Pladespilleren.dk 

Luxman LMC-5 - En ny pickup efter 40 års pause 

Seneste opdatering 5. april 2022.

En rød klassiker er født 

LMC-5 kommer god indpakket - en boks i en boks i en plastikpose.	Bemærk den solide nålebeskytter. Men lidt svært at montere, når den er på. Til venststre ligger der 3 sæt unbrako bolte.	Et kig ned i "motorrummet". Bemærk at de små spoler er viklet på et jernankerne. Nålefanen er aluminium.

Data

Intern impedans: 4,7Ω (1kHz)
Nåletryk: 2,1 to 2,3g (2,2g anbefalet)
Udgangsspænding: 0.4mV (1kHz, 3,54 cm/sek.)
Frekvensområde:10 Hz til 35 kHz
Kanaladskillelse: 28dB (1kHz)
Anbefalet belastning: 40Ω eller mere (2,5 til 10Ω med stepup trafo)
Dynamisk kompliance: 8 x 10-6cm (100Hz) / (ca, 16 ved 10 Hz)
Nål: Massiv diamant / SHIBATA slibning
Nålefane: Ø 0,5mm alu
Vertikal sporingsvinkel: 25°
Magnetsystem: Samarium-cobalt BH20
Vægt: 8,5g

Sådan gjorde jeg

Jeg monterede pickuppen i et solidt Ortofon hus. Der medfølger små unbrako skruer og en tilhørende nøgle, så det hele er meget nemt. Selve nålefanen stiikker et pænt stykke from foran pickuppen, hvilket gør opsætningen lettere. Der gør den dog også noget mere sart mht. rengøring og "vildfarne" støveklude..LMC-5 blev først monteret i min Dynavector DV-507 II arm, hvor den fik 2,2 gram nåletryk. Få dage senere kom den dog over i min 12" Glanz MH 124s arm, hvor den blev siddende under hele testen.

Luxmann anbefaler en belastning på 40 ohm eller mere, men med trafo 2,5-10 ohm. Hvordan de regner den ud, kan jeg ikke gennemskue. Med min Tona Stepup trafo får jeg hhv. 117 og 29 ohm, når den ser ind i de 47 kohm. Hvordan Luxmann har tænkt sig en trafo belastning på under 10 ohm ved jeg ikke. Måske de ser på DC modstanden i trafoen og ikke den resulterende impedans, som jeg gør det.

Via Tona trafoens 1:40 indgang giver det som nævnt 29 ohm belastning og med ca. 32 dB forstærkning er der nominelt hele 14 mV ind på den efterfølgende RIAA. Via 1:20 indgangen er de tilsvarende tal 117 ohm og 8 mV ud. Jeg valgte den sidste, som i praksis gav en meget passende afbalanceret gengivelse. Prøvede den dog også direkte ind den aktive MC-indgang på min Accuphzse C-27. Her fik den 100 ohm belastning. Der var lydmæssige forskelle, men her foretrak jeg lyden direkte i MC-indgangen.

Lyden af Luxman

I japan er den gode gamle Ortofon SPU meget populør. Den findes i mange versioner, men fælles for dem alle er en klassisk MC pickup, men en klassisk lyd. Umiddelbart virker det som om Luxman har tilstræbt en moderne udgave af den "lyd" der kommer fra en SPU. Dermed ikke sagt, at de lyder ens - bestemt ikke. Men det står meget hurtigt klart, at LMC-5 er en yderst behagelig musikformidler. Her er der ingen skarpe kanter eller betoninger. Den er glat og meget åben og umiddelbar i sin gengivelse. Der er også en smule tilbagholdenhed opefter. Ikke sådan at der mangler detaljer, de er bare ikke pindet ud og fremme i lydbilleder. I bunden er der god kontrol og fylde, men igen holdes derynamisk lidt igen. Lyden er fremragende med primært akustisk musik som jazz og klassisk. Mellemtonen er der hvor den glimrer. Igen ikke med at fokuseret på en masse detlajer, men ved at blotlægge det hele blødt som smør, så man som lytter bare smelter væk i vellyd. Det her en meget anderledes pickup, når vi ser på hvad konkurrenterne i prisklasse ellerx kommer med. Man kan sige, at Luxman har tilstræbt en speciel lyder der passer tilderes produktfilosofi og det er lykkedes 100 %. Jeg vil tro, der læstår en perfekt symbiose, når den anvendes med Luxman udstyr og større hornhøjttalere, som JBL, TAD eller Tannoy.

Musik

Jeg lagde ud med den gamle Paul Simon / Her goes Rhymin Simon. En god gammel analog optagelse fra maj 1973. Første nummer på side 1 - Kodacrome er dynamisk og levende med et mylder af detaljer og super overblik. Man hører tydeligt båndsuset, men skidt med det. Det er en fornøjelse at lytte til. Kun ved et kort skife til en af mindre bedre (og dyrere) pickupper, finder jeg ud af, at toppen er lagt lidt ned og at det hele spille lige en tand mere tilbagelænet. Absolut ikke nogen ulempe, men man skal lige vide det. På denne brugte LP bemærkede jeg også et meget lavt støjniveau. Ingen nålestøj og knitren. Shibata slibningen og pickuppens genrelle tilbagelænede spillefacon fokuserer i højere grad på musikken og meget lidt på pladestøjen.

