MICHI - P5 og S5 - sværvægtere i balletsko
Seneste opdatering 4. december 2020
Sort og voldsomt - MICHI kontrol og effekt
Michi er tilbage! Nogle husker måske de flotte Michi forstærkere fra 90’erne med massive lakerede træsider og lækker finish. Der var både forforstærker, RIAA og en effektforstærker. Jeg havde på et tidspunkt den nærmest ultimative separate RIAA RHQ-10 på hånden, men sælgeren sprang fra i sidste øjeblik.
Michi
er Rotels udgave af high-end udstyr. Michi betyder ”direction” eller på
dansk – retning eller måske dirigering/styring. Jeg tolker det i
retningen ”op” mod toppen og det bedste man magter. Lidt lige som
TAD og Pioneer, hvor man vælger at præsentere det bedste man magter
under et andet navn. De nye forstærkere fra Michi har været under
udvikling I 3 år I en dedikeret afdeling af virksomheden. Ingen steder
finder du navnet ”Rotel” nævnt. Nej, det her er helt
afgjort ”MICHI”.
P5 – kontrol og en komplet løsning
MICHI
P5 er en meget stor og tung kontrolforstærker. Med 22,9 kg vejer
den lige så meget som mange integrerede forstærkere. Der skal en solid
hylde til og med en dybde på ca. 45 cm plus stik, skal der være
en god dybde. Michi P5 står i et rent sorte blankt design kun
brudt af et stort display i midten flankeret af to passende
betjeningsknapper. Siderne er et noget nedtonet metallic gråt, der
minder lidt om titanium. Disse sider fungerer også som køleplader for
de i alt 17 separate strømforsyninger. .
Kabinettet er helt fyldt op, hvilket man forstår, når alle de mange faciliteter tages i betragtning. Der er en indbygget DAC (AKM) som via USB klarer MQA og kører med 32 bit/768 khz eller DSD. Derudover er der en indbygget RIAA med MC-del. Internt arbejdes der ubalanceret, men på både ind- og udgange er der XLR-forbindelser (intern konvertering). Streaming har den ikke, men der er LAN forbindelse samt bluetooth. Der medfølger også en USB-stick med Windows driver, hvis man ønsker at sætte sin PC til. Jeg koblede min Innuos Zenith Mk III på via USB indgangen. Efter opsætning af Roon var der hul igennem. Dog ikke helt uden problemer, for vælger man en anden indgang på P5, kobles USB fra internt og Roon afbryder signalet. Med andre ord kan du ikke sidde og vælge musik via din tablet, når der lyttes på en anden indgang.
Totalt
er der 7 analoge indgange, 2 XLR, 5 RCA incl. RIAA. Der er en fast
niveau linieudgang til f.eks. båndoptagere. På digitalsiden er der som
nævnt LAN, Bluetooth og USB, samt 3 coax og 3 lysleder. På
udgangssiden er det 2 RCA og 2 XLR samt to digital. Der er
også to mono subwoofer ud. Herudover en del mini jacks for remote
on/of af tilsluttet udstyr. For et bedre overblik over alle de mange
muligheder er det bedste at se billedet af bagsiden og alle
terminalerne. Som det ses, er der helt fyldt op.
Betjening
Man
lærer hurtigt at sætte pris på det store display. Det kan dog slukkes
helt eller via en timerfunktion sættes til at lukke ned efter et
forud valgt antal sekunder. Jeg satte den til 10 sekunder, hvilket
efterlader den truende sorte blanke flade – flot! Volumen
angives med store tydelige tal, mens valg af indgang samt evt.
samplefrekvenser og andre indstillinger er noget mindre. Hvis der ikke
er oget signal på den valgte indgang, slukker P5 efter ca 10
minutter. Har man koblet S5 på via minijack, slukker den også.
I
opsætningen kan man ændre navnene på de valgte indgange, men kan også
deaktivere indgange, der ikke ønskes benyttet, hvilket gør betjeningen
noget lettere. Lige præcis omkring valg af indgange, så sker det i en
slags undermenu på skærmen. Når man har scrollet op og ned til den
valgte indgang går der et par sekunder før der åbnes for signalet.
