Pladespilleren avatar

Pladespilleren.dk Engelsk flag

Denafrips Terminator II - R2R DAC af højeste karat

Terminartor II - ca. kr. 32.830,- incl. moms og fragt. + 950, i told.(købt via Vinshine Audio i Singapore. - ca. 2 måneders leveringstid.

Salg og distribution fra Singapore - VINSHINE AUDIO

Seneste opdatering 28. oktober 2021



Hvem er Denafrips og hvad er 2R2 DACs?  For at tage det sidste ført, så er det tilbage til rødderne. En række modstande, hvor der skiftes mellem værdier 44,1 gange i sekundet (med CD) og dermed skabes et analogt signal. Nærmere forklaring kommer senere. Den førstd af sin slags var Philips 1541 chippen, men efterfølgende er de opbygges diskret med præcisionsmodstande. Den første R2R DAC jeg stødte på var danske Soekris. De var dog ikke til at handle med – besvarede ikke mine mails. Senere har jeg så meget kort prøvet en ROCKNA fra Serbien. En absolut fremragende DAC, der fristede en del. Men samtidig faldt jeg over Denafribs fra Kina.  De laver en del high-end hifi produkter, men er mest kendt for deres R2R DACs. Virksomheden blev stiftet itilbage i 2012 og har nu mere den 40 ansatte. Grundlæggeren Mr. Zhao har samlet et tema af kompetente medarbejdere med stor kendskab til både analoge og digitale kredsløb og løsninger. Salget foregår via nettet fra Singapore, hvor Alvin Chee hos Vinshine Audio står for bestillinger og kundekontakt, samt ikke mindst leverer en fremagende service.

Terminator II front
DENAFRIPS står for:
D-ynamic
E-xquisite
N-atural
A-ttractive
F-idelity
R-efined
I-ntoxicating
P-ure
S-ophisticated

Med andre ord, absolut ikke nogen Jantelov her, selv om navnet er lidt søgt. Tror mere de fandt på det fængende navn først og så satte betegnelserne på bagefter?

Der skal lige en del overvejelser til, før man sender 32.000 kr til den anden side af verdenen, men jeg var nu rimelig sikker. Har hørt Denafrips Pondus II og har via et brugerforum på FB set hvad flere andre skriver om Terminator II.

Kort efter min bestilling modtog jeg en mail fra Alvin Chee hos Vinshine Audio. MIN DAC var nu ved at blive samlet. Forventet afsendelse inden for 5-6 uger. Medio september endnu en mail fra Alvin. MIN DAC var samlet. Den ville blive testet grundigt på alle ind- og udgange. Herefter 100 timers drift og nye målinger. Hvis alle specifikationer derefter er OK, ville den blive pakket ned i dobbelt emballage og afsendt til Danmark. Yderst betryggende!


Top DAC – Terminator II

Terminator II er nummer 2 fra toppen i Denafrips DAC program. Der er også en Terminator Plus. Merprisen er ca. 12.000,- kr.  Jeg spurgte Alvin Chee  ind til, hvad forskellene reelt var. Han svarede meget hurtigt.
” The differences between the Terminator II and Plus, the Terminator Plus comes with premium offerings of:
    Aluminum anodized curvy front panel
    Precision, hand-picked, premium OCXO clock
    Hand-picked R-2R board
Hope this helps!”

Terminator II printJeg holdt mig til Terminator II, som i sig selv byder på imponerende faciliteter og data. Her et udvalg  – den komplette liste, kan du se på Denafrips hjemmeside:

True balanced 26BIT R2R + 6BIT DSD (32 steps FIR Filters)
Matched Precision Thin Film 0.005% R-2R Network Arrays          
Encapsulated Flagship Ultra Low Noise Power Supply
Oven Controlled Crystals OCXO
Adaptive FIFO Buffer Reclocking
New Improved Digital Signal Processing FPGA Code
DSD1024, PCM1536 Supports On USB & I²S Input
Proprietary USB Audio Solution via STM32F446 Advanced AMR Based MCU
I²S Pinout Configuration - I²S DSD Channel Swap Configuration
DSD64-DoP On All Input
DSD1024* On USB & I²S Input Only
24bits / 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192KHz On All Input
1536kHz* On USB & I²S Input
RCA at 2.0Vrms, 625 Ω - XLR at 4.0Vrms, 1250 Ω
SN Ratio: 127dB
Dynamic Range: >132dB

