Pladespilleren.dk
Audia Flight Phono - Italiensk kontrol og detaljer
Audia Flight – Flight Phono – pris: 35.999,-
Forhandler; Bak Rasmussen Trading, 7120 Vejle Ø
Mail : info@brtrading.dk
Link: https://www.brtrading.dk/
Seneste opdatering 10. juni 2021
Jeg
har altid forbundet Audia Flight med store voldsomme og meget
vellydende forstærkere. Husker tydeligt en sammenligning med min
Accuphase A60 tilbage i 90’erne. De laver stadig store forstærkere, men
det italienske firma laver faktisk en hel del mere. CD-afspiller og
forforstærkere finder man også i programmet. Her kigger jeg på deres
top MC/RIAA forstærker blot kaldet ”Flight Phono”. Faktisk har den være
i programmet siden 2008, men hvorfor erstatte den med noget nyt, hvis
den stadig kan følge med.
Flight
Phono er stor tung og meget konsekvent opdelt i 2 kabinetter. Placeret
side om side udgør de dog et hele med en brede på 42 cm. Højden er 9,2
cm og dybden 33. Vægten er lige over 10 kg. Selve strømforsyningen er
lang og slank med en kraftig forplade. Der er et fastmonteret
strømkabel på forstærkeren, som via et multistik forbindes til
strømforsyningen. Kablet med ca. 1 meters længde, gør det muligt at
placere strømforsyningen på en anden hylde, men rent støjmæssigt (og
designmæssigt) fandt jeg det fint nok, at placere dem side om side.
Forstærkerdelen er stor sort og meget voldsom at se på. Ikke så mange
design finurligheder, bare rå styrke. Den kraftige 18 mm tykke
frontplade har 5 knapper. Fra venstre er det on/of, valg af indgang,
gain +10dB, mono og IEC. Bag disse betegnelser gemme der sig de typiske
funktioner man kan forvente af en high end RIAA. Der er ca. 60
sekunders delay ved opstart. Når alle spændinger er på plads, lyder et
tydelig klik fra en række relæer og der er lyd igennem. Der kan
vælges mellem 2 indgange på bagsiden. Som standard er det en MC og MM.
Man kan dog vælge anderledes, hvis det ønskes. For pickupper med
meget lavt output – f.eks. Ortofon og Audio Note er det muligt at
indkoble yderlige 10 dB gain – mere om det senere. Mono siger sig selv,
men IEC er i praksis en form for subfilter, der kobler de laveste
frekvenser i mono. Output er dubleret med både RCA og balanceret XLR.
Jeg benyttede udelukkene RCA udgangen under testen. Betjeningsmæssigt
er der ikke meget at udsætte. Jeg ville dog ønske. at de havde flyttet
on/of over til højre på fronten. Jeg skulle flere gang bruge
omskifteren mellem de to indgange, hvor jeg kom til at slukke for
forstærkeren.
Jeg
brugt typisk Flight Phono med min Hana Umami Red på MC indgangen og via
Lundahl LL 1933 og Ikeda 9Gss på MM indgangen. I en del af perioden var
Soulotion Kubrick med PrimaryControl arm indkoblet (Test her). Flight Phono blev også brugt med min Ortofon 2M Black LVB 250 på MM indgangen.
Impedansindstillingen
er noget anderledes og mere konsekvent, end hvad jeg er vant til. På
bagsiden bag et låg er der justeringen via en eller flere shunts, der
indsættes/flyttes mellem 4 sæt kontakter (på billedet er låget skruet
af). Det giver fra 9 til 980 ohm i 6 trin. Alternativt kan man
lave kombinationer ved at indsætte ekstra modstande i en terminal.
Formlen for endelige impedans er angivet i manualen, men umiddelbart
virker det unødigt kompliceret. Den letteste løsning er at fjerne alle
jumpere og indsætte en 0,25 W 1% modstand i den dertil beregnede
terminal. Hermed kan man i praksis indstille til hvilken som helst
indgangsimpedans. Samme metode bruges på MM indgangen til at skifte
mellem forskellige kapacitive belastninger. Umiddelbart en fin løsning,
men ikke for mig, der skifter pickupper flere gange om dagen! Desuden
er det rent praktisk nærmest umuligt at få tykke pølsefingre ned i det
lille hul hvor de små shunts skal placeres. Her fortrækker jeg en
nemmere løsning med f.eks. en drejeomskifter på fronten.
Italienske dyder
Noget
af det første man opdager, er den forholdsvis høje gain. Der er
virkelig stor forstærkning gennem Flight Phono og med de ekstra 10 dB
er der virkelig tryk på. Helt sikkert ingen problemer med at
pladespilleren spiller lavere end de andre signalkilder. Samtidig er
der absolut ingen støj! Jeg har ikke oplevet mange der kan følge med
her. Måske lige bortset fra Skinbjergs Pickupforstærker. Det er en
fornøjelse at arbejde med og lytte til.
Opgivne data:
Frekvensområde: 5 – 120 kHz.