Forholdsvis nemt direkte på forstærkeren, men mildt sagt noget
besværligt på fjernbetjeningen (se herunder). Indikation af valgte
indgang og evt. samplefrekvens er som nævnt en noget mindre
skrifttype. Jeg og et par stykker mere, kunne ikke se det fra
lyttepositionen. På den anden side så kommer man op og stå nogle flere
gange, når der skal skiftes indgang.
En ting der tydeligt er
nævnt i manualen er hvordan hovedtelefon udgangen virker.
Udgangssignalet afbrydes ikke, når man sætter hovedtelefoner til. Man
skal så slukke for den/de tilkoblede effektforstærkere, før de lyttes
på hovedtelefoner. Samtidig skal man også huske at skrue ned, før de
tændes igen, da der typisk skal skrues meget højere op med
hovedtelefoner. Udgangen gav ellers et glimrende resultat via mine
Hifiman HE1000SE hovedtelefoner, men ikke helt som en dedikeret headamp.
Som
det efterhånden er typisk for mange kontrolforstærkere har også Michi
P5 et forholdsvis højt gain. Det giver sig udtryk i et fint sus i meget
effektive højttalere (95 til 100 dB følsomhed), Her kan man indskyde en
form for dæmpning mellem for- og effektforstærker, eller hvis muligt
dæmpe følsomheden på sidstnævnte. Havde gerne set en kontakt eller
måske en intern ændring af forstærkningen i den ellers imponerende
menu. Da det hele er software styret og der jævnligt kommer
opdateringer, kunne det være en kommende mulighed.
Prøvede kort et
par andre effekttrin end Michi S5. Her skulle der noget mere gain til
og der var ikke det samme problem med for høj forstærkning og støj.
Fjernbetjeningen
Der
medfølger en solid metal fjernbetjening til begge apparater. Køber man
sættet P5 og S5 har mån således 2. Meget smart kan man tænde og slukke
for begge apparater via samtidig via fjernbetjeningen. Ud over volumen
op og ned er der en god mute-funktion. I toppen finder man 4 knapper.
”Display” ændrer funktion og lysstyrke. Her kan man også vælge at
displayet i P5 slår fra efter et vist antal sekunder. På
effektforstærkeren kan der også skiftes mellem forskellige
effektdisplays eller man kan slå det helt fra.
Med ”Audio” er der
diverse valg for de forskellige indgange. F.eks. om RIAA-indgangen skal
være MC eller MM samt tonekontroller og mono (som jeg ikke
prøvede). ”Set up” vælger flere forskellige funktioner. F.eks. navne
for de enkelte indgange. Her ville det være smart, hvis man kunne bruge
kontrol-knappen på P5 eller endnu bedre en tilsluttet PC eller tablet.
Det er meget besværligt med de små taster på fjernbetjeningen og der er
ikke nogen slettetast?
Michi S5 – tung effekt
En
voldsom stor klods af en effektforstærker. Michi S5 har en nærmest
diabolsk udstråling. ”Jeg klarer alt” siger den, bare fortæl mig hvad
du vil.
Med
en kampvægt på 60 kg og 2 x 500 watt ud, er der tale
om en absolut kompetent effektblok. Er de to gange 500
Watt ikke nok, findes der også et M8 montrin, som yder ca. det
dobbelte. Der skal så to til stereo.Reelt er S5 faktisk to
monotrin i samme kasse. Strømforsyningerne består for hver kanal af
en 2.200 VA ringkerne trafo og 2 x 47.000 uF kondensatorer. Man kan med
god ret sige ”overkill”. På trods af dette angives S5 ”kun” til 2 x 800
Watt i 4 ohm. Nok snarere noget strømbegrænsende end strømforsyningens
skyld. I hver af de to store køletunneler (der kører meget lydløst med
interne blæsere) gemmer der sig 16 strømstærke udgangstransistorer. I
normal drift lå temperaturen omkring de 39 grader, hvilket vises i det
store display. Michi oplyser om sikring af køling omkring forstærkeren.
