Pladespilleren.dk

Rega P2 med Rega Bias 2 pickup – ca, 3.650,-
Information: www.medlyd.dk

Pro-Ject RPM-5 m. Audio Technica AT95 pickup, Parasound Zphono - ca. 4.500,- og ca. 1.800,-
Information: www.tekni-fi.dk

Music Hall mmf-7.1 med Goldring Eroica pickup - ca. 9.650,-
Information: www.frequence.dk

I denne tid er der mange som genoptager deres interesse for vinyl, eller også er der helt nye som kommer til. Men hvad skal man investere i, når den gamle pladespiller for længst er borte eller der aldrig har været nogen? Som rådgiver får jeg ofte at vide; ”det skal bare være en god billig afspiller, som kan klare vinylerne oppe fra loftet”.

Normalt vil jeg sige ”brugt” til de nytilkomne, som ønsker at snuse til vinylafspilningens glæder. Man kan få fornuftige ting til rimelige penge. Men skal det være nyt, er der efterhånden også et pænt stort udvalg. Hvor meget ”billigt” så er, kan være lidt svært af definere. Men hvis vi taler samme prisklasse som en god cd-afspiller i den overkommelige ende, er det nok ikke helt forkert. Her er der 3 bud i prisklassen fra ca. 3.500,- til 9.000,-. Det er nok ikke alle der vil betegne det som ”billigt”, men til gengæld kommer de alle komplet med arm og pickup. En enkelt af dem kom også med en passende RIAA forstærker.  

Afvænning eller tilvænning
Selv om jeg gerne så træerne vokse helt op i himlen, må jeg sande, at pladespillere i denne pris- og kvalitetsklasse nødvendigvis indeholder nogle kompromisser. De magter ikke helt at afsløre, hvilke kvaliteter der kan hives ud af vinyl skiverne. Det kunne således nemt gå hen og blive en ren nedsabling, da en sammenligning med mine langt dyrere pladespillere var ret chokerende.

Sammenligner du en cd afspiller til 5.000,- med en til 50.000,- vil der sikkert være forskelle, men ikke så store forskelle, som det jeg oplevede her.

Med andre ord var jeg nødt til nærmest at nulstille referencen og skrue lidt ned for forventningerne. Det er simpelthen umuligt at bedømme pladespillere i denne pris- og kvalitetsklasse ud fra samme kriterier, som når jeg har de langt dyrere high-end afspillere på hylden. Således vil en ”luftig top” eller en ”fast bas” være ud fra hvad man kan forvente i denne prisklasse og ikke en absolut reference.

Der hvor de 3 testede pladespillere primært skiller sig ud i forhold til noget af det bedste på markedet er fasthed, dynamik og evnen til at ånde og ubesværet skille alle detaljerne ud. Samtidig havde de alle tre en tendens til at lukke ned for den allerdybeste bas. Der manglede på en måde noget afsæt og soliditet. Alle 3 pladespillere leverer dog det typisk afslappede og glatte, som jeg værdsætter fra vinyl, men i langt mindre grad end jeg ved det kan lade sig gøre.

Sådan gjorde jeg
Alle tre pladespillere blev sikret et solidt og fast underlag. Der blev også fundet nogle plader frem, hvor jeg havde mere end én af hver. Således var det muligt (med forbehold for niveau-forskelle) at skifte fra den ene pladespiller til den anden. * Efterfølgende har Medlyd gjort opmærksom på, at Rega ikke anbefaler et stabilt underlag, men en spinkel hylde med lav masse.

Alle 3 blev anvendt med Accuphase AD-2800 Riaa i en C-2400 kontrolforstærker. Afgjort ikke en RIAA de typisk vil blive kombineret med, men med 2 indgange gjorde det omkoblingerne nemmere. Der blev ikke forsøgt med at bytte rundt på pickupperne, så alle er vurderet som samlede systemer.

Der blev også optaget et par numre fra de 3 pladespillere på min Revox B77 spolebåndoptager. Herefter var muligt hurtigt at spole frem og tilbage og sammenligne lyden. 

