Pladespilleren.dk
Ortofon Concorde Century - Krom og elegance!
Ortofon Danmark - https://www.ortofon.com/concorde-century-p-862-n-3448
Pickup nr. 708 af 1.000. Fremstillet 19-12-2018
Pris: kr. 4.500,- (kr. 6.200 pr. juli 2022).
Seneste opdatering 30. juli 2022 (Anmeldt 2019)
Danske
Ortofon har for nyligt fejret deres 100 års jubilæum. I den
anledning lancerede de sidste år deres Century 100 MC pickup, som
nu er udsolgt. Der var
også en SPU Century, men om den stadig kan leveres, ved jeg ikke. Nu
er
der dog muligt at få fat i den meget klassiske og langt mere
overkommelige Concorde Century.
Hvis
du spørger manden på gaden ”Hvad er en Concorde” så vil nogle nok kunne
huske det engelsk/franske overlydsfly, der blev sat i fast
rute mellem London og New York tilbage i 1976. Efter nogle alvorlige
fejl i oktober 2003 blev det fælles projekt skrottet.
Men stiller du det samme spørgsmål til hifi- eller DJ-mand så er svaret klart: ”En super pickup
fra Ortofon”.
Det
karakteristiske og elegante Ortofon design blev bragt til verden
tilbage i 1979 – altså for 40 år siden. Målet var at lave en integreret
pickup som var nem at montere og nem at skifte nålefane på, uden brug
af skruer eller fumlen med små kabler. Konceptet med det faste hus
kendes også fra SPU og et par stykker mere fra Ortofon. Flere
andre firmaer har lavet tilsvarende løsninger, dog ikke nogen så
elegant og umiddelbart enkel som Ortofon Concorde. Denne udgave kom på
markedet i 1979 og blev således fejret sidste år med Concorde
Anniversary 40 udgaven baseret på Ortofon 2M Blue.
Manden
bag det ikoniske udseende er den prisvindende Jan Trägårdh, som faktisk
vandt Dansk Industris designpris i 1979 for det slanke, enkle og rene
design.
Concorde
pickupper findes i et utal af versioner. Der har gennem tiden været en
række forbedringer og designet findes både som MM og MC pickup. Nu har
man så lanceret emnet for denne anmeldelse – Concorde Century. En meget
flot udgave i anledning af Ortofons 100 års jubilæum. Modsat mange af de
tidligere udgaver af Concorde er dette absolut en hifi-pickup og ikke
beregnet til DJ brug. Huset står i flot blank crom-finish og internt
finder man forsølvede kobberkabler i spolesystemet. Angiveligt er
Century baseret på erfaringerne fra 2M serien, men forfinet og tilpasset denne
jubilæumsudgave
Data - Ortofon Concorde Century
Output: 5,8 mV
Anbefalet nåletryk: 2,0 gram
Nålefane: Alu
Nåleslibning: Nude Fine Line
Compliance: 16 um/mN
Indre impedans: 1200 ohm
Indre induktans: 630 mH
Egenvægt: 18,5 gram (integreret)
Finish: Alu m. crom
Udpakning
Det
var med en vis forventning jeg pakkede Condorde Century ud. Nu er
det
bestemt
ikke første gang jeg prøver at pakke en pickup
ud, men alligevel var
der noget specielt over denne. Jeg har før oplevet meget
dyre pickupper, der kom i en anonym æske stort set uden data
eller nogen oplysninger. Det er bestemt
ikke tilfældet her. Alt er gennemtænkt og præsenteres lækkert med
manual, data og en lille mellemlægsskive, hvis man ønsker at bruge en
sådan. Se
billederne.
Valg af arm og RIAA
Som
det ses af data, er der tale om en hifi-pickup, der befinder sig godt i
en mellemtung til tung arm. Jeg har prøvet den med en 12” Jelco LA-750
LB (beregnet armresonans 7,6 Hz) samt i min DV 507 mk II arm. I begge
tilfælde fungerede det fint. Til gengæld passede pickuppen slet ikke
med den meget tunge Glanz MH 124S (armresonans 5,7 Hz), hvor det hele
gik i en meget kraftig resonans.
