Pladespilleren.dk
CANOR TP 306 VR MC/phono stage
dimensioner: xxxx
Pris kr.ca. 25.000
Hjemmeside: http://www.canor-audio.com
Import og forhandling: Exotic Hifi
Senest opdateret 8. juni 2017
Lettisk rør-RIAA med sjæl og nerve.
TP 306 VR er en noget rustik og klassisk udseende rør RIAA.
Den fremstår i et solidt metalkabinet, hvor der ikke er kælet så meget for
bling og detaljer. Til gengæld er der brugt penge og tid på indholdet. På en
måde kan jeg kun bifalde dette valg. Der er således kun en enkelt afbryder knap
på forsiden. Her kunne jeg godt have brugt en omskifter til valg mellem de to
indgange, men den har de placeret på bagsiden.
Canor er et mindre kendt lettisk firma, som også bygger
kontrolforstærkere og effekttrin. Både med rør og halvledere. Deres bud på en
ægte high end RIAA hedder TP 306 VR. Den byder på 2 indgange. Den ene til MM og
den anden via en Lundahl trafo til MC. Flere små dip switches kan ændre såvel
kapacitet, som forstærkning og indgangsimpedanser. Der er rigeligt med
muligheder.
På indgangen finder man efter MC trafoen et sæt parallelkoblede 6SL7. Dene paralelkobling giver mindre støj og er et trick også ser inden for halvledere (transistorer/FETs). Hereter følger første trin af den passive RIAA korrektion fulgt af den meget populære SRPP kobling af endnu et 6SL7. Denne kobling giver høj forstærking og rimelig lav udgangsimpedans til den sidste del af RIAA korrektionen. Endelig finder vi så en udgangsbuffer I form af et 6922 (specialudgave af ECC88). Dette er lidt usædvanlig koblet som en såkaldt ”White catode følger”, som korrekt udført giver en meget lav udgangsimpedans via en intern modkobling mellem de to rørhalvdele. Det giver mindre følsomhed over for kabelkapaciteter og driver nemt lange kabler eller mindre impedanser.
Der
bruges Mundorf polypropylen kondensatorer i signalvejen . Som nævnt er
der to indgange - MC og MM. Begge kan anvendes og omkobling sker så via
en omskifter på bagsiden. Dette sker uden støj eller knalden i
højttalerne.
Strømforsyningen
Man kan sige at
hjertet I enhver forstærker er strømforsyningen. Dette gælder ikke mindst, når
man skal forstærke de svage signaler fra en pickup. Med rør stilles der lidt
større krav, da der skal bruges flere spændinger.
Den dobbeltskærmede transformer er vakuum impregneret og efterfølgende indkapslet i en en beholder med dæmpende materiale. Efterfølgende er det hele placeret i et en separat sektion i kabinettet komplet skærmet mod omgivelserne. Efter trafoen benyttes en EZ81 ensrettetrør til højspændingen. Herefter følger en del LC led, altså den gode gamle måde at gøre det på. De mere strømkrævende glødspændinger er med halvleder ensrettere og efterfølgende regulering.
På fronten er der
en enlig on/off knap. Efter ca. 30 sekunders stabilisering af spændingerne klikker et relæ og der er lyd igennem.
Bagsiden har ud over netbrønden 2 x 3 phonobøsninger af god kvalitet, hhv. 2 sæt indgange og en udgang. Den lille
stelskrue var lige lovlig spinkel til nogle af de benyttede kabler. Især hvis
man skal have to kabler monteret, kan det være svært at få dem på plads.
Lyden af rør
Hvordan lyder en sådan lettisk rør RIAA så? Tja, af rør! Ikke som mange måske vil forvente, over romantiseret og blødt op i bund og top. Nej, det her er noget helt andet. Bunden står fast og med god vægt og magt. Der er kraft bag og i dynamiske passager holdes der ikke igen. Op gennem mellemtoneområdet er der nærvær og det er her rørene kommer til deres ret med en gengivelse hvor stemmer godt nok får specielt fokus i lydbilledet, men det er så de positive aspekter der fokuseres på. Ingen betoninger eller andre unoder, blot masser af detaljer. Selv toppen står flot, men igen med fokus på det fysiske i gengivelsen. I de øverste oktaver blødes der lidt op. Knapt så finkornet og lidt mere "tykt" og ikke helt så luftigt i de øvre oktaver. Dette dog kun i sammenligning med langt dyrere RIAA forstærkere.