Ligheder og forskelle
De tre emner er Rega P2, Pro-Ject RPM-5 og Music Hall mmf-7.1. For alle tre pladespilleres vedkommende var der en del ligheder, så dem tager jeg lige først. De er alle forsynet med strøm fra en udvendig netadapter. Med en lille AC motor og remdrift kører de 33,3 og 45 omdrejninger. Hastighedsskift foregår manuelt ved at flytte remmen. For Rega og Pro-Ject betyder det at pladetallerkenen skal af.

Alle anvender en filtmåtte som underlag (Pro-Ject RPM 5 har dog også en korkmåtte) og alle tre er de opbygget i MDF lignende materiale, som dog har forskellig finish og tyngde. Faktisk er selve pladetallerkenerne på Rega P2 og Projekt RPM 5 også fremstillet i MDF. Pro-Ject har dog coatet pladetallerkenen med et lag blank maling.

Rega og Pro-Ject kommer med heldækkende låg der monteres på hængsler og beskytter mod støv. Jeg valgte dog at lytte uden låg, da det kan opsamle vibrationer fra luften og føre dem videre til plinten.

Pro-Ject og Music Hall er tydeligt i ”familie”. Dette skyldes at mmf-7.1 fra Music Hall er baseret på dele fra Pro-Ject. Mest tydelig er det i center tappen med gevind og den medfølgende pladestrammer der kan skrues på. Kulfiber armen er tilnærmelsesvis den samme (dog lidt tykkere på Music Hall) og der er den samme tilslutning via phono bøsninger på bagsiden. Det blev bemærket med glæde, at begge Pro-Ject armene kan justeres i højden, når en lille skrue i armbasen løsnes.

Rega P2
Klassisk Rega fristes man til at sige og så alligevel ikke, for glasplade tallerkenen mangler. Det hele er meget basalt – ja næsten så enkelt som det kan gøres. En MDF plade med 3 stk. forholdsvis hårde gummifødder. On/off til venstre og en lille AC motor og remdrift til en plastik inder tallerken. Selve pladetallerkenen er af sort MDF med en filtmåtte. Armen er den nærmest obligatoriske og kendte RB-250 her monteret med en lille Rega Bias 2 MM pickup. Pickuppen har en elliptisk slebet nål og byder på et forholdsvist højt udgangsniveau på hele 7 mV. Bias 2 udgør ca. 18 % af pladespillerens samlede pris.

Nostalgisk lyd
Jeg startede ud med en gammel ABBA plade, for lige at give pickuppen nogle timer til at blive spillet til. Senere kom der Supertramp og Beatles på. Det hele lød yderst nostalgisk, ja faktisk som jeg husker hvordan de plader lød dengang tilbage i 70’erne og 80’erne, da jeg havde mine første pladespillere. Der var det basale – musikerne der spiller, en sanger der synger og pæn volumen i den øvre bas – og så ikke meget mere. Alt det som senere kom til – bredde, dybde, perspektiv, detaljer opefter og et fysisk nærvær var nærmest fraværende eller i bedste fald voldsomt nedtonet. Men genkendelsens glæde var der – for sådan lød det jo dengang!

Samtidig var der en let betoning af det egentlige basområde kombineret med en lidt kornet gengivelse af toppen. Det gav det hele lidt ”kant” og en fornemmelse af liv. Problemer er dog, at det lyder ens på alle plader. Lydbilledet har en smule dybde, men det er ikke meget. Så er det lidt bedre med dynamikken, da den lille Bias pickup faktisk er pænt levende.

Jeg prøvede også andre plademåtter i stedet for den medfølgende af filt. Forskellene var mindre end på Music Hall pladespilleren, men jeg vil absolut opfordre købere til at eksperimentere. Selv foretrak jeg Clear Audio Harmonizer frem for den medfølgende filtmåtte. Lyden blev simpelthen strammet op og stod mere differentieret og med bedre adskillelse af detaljerne. Prismæssigt er det dog et meget stort spring for merprisen for denne måtte kunne snarere retfærdiggøre en investering i den større Rega P3. Det viser dog at man kan eksperimentere lidt med forskellige måtter - evt. hjemmelavede.

