Pladespilleren.dk
Senest opdateret 26. juni 2018 (nye lavere priser)
MY Sonic Lab Eminent EX - En fantastisk pickup i verdensklasse! ... og nu også Signature Gold ... verdens bedste?
Eminent EX MC pickup
Pris: 36.000,-
Sinature Gold MC pickup
Pris: 59.075,-
Stage 1030 MC trafo
Pris: kr. 36.925,-
Producent: MY Sonic Lab, Japan
Import og forhandling: Exotic Audio - http://www.exoticaudio.dk
Første gang jeg stødte på My Sonic Lab tænkte jeg, at det måtte være “Mit lyd laboratorium”. Men sådan er det ikke. ”MY” er initialerne for Mr. Y. Matsudaira. I Japan nævner man fornavnet til sidst, så MY passer fint. Matsudaira San er ikke en hvem som helst. Han har lavet pickupper i snart 56 år. Matsudaira grundlagde Tokyo Sound Co i 1959 og rykkede så til Supex Co i 1967. I 70’erne kom han med i udviklings teamet tor top pickupper, som Supex, Entre, Miyabi m.fl. Efter hvad jeg har fundet frem til, skulle han hos Koetsu blandt andet have arbejdet sammen med mesteren selv; Kondo.
I 1981 kom han til Audio Craft Co som chefudvikler og stod bag AC-3 stereo pickuppen samt flere tonearme, pladespillere, RIAA forstærkere og MC-trafoer. Kan man finde en Audio Craft arm, er man heldigt, de laves ikke meget bedre i dag.
I 2003 gik hans drøm så i opfyldelse, da han stiftede My Sonic Lab og introducerede Eminent – den ideelle high-output, lav impedante MC pickup. Med dette design følte Matsudaira at det potentiale der er i MC princippet var fuldt realiseret.
Som
det fremgå af ovennævnte. er det en mand med meget stor
erfaring. der står bag MY Sonic Lab. Det er et absolut prestige produkter, som
stiler mod det bedste der findes. Det afspejles i såvel lydkvaliteten
som i priserne.
Filosofi -
Men når det kommer til målet højt oput i forhold til lav generator impedans, er der hidtil gjort meget lidt for at optimere dette. Selvfølgelig kan man øge antallet af viklinger, hvilket vil give højere output, men samtidig vil den indre impedans stige (og den bevægelige masse). Umiddelbart er det umuligt at forøge output fra en MC pickup op til 3mV til 5mV, uden at det går ud over lyden. For optimalt udbytte i kombination med en god step-up transformator har man hos MYSL lagt sig omkring de 0,4 til 0.6mV.
Men hvordan opnår man så de lave impedanser med så højt output? Her kommer det specielle spolekerne materiale ind i billedet. MYSL har udviklet et ultra høj-μ kernemateriale, kaldet SH-μX. Her går man lidt den modsatte vej i forhold til andre pickup fabrikanter, som bruger ikke magnetiserbart kernemateirale. Der er f.eks. set træ eller rubin.
Det
med de lave impedanser har jeg hørt om før. Det skyldes dog, at
Matsudaira også bygger for andre producenter af pickupper. F.eks.
Haniwa Audio System HCTR01.
Den har samme lave impednans, her 0,8 ohm og et angivet fasedrej på mindre end +/- 1 grad. Prisen i USA er ca. 12.000 US$
En anden er Airthight
PC-1 Supreme, 1 ohm og 0,4 mV ud. Igen en absolut top pickup til en højt pris - ca. 11.000 US$
Til sammenligning har MYSL Ultra Eminent EX så 0,6 ohm og 0,3 mV ud. Hermed er det den pickup i verden, der har den laveste indre impedans. Prisen i DK er kr. 63.450,- Men faktisk er der to pickupper som rent pris- og kvalitetsmæssigt befinder sig over denne. De har dog en noget højere indre impedans, hvilket viser at ikke blot er det man skal stirre sig blind på. Til gengæld er der her kælet for detaljerne og alt er optimeret. Signature Gold står til 69.250 og Signature Platinum til 80.775. Vil man læse mere om forskellene på MYSL pickupperne henviser jeg til Exotic Audios hjemmeside. EDIT! Se også nederst på siden. Nu har jeg lyttet til Signature Gold i en lille uge.
Ikke lige en begynder pickup!
Eminent EX er den første pickup i MYSL programmet og det var også den pickup, der slog deres navn fast. Var du på hifi & surround udstillingen sidste år, kunne du høre den. Eminent EX er prissat som den tilsvarende Eminent Solo Mono. Der er dog næppe mange producenter, hvor deres "entry" model ligger i så høj en prisklasse. Her hvor MYSL starter, er dér hvor andre har deres top pickupper eller også er de for længst stået af.
