Pladespilleren.dk

NLE 20 … For 12 år siden lavede NLE hvad der skulle være den sidste RIAA. Men sådan skulle det ikke gå – i dag har NLE 17 fået en kompetent opfølger i form af NLE 20.den allersidste RIAA!

NLE 20 RIAA/MC forstærker
Priser: kr. 9.800, - som modul til indbygning. 12.800,- færdig i kabinet.
Kontakt: NLE – tlf. 45 88 44 12


Den aller-sidste RIAA?

Siden Niels Larsens "sidste RIAA" NLE 17 er der sket meget i den analoge verden. Nu kommer der så noget, der passende kan betegnes som ”Den allersidste RIAA” fra Niels – nemlig NLE 20.

I forhold til NLE 17 er der sket en del såvel hvad angår den elektriske opbygning som implementering og finish. Hvis man først hæfter sig ved det udvendige, så har vi en færdig løsning. Et modul med alle ind- og udgangsbøsninger, som med en rektangulær udskæring nemt monteres i et kabinet (udskæringsskabelon medfølger). NLE vil også kunne levere et passende kabinet.

Sammen med forstærkeren følger de nødvendige strømforsyninger (dobbelt mono opbygning) samt 2 små sæt batterier til ca. 3 timers drift. Sidstnævnte er ment som en appetitvækker for kunderne, så denne løsning kan prøves. Jeg vender tilbage til batteri kontra netdrift senere.

NLE 20 kan også leveres færdig i 2 forskellige størrelser. Enten et meget lille kabinet i sort akryl, som nemt finder plads ved siden af pladespilleren. Herudover er der en version i et større kabinet med 10 mm frontplade og normal 44 cm bredde. Sidstnævnte indeholder en hel del luft, men giver et bedre match med andre apparater og tillader kyndige at indbygge batteriforsyningen i selve kassen.

Forhistorien
Niels har en filosofi: ”Jeg laver ikke apparater med en bestemt sound”, fortæller han. ”den må folk selv finde frem til” og fortsætter ”Mine mål er at fjerne støj og forvrængning samt mindske signal tabet”. NLE 20 bygger på den ”gamle” NLE 17, men der er sket flere forbedringer. Hele printudlægget er lavet om og perfektioneret. Indgangsbøsningerne sidder nu direkte i indgangsprintet, hvor man også finder alle dip-switchene til regulering af impedans og forstærkning. Alle omskifterne er ført ud på bagpladen, så der er nem adgang. De benyttede IC’er er med bipolare transistorer og her er der også fundet nye og bedre typer. Det balancerede udgangskredsløb er nydesignet. Det er splittet op, så separate IC’er tager sig af spænding og strøm, næsten som man ser det i en effektforstærker. Selvfølgelig er der en meget lav udgangsimpedans, som nemt driver det efterfølgende kabel og linieforstærkeren. Om ønsket kan udgangen også drive en hovedtelefon.

Den helt store nyhed er dog NLE 18 strømforsyningen, som nu er en integreret del af forstærkeren. På indgangssiden tager den imod spændinger fra 38 til 80 Volt. Der er sikring mod fejlpolarisation eller eventuel tilslutning af AC. Herefter føres spændingen så til den egentlige regulering, som sikrer den meget lave og lineære udgangsimpdans.

Når man ser opbygningen af NLE 20, vil jeg sige, at det nærmer sig perfektionisme. Hver af de små print er mindre end et typisk kreditkort. Her ligger de lag på lag med meget korte forgyldte sølvledere imellem så alle signalveje og strømforsyning går den kortest mulige vej. Alle led i signalvejen er loddet – ingen stik nogen steder. Eneste kabel i signalvejen er ca. 5 cm langt og går frem til udgangsbøsningerne. Her anvendes NLEs egne kabler med guldledere.

Bagsiden er kompakt, men logisk opbygget. De 2 indgangsbøsninger sidder med en stelskrue i midten. Lige over disse 4 rækker dip-switche for justering af forstærkning, indgangsimpedans og kapacitet. Her finder man også mulighed for indkobling af 20 Hz sub filter eller en ekstra tidskonstant ved 50 kHz. Sidstnævnte korrigerer for, at der ved indspilning reelt ikke kan hæves uendeligt opefter. Således skal sænkningen af de høje frekvenser ved afspilning også fjernes. De anvendte Switchcraft dip-switche har ud over meget lang mekanisk levetid også yderst lav kontaktmodstand.