Ortofons opgiver ikke samlet
masse for deres egen 9” arm TA-110, men de oplyser, at den arbejder
optimalt med Ortofon Expression pickuppen (fast hus som Concorde). Den
pickup vejer 28 gram og har en compliance på 11. Dette giver 8 Hz, hvis
armens masse er omkring de 8 gram. Med andre ord må det siges, at Jelco
armen med 11 grams masse kommer tæt på (29,5 gram incl. Concorde
Century).
Ortofon beskriver selv Concorde designet som ”plug and
play”. Her skal der ikke justeres overhang. Tja, det passer vel fint,
hvis armen sidder i en fast defineret afstand fra pladens centrum.
Måske en Technics SL 1200 er designet, så det passer. Det skal være en
afstand, der passer med pickuppens længde. Gør den ikke det, så skal
armen flyttes ved basen. Jeg benyttede min Feikert protractor og målte
med Concorde Century i Jelco armen. Det viste, at den skulle nogle få
mm frem, før det passede. Ikke noget problem med variabel armbase og
jeg endte op med en effektiv armlængde på 292 mm og 14 mm overhang. I
øvrigt skal Ortofon have ros for udformningen af selve nåleforparten.
Den lille rille i fronten giver udsyn ned til selve nålen. Det gør
justering samt den daglige betjening meget nemmere. Et tjek med mit
udvalg af gamle Concorde afslørede, at disse var helt lukkede i fronten.
Under
testen benyttede jeg min Accuphase C27 RIAA, men der var også lige en
prototype RIAA fra danske NewOntech (http://www.newontech.dk/). De er
nok mest kendt for deres DACs, men denne rene MM RIAA er en forløber
for et par stykker, hvor der også vil være mulighed for MC indgang. Den
er opbygget med en meget heftig strømforsyning og aktivt omkring en god
IC. Ellers er det sparsomt med oplysninger. Den er ultra støjsvag og
spiller på en dejlig flydende afslappet facon, uden noget der stikker
af eller farver lyden. Mere kommer her på siden, når projektet udmunder
i et færdigt produkt.
Ud over mine egne MM pickupper blev der også i perioden lyttet til en del nye, der indgår i en kommende test.
Lyden af 100 år og crom
Først
satte jeg lige min Concorde 40 på, for at mindes, hvordan den lød. Lidt
irriterrende, at den er så let, at man skal bruge en ekstra vægt på arm
eller selve pickuppen, for at kunne udbalancere den. Men den spillede
fint. Lidt afdæmpet og lukket, men pænt niveau i de lave oktaver. Man
kunne godt høre at den havde næsten 30 år på bagen.
Pladen
var John Mayer / Continuum. Godt med fylde i bunden og hans
karakteristiske bløde stemme. Nærvær, men også lidt tilbagelænet og
knapt så afslørende.
Med Concorde Century kom der noget mere
liv over det hele. Jeg blev bestemt ikke skuffet! Det var som
forventet noget helt andet. Century har en imponerede magt nedefter.
Det her er en pickup der vil frem i verden. Ikke defineret som de
bedste (og langt dyrere MC-pickupper), men den har en spillefacon, der
er befordrende for musiknydelsen. Punch og magt godt hjulpet af den
mekanisk stabile konstruktion der ikke er hæmmpet af en ekstra
plastikhus og skruer der skal fæstnes til armen. Det virker som om
Century siger: ”Lad mig bares spille musik. Alt det der navlepilleri og
detaljer, lader jeg andre om”. Man kan således godt høre, at den
springer lidt over. Men til gengæld er der en umiddelbarhed, som
besnærer. Det er nemt at spille musik med Concorde Century. Skal jeg
absolut gå i detaljer, så er er stemmeområdet velopløst og står
fint i lydbilledet, men lidt fremme tættere på lytteren, hvilket
så til gengæld giver godt med detaljer og nærvær. Den øverste top
er nok her hvor man siger – tja, det er jo en MM. Den er tør, neutral
og meget nøgtern, men også lidt massiv og fysisk - "fylder" noget mere
i lydbilledet.