Pickuppen kommer i en nydelig træ æske med passende skruer, en lile børste og en skruetrækker. Der er en god nålebeskytter, som er nem at have med at gøre. Tak for det! Skruerne er naturligvis umagnetiske, ellers lever man livet farligt. Huset er kraftigt magnetisk og trækker alt til sig. Pas også på med, hvilken skruetrækker du anvender.
Eminent EX har som alle de andre pickupper fra MYSL en spolekerne af ultra høj-μ materiale, som kaldes SH-μX. Dette kernemateriale tillader My Sonic Lab at reducere mængden af tråd i spolen væsentligt. Vel at mærke uden at det går ud over det resulterende signal niveau. Ved at reducere mængden af tråd i spolen opnås en større opløsning af lav niveau signaler, samtidig mindskes impedans og fasedrej.
Her lige lidt data for Eminent EX:
Frekvensområde: 10
- 50,000 Hz
Udgangsniveau:
0.4mV/1kHz
Intern
impedans
0.9 Ω
Anbefalet belastning 100 -
800Ω (400Ω anbefales)
Kernemateriale
SH-μX
Magnettype
Neodynium
#50
Anbefalet
nåletryk
1.9
- 2.2g
Nålefane
Super-duralmin,
dobbelt struktur
Nåleslibning:
Semi-line
contact (3μm x 30μm)
Kanalbalance
Inden
for 0.5dB (1kHz)
Kanalseparation
Mere
end 30dB (1kHz)
Tilslutning
Rrhodium-belagte
stifter
Vægt
9.5g
Bemærk at MYSL ikke har angivet compliancen, men jeg vil tro den befinder sig i området omkring de 10-15 lige som de fleste gode MC pickupper i denne prisklasse.
Den indre impedans er flere steder angivet til 1,8 ohm. Andre steder på nettet til 0,9 ohm og i det medfølgede datablad til 1,0 ohm. Måske der er forskellige udgaver?
En tommelfinerregelse siger at en pickup typisk skal belastes med 10 gange den indre impedans. Med andre ord omkring de 10 ohm for Eminent EX. Det er dog slet ikke tilfældet her og heller ikke hvad de anbefaler. Med mindre man bruger deres egen Stage 1030 MC-trafo (hvilket de anbefaler), så bør den belastes med noget mellerm 100 og 800 ohm (400 ohm anbefales). Det kunne jeg ikke helt leve op til med min Accuphase C27. Valget stod mellem 300 eller 1000 ohm. De 300 ohm gav umiddelbart den mest homogene gegivelse med god sammenhæng hen over frekvensområdet.
De 0,4 mv ud bør ikke give problemer for nogen MC RIAA forstærker. Nålefanen og huset er fremstillet af duralmin. Et specielt materiale som My Sonic Lab tilsyneladende selv har "opfundet" (En meget hård alu-legering). På billedet ser det ud som om toppen af nålen er slebet til, mens "kroppen" har bevaret en mere rektangulær form. Måske det skyldes mit Nikon kamera eller andet, for et check i mikroskop viste noget andet. Her ser man tydelig en meget lille pænt slebet nål i forhold til nålefanen. Noget der også sikrer en meget lav bevægelig masse. MYSL anbefaler en solid stabil arm uden fancy materialer. Hvad det betyder, er lidt tåget, men måske Matsudaira fortrækker arme af metal frem for træ og kulfiber? Jeg prøvede Eminence EX i såvel min DV 507 mk. II arm (med forskellige huse), som i min Triplanar Mk IV i.
Lyden af kontrol og nærvær
Monteret i min DV 507 mk II var der den typiske ro og det overblik, som man forventer fra en pickup i denne klasse. Den gengiver med en dejlig fysisk krop og et nærvær. Stemmer, som fx Leonard Cohen eller Annie Lennox står mere som kød og blod mellem højttalerne. Der er en ekstra tilstedeværelse og selvfølgelighed i musikken. Samtidig er detlajerne på plads. Intet er overdrevet eller betonet. Man forbavses over dynamikken - især de helt små detaljer. At høre en akustisk guitar eller et piano tilfører mere vægt og følelse af et ægte instument og ikke bare strengene. Der er en ekspansions villighed, så man bare må smile. Hvis dine plader lyder dynamikfattige med denne pickup, så er der afgjort fejl andre steder i kæden.
Efter at have prøvet flere huse på DV armen, foretrak jeg det lidt tungere Titanium fra italienske Audiosilente (se billedet øverst på siden). Det gav lidt ekstra afsæt og kontrol i gengivelsen. Således er det korrekt, at der kræves en stabil arm, som kan yde pickuppen gode arbejdsbetingelser. Efter at have lyttet nogle uger, kom Eminent EX over i min Triplanar Mk IVi. Man kan sige meget godt om DV-armen, men den har lidt farvninger i den mere "romantiske" retning og befordrer musikken super lækkert, lidt på bekostning af det afslørende. Således var det tydeligt. at Triplanar armen gav et slankere og mere gennemsigtigt lydbillede, men stadig med alle de gode takter i behold. Igen med Leonard Cohen på pladespilleren sidder man bare og er imponeret over korrektheden parret med detaljerne som aldrig bliver overdrevene. Typiske "ph", "st" eller "sh" lyde, som selv gode pickuppen kan have tendens til at betone, gengives præcist, så det er en fornøjelse. Hele tiden med et overblik og nu lidt bedre fokuseret både i bredden og dybden. Stemmer og kor står super adskilt og alligevel en helhed i lydbilledet. Man har svært ved at koncentrere sig om at lytte efter detaljer. Hele tiden fordyber man sig i stedet i musikken. Sådan skal det være!