Med Rega P2 får man en pladespiller der kan afspille pladerne nemt og ukompliceret. De vil lyde pænt, behageligt og man kan lytte til musikken fra sine gamle plader uden at evt. ridser eller slid generer alt for meget. Men om det så også kan betegnes som ægte hifi, er jeg lidt i tvivl om. Alene det faktum at bassen mangler noget krop og niveau var lidt generende. Reelt vil det næppe være et problem for den typiske køber og med det udstyr P2 bliver koblet på.

Pickuppen tror jeg har en stor del af skylden for de positive egenskaber. Den spiller pænt levende, selv om der kan spores lidt problemer i de frekvensmæssige yderpunkter. Her er det specielt detaljer og luft i toppen der savnes, mens vægten og kroppen nedefter nærmest er lidt for meget. Her vil jeg dog tro, at den i høj grad udæmpede plint og pladetallerken har en del af skylden.

Jeg oplevede nogle underlige knitrende lyde, hver gang pickuppen blev hævet fra pladen. Sænker man pickuppen tilbage i rillen, forsvinder de med det samme. Måske skyldes det statisk elektricitet grundet Rega armens specielle stelforbindelse (ingen separat stelleder). For en ordens skyld prøvede jeg også en anden RIAA forstærker, men resultatet var det samme.

Opgradering? Den gode Rega RB-250 arm fortjener afgjort en bedre pickup. Rega P2 kan sikkert også nyde godt af en bedre plademåtte eller evt. en Rega glaspladetallerken, som jeg tror, vil bringe den nogle trin højere op ad kvalitetsskalaen. Alternativet kan man selvfølgelig tage springet og gå direkte til en P3.

Pro-Ject RPM 5
Her er der ikke noget egentligt kabinet, men en dråbeformet solid MDF plint. Kulfiber armen er bortset fra et lidt tyndere armrør magen til den på Music Hall. Her er termineringen også phono bøsninger på bagsiden, hvilket gør det muligt at opgrade kablet. Den medfølgende Audio Technica AT 95 MM pickup udgør ca. 12 % af den samlede pris.

Pro-Ject RPM 5 kommer med såvel en filtmåtte som en tynd korkmåtte. Det hele fungerede upåklageligt efter opsætningen, hvor pickuppen allerede var justeret ind.

Tænd og sluk foregår ved en lille knap der meget passende er placeret under plinten i venstre side. Heldigvis er der ikke noget lys der indikerer at motoren er tændt.

Værket står på 3 solide kunststof spikes, der nemt justeres så det hele bringes i vater. Til gengæld giver de absolut nul afkobling fra omgivelserne, så en solid væghylde eller en form for afkobling vil være tilrådelig.

Som den eneste havde Tekni-Fi valgt at medlevere en RIAA, så der var tale om en total ”pakkeløsning”. Parasound Zphono er størrelsesmæssig overkommelig lille boks som byder på såvel MM som MC indgang. Indgangsfølsomheden er så hhv. 5 mV og 0,9 mV. Noget usædvanligt er der en lille omskifter ved netbrønden, hvormed man kan vende fasen på netforsyningen.

Ved den generelle vurdering blev Zphono ikke anvendt – det ville være uretfærdigt. Men jeg beskriver lyden separat.

Høflighed og liv
Reelt set er der ikke den store forskel i forhold til Rega P2 og så alligevel. Sat op umiddelbart ved siden af hinanden er de tonalt mange ligheder, men RPM5 har en mere neutral bund, som rækker lidt længere ned og med en lidt bedre formidling af detaljer. Det samme kan siges om toppen, som er lidt mere distinkt og detaljeret.

Den lille Audio Technica pickup maler med en bred pensel, men det har godt med spræl og liv opefter. Tonalt er den dog lidt tilbageholdende i det egentlig mellemtoneområde. Til gengæld er den øverste top yderst besnærende, om end den har tendens til lidt klingeri så det mere er pickuppen end pladens indhold man lytter til. I forhold til prisen er der tale om en rigtig god MM pickup. Men om den så er ”nok” i en pladespiller af denne kvalitet er en anden sag.

Det næsten fraværende chassis og den dermed kompakte opbygning giver en god effekt. Ikke blot visuelt, men der er ikke meget som kan sættes i vibrationer. Desuden fylder den ikke meget på hylden. Den medfølgende korkmåtte gjorde det efter mine præferencer bedre end filtmåtten. Blandt andet med noget mere fasthed nedefter og lidt bedre greb om musikken. Absolut positivt at Pro-Ject giver 2 muligheder.