Levering til døren
2 måneder efter bestilling ankom der en 22 kg tung pakke med FedEx. Men inden da var jeg løbende blevet underrettet og kunne følge pakken hele vejen. Vinshine Audio orienterede mig også. Efter leveringen var der opfølgning og mails om alt nu var OK? Super service. Konverteren leveres i en meget solid dobbelt indpakning med masser af skum omkring. Selve Terminator II er pakket i en sort stofpose. Den er tung og der skal lige tages fat, når den skal fri af indpakningen. Det eneste ”ekstra” der medfølger er 3 små ”spikes” som  passer op i hullerne på tre fødder under apparatet. Noget svære at montere grundet apparatets tyngde.

Den nye DAC kom hurtigt op på en hylden og der var lyd igennem med det samme. Alt virkede. Men man skal lige gøre sig klart, at det her ikke er en imponator. De små lys er meget dæmpede og for mig var de lidt svære at se. Det samme kan siges om teksten på fronten, som jeg slet ikke kunne se uden et forstørrelsesglas. Måske lidt større tekst i den næste version? På den anden side, så gik der kun et par uger, fø'r jeg vidste hvad knapperne skulle bruges til. Bemærk at der ikke er nogen fjernbetjening og heller ikke nogen volumenkontrol. Ikke engang en afbryder finder du. Når netkbablet montere starter Terminator i "stand by" . 

Lidt teknik – hvordan og hvorfor

Man kan ikke komme uden om at Denafrips har gjort nogle valg. Den er på flere måder en anderledes DAC. Det vil friste nogle og andre vil sige fra. Jeg faldt for deres løsninger og valg, selv om jeg ikke er 100% enig hele vejen.

Terminator II PSIHvis vi indleder der hvor det hele starter, så er der en voldsom strømforsyning. Indkapslet i sit eget stålkabinet. Dette finder man i bunde af Terminator II. Her ses der to store O-core trafoer (160 og 60 VA) hver med efterfølgende regulering og masser af afkobling. En netsikring leder man forgæves efter. Den sidder heller ikke udvendigt. På selve DAC boardet er der næsten 100 små Elna Simic kondensatorer og efterfølgende afkobling med de røde WIMA filmkondensatorer. Absolut ikke dårligt!  Jeg kan ikke se værdierne, men der leveres 2 x 7V/5A til selve ladder DAC’en, så der er rigeligt med strøm til rådighed. Vi har altså en strømforsyning som næsten ville kunne drive en effektforstærker. Hvorfor ikke en reguleret forsyning, som man normalt ser i high-end elektronik. Evt. en shuntregulering? Godt nok giver de mange parallelkoblede kondensatorer en pæn lav ESR og de kan levere en masse strøm, men er der behov for det og er det ikke en lidt gammeldags og ressourcekrævende måde at gøre det på? Nå men arbejdslønnen er lav, så Denafrips har valgt denne løsning og alt respekt for det.
 
Men ellers er der nogle imponerende tiltag. Selve USB indgangen er forsynet med deres egen driver. Her har de droppet den ellers benyttede og udviklet en driver beregnet til hifi. Der kan dowlodes egnede drivere til hhv. Windows og MAC. Den inbyggede ”overn controlled” OCXO clock leverer præcisions frekvenser på et niveau langt over, hvad der kræves for lav jitter. Men som meget andet er der gået lidt sport i at gøre det bedre og bedre. 