Udgangene er dubleret med såvel phono som XLR. Begge udgange kan anvendes samtidig. Mellem de 2 sæt stik sidder små bøsninger for de eksterne strømforsyninger. Den lille afbryder er monteret på selve modulet. Når forstærkeren står på en hylde, kan den være lidt svær at komme til. Med et meget begrænset strømforbrug på bare 26 mA pr. kanal er det mest praktisk at lade NLE 20 være tændt hele tiden.

Med hensyn til justering af indgangsimpedanser anbefaler NLE at man forsøger med en noget højere impedans, end den pickup producenter anbefaler. Hvorvidt dette vil føre til en positiv klangkarakter afhænger så absolut af anlæg og pickup, men det vil i langt de fleste tilfælde give et let hæv i den allerøverste top. Jeg prøvede det, men gik herefter ned på de 50-100 ohm, som jeg plejer at belaste de benyttede pickupper med.

Når det kommer til niveau tilpasningen, vil jeg til gengæld sige, at man sagtens kan sætte den højere end det der står i den medfølgende tabel. Specielt hvis man anvender den balancerede udgang, der giver ekstra 6 dB ud. Således gav 0,5 mV følsomhed, alt for høj forstærkning for såvel Transfiguration Orpheus som Denon DL-103 SA. 1,2 mV passede bedre rent niveaumæssigt. NLE angiver i tabellen niveauer for 2 Volt ud balanceret og 1 Volt på de almindelige udgange. Her tror jeg nok andre producenter er lidt mere sparsomme med forstærkningen. For at opnå et passende niveau i forhold til andre signalkilder passede det hos mig bedre at sætte følsomheden noget lavere.

Således har NLE 20 ikke en gængs omskifter mellem MC og MM, men en glidende overgang, som gør forstærkeren yderst fleksibel og klar til alle pickupper. For at sætte den på en prøve, satte jeg min Ortofon MC200 på. Den giver blot 0,09 mV ud, men det var ikke noget problem, hverken hvad angik støj eller belastning. Selv pickupper med meget lavt udgangs signal – f.eks. Audio Note – kan således anvendes uden problemer. I den anden ende af skalaen, kørte min Benz Ebony H fint med en indgangsfølsomhed på 10 mV.

NLE 18 strømforsyningen har bare 10 milli ohm (0,01 ohm) udgangsimpedans – lineært over hele frekvensområdet vel at mærke. Kun 2 cm. sølvkabel forbinder strømforsyningen med den aktive elektronik. Længere kabler ville hæve udgangsimpedansen drastisk.

NLE 20 er en fuldt DC koblet konstruktion. RIAA korrektionen har en tolerance på 0,05 dB og støjen er angivet til 0,5nV/√Hz. Indgangs impedansen kan indstilles fra 10 ohm til 47 kohm i 20 trin og følsomheden fra 0,1 mV ti 10 mV i 32 trin. I det store kabinet er vægten ca. 3 kg og målene 44 x 7,5 x 30 cm (BHD). Det lille kabinet måler 140 x 7,5 x 11 cm.

Kompakt og kompetent kunne man passende sige om NLE 20. Her er det hele pakket ned i små print, alle mindre en et kreditkort. Til højre udgangen og strømforsyningens modtageprint. Til venstre øverst et afskærmingsprint, så selve MC/RIAA indgangsprintet og bufferudgangsprintet. Nederst NLE 18 strømforsyningen. Hvad man ikke lige ser her er indgangsprintet med kontakter og switche, der sidder langs bagkanten.

NLE opløsning og detaljer
Der er i den grad hul igennem! En kort overgang siger man til sig selv: ”Det her er næsten for meget af det gode”. Man er simpelthen ikke vant til at der skal være så meget information og så mange detaljer i pladerne. Men reelt varer det kun kort tid, indtil man indser, at det blot er en tilstedeværelse af nye ting og ny information. Desværre høres også fejl og unoder, som måske var skjult før. Eventuelle fejl i afspillekæden eller pladerne afsløres med det samme. Det gælder så også mistilpasninger eller en forkert indstilling af pickup, arm og pladespiller. Dette skyldes en fornem formidling af især de helt små detaljer. Mikrodynamikken er på plads takket være en helt sort og meget stabil baggrund.

Primært er det området fra den øvre mellemtone og opefter, der har fået en omgang på knappen mærket ”luft og detaljer”. Har du en pickup eller for den sags skyld en plade der betoner s- og t-lyde, ja så kommer det til at lyde sådan. Ingen forskønnende eller tilgivende tendenser at spore her.