Lydbilledets størrelse i såvel bredde som dybde var en positiv egenskab, som man normalt ikke får alt for meget af i denne prisklasse. Her må jeg sige, at RPM 5 lukker pænt op for lydbilledet, selv om det sker lidt på bekostning af detaljerne og evnen til at skille tingene fra hinanden. Dette parret med den umiddelbare evne til at formidle bare lidt af den dynamik der befinder sig rillerne, tæller rigtigt højt i min verden. At der så rent frekvensmæssigt er lidt for meget niveau opefter, kan man sagtens leve med. Generelt en yderst fornuftig pladespiller til en rimelig pris.

Opgraderinger? RPM 5 fortjener afgjort en bedre pickup. Det vil gøre underværker og det gode værk samt kulfiber armen kan bære det. En udskiftning af det tynde signalkabel bør også overvejes.

RPM 5 med Zphono
Jeg fik følgende besked med, da jeg hentede RPM 5; ”Brug et Fletcher kabel fra RIAA til forforstærkeren”. OK, et Fletcher kabel med Bullet Plugs blev fundet frem fra kabelbunken. Først prøvede jeg lige Zphono med en af mine MC-pickupper. Der var tydeligt sus og toppen havde en noget robust klang, hvor de fleste detaljer var tydeligt nedtonet. Så gik det straks bedre med en Benz Ebony H der kører direkte ind i MM indgangen. Lyden var dog stadig noget mindre frigjort og levende opefter. Men på den anden side er det nok heller ikke en pickup, den lille Parasound forstærker normalt vil blive udsat for.

Koblet på RPM 5 med Audio Technica pickuppen var den straks mere på hjemmebane. Omskifteren for netpolaritet virker! Hvorfor er der ikke flere, som har indført den mulighed?

Der er tydeligvis ikke den samme luft opefter og rummet er også noget mindre end via den væsentlig dyrere Accuphase. De kvaliteter og den sprødhed jeg før oplevede fra Audio Technica pickuppen er nu erstattet af en anderledes betoning og en lidt udflydende top. Ikke egentlig ubehageligt men færre detaljer. Når det er sagt, så må jeg samtidig indrømme, at der er tale om en kombination, som bevarer mange af de kvaliteter der er i RPM5 og ikke unødigt fokuserer på det pladespilleren ikke er så god til. Der er en god fasthed og fylde nedefter, men jeg synes RPM 5 kan bære en bedre RIAA. Således vil jeg ikke sige, at Zphono er det optimale valg her. Der kan sagtens findes bedre i denne eller måske en lidt dyrere prisklasse.

Music Hall mmf-7.1
På trods af navnet har det bestemt ikke noget med 7.1 surround at gøre. Det her er 100 % analogt i 2 kanaler.

Den såkaldte split-phase plint er opbygget af 2 lag MDF med sorbothane imellem. En effektiv afkobling som jeg selv tidligere har anvendt ved plint konstruktioner. Det skal også bemærkes at plinten står i en rigtig flot sort piano lak. Lidt sart med hensyn til støv, men meget elegant.

Den nederste plade står på justerbare spikes og den selvstændige motorsektion stikker op gennem et hul i begge plader. Motoren er forsynet med en forfærdelig kraftig blå lysdiode, der skærer som en laser gennem lokalet. Desuden blændes den, hver gang man bukker sig over pladespilleren. Den blå plet i loftet blev effektivt slukket med et stykke sort tape. En klat sort maling eller en bidetang kan gøre det mere permanent!

Den medfølgende pladestrammer kører ned i et gevind i center tappen. Det kræver at pladetallerkenen står stille samt tager tid. Med andre ord ikke for de utålmodige. Mmf-7.1 spiller dog også udmærket uden pladestrammer.

Music Hall har fornuftigt valgt en god high output MC pickup. Goldring Eroica H har en Fritz Gyger II nåleslibning og leverer et udgangssignal på 2,5 mV. Pickuppen udgør lidt over 20 % af den samlede pris. Det virker som et godt valg, men for at opnå samme niveau som CD og de øvrige liniekilder, krævede den lidt højere forstærkning end typiske MM pickupper. Armen er som nævnt fra Pro-Ject og fremstillet i kulfiber.

