Diamanter i lydens tjeneste.

For 4 år siden stiftede jeg for første gang bekendtskab med de fantastiske pickupper fra Ikeda. Der var hele 4 forskellige forbi incl. deres step-up trafo IST-201. Efter testen købte jeg topmodellen 9Gss silver. Mange penge og der måtte tyndes godt ud i min bestand af high-end pickupper for at få penge til den investering. Senere har jeg så også investeret i IST-201 step up trafoen, så de to udgør et perfekt makkerskab.

Nu sidder jeg så her med Ikedas efterfølger; den nye 10 års jubilæums pickup fra Ikeda – Akiko (sølv versionen). Et langt mere mundret navn end 9Gss. Akiko (あきこ, アキコ) er et japansk fornavn for en pige/kvinde. Men derudover har det flere betydninger. Det kan være ”sparkle”, ”bright” og ”superior”. I alle tilfælde henviser endelsen ”ko” til ”lille”, ”barn” eller ”pige”.  Hvis jeg skal tolke på det japanske sprog, så må det være noget lignende ”klog, skinnende og overlegen lille pige”. Der er dog en helt logisk forklaring. Henedes fulde navn er is Akiko Ishiyama og hun er datter af Ikedas direktør Katsuaki Ishiyami. Hun arbejder i dag med bla. vikling af de små spoler i pickupperne. Det forventes, at hun på et tidspunkt i fremtiden skal overtage direktørposten efter hendes far.

Siden sidst

Fidelity Research lukkede for en del år siden. I 2012 startede Ikeda så op, men samme udvikler og produkter, der tydeligt bar præg af slægtskabet. F.eks. FR 201 pickuppen og FR 64/66 armene. Tid-ligere havde Ikeda top pickuppeh Kai, som i 2018 blev erstattet af 9Gss. Der er også et væld af an-dre pickuppe på programmet, samt de kendte arme.
Efter 4 års udvikling er der så den nye Akiko. Umiddelbart ligner den forgængere,9Gss,men nu er huset i titanium og forgyldning har et let rødligt skær.Den største ændring, er at nålefanen i Akiko er præcisionsforarbejdet diamant. Nåleslibningen er også ændret til en microridge. Ikeda nævner også forbedringer i spolesystemet, men røber ikke nærmere. Nok spoler viklet på luft, som de tidligere har anvendt. Der er 2 Akiko modeller, hhv  kobber eller sølv i spolesystemet. Det kraftige neodym mag-netfelt sikrer et solidt output, der passer til alle MC indgange samt selvfølgelig også deres egen IST-201 SUT.

Billedet til venstre viser Akiko øverst og min "gamle" Ikeda 9Gss nederst.. Begge spiller fremragende, men "desværre" kan jeg let høre forskellen.

Specifikationer - Akiko silver: (Data for den "gamle" 9Gss i parantes)

Udgangsspænding: 0,35 mV v. 3,55 cm sek. (lidt højere end 9Gss med 0,30 mV)
Indre impedans: 3,0 ohm v. 1 kHz
Nåletryk: 1,75 – 2,0 gram (anbefalet omkring de 1,8 gram) – igen lidt lavere end tidligere
Frekvensområde: 10 Hz – 45 kHz
Kanal adskillelse: Mere end 30 dB v. 1 kHz
Kanalbalance: inden for 0,5 dB (1 dB for 9Gss)
Nåleslibning: Microridge (fineline på 9Gss)
Nålefane: Diamant (bor på 9Gss)
Vægt: 15 gram (14 gram for 9Gss)
Compliance 10 x 10-6 cm/dyn

Som det ses, er der sket en del ændringer i forhold til den tidligere 9Gss.

Akiko leveres i en fornuftig trækasse, der kan bruges til noget, da den er forsynet med 3 holdere til pickupper monteret i headshells. Kassen er mærket med  "The 10th Aniversary AKIKO Cartridge". Se billedet i øverste højre hjørne. Normalt er der så kun een pickup i kassen, samme med en masse papirer, men her har den fået følgeskab af noget familie. Til venstre 9Gss - i midten Akiko og til højre den gode gamle Fiderlity Research FR-201..