Men er der så for mange detaljer? Nogle kritiske røster har tidligere ment, at NLE’s produkter hælder mod det lidt for glatte og næsten kliniske. Her må vi igen huske på filosofien bag produktet. Der tilføjes ikke nogen ekstra harmonisk forvrængning eller andre forskønnende effekter. Sætter man NLE 20 ind i et anlæg, hvor det hele er tilpasset et led, som måske har haft tendenser i den retning, vil man undres eller endnu mere sandsynligt – blive begejstret. Der kan være tale om lidt tilvænning. Eller det kan tænkes, man lige skal overveje, om de kabler man har på er de korrekte. Uvilkårligt kaster man sig over pladespilleren, hvor selv mindre justeringer nu vil være endnu mere tydelige. Kort sagt, så sætter NLE 20 lytteren på en prøve. Heldigvis venter belønningen forude. Når først det hele er på plads med diverse justeringer af impedanser, følsomhed og eventuelt andre kabler m.v., så lukker lyden op til en meget præsent og afslørende musikgengivelse. Det hele står dynamisk, kontrolleret og præcist. Nærvær er nøgleordet. Her finder vi også nogle af de positive egenskaber, jeg forbinder ved det bedste fra CD eller SACD. Men der er en afgørende forskel. Hele overtone spektret gengives så luftigt, umiddelbart rent og svævende, at man får lyst til at høre endnu flere plader. At udforske sin musik på ny.

Den efterhånden meget kendt og ofte spillede Eagles / Long Road out of Eden afslørede nye detaljer i hele mellemtonespektret. Stemmerne står nu endnu mere distinkte og falder på plads i lydbilledet. Optagelsen er faktisk langt bedre end jeg troede. Det samme kan siges om det gode gamle White Album fra Beatles. ”Martha My Dear” er nok et simpelt nummer, men nej hvor er det elegant og flot, når det afspilles med så meget indlevelse og samtidig et nærvær, som gør musikken levende.

Nyeste udspil fra James Taylor ”Covers” er nok ikke den mest imponerende optagelse, men alligevel lægges der ud med en god solid bund, som forstærkeren absolut har styr på. Selvfølgelig fokuseres der på den karakteristiske stemme. Selv om optagelsen ikke lægger op til at være super, så skilles kor og instrumenter pænt ud. Toppen er lidt anonym og tilbageholdende, det kan forstærkeren ikke rette op på, den gengiver blot hvad der er i rillerne.

Batteridrift
Selv om den yderst effektive indbyggede NLE 18 strømforsyning er med til at give lyden et skub i den rigtige retning, så kan den ikke udrette mirakler. Så længe et apparat er forbundet elektrisk til lysnettet, kan der ske uheldige ting og sager. Hvor stor en forskel der er på lysnetdrift og batterier kan man nemt finde ud af. Med NLE 20 følger 2 små batteriforsyninger til ca. 3 timers drift. De er beregnet som appetitvækkere for at give et lille indblik ind i, hvad der kan opnås med batterier. Kan du ikke høre forskel via din opsætning, ja så kan det nok ikke betale sig at går videre den vej. Men føler du der er en reelt gevinst ved batteridrift, så må du enten selv finde ud af en løsning eller investere i 80 timers batteripacks fra NLE. Disse er dog ikke genopladelige.

Hos mig var der afgjort noget at hente med batterier på NLE 20. Selv om kvaliteten i forvejen er høj, så skete der noget afgørende. Der blev ryddet op i lydbilledet og musikken rykkede lige et hak tilbage, så der blev mere plads. Det virkede nærmest som om de udøvende musikere lige var kommet retur efter en pause og nu havde fået energien tilbage. Der var nu mere overblik og substans i lyden – en bedre koncentration og ny energi. Afstanden mellem instrumenter eller stemmer blev bedre defineret og der kom en bedre gengivelse af rum og endnu mere nærvær. Musikken trådte i karakter og der er en bedre formidling af det tredimensionelle og levende, der kendetegner god vinyl lyd. Batteridrift er kort sagt en absolut velkommen forbedring om ikke en nødvendighed, hvis ikke man vil snyde sig selv for den sidste flig af ekstra detaljer og generel opløsning fra NLE 20. 

Med batteri på skulle jeg igen høre en god gammel Decca optagelse ”The Mikado”, der hører til blandt min nye ”gamle” erhvervelser. Optagelsen er mildt sagt dynamisk og det finder man hurtigt ud af. Dynamikken er imponerende og får dig til at lette fra sofaen. Herefter kommer så strygere, triangler og andre instrumenter med et væld af detaljer og en naturlig udklingning i toppen. Det er nærmest uhyggeligt godt og man sidder bare og undrer sig over, hvordan de bar sig ad med at lave optagelse som denne helt tilbage i 60’erne. Kort tid efter kommer koret ind. Mandestemmerne står nu mere distinkte og adskilte i lydbilledet, så man næsten kan høre hvem der har moustache eller skæg og hvem der er glatraget.

