Pladespilleren.dk 

Dual CS 518 - En habil begynder pladespiller

Seneste opdatering 5. julii 2023.

En komplet analog afspiller i begynderklassen  

Jeg husker med glæde tilbage til 70’erne da jeg fik min bror til at købe en Dual 701. Sidste år fik den lige en ny strømforsyning og en ny pickup. Den kører igen hos min bror og spiller fremragende. På samme tid - altså tilbage i 70'erne - var jeg med til at vælge en mindre Dual for min kollega, der skulle have nyt anlæg. Den var også fin og på det tidspunkt kun suppleret af radio og cassettebåndoptager. Frem til  90’erne, hvor var vi nogle stykker fra HIGHfidelity, der købte Duals Pabst DD motorer og lavede vores egne Direct Drive pladespillere. Jeg har stadig en motor liggende . skal bare lige tage mig sammen.

Dual navnet har en lang og meget omflakkende historie. Det vil føre for langt at gengive her, men på deres hjemmeside, kan man se hvad virksomheden har været igenne siden starten først i 1900-tallet. Senest her i 2020 kom der nye modeller til. De er nu delt op i 3 manuelle og 3 med automatik. På HIGHEND i München talte jeg med Lothar Marthens, der står for salg og marketing. En meget venlig mand, der viste mig de tre manulle pladespillere, hvor den sidstnænvte er med Direct Drive. Tilsvarende så jeg så også de tre med automatik. Her er der også to med remdrev og een med direct drive.
Emnet for denne anmeldelse er den midterste model CS 518 i den manuelle serie. 


Med vinyl opsvinget er der mange som søger en lille nem og ikke alt for dyr pladespiller. Den skal selvfølgelig også spille godt. Reelt får man en masse pladespiller for pengene med CS 518. Selve plinten er fremstillet af MDF med en vinyltræfinish. Den er forholdsvis solid og med en rigtig bundplade som isolerer motorstyringen, RIAA og andet intern elektronik. Der anvendes en elektronisk styret DC motor, som trækker den kun 670 gram tunge pladetallerken (870 gram med gummimåtten). CS 518 byder på tre hastigheder 33,33, 45 og 78. Alle tre hastigheder kan finjusteres med en lille skruetrækker. Armen er lige under 9 tommer (ca. 22,5 cm)” og forsynet med dobbelte kuglelejer. Den er fuldt manuel, uden automatik, men med en lift tæt på basen. Der anvendes et løst headshel, der dog er noget anderledes, idet der er det nødvenige off-set. Vil tro man kan finde ekstra, men det var ikke noget jeg lå inde med.

Pickuppen er den velkendte Ortofon 2M Red, der faktisk magter at spille meget behageligt.Den byder på en indfattet elliptisk nåleslibning og må siges at være noget af en "standard" i denne prisklasse. Der er også en indbygget RIAA. Noget mange spørger efter, nu da mere prisvenlig elektronik ikke har den mulighed. Endelig er det hele afkoblet med fornuftige gummifødder og der er et pænt akryl låg til at dække det hele. Kort sagt det ligner en "rigtig" pladespiller.

På bagsiden finder man to phono bøsninger og en stelskrue. Der er også en lille kontakt som indkobler den indbyggede RIAA. Derudover en bøsning til den eksterne strømforsyning, der leverer spænding til både motor og RIAA.

Vægten er angivet til 5,9 kg, hvoraf pladetallerken med måtte udgør de 850 gram. Ydre dimensioner med lukket låg er 43,5 x 35,7 x 14,5 cm (BDH)


Opsætning og afprøvning

Det her var sjovt. Der var dømt nostalgi og jeg tænkte tilbage på de gamle dage, da jeg pakkede mange små pladespillere ud. Det hele gik meget nemt. I første omgang brugte jeg en ekstern RIAA, men det medfølgende ”lakrids” kabel og den medfølgende plademåtte. Nåletrykket kan justeres ved at sætte armen i vater og efterfølgende bruge den lille skala på kontravægten. Det er dog ikke nemt. I første forsøg fik jeg 1,76 gram, når den var indstillet til 2 gram. Det er meget svært at ramme rigtigt uden en form for nåletryksvægt.

Ellers var der en god trækkraft fra motoren og det var nemt at bruge en rensebørste, uden at stoppe pladetallerkenen. Hastighedn blev lige finjusteret. Meget nemt med de små huller og en lille skruetrækker. Herefter lå den ret præcist på de 33,33 omdrejninger.

