Pladespilleren.dk 

https://holtonprecisionaudio.com/products/mc-mm-riaa-phono-class-a-pre-amplifier

Seneste opdatering 8. marts 2021 / Update 16 marts 2021 (se nederst på siden)

Australske Holton Precision bør være kendt af alle, der har prøvet at holde en loddekolbe i hånden. Primært er det nok deres mange forstærkermoduler, som er udbredt. Her finder vi forstærkere på under få watt og op til flere 100. På det seneste er der kommet mange andre byggesæt til. Alle moduler er ”medbyg”. Det vil sige man selv skal finde ud af alt det mekaniske. Strømforsyning og eventuelle sikringskredsløb kan også leveres fra Holton, med mindre man selv vælger noget lokalt.

Her kigger jeg på en nyere og noget mindre Holton konstruktion: Holtons MC/RIAA forstærkermodul. På printet er der sørget for en støjsvag reguleret strømforsyning, så der skal bare en trafo på og så skal der trækkes nogle kabler til ind- og udgange. Holton oplyser, at en 15 VA trafo er tilstrækkeligt, men igen steder nævnes spændingen? Jeg valgte I første omgang en 2 x 12 Volt, men ud fra 25V kondensatorerne på printet (inden regulering), så vil 2 x 15 Volt nok være mere passende. Det viste sig da også at 2 x12 Volt gav brum, det var absolut væk med en 30 VA 2 x 15 Volt R-core trafo. Holton angiver, at det også er muligt at drive forstærkeren med batterier.

Underligt nok følger der ikke mange oplysninger med - faktisk er det hele lidt sparsomt. Ikke lige velegnet hvis ikke man har rodet med elektronik før. Det står f.eks. heller ikkem hvor man finder ”ground” forbindelsen til printet. Fælles terminalerne for AC ind eller en af stel forbindelse på indgangen kan bruges.  Gain og impedansomskiftning sker via nogle usædvanligt små dip-switches (jeg måtte bruge et forstørrelsesglas). OK for den der bare sætter gain og impedans een gang, men som anmelder, der skifter pickupper hver dag, er det helt umuligt. Men ellers var det nemt nok at se indstillingerne for hhv. 60, 61, 62,7 og 64,1 dB forstærkning, men jeg måtte lige skrive til Anthony i Australien for at få de lovede 40 dB i MM indstillingen. Her skal alle switche stå i off. Det nævnes ikke nogen steder, hvad der sker hvis man slår flere eller alle switche til ”on”. På impedanssiden er der 47 k til MM (220 pF kapacitiv belastning) samt 100, 75 og 50 ohm til MC. Heller ikke her er det nævnt, men kobler man f.eks. 100 og 50 ohm til får man den parallelle værdi – 33 ohm. Kobles alle 4 til ”on” er der ca. 23 ohm.

Selve printet er i den vanlige gode forgyldte kvalitet fra Holton. De forstærkende led udgøres af to Texas Instruments OPA1642 - en IC udviklet til audio og med ret imponerende data. Hvordan RIAA korrektione er laver bliver ikke oplyst. På baggrund af den lave støj og forholdsvis høj gain vil jeg gætte på en kombination af aktiv og passiv korrektion..I strømforysningen ses to blå lysdioder. Der reguleres ned fra ca. 2 gange 22 Volt efter ensretningen til anslået 2 x 15 Volt. Ind- og udgange er forsynet med små skrueterminaler. Er man ikke til den slags, kan de nemt fjernes, så man kan lodde kablerne fast..  

Data:
Bredbåndet JFET Indgang med klasse A Single Ended udgangstrin (AC koblet?)
Forstærkning ved 1kHz:
 MM – 40 dB
 MC – 60 til 64 dB
Output ca. 300 mV ved 3 mV ind (MM)
THD + støj 20Hz-20 kHz - < 0.019%
RIAA afvigelse <+/-0.3dB
Frekvensområde 20Hz-100 kHz
Signal/støjforhold
 MM - 86dB
 MC - >76dB
Print dimensioner: HBD - 35mm x 90mm x 158mm

