Kontravægten - nr. 1/2010  -  Puresound og Benz

En god MC trafo fra engelske Puresound samt en rigtig ”begynder” MC pickup fra Benz.

Puresound T10 MC trafo - Pris: ca. 2.500,- kr.
Info: http://www.highend-sound.com/

Benz MC20E2-L pickup - Pris: ca. 1.000,-
Info: www.audioart.dk

Tilbage i High Fidelity nr. 5/2009 kiggede jeg på den lille Pure Sound rør RIAA. Ved samme lejlighed nævnte jeg, at de laver en passende trafo, som gør det muligt at anvende low output MC pickupper. Trafoen T10 har nu stået på hylden et stykke tid og været koblet op med såvel Pure Sound P10 RIAA’en samt andre af mine egne RIAA forstærkere.

T10 kommer i en lille sort kasse. Der er ingen betjeningsknapper på forsiden. Bagsiden har de obligatoriske ind- og udgange i form af nogle meget gedigne phono bøsninger. Trafoens reelle omsætningsforhold er 1:15, hvilket med en 47 kohm belastning på udgangen giver 140 ohm set fra pickuppen. En lille switch skifter mellem ”high” og ”low”, hvilket i praksis sker ved at parallelkoble en modstand på sekundærsiden af trafoen. Dermed bringes belastningen ned på 36 ohm og niveauet falder selvfølgelig en del.

Herudover er der en stelskrue og med et medfølgende kabel kan trafo kabinettet jordes via stelskruen på selve RIAA forstærkeren. I min opsætning satte jeg stel ledningen direkte til den benyttede forforstærker og det virkede perfekt. Men i andre opsætninger kan der være behov for at eksperimentere lidt. I alle de kombinationer jeg prøvede, var der stort set ingen brum eller snerren. Selv med volumenkontrollen skruet helt op var der via kombination af T10 og P10 kun et let sus. Fornemt!

Med trafo i signalvejen

Den gamle Denon DL103 går for at yde sit optimale via en trafo, frem for en aktiv forstærker. Med en nominel udgangsimpedans på hele 40 ohm skal den da også helst kigge ind i 100 ohm eller mere.  Min Ortofon T3000 trafo passer afgjort ikke til DL103 – den er alt for lavimpedant.

Nu er det en SA udgave af DL103 jeg anvender, så den er nede på 14 ohm i udgangsimpedans. Det stiller sagen lidt anderledes. Men alligevel passer de 140 ohm fra T10 trafoen rigtigt godt. Med den lille Benz nævnt senere her i ”Kontravægten” er det lidt anderledes. Den har en udgangsimpedans på 32 ohm og burde i princippet passe fint med T10 trafoen. Men mere om det senere.

I første omgang var det Denon DL103 SA der blev anvendt sammen med T10 og Puresound P10 rør RIAA forstærkeren. Der var stadig den tidligere beskrevne behagelige og afstressende ”laid back” gengivelse. Lydbilledet er ikke så stort, men der er nærvær og liv. Her er der ikke noget som provokerer eller stikker ud - alt er ubesværet og meget nemt at lytte til. Heller ingen umiddelbare betoninger af ”s” og ”t” lyde – bare glathed og opløsning. Det virker bestemt ikke som om trafoen på nogen måde begrænser hverken dynamik eller detaljer – faktisk er den utroligt ”gennemsigtig” og naturligvis absolut støjfri.

Umiddelbart virker det som om T10 trafoen bare lukker det hele igennem med pænt overblik og masser af detaljer. Det er P10 forstærkerens stærke og svage sider der skinner igennem. Således var der da også med en anden dyrere RIAA mere luft og top samt lidt af den dynamik og løssluppenhed der er let undertrykt i P10. Alt i alt er T10 en overraskende god MC-trafo. Den passer fornemt med P10 forstærkeren men kan om muligt afsløre endnu mere af dens kvaliteter med andre gode RIAA forstærkere. T10 trafoen passede så godt med min DL 103 SA at den får lov til at blive stående på hylden.

MC pickup til menneskepenge.

I sidste kontravægten 8 - 2008 kiggede jeg på en komplet pladespiller til 1000,- kroner. Her er det så en lille MC pickup til samme pris. Ikke ny, men vel nærmest en klassiker og sikkert en pickup mange førstegangskøbere vil føle sig fristet af, hvis man gør springet fra MM til MC.

Benz MC20E2-L er som navnet antyder en ægte low-output MC pickup, som kræver en MC-indgang eller evt. en lille trafo som den ovenfor beskrevne T10. MC-20E2 er den mindste i Benz programmer, så den kan passende være lidt modvægt (fik i den?) til de dyrere pickupper jeg forventer at kigge på her i løbet af det nye år.

Pickuppen leveres i en lille æske med den obligatoriske Benz libelle samt nødvendige skruer og møtrikker til montering. I modsætning til de større Benz modeller har den ikke gevindhuller men skal benytte møtrikker. Lidt mere besværligt, men med nålebeskyttelsen på plads er det hele lidt nemmere.