En anden af de ældre jeg har fundt frem er Jethro Tull / Songs from the Woods. Super vokaler og selvfølgelig Ian Andersons tværfløjte. Igen god gammel musik fra 1977, men nok ikke lige i reference kvalitet. Alligevel må jeg indrømme, at vokalarrangementer er imponerende. Ikke mindst her, hvor en god pickup formår at skabe et stort bredt lydbillede med et flot overblik og detaljer-.En god pickup /og et godt anlæg) skal kunne spille alt, og her der genkendelsens glæde. Jeg hørte denne plade første i 70erne og den er stadig fantastisk. Ja faktisk endnu bedre end dengang, afstastet med den lille røde Luxman LMC-5. Pladen har været afspillet mange gange i testperioden.

Mit gamle eksemplar af Eric Clapton / Unplugget blev afspillet helt uden knas og rillestøj. LMC-5 har en dejlig evne til kun at fange musikken og ikke evt. støj. Samtidig er der en indlevelse og en umiddelbarhed, der får en til at skrue lidt op og lytte rigtigt ind i musikken. Der er stadig en let tendens til at fravælge det upæne og fokusere på at det gode og let fordøjelige. Absolut en rigtig musiknyder aftataster og en pickup, man bare bliver mere og mere glad for.

We get Requests med The Oscar Peterson Trio er absolut en klassiker. Det er gammel jazz  En RCA optagelse fra 1964, her dog i et 180 g nyoptryk på HQ vinyl. Visse steder er pianoet overstyret, men skdit være med det. Det primære, nemlig musikken, er fremragende. Denne gamle optagelse har noget nerve og nærvær, som til fulde kommer frem med Luxman LMC-5.  Dynamisk er den måske lidt tilgivende, her har vi igen den specielle "luxmann-lyd", men på denne slags musik er det bestemt ikke noget jeg vil klandre den. For samtidig har den en umiddelbar gathed og et stort ubesværet overblik parret med et bredt og dybt lydbillede. Man kan dog til tider savne lidt "bid" eller noget mere kant. Jeg ved ikke om en anden RIAA vil kunne gøre det, men her var der afgjort dømt smooth jazz.

Yello Point er som vanligt hårt pumpet elektronisk musik med bund og lækre kvindestemmer. Der er bund nok, men det er de glidende dybe toner, der priorites. Det lidt pågående og det der gerne må få dig op af stolen, er lidt nedtonet.. Jo, det er den samme plade, men den lyder ikke helt så stramt og fysisk til stede som jeg er vant til. Her hører man, hvordan LMC-5 holder lidt igen og for enhver pris prøver at bevare overblikket og det glatte behagelige. Det gør den så også. Detaljerne og det lækre fremhæves noget på bekostning af den lavfrelvente impulsive bund. Men hvordan ser/hører jeg så det? Sammenligner du med en god MM, som min Ortofon 2M Black LVB eller den populære Denon DL-103, så er LMC-5 i en helt anden liga. Den koster også noget mere, og her ser jeg den i forhold til andre high end MC pickupper, som måske vægter forholdet mellem det behagelige og det kontante på en anden måde.

 
Konklusion

Luxman siger de har været 2 år om at udvikle LMC-5. Jeg ville gerne have været en flue på væggen, for de har helt afgjort lyttet til en masse god musik. Ser man dagens udbud af highend pickupper er der en vis lighed og en higen efter detaljer og luft, for enhver pris. Sådan er LMC-5 ikke.

Umiddelbart virker det som om, Luxman har sat sig for at opfriske lyden af en "gammel" pickup. Altså en pickup der lyder som i de gode gamle dage, men bare med lidt mere kant og hul igennem. Det er således ikke en superanlytisk aftaster, der får de sidste information gravet ud af rillerne. I stedet er det en altid harmonisk og meget glat og "nem" pickup at lytte til. Den er super velegnet til akustisk musik. Jazz og klassisk gengives så man smelter hen og bar nyder musikken. Gode gamle optagelse med f.eks. Paul Simon, Jethro Tull og Supertramp er rent guf for øregangene. De mere hårdtslående og agressive musiktyper er nok ikke lige denne pickups stærke side.

Det er lykkedes Luxman at lave en pickup med den specielle "Luxman lyd", som falder meget godt ind i den klassiske og meget elegante og behagelige lyd, som jeg forbinder med Luxman. Man bør dog være klar over, at der i samme prisklasse findes konkurrenter med mere hul igennem opefter og med noget mere "grunt" og fysisk tilstedeværelse. I sidste ende er det et valg. Luxman har lavet en super pickup, som mange vil finde yderst behagelig og vellydende - lige som jeg gjorde det.

TILBAGE TIL FORSIDEN