Allerede
fra de første strofer af Leonard Cohen
/ Old Ideas hørte jeg, hvad TV 306 VR magter. Anslag på piano og
guitarstrenge står distinkt
og med god vægt bag, nærmest tredimensionelt fysisk i lydbilledet. Når
så
Leonards stemme kommer frem, ja så kommer den FREM! Der er krop, magt
og nærvær
for alle pengene. Detaljer er der også og det hører man specielt
lækkert og
meget besnærende i koret. De enkelte stemmer står skarpt defineret,
uden at det
på nogen måde går ud over helheden. Det er kort sagt en stor musikalsk
fornøjelse, så pladen fik lov til at spille færdigt, blot indtil
man bryder ud af
musikkens favntag, når udløbsrillen rammes. Hvis der så er støj, ja så
kommer det fra pladen. Når pickuppen hæves fra rillen er der tavshed. -
intet brum og kun ganske ringe sus, som høres, når man lægger øret til
højttaleren.
En stor del af de lydmæssige kvaliteter skyldes afgjort den
benyttede Koetsu pickup, men der er ikke nogen tvivl om, at TV 306 VR er
med til at befordre dens kvaliteter videre i kæden. Det blev så
også bekræftert ved brug af andre pickupper - både MC og MM.
Næste plade var Dave Brubeck Quartet med Time Further Out. Levende og dynamisk jazz med liv og humor. Musikken sprudler af energi hel vejen fra det imponerende trommespil og op til detaljerne i toppen. Canor TP 306 VR skuffede lyden ikke, selv om jeg til tider syntes, at der blev fokuseret lidt ekstra på energien i toppen, som rykkede noget frem i lydbilledet. Måske Lundahl trafoen der blev presset til det yderste eller en mindre heldig tilpasning af Koetsu pickuppen. Uanset hvad, så var det stadig en fornøjelse at høre, hvordan alle detaljerne blev skilt ud og placeret i et stort bredt lydbillede.
Endelig noget helt andet. Elton Johns seneste udspil ”Wonderfull Crazy Night”, har ifølge min mening bragt ham tilbage til sporet. Spændende og varieret musik og ikke mindst nogle fængende melodier. Pladens kvalitet er vel hvad man man forvente af en nutidig produktion. Ikke den helt dybe bund og et noget fladt lydbillede. Men stemmen står stadig med saft og kraft og musikerne kan deres kram. Igen har vi en plade der giver glæde og får en til at vippe med foden. Jeg har lyttet til den mange gange, men via Canoir TP 306 VR og med en god gammel Shure V15/IV (Jico safir nålefane og line contact nål) var der om muligt endnu mere liv i kludene. Et af mine favoritnumre på pladen; ”Claw Hammer” kommer rigtigt frem og ud af højttalerne. Der er noget dejligt nostalgisk over Elton på dette nummer, som viser, at han stadig har det i sig.
Klassisk musik blev gengivet med et stor bredt lydbillede. Jeg har oplevet lidt mere dybde, men her har Canor TP 306 VR en tendens til at trække oplevelsen tættere på. Det gør også musikken noget mere imponerende og mere en koncertoplevelse fra 1. rækker end nede bag i salen.
Totalt set blev der spillet masser af plader i de par
måneder jeg have Canor TP 306 VR hjemme. Ud over de nævnte pickupper blev den også brugt med
Benz LPs, Ortofon MC 5000 og SPU Gold
samt en ældre ADC ZLM. I alle tilfælde fungerede det hele godt, både musikalsk
og med hensyn til støjfrihed. Endelig prøvede jeg også MC via en ekstern transformer
og ind i MM indgangen. Den benyttede Denon AU-1000 trafo hører til blandt noget
af det bedste der er lavet. Ultimativt må jeg sige, at resultatet var en tand
mere overlegent end via den indbyggede Lundal trafo. Her snakker vi dog også en
MC trafo, hvor tilsvarende i dag, ville koste næsten det samme som Canor RIAAen.
Konklusion
En god gedigen rør RIAA af den gamle skole. Der er tænkt
over sagerne og man har lavet en god PSU, som der skal til for at få det
ypperste fra rørene. Det hele virker bare som det skal. Betjeningsmæssigt er
jeg dog lidt træt af impedansomskiftere og andet på bagsiden. For den
almindelige forbruger med en enkelt pladespiller og pickup, vil det dog ikke
være et problem.
Ved testens afslutning blev det oplyst, at Canor TP 306VR i
dag kun fremstilles som VR+ modellen. Den har noget bedre Mundorf kondensatorer
i signalvejen og der er gjort lidt mere ud af den mekaniske dæmpning af rørene.
Med andre ord burde det altså være en bedre og lidt dyrere forstærker, end den jeg lyttede til.