Jorma Prime HF 2007

Jorma Design Prime er den nye serie af meget dyre kabler fra svenske Jorma Koski – man kan passende sige ”dyrt men dejligt”.

Kabler kan virkelig få folks temperament i kog. Specielt hvis der er tale om dyre kabler. Når der så som her er tale om MEGET dyre kabler vil nogen sikkert blive både provokeret og forarget. Nu er du advaret, så læs videre på eget ansvar!

Lad os starte med at sætte det hele lidt i perspektiv. Forleden så jeg en udsendelse på Discovery om amerikanske custom cars. Altså specialbyggede biler til kendte sportsstjerner, skuespillere, musikere og andre med alt for mange penge. Priserne lå fra omkring de 150.000 US$ og så ellers opefter til en 5-6 millioner $ for én bil. Ja, sagde en af sælgerne. Det er dyrt, men ikke noget i forhold til dem der køber egen lystyacht eller privatfly.

Det kom jeg til at tænke på, da jeg få dage senere modtog en kasse af de nye Jorma Design Prime kabler, for her snakker vi lystyacht og jetfly i forhold til hvad der ellers findes af dyre kabler på verdensmarkedet. Svenske Jorma Koski stiler højt. Han sidder i sit lille træhus lige uden for Göteborg og laver nogle meget specielle kabler, som sælges over hele verden. Flere af hans gode kunder og forhandlere i fjernøsten spurgte efter noget bedre end den tidligere topserie Jorma Design No. 1 – koste hvad det ville. Nu er det jo ikke ligefrem fordi Jorma Design No. 1 er billige kabler, men med den nye Prime serie er konkurrencen taget op med alle de ”store”. Ifølge Jorma er det indtil videre lykkedes hos flere forhandlere rundt omkring i verden, der nu fører Prime som deres foretrukne. Heriblandt hifi-meccaet Dynamic Audio i Tokyo. Dette er nok en af verdens største hifi-butikker med 7 etager. Øverste etage kommer man kun, hvis man har en aftale. Jorma Design Prime er at finde her, hvor Mr. Kawamata sælger for 1 mio. US$ high-end udstyr hver måned.

Kabler er omfattet af meget woo-doo og mystik. Jo flere mærkelige ting man kan sige om et kabel desto bedre. Kun yderst sjældent er der hårde facts på bordet. For nyligt har vi dog oplevet det med de danske kabler fra NLE, hvor der ikke savnes nogen teknisk forklaring, men til gengæld mangler en hel del overtro og fancy indpakning.

Jorma Design Prime kablerne kan beskrives som en blanding af sund fornuft og stædighed tilsat en del mystik. Der er ikke de store tekniske forklaringer på hvorfor de er lavet som de er, ud over en idé og mange års forsøg. Således er Prime opbygger med baggrund i de erfaringer der blev indhentet fra Jorma Design No. 1 kablerne. Man kan også sige der er tale om en naturlig videreudvikling. Rent mekanisk er opbygningen den samme, men alligevel ser det hele lidt anderledes ud indvendigt. Vi har ikke skilt kablerne ad, men Jorma har oplyst, at de enkelte kobber korer nu kun er 0,07 mm tykke. 130 stk. af disse korer er viklet stramt omkring en kerne af keramiske fibre (No. 1 anvender teflon). Uden på er der så et tyndt lag teflon. Ser man det hele fra enden har man altså et tyndt kobberrør med en tykkelse på 0,07 mm. Hvert enkelt af disse ledere har et areal på 0,5mm2, hvorfor der da også går en hel del til højttalerkablerne, mens de kan klare opgaven alene i signalkablerne.

I single-wire højttalerkablet er der således 2 x 6 stk. ledere, hvilket giver 2 x 3 mm2. I bi-wire og bi-amp kablerne er basdelen den samme som single-wire kablet, mens der i high-delen er 2 x 4 ledere – altså 2 x 2 mm2. Totalt anvendes der i alt 20 ledere pr. kabel. Yderst er der en skærm samt den obligatoriske sorte strømpe.
Prime har også et dedikeret bas-kabel på programmet. Det er udviklet specielt til brug med de store Marten Design Supreme bashøjttalere, eller andre voldsomme sub-woofer/bashøjttalere. Her anvendes der 20 ledere på kabel og tværsnittet er så oppe på 2 x 5 mm2.
Prime kablerne anvender stadig de specielle Bybee Quantum Purifers fra USA (se http://www.bybeetech.com). Man kan diskutere dette underlige produkt og det sker da også meget flittigt på diverse internetfora. Men uanset hvad og hvordan det virker … ja, så virker det. I højttalerkablerne er der stadig tale om de samme som tidligere, altså opbygget med kobber internt. I signalkablerne har der været eksperimenteret med hhv. bybees med sølv og guld. Vi har hørt prototyper af Prime kablerne med hver sin type, men uden at vi var klar over hvilken der sad i dem. Eneste forskel var hhv. blå og sort tape. Rent lydmæssigt var der dog ingen tvivl, og vi kom frem til samme resultat som Jorma selv. Således er det i dag de meget dyre Bybee Gold Slipstream Quantum Purifiers, der anvendes i alle signalkablerne.

