Glanz MH-124 S - stålsat elegance!
Seneste opdatering 8. december 2018
Glanz MH-124 S - 12" tonearm i rustfrit stål - kr. 52.125,-
Producent: Hamada Electric i Shizuoka, Japan - http://glanz.tech/e/
Forhandler: Connaisseur-AV - http://www.connaisseur-av.eu/
Man kan med rette spørge: ”Hvad skal en tonearm kunne?” Det
lyder som et enkelt spørgsmål, men der er faktisk mange svar,
flere spørgsmål og selvmodsigelser. Det største problem er nok, at
armen skal
holde pickuppen fast, men samtidig skal pickuppen nødvendigvis kunne flyttes ind
over pladen. Hermed opstår der en masse kompromisser, som egenvægt,
masse,
lejefriktion, resonanser og meget mere. Jeg kigger nærmere på en
arm, som en enkelt mand har brugt en stor del af sit liv på at
optimere. Denne arm kan på mange områder sammenlignes med et fint urværk. Præcision, perfektion og flot finish..
Den meget elegante Glanz MH124S er et seriøst bud på, hvordan det skal gøres. Den japanske arm virker nærmest som en anakronisme, som den fremstår både simpel men også kompliceret. I dag ser vi 3D printede arme, samt arme lavet i magnesium, kulfiber, træ og for det meste i aluminium. Mange har et hav af justeringsmuligheder og er forsynet med mikrometerskruer til VTA og alskens bekvemmeligheder. Glanz MH-124S er lige det modsatte. Her er vi tilbage ved rødderne. En 12” arm i rustfrit stål (findes også i 10” og 9”), hvor der er lagt vægt på præcisionslejer, samt en optimal intern dæmpning af den solide stålkonstruktion. En arm med høj bevægelig masse beregnet til absolut lavkompliante pickupper.
Glanz MH-124 S er nummer to fra toppen i et større progarm. Glanz laver kun arme og huse. Der er tre serier - MH 9B og 10B er en let neddroslet verrsion med brug af rusttrit stål til amen, men ellers forkromet messing til basen. Modellerne MH-94S, 104S, 124S er alle 100 % i rustfrit stål. Typebetegnelsen angiver deres størrelse i tommer. Det er 124S (12") jeg kigger på her. I toppen af programmet finder man 124SD, hvor der er tilføjet et carbon lag med samme hårdhed som diamant på alle metaldele. Der anvendes rene sølvkabler med silke omgivet af polyesterfibre i armen. Samtidig er der indført yderligere dæmpning i kontravægtens ophæng. 124SD ligger i prisklassen over de 100.000 kroner.
STÅL Et metals styrke kan måles i Youngs Modulus. For aluminium er
værdien 5 millioner kg pr. kvadrattomme (psi). For stål er den generelt omkring
15 millioner psi. Udtrykt på normalt
dansk vil det sige, at et stålrør er tre gange stærkere end et aluminiumsrør af
samme dimensioner. Om det samme gælder specielt rustfrit stål, skal jeg ikke
kunne sige. Problemet er så, at et stålrør vejer 3 gange så meget. Altså
må man lave stålrøret tyndere og dermed lettere. Styrken på et stålrør afhænger
også af rørets diameter. Jo tyndere et tilsvarende af
aluminium, desto større styrke. Her kan man så
konkludere, at et forholdsvis tyndt stålrør er stærkere end et tykkere. |
Udpakning og montering
MH 124S leveres i en solid trækasse incl. engelsk manual (lidt japanerengelsk) og en skabelon til brug for placering af armen på pladespilleren. Det hele er forsvarligt pakket ned med base og kontravægt, samt et RCA kabel med 5-polet stik, der passer i bunden af armen. Såvel internt som i det medfølgende kabel anvendes der højkvalitets kobber. Glanz oplyser ikke nærmere, men hvis kunderne ønsker at eksperimenter med andre kabler er det helt OK. Jeg brugte et Oyiade PA-2075DR kabel det meste af testen.
Der medfølger også et hus til montering af pickuppen. Dette
er som resten af armen fremstillet i speciel højkvalitets stål. Huset er smalt
og med en gummidæmpning på toppen. Umiddelbart undrede jeg mig over den lille
metalbøjle på toppen til montering af pickuppen. Nu gør man rigtigt meget ud af
at lave en arm i stål, hvor der er gjort rigtigt meget for at holde vibrationer
og resonanser nede, men så skal pickuppen sættes fast med en tynd metalbøjle?
