Pladespilleren.dk

Musikken

Alle de spændende apparater og mekanikken, kan være nok så godt i sig selv, men uden musik er det hele lige meget. Ja, så kunne man jo lige så godt bare se op TV .... gys og gru!

Min samling indeholder ca. 2.500 LP'er plus lige under 2.000 CD'er. Herudover en masse film. Jeg opkøber med jævne mellemrum samlinger fra venner og bekendte, ellers er det ture rundt i byen eller på nettet, der skaffer ny vinyl hjem.

LP-samlingen rummer ca. 50% pop/rock - 25% jazz og 25% klassisk. Ingen heavy, hip hop og den slags.
Jeg har altid haft en forkærlighed for kvindelige sangere - uanset om vi snakker pop, jazz eller opera. Jeg har selvfølgelig de "gængse" plader med Patricia Barber, Diana Krall, Jennifer Warnes, Norah Jones o.s.v. Men ellers kan jeg jeg nævne Feist, Adele og Melody Gardot som nogle af de LP'er der roterer lige p.t.

På den klassiske side er der selvfølgelig Netrebko som ud over at have en fantastisk stemme også ser godt ud! Ellers lytter jeg i denne genre primært til 2hand gamle optagelser - gerne gamle DECCA eller EMI udgivelser. Blandt komponisterne foretrækker jeg dem hvor der sker noget - Stravinsky, Prokofiev, Rachmaninov m.v. Når det kommer til Opera er det de italienske komponister der trækker mest.


Her et par udvalgte favoritter:

Willie Nelson - Den gamle mand med fletningerne fylder 77 i år, men han er still going strong. På nogle en hans seneste udgivelser "American Classics" er der ikke så meget country over det. Nu er vi snarere ovre i klassikerne og jazz genren - f.eks. "Fly Me to the Moon og "Baby it's Cold Outside". Fremragende optagelse og en plade jeg har nydt mange gange.

Stemmen er ikke blevet mindre nasal med årene, men der er kommet mere liv og nerve bag. Næsten lige som det skete med de sidste Johnny Cash optagelser. Alderen og erfaringen lader sig ikke fornægte. På flere af hans nyere plader har han gæster med - f.eks. Nora Jones og Dina Krall. Ellers er det et direkte samarbejde med gode solide musikere. F.eks. dobbelt LP'en med Wynton Marsalis "Two Men with the Blues". Den har været spillet mange gange - fremragende big band jazz og en fantastisk optagelse. Man bliver afgjort i godt humør af det her.

Nouvelle Vague

Der skal noget sort vinyl til, ellers får man ikke noget ud af sin pladespiller. Heldigvis hjælper det da på udbuddet, men ofte skal man ud på nettet for at købe det mere spændende musik. En god ven gjorde mig opmærksom på det franske band Nouvelle Vague (http://www.nouvellesvagues.com/), der på typisk fransk facon laver helt egne versioner af kendte punk og rock numre fra 80’erne. Resultatet kan vel betegnes som ”leisure” eller mere tilbagelænede versioner, med en brasiliansk/sydamerikansk twist. Under alle omstændigheder meget langt fra de kendte originaler.

Gruppen har haft kæmpe succes og deres debut album har solgt i 200.000 eksemplarer. Tager man et nummer som Blondies ”Heart of Glass” forvandles det til ukendelighed med fuglekvidder i baggrunden, primitivt slagtøj og guitar. Meget besnærende og nærmest hypnotisk. Det samme kan siges om de nærmest forvandlede versioner af det gamle Depeche Mode hit ”Just Cant get enough” samt ”Fade to Gray” kendt fra Visage.

Der anvendes forskellige sangsolister på de 2 plader. Her vil jeg specielt fremhæve Mélanie, der synger en yderst sexet og indsmigrende version af ”The Killing Time” oprindelig med Echo & the Bunnymen. Hendes stemme minder i høj grad om Lisa Ekdahl, men så alligevel ikke. Det her er musik man lever sig ind i og man får såvel blodtryk som puls ned, hvor der slappes af og man har det behageligt.

På Nouvelle Vagues hjemmeside er der link til butikken, hvor pladerne kan købes såvel på LP som CD. Alene på CD findes også en compilation. De 2 LPer jeg bestilte kom i løbet af ca. 3 uger og presningerne er OK, men ikke exceptionelle. Optagekvaliteten er der dog bestemt ikke noget at udsætte på.