På intet tidspunkt oplevede jeg, at den blev varm. Men i et større rum
og med mere tungtdrevne højttalere tror jeg gerne det kan blive
aktuelt. Jeg fik den maximalt op på 40 grader, men har set, at andre
med store højttalere i større rum kan få den op omkring de 45 grader.
Der
er både RCA og XLR indgange. At S5 ikke internt er balanceret ses også
af data - forstærkningen på RCA er 28 dB, mens den på de balancerede
kun er 24 dB. Noget mere underligt er der kun 12,5 kohm impedans på RCA
indgangen og 100 kohm på den balancerede. Bruger man f.eks. en
forforstærker med rør, er det absolut noget, man lige skal være
opmærksom på.
På bagsiden finder man også dobbelte
højttalerterminaler, omskifter mellem RCA og XLR, samt
netværks-tilkobling (LAN) og minijack for styring af on/off fra P5 (se
billedet nedenfor).
Umiddelbart er det min opfattelse, at 2 x 500
Watt er mere end rigeligt, men ifølge det imponerende VU meter smed jeg
lige under 200 Watt peak ud i et par mindre 2-vejs højttalere? Nej det
gjorde jeg ikke. Jeg havde uvidende valgt 8 gange følsomhed i VU-metret
på fronten, så reelt var det snarere 30 Watt peak. Der er også tre
andre indstillinger; 4 gange, 2 gange og reel værdi. Men alligevel
viser displayet godt, hvor meget effekt man faktisk bruger. Normal
bevæger metrene sig stort set ikke. Med 87 dB/watt højttalere svarer de
30 watt til ca. 94 dB i spidserne i lyttepositionen. Skrues der bare
rigtigt højt op, kommer jeg måske til at bruge 100 Watt i
spidserne. Hvis jeg skulle få brug for 500 Watt, skal naboerne nok
lige advares først!
.
Lyden af MICHI
Vi
kender udtrykket ”En kolos på lerfødder”. Her er det nærmest modsat:
”En sværvægter i balletskol”. Der er en umiddelbarhed og lethed over
gengivelsen. Der leveres detaljer og et stort åbent lydbillede. Det
hele afhænger i høj grad af signalilder og kabler samt højttalerne.
Alle formere for ændringer afsløres med det samme. Jeg prøvede en masse
kabler – både RCA og XLR balancerede. Selv om der er ekstra elektronik
i den balancerede drift er det ikke lige hørbart. Jeg oplevede dog en
smule mindre støj via XLR.
Jeg startede ud med min Innuos Zenith III koblet via USB til P5. Den kvittede med det samme og bekræftede MQA signal. Det stod også hurtigt klart, at den indbyggede DAC er af høj kvalitet. DSD filer og HD 24/192 blev også afspillet uden problemer. Der var alle de detaljer jeg ellers får fra min PS Audio Direct Stream DAC. Måske lidt mere nøgternt og med noget mindre varme, men stadig med alle detaljer i behold. Resultatet var, at jeg efterfølgende solgte min PS Audio og beholdt P5. Jo, den indbyggede DAC i P5 klarer det helt fint til mit behov. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at de primære kilder for mig er analoge – vinyl og båndoptagere.
Jeg
lyttede en del til TIDAL hifi. F.eks. den nye med Yello/Point (som jeg
også hørte fra LP), der byder på masser af bund og god energi. Der
leveres et stort ukomprimeret lydbillede og godt med punch. Til
tider med en nærmest skræmmende energi og højt lydtryk. Her må
effektforstærkeren tælle med i regnskabet, men P5 leverer signalet. Der
er detaljer og overblik. Toppen står flot – ikke nogen tendenser til
betoninger eller digital-lyd.
En anden aktuel favorit er
Yusuf/Cat Stevens: Tea for the Tillerman 2. Jeg er faldet for denne nye
fortolkning, hvor hans stemme er blevet voksen og præget af tiden. De
musikere han har med er absolut også af første karat. En meget
medrivende plade og især stemmen står flot med en god fylde og
indlevelse. Michi P5 skuffede bestemt ikke, men leverede en lækker
musikalsk oplevelse. Der var overblik og detaljer, så jeg i højere grad
koncentrerede mig om musikken end at vurdere eventuelle mangler.