Jeg har primært lyttet til pladespilleren uden låg. Et låg opfanger lyd og rent akustisk er det ikke optimalt. Det forhindrer dog støv. Man må selv vurdere for og imod.

Lyden

Skal jeg bedømme denne pladespiller ud fra samme præmisser som jeg plejer? Eller skal jeg tage hensyn til pris og kvalitet? Reelt kan man sige, at dette er en billig familiebil, som jeg prøver at holde op mod en ”Ferrari”. De har begge en pladetallerken, motor og en pickup. Men  lighederne er ikke hvad man tror. Selv om der afgjort er tale om en budget pladespiller, kan de spille musik. Man genkender sine plader og der er ikke nogle egetlige mislyde. I sidste ende er det et spørgsmål og behov. For langt de fleste vil det her være en super god pladespiller.


Den første plade der kom på var Jethro Tull / Songs from the Wood. Helt standard ud af boksen og direkte via den indbyggede RIAA. Jo, der var lyd igennem. Intet brum og det hele lød faktisk sådan nogenlunde OK. Ikke som på mine dyrere pladespillere, men det havde jeg heller ikke forventet. Her skal lyden bedømmes ud fra nogle andre krav. Det første jeg bemærkede var, at lyden var noget ”spids” altså tynd og manglede noget substans. Mere fokus på de øvre oktaver og mindre fylde og bund. Stemmerne stod tydeligt, men igen manglede der noget krop og magt. De kendte kvaliteter i den lille 2M red skinnede dog igennem. En nogenlunde top, der klinger hurtigt ud. Ikke så meget luft og detaljer her. Jeg genkendte pladen og der var en slags dynamik og lidt rum omkring stemmerne – godt! Det hele var dog noget fladt og i længden lidt trættende. Problemet er helt sikkert, at jeg er langt fra målgruppen. Med en anden kasket på, så jo! Den spiller og den spiller flere af mine gamle plader, uden unødig støj og uden at fejlspore. Som begynder pladespiller opfylder den et grundlæggende behov. Nem at sætte op og bruge. For mange vil det være nok.

Næste plade var den noget nyere Youssuf/Tea for the Tilleman i 50 års jubilæumsudgaven (Genindspilning af den gamle plade). Her var der noget bedre styr på stemmen. Samtidig også noget mere bund på denne optagelse. Det hele kommer dog lidt tøvende uden den store magt og fasthed. Men det meste er acceptabelt og til at høre på. Primært fordi egentlige betoninger er fraværende. Det er mere undladelsessynder der præger gengivelsen, altså noget der mangler. Den typiske kunde vil nok ikke bemærke det, før han/hun sammenligner med en god CD afspiller i samme prisklasse.

Fordelen ved en ”rigtig” pladespiller er den nemme adgang til masser af god gammel musik. Jeg har købt en del brugt, så næste plade var den gode gamle Supertramp / Breakfast in America. Det var billedpladen, men også den "rigitge" sorte udgave kom på Dual CS 518. Jeg jer har nogle eksemplarer af denne plade, så jeg kender musikken ind og ud - har været spillet 100 vis af gange. Faktisk en udmærket gengivelse. Igen lidt slank i lyden, men rimeligt styr på stereobilledet. Der mangler noget rum og størrelse, men det basale er i behold, så man kan sidde og vippe med foden. Jeg vil sige "godkendt" og faktisk ret imponerende i forhold til prisen.

Der blev også spillet jazz og klassisk musik, med tilsvarende oplevelse af musikken. Der var stereo med en noget begrænset fylde og detaljer. Det var dog hele tiden behageligt og "nemt" at lytte til. Det jeg savned mest, var den dynamik og magt der findes i flere af mine gamle jazz plader. Detaljer var også noget undertrykt. For at opnå det, skal der investeres noget mere.

CS 518 er en total løsning i den overkommelige klasse. Man kan også sige en appetitvækker og en adgang til den analoge verden. Du skal ikke holde den op mod en CD-afspiller/streamer i samme prisklasse, så finder du uaf, at pladerne stadig kan noget.  

Tweaks og modifikationer

Som allerede nævnt er CS 518 en helhed - en færdig løsning. Delene er afpasset hinanden og det kan ikke betale sig, at investere en formue på ændringer. Men hvis man nu bliver grebet af det analoge og de sorte plader, så er der nogle investeringer, der kan ”genbruges” den dag der skal en større og bedre afspiller op på hylden..

Det billige phonokabel kan selvfølgelig ersattes af et bedre. Jeg prøvede, men det var kun en mindre forbedring med et elles udmærket RCA kabel til ca. 1.000,- kroner.

TILBAGE TIL FORSIDEN