I modsætning til No. 1 er bybee ”dimserne” nu placeret i flotte massive rosentræskloder der er forsynet med logo og serienummer. Efter drejning flækkes de runde klodser og der fræses ud så der bliver plads internt. Herefter limes de sammen igen. Kigger man nøje efter er det muligt at se, hvor de har været flækket.

Termineringen er naturligvis efter ønske lige som længderne tilpasses efter behov (og pengepung). De afprøvede eksemplarer af højttalerkablerne med var med WBT spader samt WBT bananstik. Signalkablerne var hhv. balanceret med Neutrik stik og phono med WBT Nextgen stik.

Reaktionen er den samme uanset om vi snakker signalkabler eller højttalerkabler. Vi har derfor valgt at beskrive det hele under ét. Som vi oplevede det var der dog mest at hente på højttalersiden. Samtidig er der den forventede synergieffekt, når Prime anvendes hele vejen igennem opsætninger. I det aktuelle tilfælde – RCA fra CD-afspiller til kontrolforstærker og balanceret til effekt. På højttalersiden blev der anvendt Bi-amping kablet, men koblet til bi-wiring.

Første reaktion er helt spontan. Hov, hvad skete der her? Det var da ikke den CD jeg hørte lige før, eller var det? Der er noget helt anderledes, fasen, lydbilledet eller er der en som har gjort noget med højttalerne?

Med andre ord; det her er ikke nogen lille forskel, men noget man kan tage og føle på den. Om den så reelt også er de mange penge værd, er noget helt andet. Et faktum er det dog, at den gengivelse der kommer via Jorma Design Prime kablerne i den grad transformerer lyden. Der skabes et indblik i musikken og selve musikbudskabet tydeliggøres, så der snarere er tale om et nyt aktivt komponent end om et kabel. Vi har hørt mindre forskelle på både forstærkere og cd-afspillere, men på den anden side, så er det heller ikke hver dag man prøver kabler til mere end en årsløn – før skat!

Man kan så med god ret stille spørgsmålet; ”er de her kabler neutrale?” Tonalt ja, men i ordets egentlige forstand er de vel ikke, for der lægges noget til. Dette ”noget” gør alting mere umiddelbart og som nævnt sker der også et eller andet med fasen. Så kan man spørge; ”Får jeg mere musik-glæde med dette kabel” og her må svaret så afgjort være ja. For der er ikke nogen tvivl om, at det hele er i musikkens tjeneste. Der er tale om et ekstra lag som åbner sig og man kommer tættere på oplevelsen. Samtidig kommer man dog også længere væk for lydbilledet vokser i både bredde og dybde.

Alligevel vil vi karakterisere kablerne som neutrale, hvad angår evt. betoninger eller speciel fokusering på noget i hele frekvensområdet. Dermed ikke sagt, at de lyder lige som f.eks. de bedste sølvkabler. Med Prime fornemmes en mere fysisk tilstedeværelse i de øverste oktaver. Samtidig står især den øvre bas, hvor tyngden i musikken typisk befinder sig, en del mere præcist og velkontrolleret end f.eks. Jorma Design No. 1. Ser vi på Prime højttalerkablet i forhold til NLE sølvkablet, så var der via de anvendte højttalere nok lidt mere præcision i bredden af lydbilledet med sidstnævnte og en skarpere aftegning. Til gengæld var der så mere fokus på det rumlige og et større panorama bag højttalerne med Prime.

Klassisk musik fik afgjort et skub i den rigtige retning, mod det man oplever i koncertsalen. Det samme kan selvfølgelig siges om jazz, men netop det storladne og det store rum er nærmest ”guf” for Jorma Design Prime kablerne. Der fokuseres nemlig i høj grad på de rumlige aspekter og det 3-dimensionelle i gengivelsen. Her er en af vore foretrukne favoritter den glimrende Decca optagelse af H.M.S. Pinafore (London 414 823-2). Alt er optaget live og man hører tydeligt hvordan sangerne bevæger sig hen over scenen. Her er der små detaljer som det knirkende gulv og lyden af skridt samt ikke mindst lyden af biler og flyvemaskiner uden for teateret. Sidstnævnte er afgjort utilsigtet, men viser meget tydeligt, at det hele er lavet i ét take. Mange af disse små lyde er med til at skabe figurer af kød og blod mellem højttalerne og understreger fornemmelsen af at være til stede den dag i 1969 da optagelsen fandt sted. Dette nærvær har nok ikke været meget bedre end med Jorma Design Prime i signalvejen. Både sangere og musikinstrumenter opfattes endnu mere som tredimensionelle objekter, der befinder sig bag højttalerne. Man hører tydeligt når sangeren f.eks. drejer sig på scenen og nærmest står med ryggen til mens der synges. Det er ikke muligt at se, men man kan høre billederne!