Hvad er R2R?
En R2R DAC er opbygget med en lang række modstande. Med andre ord spændingsdelere i et snetværk med forskellige modstande. Modtandsnetvækret I Terminator II er opbygget diskret med ca. 500  0,005% præcisions modtande i hver kanal, hvilket giver en  26-bit opløsning. Der skiftes mellem de forskellige modstande med en såkaldte FPGAs (Field Programmeable Gate Arrays). Princippet har været kendt lige siden den første Philips 1541 kreds, men det kræver præcisions modstande og en nøjagtig styring. Nogle mener at chipløsninger stadig har sin berettigelse, mens Denafrips (og andre) har udviklet deres egne diskret opbyggede R2R DAC løsninger. Bemærk at den her er dobbelt. Altså en fuldt balanceret DAC. Signalet tages direkte på udgangen, uden ekstra kredsløb, der kan ændre lyden. Tilsyneladende er der dog anvendt AC kobling med polypropylen kondensatorer på udgangen.
 
Terminator 2 bagsideNOS eller OS
Umiddelbart foretrækker jeg lyden med OS - oversampling. Der er en mere finkornet gengivelse med en smule mere rum. Alle de følgende beskrivelser er med oversampling. Nogle har foreslået at lave oversamplingeh i Roon og så køre Terminator II som NOS. Det har jeg ikke prøvet.

Sådan gjorde jeg
Terminator II blev anvendt med følgende udstyr:
Signalkilder Innuos Zenith III via Tellutrium Q Silver Diamond USB kabel. Musik fra Qubuz og downloadede HD og DSD filer. CD afspillet på min Meridian 500 CD transport med AES/EBU out.
Koblet til MICHI P5 forforstærker via Odin XLR-kabel.
De medleverede fødder blev prøvet, men det meste af tiden kørte jeg med Black Diamond Racing Cones.

Lyden af R2R
Lige fra starten er det helt åbenlyst, at det her er en flydende, klar og ubesværet gengivelse. Det er meget anderledes fra hvad mange oplever som ”godt”, ”flot” og ”imponerende”. Væk er alt det overdrevne og den skarpe analytiske udpensling af detaljer. Her hører du ingen skinger og super detaljeret top, der bare klinger helt for sig selv og siger ”hør på mig”. I stedet får du en gengivelse. der er organisk og glat. Der en naturlighed som man slapper af med. Efter et stykke tid, finder man hurtigt frem til, at det hele er afslappende og man lytter igennem ind til musikken. Der er absolut ingen lyttetræthed her og det hele forekommer bare så ubesværet og luftigt.

Der er en fornemmelse af at musikken flyder uhindret og man slapper af. Jeg har før oplevet det samme med pickupper, der spiller ”selvfølgeligt”, så man ikke behøver at anstrenge sig, for at lytte igennem til musikken. Det samme gør sig absolut gældende her. Jeg sidder og lytter til Dire Straits / Fade to black. Et nummer jeg har hørt mange gange før, men nu er det bare så glat og umiddelbart. Ikke sådan at det mangler noget. Absolut ikke. Det er bare mere end top, bund, mellemtone og rum. Her er det en samlet helhed, hvor det slet ikke er nødvendigt at fokusere på noget specielt. Skal man absolut gøre det, så må det være det store og meget veldefinerede rum. Ja, rummet fortjener at blive nævnt. Her er der om muligt endnu mere plads bag højttalerne, når de bedste optagelser får lov at spille gennem Terminator II.

T2 SpikesTerminator II spiller med et naturligt flow og en organisk struktur. Selv på en gammel plade som jeg har hørt tusindvis gange (næsten), hører jeg noget nyt. Her Pink Floyd the Wall, som på en nærmest dragende måde afslører nye detaljer og små ting dybt i lydbilledet. Ikke fordi detaljerne trækkes frem og bliver fokuseret på, men fordi jeg som lytter nærmest bliver suget ind i musikoplevelsen og har meget lettere ved at opleve detaljerne. Absolut en meget positiv egenskab, for det er ikke noget man skal anstrenge sig for at høre – det er der bare.