Tager vi en kendt kvindestemme som f.eks. Patricia Barber, så står den meget distinkt mellem højttalerne. Den fylder ikke så meget i bredde og der er ikke noget med at den flakker. Nedefter er gengivelsen ultra kontrolleret og tør. Bassen står subjektivt noget tilbagetrukket, men det er kun indtil der kommer noget lavfrekvent indhold i musikken som skal gengives. Her har vi igen lidt af det positive kontrollerede og meget præsente, som kan minde om de bedste Cd-afspillere.

Men er der så noget NLE 20 ikke magter? Tja, den skaber ikke en ekstra – måske kunstig - dybde og bredde i lydbilledet, snarere har den med sin store detaljeringsgrad en tendens til at trække det hele lidt tættere på og ind mod midten. Den fokuserer og sætter musikken sammen. Måske er det de mange detaljer, der gør at man bare fornemmer det hele mere tydeligt. Her medvirker også stramheden og dynamikken, som får musikerne til at komme frem og ud i stuen.

Et indlysende spørgsmål
For ikke så længe siden kiggede jeg nærmere på Holfis bud på en batteridrevet RIAA i nogenlunde samme prisklasse. Så jeg kommer ikke uden om det indlysende spørgsmål; NLE kontra Holfi. Da begge var til stede på samme tid, er jeg nok en af de få, som har haft muligheden for den sammenligning.

Prismæssigt er Batt2RIAA lidt dyrere, men det er nu ikke den eneste forskel. Lydmæssigt er der også tale om to forskellige filosofier og dermed også forskellig lyd.

Er du til det lidt mere tilbagelænede og med en smule mere krop og varme, så vil Batt2RIAA nok falde bedre i din smag. Den skaber et lidt dybere lydbillede og stemmen er rundere og mere fyldig på Patricia Barber / Live A Fortnight in France. Til gengæld er der subjektivt ikke så stram og nøgtern. Der er lukket lidt ned for detaljerne i toppen, hvilket også passer meget godt med at musikerne nu står noget længere væk. NLE 20 gengiver Patricias stemme mere distinkt og adskilt i lydbilledet – punktformigt ville nogle måske sige. Hele overtonespektret gengives super detaljeret og nærmest vægtløst. Der er en større klarhed og gennemsigtighed i lyden, men det er samtidig også klart, at det hele ligger lige en smule længere fremme i rummet. Hvad man foretrækker, er i høj grad et spørgsmål om smag, samt hvilket udstyr der skal kombineres med.

Det er dog ikke uden en vis national stolthed, at jeg konstaterer hvordan 2 danske producenter af RIAA forstærkere kan være med i den absolutte top, sammenlignet med de mange forstærkere jeg har hørt i prisklassen eller for den sags skyld endnu dyrere.

NLE skiller sig ud
Lige som med højttalere kan man nå gode resultater med forskellige metoder. Niels Larsen har altid været ingeniøren der går grundigt til værks og har de fundamentale ting på plads eller ligefrem skaber nye ting, som her den integrerede NLE 18 strømforsyning.

Man kan meget vel diskutere, om et elektronik produkt skal være nøgternt, afslørende og nøjagtigt, eller om det skal tillægge musikken nogle aspekter, lidt farve og noget behageligt. Inden for billedverden har man instrumenter til at måle farve ægtheden og så er den ikke meget længere. I princippet har vi også masser af måleinstrumenter til rådighed, når det gælder elektronik. Således er der ikke meget tvivl om, at NLE 20 gør det den skal og ikke meget mere. Men afspilning af plader indeholder mange ukendte faktorer og muligheder for fejl og ulineariteter, som måske kan have godt af at blive lidt maskeret. Sådan fungerer det dog ikke med NLE 20. Her får du et produkt, som piller et af de usikre led ud af kæden. Herefter er det op til os (dig) at tilpasse din analoge afspillekæde, så du får det optimale resultat.

Ovennævnte kan meget vel siges om andre produkter, men desværre er det sjældent jeg støder på dem. NLE 20 er ikke blot neutral, afslørende og korrekt. Den er også en fornem musikformidler, som jeg helt afgjort vil få meget gavn af fremover, uanset hvilken pickup eller pladespiller den skal kombineres med.

Kort sagt. NLE har lavet den aller sidste RIAA, som jeg kun kan anbefale til alle, der holder af lyden fra de sorte vinyler.