Man skal dog ikke lade sig snyde, for den forholdsvis kraftige metalbøjle er
selvfølgelig også af stål og når pickuppen spændes fast, sidder den godt og solidt. Samtidig
er det muligt at dreje den lidt for optimal justering. Rent optisk og mekanisk
udgør dette hus og armen et hele. Ret flot og hvis ikke man anvender en pickup
med fast hus, er det en god løsning.
Armbasen er 30 mm i diameter og Glanz anbefaler et 31 mm hul, så
er der lettere passage. Montagepladen kan være op til 20 mm tyk. Det hele kom
på plads uden problemer. Antiskating og arm-rest kan afmonteres, hvis man ikke
ønsker dem. Glanz anbefaler at man afmonterer disse for optimal lydkvalitet.
Man går til ekstremer her for at holde det så simpelt som muligt og undgå alt
overflødigt, som evt. kan skabe uønskede resonanser. Det skinner også igennem,
ved konstruktionen hvor der ikke er brugt lim eller skruer. Alt er press-fit –
altså forsigtigt presset sammen og med størst mulige anlægsflader. Det gælder
også de højpræcisions kuglelejer der anvendes. Som hos en urmager er de meget
forsigtigt banket ned på plads, så de sidder urokkeligt fast.
Selve det ”S-formede” armrør er internt dæmpet, så der ifølge
Glanz undgås tidsmæssigt ekko forvrængning. Med andre ord dæmpning af
resonanser.
Armresten er lidt tricky. Man kan ikke lige med en finger vippe
låsen op. Det kræver nærmest 2 hænder, hvor der skal holdes på armen samtidig
med at låsen vippes til venstre. Det er set mere smart andre steder.
Har man en pladespiller med låg, skal der lige tages hensyn til
om armen kan være der. En 12” arm skal langt tilbage og kontravægten stikker et
pænt stykke ud bagpå. Min pladespiller er uden låg, så det problem stødte jeg
ikke på.
Lidt historie
Glanz
er ikke et nyt mærke. Faktisk stammer det helt tilbage fra 1950'erne.
Det japanske firma Mitachi Acoustics produkter blev udviklet og
markedsført under Glanz-mærket. De har f.eks. lavet mange pickupper,
både MM og MC typer. Flere af deres prrodukter er udviklet af
Masataka Hamada, der i 2008 på licens fra Mitachi fik lov til at
markedsføre sine tonearms under Glanz-navnet. På den måde blev Glanz
navnet genfødt, samtidig med opblomstringen af LP-mediet. Tonearmene fremstilles nu af Hamada Electric i Shizuoka, Japan.
Sortimentet tilbyder som nævnet ovenfor, på tre niveauer: .
Glanz
MH
124 kunne umiddelbart virke som en kopi af de
arme, vi så tilbage i 70’erne. f.eks. FR 66 og i dag f.eks. Ikeda,
Jelco, Ortofon, SME, Schick og et par stykker mere. Alle laver 12"
arme. som virker noget notalgiske i deres fremtræden med standard
SME-fatningen..
Men der er mere i
historien en blot endnu en 12" arm. Hamadas designfilosfi bygger på vibrationer og hvordan man
behandler dem. Pickuppen sender vibrationer op gennem armen, hvilket
generer masser af uønskede effekter. Vibrationerne skal ledes væk
gennem
armen, lejerne og ned i basen. Alle steder hvor forskellige materialer
mødes opstår der barrierer. Trådophæng, magnetafkobling eller
kombination af materialer som træ, metal og plast skaber disse
overgang. Her kan man være uheldig, at energien så sendes retur til
pickuppen som det Hamada kalder ”ekko forvrænging”. Med en konstruktion
helt af stål og den tætte kobling hele vejen. er der ikke nogen
overgange og energien kan frit flyde gennem armen og sikre pickuppen de
optimale betingelser. Af samme grund finder du heller ikke knivlejer
eller unipivot lagring her. Alt skal være styret og ikke ”bare” dingle
rundt holdt
på plads af tyngdekraften. Specielt fremhæves det kraftige
overdimensionerede bundleje, der er udformet som et trykleje. Dette
sikrer en glat og fiktionsløs bevægelse af denne tunge arm.
Man
kan så undre sig over, at armen er
lavet med SME fatning til montering af et løst hus. Det er nu heller
ikke det primære formål. Hamada er stor fan af Ortofon SPU. Han har
gennem mange år arbejdet med de kendte Ortofon pickupper og repareret
dem for kunder i Japan. Derfor er
armen designet til at yde Ortofon SPU de optimale betingelser.
Enkelte andre
pickupfabrikanter tilbyder tilsvarende pickupper med et fast hus og
SME-fatningen. Her kan kort nævnes IKEDA, EMT, Sony og
Dynavector ..