Endelig hørte jeg også lidt LP'er men mere om det i det følgende.
RIAA – MM og MC
Med LPernes tiltagende popularitet er det ikke underligt, at Michi har valgt at inkludere en RIAA med både MM og MC indgang. Generelt kan jeg sige, at RIAAen har en fin gengivelse, dog Ikke i samme klasse som DAC’en og slet ikke som mine separate (og meget dyrere) RIAA-forstærkere. MM er 47 kohm og MC indgangen målte jeg til 100 ohm. Der er ikke mulighed for at ændre på hverken kapacitet eller impedans. Med min pladespiller og Glanz armen samt Ikeda og andre pickupper blev P5 sat på noget af en opgave. Lydmæssigt lukkes der lidt ned opefter. Niveaumæssigt er den meget godt med, men det hele lyder lidt mindre distinkt og luftigt, end jeg er vant til. Mellemtonen er lidt tynd og mangler noget vægt og fylde. Til gengæld var der med de 2-3 MM pickupper jeg prøvede noget mere pondus i de lave frekvenser. Der blev fokuseret let på det store og magtfulde, med en god vægt i lyden, der passer godt til især pop og rock. Til gengæld var de lave frekvenser ikke så detaljerede og lydbilledet var tættere på.
Jeg fik også koblet en nyindkøbt pladespiller på. En brugt Denon DP-47F. Den fik en bedre plademåtte og blev monteret med en Denon DL-1000A pickup. En tidligere topmodel fra Denon og nok lidt for meget at kræve af Michi MC indgangen. Den giver 0,12 mV ud, men impedansmæssigt passede det fint nok. Bortset fra lidt fint sus (intet brum) leverede denne kombination en absolut acceptabel gengivelse. Lydbillet var noget mindre og ikke så stabilt som jeg har oplevet det fra denne fremragende pickup. Med en Lundahl LL 1933 trafo og skift til MM skete der absolut en forbedring. Mere styr på tingene og mere hul igennem opefter. Mellemtoneområdet og stemmer stod nu mere stabilt og med mere fylde. Der var god attack på slagtøj. En absolut godkendt gengivelse, der tydeligt viser, at Michi RIAA indgangen vokser lidt med opgaven. Men det viste også, at MC delen ikke helt har samme kvaliteter som MM.
Der
blev spillet en del kendte plader, men det mest afslørende var dog
klassisk i form af "Espãna" med London Symphony Orchestra i
en ældre Decca optagelse. Stort rum og masser af dyanmik. Desuden
pænt med detaljer og luft omkring instrumenterne. Ikke helt
den fasthed og kontrol jeg oplever med min bedre pladespiller og RIAA,
men alligevel en god opevelse. Jo, Michi P5 kan faktisk godt, når
der kommer en god pickup og en trafo til hjælp.
Nok noget uretfærdigt at sammenligne Michis RIAA med separate i den 5 cifrede prisklasse. Jeg vil sige, at den indbyggede RIAA i P5 passer fint til f.eks. en god Rega, Project, Thorens, Technics eller den Denon jeg brugte. Monteret med en af de bedre MM pickupper kan der opnås en fremragende gengivelse. Jeg fik f.eks. et fint resultat med min AT VM-95SH samt en ældre Shure V15 mk IV. En Denon DL-103 i MC-indgangen kunne jeg også forestille mig ville være en god kombination.
Streaming - Bluetooth
P5
har ikke en egentlig streamerfunktion. Det har udløst lidt kritik,
hvilket jeg ikke forstår. Jeg koblede min Samsung Galaxy Tab S4 op via
bluetooth og det virkede perfekt. Kunne afspille fra Tidal hifi i en
overraskende god kvalitet - dog ikke MQA. Jeg har ikke før
eksperimenteret med trådløs overførsel, men her fik signalet via WiFi
til Samsung og så til P5 via bluetooth. Tja, en gammel mand kan blive
imponeret over al den teknik, men jeg foretrækker altså stadig en
kablet forbindelse. Der blev også hentet flere radiokanaler ind denne
vej, hvilket jeg absolut kan se fordelen i. Bevares rippede CD’er fra
min Innuos havde jeg ikke adgang til denne vej, men Bluetooth
forbindelsen må kunne gøre det ud for en slags streaming.