SN: 90 dB A (ikke angivet hvilken udgang og i forhold tll hvad?).
Gain MC: 64 eller 74 dB
Gain MM: 44 eller 54 dB
RIAA korrektion: +/- 0,1 dB
Kanalforskel: mindre en 0,04 dB
THD: 0,05%
Udgangsimpedans: 500 ohm
Det
afprøvede eksemplar af Flight Phono var en demo model, så ingen grund
til at vente, den var fuldt tilspillet. Jeg startede op med min Hana
Umami Red pickup. Der skulle som nævnt lige passes på volumen, for den
spiller langt højere end hvad jeg er vant til. Dette endda uden de
ekstra 10 dB gain. Lyden er glat, åben og absolut uden støj. Når
pickuppen er løftet fra pladen, hører der intet – absolut intet!
Den
første plade jeg satte på var hvad der vel efterhånden kan kaldes en
klassiker ”Nils Lofgren/Acoustic Live”. Jeg sprang de noget forslidte
numre over og gik direkte til side 4 på denne dobbelte udgave fra
Speakers Corner. Nummeret ”Blue Skies” åbner med et stort lydbillede.
Luft og et godt ”blik” ind til koncerten. Man føler sig til stede
ved denne fremragende optagelse. Alle de små detaljer fra de akustiske
guitarer står distinkt, nogle ville nok sige ”hurtigt” og det udtryk
kan jeg godt følge. Lyden kommer fra ingenting til et kort
strengeanslag og klang, til den efterfølgende lyd fra strenge og kasse,
der får liv til at hænge i optagerummet. Absolut godkendt. Opefter er
der masser af luft og detaljer, uden at det på noget tidspunkt bliver
for sterilt eller direkte. Helt sikkert godkendt. Alle de kendte
kvaliteter fra min pickup bliver hentet op af rillen og behandlet på
bedste vis. Denne måde at gengive på var uanset om MC indgangen blev
brugt, eller via trafo ind i MM indgangen.
Flight Phono blev
også benyttet i en stor del af testen af Kubrick og PrimaryControl
Refence. Selv om min Accuphase RIAA er god, så må jeg indrømme, at der
bare lige er en tand mere luft og overblik her. Især toppen står mere
distinkt og åbent i lydbilledet. Den var således med til endnu højere
grad at afsløre kvaliteterne i den fine PrimaryControll arm. Med min
Ikeda 9Gss på og Yello/ Point på pladespilleren, var der igen
lukket op for en musikalsk nydelse. Der er en meget kontrolleret
gengvielse, som om intet kan rokke stabiliteten og det overblik
der skabels.
De
laveste oktaver kan ofte være meget dominerende på denne plade, men her
indgit i de i helheden. Der blev skabt en masse nuancer og ikke bare
bas. Dette var afgjort grundet armens kvaliteter, men Flight Phono var
helt sikket også med til at skabe denne fornemmlese af overskud og
kontrol Der spores både på denne plade og meget andet musik en
glathed og en ro i lydbilledet, der står super detaljeret mellem og ud
over højttalernes rammer..
Susanne Vege / An evening of NEW
YORK SONGS AND
STORIES. Her er den lækker hyggesnak mellem numrene. Man får meget
tydeligt et indblik i denne aften med en meget talentfuld
kunstner. Det høres også tydeligt hvordan mikrofoner lukkes og åbnes,
når der skiftes fra snak til musik. Ved musikken lukker lydbilledet op
og man hører den akustik der er i lokaet. Susanne Vegas stemme er meget
nøgtern og veldefineret, når hun fortæller. Publikum er dæmpet -
nærmest helt væk. Samtidig er der alt det nærvær og krop på
gengivelsen, som man kan
ønske sig. Absolut en fremragende plade, som jeg kun kan anbefale,
hvis man er til hendes musik.
Konklusion
Samlet
kan man sige, at Flight Phono hører til i kategorien, med en
meget præcis og glat gengivelse. Den er afslørende, og hvis du smider
en dårlig pickup på, bliver
det afsløret med det samme. Det modsatte er så absolut også tilfældet.
Der er
ikke den varme og glød, som man typisk får fra rør. Her er det hele
nærmest modsat. Ønsker du varme og mere fylde i gengivelse, må du finde
den andre steder i kæden. Med de pickupper og arme jeg brugte, var der
bestemt ikke noget at udsætte. Selv mine bedste pickupper, fik lige et
ekstra pift af detaljer og der blev kvitte tmed et stor åbent
lydbillede. Ret imponerende faktisk. Her
er der dømt ”sæt til og glem”. Du får en RIAA, som i den grad bare
leverer det der skal til i den gode ende. Nærmest at sammenligne
med et stykke kabel med
forstærkning. Jeg forstår så absolut, hvorfor Flight Phono stadig er i
programmer her 13 år efter den blev introducet - en fornem RIAA, der
stadig kan være med blandt det ypperste.
TILBAGE TIL FORSIDEN