Et andet aspekt er dæmpning. Det ser vi ofte I arme med siliconekar eller afkobling ned gennem armen. Dæmpning er godt, men for meget dæmpning går ud over lyden. Det umiddelbare forsvinder og detaljerne I musikken bliver undertrykt. Som en løsning på dette kompromis bruger Glanz noget de kalder ”parallel dæmpning”. Herned opnås den ønskede effekt uden at give afkald på dynamikken og de fine detaljer. Dæmpningen sker inde I amen samt ved afkoblingen af kontravægten, hvor der anvendes et tredobbelt lag af carbonfibre og ABS plast samt gummi.
j |
Ibrugtagning
Jeg
ventede lidt med Glanz stålhuset og monterede i stedet min
Ikeda 9Gss pickup i en grafithus fra italienske Audio Silente. Det her
er
tungt! Pickuphus og pickup vejer 34 gram tilsammen (I Glanz stålhuset
var den samled vægt 25 gram). Både arm, hus og pickup
trækker således i den helt forkerte retning i forhold til det man
ellers ser og anser som optimalt. En hurtig beregning viste en
armresonans på 6,3 Hz i denne opsætning (6,8 Hz i Glanz huset).
Der var dog ingen problemer med udbalanceringen af armen og sporing.
Buler og
ujævnheder i pladen blev klaret helt uden problemer. Man skal
selvfølgelig
tilstræbe en optimal armresonans, men man skal bestemt heller ikke være
blind
for, hvor godt dæmpet denne er. Her virker det absolut som om Glanz har
fuldt
styr på det hele.
Justering af nåletryk sker ved forskydning af kontravægten, der mekanisk er afkoblet og dæmpet. Der er en mindre skala, men jeg brugte en elektronisk nåletryksvægt. Glanz afviser at bruge en fjeder til justering af nåletrykket, da de mener en sådan tilfører resonanser. Det samme gælder antiskating, der her fungerer via en lille vippearm med lod.
Liften fungerede fint, men kunne måske trænge til lidst mere silikone. Tror ikke den arm jeg lånte var helt ny.
Reelt burde armen være monteret i en stålbase eller i det mindste en af aluminium. De løse baser jeg har til brug ved test af arme er dog af 10 mm tyk akryl. Absolut stabilt, men ikke helt den optimale løsnng.
Lyden
Jeg kan levende forestille mig, hvordan nogle tænker, at det her må lyde "koldt som stål" eller lignende analogier. Nej, jeg vil snarere sig "præcist" som stål. Den "skærer igennem" og afslører alt i såvel bredden som dybden af lydbilledet. Der er en dejlig ro og alting står præcist i lydbilledet. Stemmer er som naglet fast i midter, hvi det re der de skal være. Jeg ved godt det er et speicelt hifi-fænomen, men det er altså lækkert at opleve.
I første omgang kunne man forledes til at tro, det hele er en tand for rent og slankt, men man opdager hurtigt, at det skyldes fraværet af det bløde og udefinerede i de laveste oktaver. .Et rent snitt, en ren lyd behageligt fri for farvninger og betoninger. Der er altså ikke noget kunstigt loudness eller boost i bunden. Tvært imod virker det hele glat, præcist og meget dynamisk. Gengivelsen er fast og kontrolleret, men med mindre fylde nedefter. Mere ro i lydbilledet, selv i forhold til min Dynavector DV 507.
Ovennævne var med grafit-huset fra Audio Silente. Jeg prøvede Glanz huset. I første omgang med min Benz LPs. Det må siges at være en vellykket kombination. Der var mere "bid" og lethed over gengivelsen. De indgik nærmest i en slags symbiose og virkede afgjort godt sammen. Da min Ikeda G9ss kom over i stålhuset var indtrykket mere blandet. Jo, der kom noget mere glathed og lethed i lyden, men samtidg var bunde tydeligt dæmpet og mindre fast. I forhold til det tungere Audio Silente grafit-hus manglede der lidt substans og kraft, som om musikken savnede noget at sætte af fra. Dynamikken blev en anelse undertrykt. Så her var det klart det tunge grafit-hus, der passede bedst med Ikeda pickuppen.. Det følgende er så med grafit-huset på Glanz MH-124s og Ikeda 9Gss pickuppen.
Jeg er inde i en periode, hvor der bliver lyttet meget til Jazz; Ben Webster meets Oscar Peterson (optagelse fra 1959) har været spillet flere gange. Den er det typiske "dobbelt mono" som man lavede i stereoens barndom, men med sjæl, nerve og fantastisk musik. Jeg har ofte taget den frem, når der har været gæster, som gerne vil høre hvordan en god pladespiller med en god plade er alt andet en støj og knas.