Terminator 2 hos CarstenBesøg hos Carsten

Her blev Terminator II parret med et sæt Audio Research forstærkere. Vi sammenlignende med en Auralic xx streamer og Auralic Vega DAC. Der var kabler fra SoTM, Synergistic, Furutech, ViaBlue m.fl. Der var bred enighed om, at der her var tale om noget forskellige lydfilosofier. Auralic dacen var mere fysisk og fremme med mere magt i bunden. Via Terminator II syntes jeg, at der var mere luft og afstand samt afgjort mere opløsning i hele stemmelejet. Den var noget mere tilbageholdende i de lavere oktaver. Bassen var der, men den kom ikke rigtigt frem i rummet. Terminator II spillede varmere, rundere og meget organisk behageligt. Hvilken der blev foretrukket afhang noget af musikken der blev spillet. Jeg havde valgt Imelda May og Karen Souza, hvor jeg opfattede deres stemmer mere løsrevet fra resten. Man kan sige, at stemmerne hang bedre defineret mellem højttalerne. Carsten havde valgt et live nummere med Kim Larsen ”Pianomand”. Her var der tydeligt lidt mere snap og gulvtramp via Auralic, men stemmen stod mere organisk via Terminator II. Disse indtryk bekræftede i høj grad det jeg havde oplevet via mit eget anlæg.

Carstens bemærkninger: "Terminator II var som forventet meget kompetent, men havde dog sine karakteristika, som på nogle punkter gjorde den rigtig god, men på andre knap så god. Det jeg har hørt fra andre R2R dacs – f.eks. Rockna - havde den også. En dejlig åben og organisk røragtig mellemtone med god plads omkring tingene og en dejlig ro. Til gengæld mener jeg, at TII over hele spektret var lidt for “tung” med knap den dynamik jeg er vant til og specielt ikke set i forhold til Rockna R2R dacen. Den var exceptionel dynamisk og åben i mellemtonen - men til gengæld lidt til den lyse side. I denne prisklasse kan vi nok ikke få alt i en DAC."

Som det ses på billedet fik Terminator II ikke ideelle betingelser, rent mekanisk. Et noget spinkelt bord, hvor forskellene på diverse fødder heller ikke var entydingt. Måske denne placering havde indflydelse på det endelige resultat? Umiddelbart vil jeg tro, vi kunne have opnået et bedre resultat placeret i den stabile hylde, hvor resten af anlægget var. Umiddelbart deler jeg ikke Carstens opfattelse omkring det tunge og mindre dynamiske.


Besøg hos René
En regnfuldt eftermiddag blev jeg hentet af Renë. Vi skulle lytte til Terminator II pver hans anlæg. Her var det en dansk TubeLab forforstærker koblet til en Audio Reserach VT 100 III effekt., der så trak de klassiske Snell 3Ai højttalere. På digitalsiden var det en Auralic Aries streamer koblet til en Auralic Vega DAC. Der var kabler fra ViaBlue, Audiovector m.fl. 
Begge DACs fik samme fødder (Mad scientisk Black pod Tungstedn), netkabler og signalkabler. Der blev udelukkende lyttet til streamet musik fra Qobuz. Jeg havde valgt et par numre, som vi lagde ud med.

Rene SnellRene anlaeg

Jeg lagde ud med Imelda May /Call Me - et nummer jeg kender godt. Lyden via Renés anlæg var på en gang præcis og meget afslørende. Stemmen stod flot mellem højttalerne. Det er tydeligt at rummet såvel som anlægget var vel afstemt. Herefter spillede vi et par numre med norske Anna Ternheim, som Rene havde valgt. Super optagelse og en god stemme. Efter flere numre og ca. ½ time med Renés anlæg, skiftede vi over til Terminator II, der havde stået og varmet op i et stykke tid.
Der skete en del ting med Terminator II indkoblet. Primært var det rummet der voksede og stemmerne stod med en større selvfølge og krop ikke bare mellem højttalerne, men også lidt længere væk. Alle detaljer var stadig i behold. På de øvrige numre var det samme fornemmelse af størrelse og mere krop op gennem mellemtoneområdet. På enkelte numre fornemmede vi en svag tendens til at rykke forkanter på slagtøj og guitarstrenge lidt på afstand, så det stod mindre skarpt. Nogen mente lidt dynamisk tilbageholdende i dette område, men jeg synes personligt ikke det var generende- Igen er der lidt mere afstand og lyden kommer ikke så meget op på skødet af dig. I bunden og den øvre top, var der ikke mange kommentarer. Det hele hang sammen.
Med et lidt skævt smil, gave René udtryk for måske at være interesseret i at købe min Terminator, hvis nu jeg skulle beslutte mig for at sælge den! Nok ikke lige foreløbig, den er jo lige ankommet. Men det viste jo meget godt, at han kunne lide det han hørte.