Lyden
Jeg lagde ud med Elvis, som har spillet i flere dage på min store pladespiller. Her var der dog tale om en meget mere tilgivende og laid back oplevelse. Dynamikken i den glimrende gamle optagelse er nedtonet og Elvis’ stemme mangler lidt krop. Man behøver ikke engang koncentrer sig for at høre det – selv fra et tilstødende rum er det tydeligt.

Men hvis jeg forholder mig til det generelle lydniveau i forhold til de 2 andre pladespillere jeg kigger på her, så er der tale om en mere homogen og luftig gengivelse med en bedre udskillelse af detaljer og et mere åbent lydbillede. Det er tydeligt, at der er færre farvninger og egenlyd.

Men på det absolutte niveau mangler det egentlig basområde noget pondus og vægt. Filtmåtten kom af, og enten blev LP'en placeret direkte på akryl pladetallerkenen (som dog ikke er beregnet til dette) eller der blev benyttet en ClearAudio Harmo-nicer plademåtte. Kork måtten fra Pro-Ject blev også prøvet.

Effekten udeblev ikke. På magisk vis fik Elvis igen den dybe og fyldige stemme han blev kendt for. Samtidig kom der en hel del af bassen tilbage. Lyden var nu noget mere homogen og afbalanceret, men samtidig var der forsvundet lidt energi opefter, hvilket ikke ligefrem er en ulempe med den valgte Goldring pickup. Toppen er måske lidt mere frigjort og levende med filtmåtten, men den er mere homogen og bedre integreret med kork måtten eller Clear Audio Harmonizer.

På den glimrende plade med Al DiMeloa, John McLaughlin og Paco DeLucia – Friday Night In San Francisco, var det helt tydeligt, at der var flere detaljer end med de 2 billigere afspillere. Rummet var bedre defineret og instrumenterne stod flot defineret mellem højttalerne. Samtidig var der flere detaljer i guitarerne, specielt med bedre mikrodynamik. På det absolutte niveau var lydbilledet dog en smule begrænset i størrelse – primært i dybden.

På lidt længere sigt er det en meget behagelig gengivelse, men næsten lidt for pænt og tilbagelænet. Der mangler nogle kanter og musikken kommer ikke helt frem og ud af højttalerne. Med andre ord en fjernvirkning, som gør det hele lidt mere behagelig og glat, men ikke så spændende som jeg ved LP kan være.

Det er dog svært at komme uden om de kvaliteter, der unægtelig gemmer sig i den lille Goldring Eroica pickup og dermed i hele pladespilleren. Det er et rigtigt godt valg fra Music Hall, at de har satset så meget på dette kritiske punkt. Opefter leveres der en velopløst gengivelse uden betoninger af ”s” og ”t” lyde. Samtidig klinger det af lidt ekstra detaljer i den øverste top, som med fordel kan dæmpes lidt ved at vælge en lidt lavere impedans end de typiske 47 kohm. Har man en MC indgang der kan justeres lidt ned i gain og tilbyder en impedans på 200-500 ohm, kan det faktisk vise sig at rette op på nogle af de punkter, jeg har kritiseret. Hermed kommer der lidt mere dynamik og gengivelsen får noget af det kontante der savnes. Totalt leverer Eroica den luftige og detaljerede letvægtige top, som det er typisk for en god MC-pickup. At armen så også giver pickuppen rigtigt gode arbejdsbetingelser er et væsentligt plus.

Opgraderinger? Afgjort en bedre plademåtte og så et bedre kabel fra terminaler til RIAA.

Konklusion
Som analog tilhænger så jeg gerne at en billig pladespiller var bedre end en Cd-afspiller i samme prisklasse. Desværre er det ikke altid tilfældet. Jo, du får det glatte og ubesværede fra pladerne, men desværre må du give afkald på en hel del, af det som cd gør rigtigt godt. Der mangler for meget i tyngde, fasthed og generel opløsning. For slet ikke at tale om hvad en rigtig god (og væsentlig dyrere) pladespiller magter at få ud af de sorte skiver. Heldigvis kan man så sige, at det er undladelsessynder, for ingen af de 3 pladespillere har egentlige fejl eller voldsomme betoninger.