Sådan gjorde jeg

Ikeda Akiko blev anvendt sammen med Ikedas egen SUT – IST201, Med en omsætning på 1:20 giver den naturligvis en passende belastning og fortærkning. Pickuppen blev primært anvendt i mi Glanz MH-124S 12” arm, men kort var den også monteret i en Dynavector DV-507i arm. RIAA for-stærkeren var min Accuphase C27- Armkablet et Dyholm X-series og fra SUT til RIAA et Tellurium Q Black Diamond. VTA blev justeret ind med min Feickert protractor. Bemærk at Akiko er en "low rider". Det kræver så lidt, at komme under den og se hvor nålen befinder sig.


Diamanter og detaljer

Hvordan lyder AKIKO så? Tja, det er på én gang svært og meget nemt at svare på. Mens disse linier skrives spiller Paul Simon ”in the Blue Light” i baggrunden . ja faktisk i et andet lokale. Jeg har spillet denne plade mange gange, men selv her kan jeg tydeligt høre forskellen. En umiddelbarhed og en selvfølge, så man uvilkårligt drages ind i musikken. Gengivelsen nærmest ”ånder”af overskud og detaljer uden at det på nogen måde pindes ud og bliver sterilt eller for meget. Det er kort sagt meget impone-rende og involverende. Selv i forhold til min Ikeda 9Gss er der lige en tand mere af det hele. Der lukkes op og lyden er enndu mere levende og uanstrengt.

Akiko har en evne til at placere instrumenter i det rette rum. Både godt og skift, for med multikanal optagelser hører man tydeligt det separate rum, hvert enkelt instrument befinder sig i. En total lyd af et stort orkester i en koncertsal, men soloviolinen har pludselig sin helt egen akustik. Det skal dog ikke klandres pickuppen. På de gode gamle optagelser får man den totale oplevelse – ja, en afsolut sammenhængende og åben oplevelse ind til musikken.

Et andet fænomen er mikrodelaljerne i det øvre register. Anslag på piano, guitar eller slagtøj står disitnkt - starter og stopper, så man bare lige blinker en gang og siger "hov, hvad skete der lige der" Det hele er så legende let og dynamisk, at man bare må overgive sig. En pickup der magter alle typer musik og bare får en til at finde alle de gode og mindre gode plader frem fra samlingen..

Musik

Paul Simon har jeg allerede nævnt. Her vil jeg dog fokusere på dynamikken og de voldsomme pianoanslag. De komme som stødt ud af en kanon. Tryk og dynamik. Pladen virker faktisk  langt mere dynamisk og STOR end jeg har hørt den før. Der sker mere og der er styr på det hele. Dem der hævder, at moderne optagelser er dynamisk komprimeret skulle lige opleve dett. Her er der en fysisk fomidling af musikken, så man bliver draget ind i oplevelsen.. 

Lorde / Melodrama. Har spillet denne plade for flere venner, som var meget uforstående. Jeg er grebet af hndes stemme og det meget nøgne, nærmikrofonien så du får hende stemme helt tæt på med masser detaljer. 

Her er det igen dynamikken der imponerer, men her med en stemme, der på trods af close miking står meget distinkt i lydbilledet. Det er så nakkehårene rejser sig. Lorde står fysisk og håndgribeligt mellem højttalerne. Jeg måtte uvilkårligt lige prøve det samme streamet via Qobuz. Min digitale kæde er bestemt ikke dårlig, men ikke i samme kaliber som den analoge. Det høres også tydeligt. Mere fladt lydbillede, hvor tingene nærmest roder lidt og ikke står distinkt på deres rette plads. Der er ikke den samme indlevelse som fra LPen. Er det så selve mediet, eller min Innuos streamer og  Denafrips Terminator II DAC, der er dårlige? Tja, jeg har prøvet det før, men ikke med så stor forskel som her. Mange siger så. ”Det er jo en digital optagelse”. Ja, det er det. Pladen har været igennem en lang proces, men på trods af det, så kommer alle de kvaliteter vi værdsætte langt mere tydeligt fra den sorte vinyl.  Isør her med Ikeda Akiko.