I perioden med Century lyttede jeg nærmes
automatisk til masser af gode gamle plader. Det var Clapton, Supertramp
samt Cat Stevens og Fleetwood Mac. Det her lød jo næsten som i de gode
gamle dage. Dengang gik jeg ikke så meget op i alle hifi-begreberne,
der skulle bare spilles musik. Det gør Concorde Century så meget
passende med Supertramps Crime of the Century. Der mangler
ikke noget fra denne plade, hvor titlen må henvise til noget
kriminelt i det gamle "century". Concorde Century opfører sig helt
eksemplarisk. Musikken bringer mig tilbage til dengang. Det sker med en
positiv og involverende spillestil, hvor musikken får lov til at
flyde, Det er alt det gode, lækre der står tilbage, når den trods
alt holder lidt igen med luft og detaljer. Concorde Century
leverer energi og fylde til musikken, så man mindes
alle de gode stunder dengang i 1974.
Nyere musik blev også
prøvet. Ja, det vil sige gammel ny musik med Diana Krall. Wallflower
LP’en lyder lige så lækkert og blødt som altid. Der er lidt mindre luft
og detaljer i toppen og strygerne er noget mere massive. Men hendes
stemmer står flot i lydbilledet, der er bredt og meget veldefineret.
Igen noget længere fremme og tæt på lytteren, end jeg er vant til. Lidt
det samme med gode gamle Willie Nelson på pladen Amercan Classic. Man
bliver umiddelbart imponeret over mandens sangstemme og hans
indlevelse. Lydbiiiledet er bredt og veldefineret. Her måtte jeg lige
høre pladen to gange. I et kort øjeblik var alt om bedømmelse af
pickuppens kvaliteter og lyd glemt. Jeg lyttede bare til musikken.
Således kan man sige, at de få steder Concorde Century måske springer
lidt over de sidste detaljer, går det ikke ud over
musikformidlingen. Man glemmer for et øjeblik, at det kan
lyde anderledes.
En af mine favorit
kvindestemmer er Stacey Kent her fra LP’en Dreamsville. Meget laid back
jazz med kun piano, sax og så Staceys fløjelsbløde stemme. Her gengivet
med indfølelse og masser af fylde. Jo, der mangler ikke noget. Anslaget
på pianoet står dog lidt mindre distinkt og igen er oplevelsen noget
tættere på, end jeg er vant til. Men det er stadig en fremragende
musikalsk oplevelse, som Century til fulde formål at formildle. Endlig
hørte jeg også en af mine favoritter Paul Simon. Det var det 5-dobbelte
album "Collected Works", hvor jeg fik hørt 8 pladesider - ca. 3 timers
god musik med alle de gamle klassikere. Lyden blev bare bedre og
bedre jo mere jeg hørte. Jo den nye Concorde virker meget
overbevisende.
Konklusion
Concorden
flyver stadig. Det vil sige Ortofons Concorde Century. Den har en
umiddelbar ”rigtig” måde at spille på. Den er dynamisk og lidt
fremme i lydbilledet. Der sker en masse og den holder sig bestemt ikke
tilbage. Frem for alt spilles al musik på en måde, så man får
lyst til at høre mere. Umiddelbart er den nok bedst egnet til pop,
rock og jazz, men kan gå an til det mere dynamiske og pompøse fra
det klassiske. I denne prisklasse er det også muligt at få en
MC-pickup, men har du den rette arm vil Ortofon Concorde Century være
et nemmere valg og den kræver blot en almindelig god RIAA-indgang. Det
største problem er nok, at der kun laves 1.000 stk. Ortofon må tage sig
sammen og lave en ny Concorde Super, eller Concorde 2020? De
har med Concorde Century endnu engang bevist, at Ortofon magter
kunsten at lave en rigtig god MM pickup. Concorde Century spiller
lige så godt som den ser ud.
TILBAGE TIL FORSIDEN