Pladespilleren avatar

Pladespilleren.dk 

Allnic Rose MC-pickup - Dare to be different!

Allnic Rose - kr. 16.000,-  udlånt af Sallingboe Audio - https://sallingboeaudio.com/

Allnic Audio - Allnic Audio – Rose MC

Seneste opdatering 23. februar 2023



Alle pickupper er ens! Nok noget af et udsagn, men typiske MC pickupper er for det meste bygget efter samme princip. Det gælder absolut ikke denne Allnic Rose, hvor der er tænkt ud af boksen. De har fremstillet ikke bare een, men hele to pickupper med det såkaldte "Cutter head system". Rose er den billigste af de to. Den større model Amber ligger på ca. 30.000 kroner og har en Fritz Gyger S nål på bor (boron) nålefane.
Herudover er de stort set ens.

Allnic Rose MCHvad er så det med Cutter Head? Allnic mener, at pickuppen skal aftaste som pladerne bliver skåret. Derfor er spolerne monteret i en "V-facon" helt fremme på hver side af selve nålefanen. Selvklart skal det så være lette spoler. Her er de viklet på en tynd polystyren kerne og som det ses, er de forholdsvis store. De kraftige neodym magneter sidder lige over hver sin spole. Princippet burde give et større output, da bevægelser her fremme ved rillen er større end i bunden af nålefanen, hvor man normalt ser spolesystemet. Men samtidig bør det også give en større bevægelig masse, som har indflydelse på sporingen. Jeg kontrollerede det og den klarede 70 my fint, der var lidt unoder ved 80 my. På de plader jeg spillede, var det kun den helt vilde "Three Blind Mice / Micnigh Sugar", der gav lidt problemer.

Alt i alt et meget spændende koncept, som til dels minder lidt om Audio Tecnicas top pickup ART 1000, hvor spolerne også sidder helt fremme på nålefanen.


Sådan gjorde jeg.


Allnic Rose blev først monteret i min DV-507i tonearm, men den endelige test er sket i min Glanz MH124h 12" tonearm, hvor den har kørt siden Julen 2022. Den har været anvendt koblet direkte i min Accuphase C27 RIAA, men også via Ikeda IST-201 MC trafoen, som passer fint. 

Lyden af et skærehoved.

Det tager ikke mange sekunder, før jeg spontant udbryder "Nej, hvor er det her en god pickup". Den har noget umiddelbarhed, en venlighed og omfavnende varm gengivelse, så man helt automatisk slapper af og bare nyder det der komme ud af højttalerne. Her er der helt sikkert ikke nogen aggressive tendenser eller betoninger. Tvært imod er der attac. en fysisk krop og en glat meget luftig og letflydende gengivelse. Man kan sige, at Rose bygger musikken op fra grunden. Får alt det vigitge med og har en kontrol og et liv, der besnærer. Detaljerne bygges så oven på, så det i sidste ende hænger sammen. Især mellemtoneområdet er noget anderledes med en fylde og en let fysisk lækkerhed. Ikke så præcis og nøgtern som min dobbelt så dyre Hana Umami Red, men med en anderledes bredde og nærhed på stemmerne. Det hele er en tand tættere på, men det sker på en måde, så man bestemt ikke har noget imod det.


Rose har nogle lydmæssige egenskaber, der står for musiknydelse og indlevelse. Der er en speciel "aura" over det hele, der får den til at lyde glat og detaljeret på samme tid.  Den virker nærmest som et stort varmt tæppe, der lægger sig beskyttende hen over dig. Trygt og på en måde bekendt og meget behageligt. Dog hele tiden med detaljerne i behold. Med andre ord absolut ikke nogen ubehagelige tendenser eller mislyde.


Cutting headAllnic Rose fronclose
Her et skærehoved med kraftige magneter og inde ved selve skærenålen de 2 spoler, som typisk er væske kølet    Til højre et kig ned i Allnic Rose. Man ser tydelig den samme opbyning som skærehovedet.              

Data:

Fritz Gyger 2 nål monteret på en alu nålefane
Spoler af kobberdækket Aluminium
Neodym magnetsystem.    
Udgangsspænding 0,45 mV
Indre impedans 9 ohm     
kompliance: 10 x 10-6 dyn/cm v. 100Hz               
Anbefalet nåletryk 2,0 gram +/-0,2 gram
Kanal separation mere end 30 dB
Frekvensområde 20 til 30 kHz
Vægt 11 gram 

Varm og dynamisk

Steely Dan /Gaucho er kommet frem fra glemslen og har nu været spillet mange gange. Stadig super lækker musik og denne standard MCA amerikaner presning fra 1980 er både lydefri (købt brugt) og med god dynamik. Her afspillet med Allnic Rose er der yderligere dømt musikalsk nydelse. Der er alle de detaljer man kan forlange, men samtidg har den evnen til at at lyde "rigtigt". Der er ingen kanter eller fæle betoninger. Nogle vil måske beskylde den for at gøre det hele lidt pænt, men den gør det godt og på en måde, så man ikke bliver træt. Tvært imod kan man lytte i timevis.