Snorre Kirk Quartet//Tangerine Rapsody. Fremragende nyere jazz med tenor saxofon i forgrunden, accompanet af piano og slagtøj.. Denne plade har været afspiller flere gange siden jeg købte den her i sommer.
Stephen Riley spiller her tenorsaxofon med masser af detaljer, så alle blæslyde og nuancer ligger lige foran dig i 3D. Aldrig for meget, men med en detaljegrad der fører dig ind i musikoplevensen. Stadig blødt og behageligt, men på samme tid noget så lækkert og afslørende . Akiko magter lige at få et par ekstra detaljer med, lidg dt mere rum og små nuancer. Man slapper af og nyder det hele som en stor flydende lydmur, med alle detaljer placeret på rete plads. Glemer alt om hifi og nyder bare musikken. Jo, det er nyere jazz, men nej hvor er det lækkert.

nger Marie Gundersen / The Best of. Denne japanske presning er ikke billig, men nej hvor er den fremragende.  Ingen støj og optagelser der står flot men samtidig på den spcielle tilbaglæned facon vi kender fra hende. Always on my Mind er første nummer på side 2. Let slagtøj og så lige ud af intethedne kommer hendes vare fylidge stemme. Pianoet kommer ind  og der supplere med whiskert og bækkener. Masser af luft og den helt specille Akiko klang - frigjort og med detaljer, der bar virker rigtige og nærværende. Absolut en fornem plade, sanger og ikke mindst aftaster.

Jethro Tull / Songs from the woods. En god pickup skal også være i stand til at spille den "gamle" musik. Der har været Steely Dan, Toto og Fleetwood Mach på tallerkenen. Alt klares selvfølgelig fremragende og faktisk med meget lidt rillestøj fra de ellers ofte aflyttede plader. Her vil jeg dog nævten Jethro Tulll, som har været afspillet flere gange. Jeg kender denne plade, eller skal mang sige "jeg troede, jeg kendte den". Her er lydbilledet endnu mere åbent og stemmer/kor står på en fysisk måde i lydbilledet, som jeg ikke trode der var i denne gamle optagelse. Ian Anderson står foan dig på et ben og håndterer sin tværfløjte, som kun han kan gøre det. Absolut en fornhøjelse. 

Conserto de Aranjues, Academy of St, Martin in the Fields. Neville Marriner(Philips 1978),  Magt, dynamik og vægt. Der sker afgjort noget, når et fuldt orkester  lader energien slippe løs. Her er det næremst skæmmende, for denne gamle anloge optagelse viser fint forskellen på en enlig akustisk guitar og så et væld af strygere. På intet tidpunkt bliver det presset eller "for meget". Ingen tendenser til hårdhed eller at lydbillet flytter sig.Hele tiden en total opløsning  Rummet i optagelse står flot definer og på intetn tidspunkt mistes kontrollen. Meget gribende og engagerende, man bliver suget ind i musikken. En fremragende genivelse af en super god plade.

---

Her et billede taget med mit USB mikroskop. Det ses tydeligt at nålefanen på Akiko er af diamant. Let gennemsigtig og absolut fornemt bearbejdet.	Til højre det tilsvarende billede af Ikeda 9Gss med bor nålefanen, der umiddelbart virker længere og tyndere. OBS - ikke samme forstørrelse.OBSyndere.

Konklusion

For langt de fleste  er denne pickup helt uopnåelig og prisen kan forekomme nærmest vanvittigt. For det en Akiko koster kan du få et komplet anlæg med pladespiller, forstærker og et sæt gode højttalere. Men… For der er et men. Som en på FaceBook skrev: ”En Ikeda pickup gør dig afhængig og åbner ind til det audiofile Nirvana. En Denon DL-103 opnår kun 10-15% her”. Jeg skal ikke kunne sige om Denon eller andre pickupper opnår en vis procentdel. Det er dog helt afgjort - Ikeda Akiko er af en anden verden og det afsløres fra det øjeblik nålen rammer rillen. Det skal bare opleves. Noget helt andet er det så, at det kræver en del af alt det udenom. Din arm, pladestpiller, RIAA og resten af anlægges. Det her er ægte high-end og en meget dyr hobby..

Min ”gamle” 9Gss er stadig en fremragende pickup – faktisk noget af det bedste jeg har oplevet. Som nævnt er problemet, at jeg KAN høre forskellen. En forbandelse eller en velsignelse? Akiko er bedre på en række punkter. Den er også lidt forskellig, men stadig en super harmonisk og afslørende pickup. På intet tidspunkt bliver den overanalytisk,men alligevel hiver den detaljer ud af rillerne, som jeg aldrig har hørt det før- Til tider føles det som ren magi..

Med Ikeda Akiko snakker vi om en betragtelig investering, som er de færreste forundt. Heldigvis kan mindre gøre det, men de skal bare vide, at der findes noget helt andet ”derude”. En måde at aftaste de sorte skiver, som er de meget få forundt..
 

TILBAGE TIL FORSIDEN