Rega P2 er den billigste pladespiller i denne sammenligning og det kan den ikke løbe fra. Der er lidt tilskud i bunden og opefter. Den har en egenlyd, som på den anden side giver lidt ekstra krop og varme, men neutral er den ikke. Rega Bias II pickuppen er en sprælsk og interessant pickup, men til gengæld får den mange plader til at lyde ens. Totalt set er Rega P2 nem at have med at gøre, men lydmæssigt er den lige lidt under de 2 øvrige. Totalt set bør man også se på den lave pris, så reelt kan man ikke forlange meget mere.

Project RPM 5 er en pladespiller der vinder efter noget tid. Den har et gennemtænkt ydre og fungerer rigtigt godt. Selv om den lille Audio Technica AT 95 kan virke besnærende, fortjener pladespilleren noget bedre. Når prisen er en afgørende faktor, er den min favorit i dette felt, selv om den naturligt nok manglede noget fasthed og dynamik nedefter. Musikken havde ikke helt det afsæt og attak, jeg ved plader (og cd) kan give. Parasound Zphono RIAA forstærkeren passer prismæssigt med Pro-Ject RPM 5, men lydmæssigt havde jeg nok forventet lidt mere. Specielt dens tendens til at betone de øvre frekvenser, skal man være opmærksom på.

Music Hall mmf-7.1 er en rigtig fornuftig pladespiller og uden tvivl den bedste kombination i denne sammenligning. Den magter som den eneste af de 3 at gengive en frekvensmæssigt homogent og sammenhængende gengivelse. Prismæssigt ligger den da også et pænt stykke fra de 2 andre. En stor del af den resulterende kvalitet skyldes Goldring pickuppen og den gode arm. Det godt afkoblede værk skal heller ikke undervurderes. Totalt set har mmf-7.1 dog en tendens til at slappe lidt for meget af og levere et noget tilbagelænet lydbillede, der savner lidt i størrelse og niveau nedefter. Med en god RIAA der trækker i den modsatte retning, kan der opnås et fornuftigt resultat, som vil give mange timers god lyd fra de sorte skiver.

Til sidst vil jeg lige gentage mig selv. Hvis du vil have en god billig pladespiller, så overvej at købe en velholdt brugt! Selv om de flotte nye kan friste, så holder jeg stadig fast ved det råd. Brug så de penge du eventuelt sparer på en god pickup, en god RIAA og en masse vinyl!

* Tilføjet januar 2010: Ovenn. 2 sidste liner gav en del kritik. Jeg tager den til mig og må indrømme at det ikke er nemt at købe en brugt pladespiller, hvis man er førstegangskøber. Der ligger lidt modstridende i at man skal vide en masse og så samtidig være helt ny og ikke ved noget om pladespillere. Samtidig vil man ved køb af en brugt pladespiller være ladt noget i stikken med hensyn til forhandler support i form af opsætning, service og senere support og opgradering.

Rega P2.jpg

Den klassiske Rega P2 – enkel og ligetil. Her uden støvlåg.

Rega Bias II.jpg

Den lille røde Bias 2 pickup monteret i Rega R-250 armen.

Pro-Ject RPM 5.jpg

Pro-Ject RPM5 bøder på en yderst begrænset fysisk størrelse med sin dråbformede plint.

RPM 5 bagside

Bagsiden på Pro-Ject RPM 5 med detaljer fra kulfiber armen samt bøsninger.

PU AT95.jpg

Audio Technica AT95 pickuppen monteret i Pro-Ject kulfiber armen.

mmf 7-1.jpg

Music Hall byder på deres specielle split-phase plint i nydelig sort piano lak. Bemærk den separate motorsektion i hullet til venstre.

mmf 7-1 bagside

Music Hall byer også på udgangsbøsninger, så det er nemt at eksperimentere med kabler.

Goldring Eroica.jpg

Goldring Eroica high output MC pickuppen monteret i Pro-Ject kulfiber armen monteret på mmf 7.1.