Somethi ElseSteely Dan Gaucho

I en helt anden boldgade kom den gamle Somethin' Else / Cannonball Adderly, Miles Davis m.fl. på tallerkenen. Her i et genoptryk af den gamle Blue Note optagelse fra 1958. I den tidlige stereo barndom er optagelsen selvfølgelig meget "dobbelt mono" med instrumenter placeret i hver sin kanal. Der er dog også lidt i midten. Musikken og optagelse kan man ikke udsætte noget på. Her er Rose så absolut i sit rette element. Jeg vil ikke sige, at den udelukkende er en jazz pickup, men i hvor det her svinger. Der er godt med dybde i lydbilledet og dynamikken står der knivskarpt. Igen bemæker man pickuppens evne til at lægge lidt "honning" her over et bredt område af spektret. Det hele får et snert af ekstra sammehængskraft og helhed. Der er så absolut noget jeg synes om. På denne måde er Rose meget langt fra hvad man typisk får fra mange nyere let sterile og kølige pickupper. 


En god klassiker er Nils Lofgren / Acoustic Live, når bare man lige springer den alt for ofte spillede  "Keith don¨t go" over. Pladen indeholder mange andre rigtigt gode numre. Gode indspilninger og god musik. Jeg valgte så det første nummer på pladen "You" Bemærker med det samme den detaljerede gengivelse af de pluggede guitarstrenge. Let fremme i lydbilledet, mens sangen ligger noget længere tilbage. Der er detaljer og absolut et "snap" - altså mikrodynamik. Sidst bemærker jeg, at det klappende publikum lyder som det det er og ikke et stort vandfald. Igen korrekte detaljer og opløsning.

Nils lofgren acoustic liveRossini Il Barbieri

Klassisk musik blev også prøvet. Jeg lyttede til Pinafore og Carmina Burana. Her vil jeg dog nævne Rossini / Il Barbiere di Siviglia. En absolut klassik optagelse med Callas og Gobbi. En EMI optagelse fra 1958, dog her i en DMM nyudgivelse fra 1986.  Jeg må sande, at der faktisk bliver spillet alt for lidt klassisk og især opera her i huset. Det her var en oplevelse. Med mere end 100 gode operaplader på hylden skal der andre boller på suppen. Med Rose i rillen er der igen dømt nydelse og indblik. Stort rum en super tilstedeværelse. De udøvede er nærmest af kød og blod mellem højttalerne. En helhed i musikken hvor intet springer frem og gør unødigt opmærksomt på sig selv. Afgjort en fornøjelse.

Lidt sluttanker 

I direkte sammenligning med den dobbelt så dyre Hana Umami Red, kan man godt høre, at The Rose er lidt mere fyldig i hele mellemtoneområdet, noget tilgivende, hvor den ikke står så distinkt og rent og glat som Umami Red. Til gengæld er The Rose noget mere rund og varm i sin måde at gengive på. Måske ikke så neutral, men noget så lækker og befordrende for musikoplevelsen.

Det kan til tider virke som om The Rose lægger et tyndt lag fernis, eller lak hen over musikken. Det hele bliver mere lækker, blødt og varmt. Knapt så afslørende, men noget så behageligt. Denne gengivelse er meget langt fra hvad man ofte oplever på mange moderne pickupper, der kan hælde mod det let skingre og analytiske.

Konklusion

Allnic Rose, har taget mig med storm!. Det er en absolut behagelig pickup, men der bliver på ingen måde skruet ned for detaljerne. Der leveres et stor og åbent lydbillede, med en nerve og et drive, som er musikbefordrende. Mens disse linier skrives, spiller Goldfrapp / "Tales of Us" i baggrunden. Jeg bare må forlade tastaturet og lytte. Der er en dragende og nærmest organisk karakter over denne pickup, som bare skal opleves.  Det er et absolut positivt bekendtskab og nok hvad jeg vil betegne som årets (2022) positive overraskelse. Absolut anbefalet.. 


TILBAGE TIL FORSIDEN