC/RIAA med FETs. Prisklassen var mere end det dobbelte af Batt2riaa, så udfordringen var klar – hvorfor laver Holfi ikke en super udgave?

Peter tog udfordringen op og nu er den nye Super Battriaa på programmet. Han mente, at jeg også lige skulle lytte lidt på denne udgave. Tja, hvad kan man forvente af stort set den samme konstruktion, men ”blot” med lidt højere spændinger og en kraftigere strømforsyning. Umiddelbart kunne det da kun være petitesser.

Men nej! Jeg var mildt sagt overrasket. Det tog ikke mange sekunder at høre forskellene. Først og fremmest er der mere plads til musikken. Det hele skilles i endnu højere grad fra hinanden og man lytter igennem uden nogen distraherende faktorer. Holfi siger selv ”mere af alt”, og det kan jeg kun give dem ret i. Jo mere kompliceret musik desto bedre, hører man hvordan Super Batt2RIAA formår at skille detaljerne ud med den største selvfølge og en egen ro i lydbilledet. Magt er der også – bunden er om muligt endnu mere fast og veldefineret. Kort sagt var det her noget man hurtigt kunne vænne sig til. Ja, faktisk så meget, at da jeg igen skulle lytte på Batt2riaa (Super versionen røg retur til Holfi), var det noget af et chok. Man vænner sig forbavsende hurtigt til at noget bliver bedre, det er sværere den anden vej.

Pladen Visions med Hans Theessink og Terry Evans er afgjort en af mine favoritter. Her kom den intense nerve og spilleglæde endnu mere til sin ret, lige som pladens dynamik og bund kun kan imponere. Kvaliteten via min cd udgave af samme plade vil jeg høfligst undlade at nævne i denne sammenhæng.

Herefter var det så det klassiske, nærmere betegnet operaens verden. Rossini/Barberen fra Sevilla i en fornem EMI optagelse med Maria Callas og Tito Gobbi. Det første jeg bemærker er dynamikken og evnen til at skille detaljerne ud i det store rum bag sangerne. Der er sjæl, liv og nerve i denne optagelse og det kommer fuldt ud til sin ret. I første omgang mente jeg der manglede lidt i bunden, men det er kun lige til en pludselig kraftig passage, hvor jeg nærmest fik hele orkesteret i hovedet. Jo Super Battriaa gør det bestemt også godt med denne type musik. En fornem gengivelse, som fik mig til at lytte hele operaen igennem.    

Enten eller.

Man kan ikke beskylde hverken Holfi Batt2riaa eller den tilsvarende Super udgave for at være fleksible, nemme og bare sådan lige at gå til. Men hvis man er kompromisløs i sine bestræbelser på at få det bedste frem, så må det nødvendigvis være sådan.

Har man fundet frem til den ideelle kombination af arm og pickup og der så også passer sammen med en af de to, så har man en absolut høj kvalitets afspillekæde. Absolut lav støj og en fornem kvalitet – især med en god MC pickup. Batt2riaa har på ingen måde en typisk imponator lyd, men leverer i stedet en indlevelse og det fysiske tredimensionelle i gengivelsen. Man  oplever musikken mere end hører den. Typisk Holfi vil mange nok sige. Ja, men i endnu højere grad end tidligere og nu også med masser af fasthed og dynamik.

Går man en tak op til Superudgaven er der ikke meget (om noget) at udsætte på lyden. Den er mere fast, kontrolleret og med et endnu bedre overblik og en egen ro. Kort sagt fornemt! Lyden er vanedannende og uanset hvilken af de to du prøver, kan du risikere ikke at ville undvære den igen.