Sådan gjorde jeg

Printet blev monteret i et passende solidt kabinet fra ALIexpress. R-core trafoen kommer samme sted fra. De anvendte signalkabler er alm. kobber. Printer forsynet med et isolerende lag i bunden og limet fast. Det samme gælder trafoen. Som det ses på billederne, er der masser af plads. En afbryder og en rød lysdiode er monteret på fronten (absolut ikke blå!) Der er ikke problemer med indstråling i elektronikken. Absolut intet brum.
Jeg tilsluttede min Hana Umami Red til MC indgangen med 64 dB gain, en DV Karat blev også prøvet. Den nye Ortofon 2M Black LVB 250 kom på MM indgangen og i denne stilling prøvede jeg også en udvendig Lundahl LL1933Ag MC-trafo og Umami Red. 
Prismæssigt var nogle af de anvendte MC pickupper nok noget overkill, men jeg kender deres lyd og havde således noget at forholde mig til. 

Australske toner

Der var bestemt ikke noget ”omvendt” eller på hovedet her. Det første indtryk med Hana Umami Red var en lidt slank lyd, men absolut nul støj. Denn pickup plejer at levere et noget større mere fyldigt lydbillede, men det er meget uretfærdigt at sammenligne med min Accuphase til ca. 20 gange prisen for Holton RIAA’en. Faktisk må man sige, at den klarer det forbavsende godt.

Lydbilledet er noget mindre end jeg er vant til, men der differentieres godt. Tingene står på plads og med passende detaljer uden at det bliver klinisk. Toppen er glat og noget tør – ingen hang til betoninger og bestemt heller ikke problemer med ”S-” og ”T-lyder”. Bunden er til gengæld lidt tilbageholdende, men fast og velkontrolleret. Kvaliteterne i arm og pickup kommer ikke helt til deres ret her, men det kan man heller ikke forlange. Jeg måtte prøve med andre pickupper.

En Dynavector Karat D kom i armen og jeg satte en af mine kendte plader på. Den nye udgave af Tea for the Tillerman med Jussuf/Cat Stevens. Lydbilledet var noget slankere end vanligt og stemmerne stod med lidt mindre vægt. Det hele var også en tand mindre og lidt mere diffust.;Men alt i alt var det hvad jeg havde forventet. Til gengæld var et godt klang opefter og tingene stod tørt uden ekstra bidrag. Bunden var nok liet tilbageholdende, men fast og velkontrolleret. Alt i atl en meget "nem" gengivelse, hvor det hele bare forekom transparent og med styr på tingene. 

Jeg prøvede igen med Umami Red, men nu med Holton i MM indstilling og min Lundahl trafo. Der kom noget mere styr på bunden og lydbilledet voksede. Jeg vil ikke sige, at MC funktonen mangler noget, snarere konkluderet at MC-trafoen er i en helt anden kvalitetsklasse. 

Nu den var sat til MM kom den nye Ortofon 2M Black LVB 250 ind over. Det var straks en mere passende kombination. Lydbilledet var lidt det samme. Let slankt men med en umiddelbarhed, der formidlerede musikken uden anstrengelse aller betoninger. Især toppen med denne fremragende MM pcikup kom til sin ret. Jeg spillede en del ældre optagelse og gik hurtigt på opdagelse i min samling. Det sker ikke, hvis lyden på nogen måde ikke formidler et budskab. Der blev fundet en ældre plader frem - George Harrison, Suzanne Vega,og Robert Plant. Sidstnævnte med Band of Joy blev også lige prøvet med min Audio Technica VM95SH. Så har vi vist være hele vejen rundt - fra ægte high-end til  det absolut overkommelige. Min VM95 har dog fået en anden "indpakning" i form af en cocobolo træhus. Absolut ikke en ulempe. Denne kombination viste forståeligt nok lidt færre detaljer end Ortofon LVB - primært toppen var noget mere udflydende,og stemmerne stod en tand mere fyldigt let trykket frem i lydbilledet. Men alt i alt en kombination, der viser, at budget hifi sagtens kan nydes. Der blev lyttet til en del musik!

Endelig kom Ortofon LVB tilbage og Supertramp "Free as a Bird". Et let amputeret band uden Roger Hodgson i front, men med vælgt på slagtøj og vokaler. Et noget overset album fa min side, men her fik det nyt liv. Godt med detaljer i anslag på slagtøjet og en engagerende gengivelse. Jeg fik hørt begge pladesider, så der må være noget der fængede.

TILBAGE TIL FORSIDEN