Nåleslibningen er elliptisk og nålefanen er aluminium. Udgangsspændingen opgives til 0,5 mV og lidt usædvanligt anbefales en belastning på 400 til 47.000 ohm. I princippet burde man altså kunne køre den direkte ind i en normal MM indgang, hvis eller følsomheden er høj nok. Til gengæld er de typiske 50-100 ohm på en MC-indgang lige i underkanten.

Benz MC20E2-L blev monteret i min Dynavector DV-507 mkII arm og kørte med det anbefalede nåletryk på 2 gram. Pickuppen fik ca. en uge med flittigt brug, inden den blev vurderet.

Lyden – med og uden trafo.

Fordelen ved en MC er typisk den lavere udgangsimpedans og en lavere bevægelig masse. En MC leverer strøm og ikke så meget spænding. Dermed er de mere ufølsomme for kapaciteter i signalvejen. Lydmæssigt kan man generelt (meget generelt) sige, at de er mere homogene og har en noget mere luftig og let gengivelse – primært i de øverste oktaver.

Disse aspekter viser sig da også tydeligt i den lille Benz. Det er en typisk MC med en glat og meget let gengivelse uden egentlig knaster. Der er ikke det lidt robuste i toppen som f.eks. en typisk god MM pickup i samme prisklasse, hvilket mange nok vil tolke som manglende detaljer. Detaljerne er der dog, men de er mere nedtonede og smides ikke i hovedet på dig.

En anden god MC i næsten samme prisklasse er klassikeren DL 103. Her er MC 20E2-L af en noget anden støbning. Det er en mere neutral og homogen aftaster og jeg kan ikke forestille mig at dem der falder for f.eks. den let fremhævede mellemtone i Denonen vil kunne forlige sig med Benzen. Det samme kan siges den anden vej rundt, for Benz MC 20E2 har en lidt anderledes måde at gribe tingene and. Man kan ikke just sige den er glat og neutral, men den lægger lidt ekstra fylde i den øvre bas og gør det hele lidt mere varmt og behageligt op gennem mellemtone området. I yderfløjene er den så en smule tilbageholdende og har ikke så meget energi. Kan man belaste den med mere end de typiske 100 ohm hjælper det afgjort på det. Direkte ind i 47 kohm går det faktisk også forbavsende godt, hvis ellers man har gain nok i systemet.

En opkobling via den ovennævnte Puresound T10 trafo blev også prøvet. Umiddelbart skulle man tro, det var en dårlig idé, når nu Benz anbefaler 400 ohm belastning eller højre, men i praksis var det faktisk en rigtig god kombination. Toppen var stadig intakt og det hele var glat og frekvensmæssigt intakt, men rent dynamisk må man sige at trafoen glatter det hele en smule via denne pickup. Det er dog yderst minimalt, og på trods af den anbefalede højere belastning, vil jeg beskrive det som en god kombination.  

Tilbage uden trafo i signalvejen og med en optimal belastning, kunne selve pickuppens kvaliteter dog bedre bedømmes. Med fokus lagt på det fyldige kan den øvre mellemtone virke en smule trukket tilbage og med færre detaljer. På den anden side er der ikke noget, som stikker ud og giver lyttetræthed. Bunden er pænt med, men der mangler lidt attack og fasthed. Der er et pænt niveau, men det kniber lidt med at differentiere i de laveste oktaver. Toppen er som nævnt til den lidt høflige side, hvor tingene klinger distinkt men også lidt tørt.

Willie Nelson er her på sine (meget) gamle dage gået mere over i jazz genren og hans seneste album ”American Classic” indeholder da også mange af de gode gamle numre i nye typisk langsomme og indfølte fortolkninger. Sammen med bla. Nora Jones og Diana Krall laver han glimrende fortolkninger af f.eks. ”Baby it’s Cold Outside”. Den lydmæssige kvalitet er over gennemsnittet og presningen af mit eksemplar er stort set lydefrit. Her viser Benz pickuppen en tendens til lidt udglatning og noget af det dynamiske og sprælske i musikken nedtones for i stedet at blive erstattet af varme og nærvær. Det virker som om den sige ”ro på … det her skal lige kontrolleres”. Således er det mere det glatte og helheden der fokuseres på.

Eagles pladen “Long Road out of Eden” kinder jeg rigtigt godt. Her bemærker jeg meget lidt pladestøj og et pænt overblik. Det fornemme kor er i forgrunden og der er pickuppen mere på hjemmebane, selv om lydbilledets størrelse er lidt begrænset i forhold til dyrere pickupper.

God ”begynder” MC.

Alt i alt må Benz MC20E2 betegnes som en pickup for dem som sætter pris på en overvejende neutral gengivelse, dog med en lille tendens til det varme og runde. Den har noget af den fylde i lydbilledet. som næsten kan betegnes som varemærket for Benz, selv om de dyrere modeller gør med langt mere raffinement og overblik.

Benz MC20E2-L er let at leve med og til prisen har den rigeligt at de kvaliteter man kan forlange af en MC-pickup i budgetklassen. Har du i forvejen en habil MC-indgang (med mulighed for 400 ohms belastning eller højere) vil MC20E2-Lvære en god indgang til kvaliteterne fra en typisk MC-pickup.