Båndoptagere
Jeg
har også lyttet til min Technics RS1500 spolemaskine med masterbånd
samt min gamle (nyrenoverede) Pioneer CT-S910
cassettetbåndoptager. Her viser P5 sig så absolut fra den bedste side,
selv om et egentligt tape-loop ikke findes. Der er dog en fast
linieudgang, som kan bruges til optagelser fra den valgte kilde. Man
skal dog så huske, ikke at vælge den benyttede tape-indgang, for så går
det absolut galt, med en voldsom tilbagekobling.
Via P5 hørte jeg
tydeligt cassettebåndenes begrænsninger, selv om en optagelse på et
Sony Metal Master bånd på mange måder imponerede. Den samme optagelse
på spolebånd var en helt anden oplevelse. Ben Webster fra et
"Analog Experience" spolebånd gav dog lige den ekstra dimension,
som gør det sjovt. Absolut en gengivelse,Michi P5 og S5 slap igennem
med alle detaljer i behold. En fornøjelse af lytte til.
Konklusion
Kombinationen
af P5 og S5 vejer 82 kg. Tungt hifi, der prismæssigt ligger
pænt midt mellem det mere almindelige højkvalitets hifi og så det meget
dyre high-end. Michi har formået at placere sig et sted, hvor man
for en yderst rimeligt beløb får en kvalitet, der med god
vilje kan kaldes high-end. Svært at argumentere mod resultatet af
lydkvalitet og design. Dette gælder absolut for den store
effektforstærker, der virkelig har har imponeret mig og jeg har knapt
nok sat den på alvorlige prøver endnu. Magt, kraft og med en
detaljeformidling som man ellers kun oplever fra små forstærkere.
Som tidligere nævnt; "En sværvægter i balletsko".
P5
er en meget alsidig forforstærker. Der er
mange funktonrer, men på den anden side så er det også dens
force. Betjeningsmæssigt havde jeg gerne set lidt andre løsninger, men
det er svært at gøre alle tilfredse. Fremtidige software opdateringer
vil forhåbentligt byde på nogle forbedringer, som gør indstillinger og
betjening lidt nemmere.
Lyden har jeg ikke noget at udsætte på.
Især er jeg imponeret over den indbyggede DAC og hele
forforstærkerdelen. MC/RIAA delen er absolut godkendt. Primært vil
MM-indgangen kunne opfylde de flestes krav. P5 kører ikke
ægte balanceret, men alligevel oplevede jeg fremragende gengivelse
med XLR forbindelse til S5.
Totalt set byder Michi sættet på så mange faciliteter og kvaliteter, at jeg endnu ikke har prøvet dem alle. Oven i det leveres en mildt sagt fremragende lydkvalitet. Michi har med dette sæt skabt en absolut lytteværdig kombination, der magter alle kilder og alle musikgenrer samt driver selv større højttalere i store rum. Når designet så også udstråler styrke og elegance, kan man ikke rigtigt forlange mere. Jeg har købt sættet og vil fremover værdsætte og udforske disse kvaliteter. Men jeg vil også udbygge mit rack, for det her er godt nok tungt!
For
yderligere oplysninger og brugerkommentarer, kan jeg henvise til ”Rotel
Michi owners group” eller "Rotel Michi Club" på FaceBook. Her finder du masser af billeder
og erfaringsudveksling.
Tilføjelse - 4. december 2020
MICHI
har nu også en X3 i programmet. En integreret forstærker i samme
kabinet som P5. Der bydes på 2 x 200 Watt i 8 ohm, samt DAC, MM RIAA og
Bluetooth. Se yderligere på MICHIs hjemmeside her: http://www.rotel.com/product/x3