T2 digital inputsI2S og DDC Reclockers. hvad er nu det?
Terminator II har en masse indgange. Herimellem to muligheder for en parallel I2S indgang via enten en LAN eller en HDMI forbindelse. Indgangene er lavet til brug med Denafrips egne DDC reclockers (Digital til Digital konverter) eller med passende drivere til f.eks. PS Audios CD/SACD drev. Der er tre DDC reclockere i programet og topmodellen Gaia (ca. kr. 11.000) har også mulighed for at synkronisere clockfrekvenserne via BNC-kabler til Terminator IIs clock udgange. Det digitale signal kører så fra Gaia til Terminator II via et (højkvalitets) HDMI kabel. Fordelene skulle være at signalet bliver renset og reclocket samt splittet op i de 3 signaler som DACen benytter. Fra brugere rapporteres om endnu mere luft og dybde i lydbilledet. Nu begynder det så at blive svært for mig, der hellere vil sætte et par pladespillere op, end at rode med alt det digitale. Men for interesserede er der mere på Denafrips hjemmeside og her om I2S på Wikipedia. Hvis jeg på et tidspunkt skulle beslutte mig for en Gaia DCC. så kommer der nærmere her på siden.

Analog eller digital
Jeg ønsker bestemt ikke at tage denne evindelige diskussion op igen. Jeg lever helt fint med min musik fra CD, streaming, båndoptager og LP'er. Men mit hjerte er fortsat ved de store LP'er. Selv om min digitale kæde med Terminator II er rimelig bekostelig, så har jeg investeret betydeligt mere i den analoge kæde. Altså pladespiller, arme og pickupper. Det er sådan jeg foretrækker det og jeg vil ikke beskrive det ene som "absolut bedre" end det andet. Jeg har bare konkluderet, at jeg kan nyde både analogt og digitalt reproduceret musik, det sidste nu endnu bedre via min nye DAC.

Konklusion
Terminator II er afgjort en fremragende DAC. Den har sine dyder og sin egen måde at gengive på. Den helt store force er det store åbne lyttevindue. Masser af rum og en nærmest tre-dimeniel organisk måde at gengive musikere og sangere på. Man kan hører rundt om det hele. Det er ikke bare pap-figurer bag hinanden, men kan høre af der er krop og mennesker bag. Det hele er så parret med en åbenhed og detaljer, der ikke slynges i hovedet på dig, men ligger der naturligt. Nedefter er der krop og fylde, men det gøres igen på en let afdæmpet facon. Forkanter på slag instrumenter eller guitar står lidt længere tibage og kommer ikke helt frem i rummet. Nogle mener der mangler noget dynamik og "grunt" i bunden. hviket kan diskuteres. Men der er godt med magt i sub-woofer oktaverne, hvor den i den øvre bas er igen er lidt sin egen. Her har vi det lidt høflige og forsigtige, for ikke at forskrække nogen. Det er smag og behag. Jeg synes godt om den måde at gengive på og nyder nu musikken fra de digitale medier endnu mere.
.
Inspireret af Denafrips kan jeg så passede sige, at TERMINATOR står for

T-otal
E-xstraordinary
R-ealistic
M-usical
I-nvolving
N-eutral
A-ppealing
T-iming
O-pen
R-efreshing

Alt i alt en super DAC, som afgjort hører til blandt noget af det bedste jeg har oplevet. Den bliver hvor den er!


TILBAGE TIL FORSIDEN