En nyere optagelse er SACD pladen Entre Amigos med Rosa Passos og Ron Carter (Chesky SACD291). Brasiliansk musik når det er mest nærværende og smyger sig ned under huden. Rosa Passos stemme står meget præsent i et kæmpe rum og instrumenterne er placeret tydeligt i optagerummet. Det hele ånder af dynamik og så lige det ekstra fysiske og mere fatbare som gør Prime kablerne så specielle.

HF-Ref CD nr. 35 var en blandt mange der blev fundet frem. Hildegaard von Bingen på track 11 står med det kendte store rum i en fornem optagelse, men blot større og med endnu mere plads til de enkelte i koret. Her er der et greb om sangstemmerne som skilles fornemt ud fra hinanden men stadig fokuseres der på helheden. Man fornemmer nærmest hvordan de enkelte stemmer ånder og de dynamiske aspekter hentes frem så man bare læner sig tilbage og nyder det. Back på spor 12 fortsætter på samme måde. Violinen står flot defineret i rummet nærmest svævende, men alligevel med tyngde, dynamik og et utroligt nærvær. Det her er afgjort en god optagelse og flot musik, tænker man og glemmer helt at koncentrere sig om kablerne. Men er det ikke også sådan det bør være?

Før eller senere er der jo ingen vej uden om. Kablerne må som andre ting der er til test retur. Ofte er det en mere tydelig og bestemt også sur måde at sande, hvad de testede kabler magtede. Med en absolut kapabel kombination af Duelund Sølv/silke, Jorma Design No. 1 og NLE kabler i signalvejen, var der afgjort også forskelle. Nogle vil sige små andre en stor forskel. Sådan er det altid, når noget subjektivt skal evalueres. Uanset graden af forskel, så bemærkes det med det samme, at lydoplevelsen rykker tættere på. Musikerne kommer længere frem mod lytteren og rummet bag bliver ikke direkte mindre, men fokuseringen og placeringen bag højttalerne er ikke så organisk og tredimensionel. Lyden fokuserer mere på den direkte information og den såkaldte ”sølv-lyd” fornægter sig heller ikke. Ikke at den på nogen måde er overdrevet eller irriterende, der er blot mere fokus på overtoner og detaljer i det øvre område, som trækkes frem. Med Prime i hele signalvejen var oplevelsen mere nøgtern og man hørte i mindre grad kablerne og i højere grad musikken.

Efter et par dage, har man næsten glemt at det hele kan være en lille smule bedre. Alligevel lurer det i baghovedet hvad der er muligt. Sådan er det med dyrt hifi. Man lader sig hurtigt overbevise, når et skift går i den rigtige – musikbefordrende – retning. Så er det straks sværere at gå den anden vej. Men som man siger det om kærlighed – tiden læger alle sår. I dette tilfælde skal det nok gå rigtig lang tid!

En høj pris for et kabel, er ikke nødvendigvis lig med høj lydmæssig kvalitet. I dette tilfælde er der dog noget om det, men helt sikkert er prisen for høj. Specielt når man ser på, hvad man får sådan rent fysisk.

Umiddelbart ville det være fint, hvis bladets læsere kunne få et sæt Jorma Design Prime. Om ikke andet så i det mindste chancen for at opleve hvad disse kabler kan. Hermed ikke være sagt, at det er et vidundermiddel, som får et mid-fi anlæg til at lyde som ægte high-end. Snarere tvært imod – det er først med et absolut top-anlæg man oplever hvad disse kabler kan.

Selvfølgelig er det berettiget med gode kabler, selv på anlæg i den overkommelige prisklasse, men at anvende 90 % af investeringen på kabler vil være fuldkommen vanvittigt.

Desværre er det sådan, at kun et fåtal får lov til at opleve – eller at leve med – Jorma Design Prime kablerne. Køberne vil naturligvis være dem i målgruppen – altså meget rige folk, som måske ikke er egentlige hifi-entusiaster – ja måske kan de ikke engang lide musik! Sådan er der så meget her i verdenen, som er hamrende uretfærdigt.

Om Jorma Design Prime er verdens bedste kabel skal vi ikke kunne sige, men det er det bedste denne anmelder har haft fornøjelsen at anvende i sit anlæg. Til gengæld er det sikkert, at Jorma Design Prime hører til blandt de dyreste kabler i verden og alene derfor får de nok en masse omtale, både her og i udlandet. Bedømt alene ud fra de lydmæssige kvaliteter er det absolut fortjent.

Højttalerkabel, single-wire – 1 meter KR 62.350,-
Ekstra meter pr. par KR 25.500,-

Signalkabel – Next Gen RCA stik sølv – 1 meter KR 48.200,-
Ekstra meter pr. par – KR 19.800,-