Gammel jazz med Louis Armstrong og Ella kom oså på pladespilleren. De gamle indspilninger oser af nerve og her kom det om muligt endnu mere til udtryk. Der er liv og en umiddelbar smittende glæde i musikken. Stemmerne står super flot og alle instrumenter blender fint ind i lydbilledet i de ngamle optagelse.
En tilsvarende gammel optagelse med Harry Belafonte fra midt 60'erne blev gengivet med så meget dynamik, at man må forbløffes over, hvad godt analogt udstyr i den ypperste kvalitetsklasse magter. Jeg tror slet ikke de gamle teknikere vidste hvilket "guld" de lagde ned i rillerne.
En mere moderne optagelse, The Wall live med Roger Waters, har både bund og top samt et stor rum bag højttalerne. Optagelsen er ikke på højde med de gamle plader, men alligevel er der tale om en plade, jeg har spillet flere gange. Det var så absolut ikke nogen dårlig oplevelse med Eminent EX. De dybe frekvenser stod super stramt og opefter den typiske lethed og overrlegne evne til at formidle detaljer og dynamik. Uanset om det er akustiske instrumenter eller elektronisk, så er denne pickup på hjemmebane.
Trafo eller ikke trafo?
For mange er der ikke noget valg. Har man en super god rør RIAA eller andet uden MC-indgang, så er det nødvendigt med ekstra forstærkning. Eller rettere impedansomforning. Her er My Soic Labs Stage 1030 trafo direkte beregnet til lavimpedante pickupper. Primær viklingen er på kun 1 ohm. MYSL angiver den kan anvendes med pickupper fra 0,3 ohm til ca. 6 ohm impedans. I modsætning til dette er der typiske trafoer som passer bedre til de lidt højere impedante pickuper som Denon og Benz. Ortofon laver også trafoer til lave impedanser, men her snakker vi typisk 4 til 10 ohm. Min trofaste T 3000 blev da også kort prøvet med Eminent EX og leverede et fornemt resultat. Der er dog ingen tvivl om, at Stage 1030, som er lavet til pickuppen, gør det en tand bedre. Der hentes 26 dB igennem trafoen, som internt anveder samme SH-μX materiale som i pickuppen. På bagsiden er der solide rhodium belagte terminaler og en ground lift kontakt, hvis der skulle opstå brumproblemer.
Lyden er noget af det bedste jeg har oplevet via en trafo. Det er tydelig at pickup og trafo indgår i en slags symbiose. Der er ingen farvninger og hele frekvensområdet bevares. Dynamikken er på plads og alle kvaliteterne er i fuld behold. Brum og sner er der absolut intet af. Når det er sagt, så synes jeg ikke der umiddelbart var behov for dette via min Accuphase. Lyden direkte ind i de 300 ohm var på ingen måde ringere eller mindre imponerende. Stage 1030 vil være på sin plads med en super god rør RIAA eller anden god RIAA, som ikke har mulighed for at klare MC. Bevæger man sig i denne kvalitets- og prisklasse, har man sikkert en MC/RIAA der kan gøre det glimrende. Her er Stage 1030 bare lige "the icing on the cake", for dem der ønsker det ypperste.
Konklusion
Dyrt legetøj må man sige. Men gengivlesen med Eminent EX er bare en fryd for øret. Nøgleordene er transparens og en super afslørende gengivelse, der aldrig bliver steril eller "for meget". Der er en speciel evne til at starte og stoppe igen - det her er afjgort en DYNAMISK pickup. Samtidig har den en formidabel fylde og en mellemtonegengivlse som englesang. Oven i det en evne til at skabe lydbilleder og et nærvær, som får en til at knibe sig i armen. Drømmer jeg eller er jeg vågen.
For mange vil det afgjort bliver ved drømmen. Denne oplevelse kommer dyrt. Dobbelt så dyrt hvis man skal have Stage 1030 trafoen med. På den anden side må man igen konkludere, at det er i de mekaniske transducere (mikrofoner, pickupper og højttalere) man henter de store forbedringer. Der er ingen tvivl om, at Matsuedaira har lagt sin sjæl i Eminent EX og de øvrige pickupper fra MY Sonic Lab. Mange års efaring har ført til noget nær en perfekt pickup. Jeg tør kun gisne om, hvad de større modeller fra MYSL kan gøre bedre.
Personlig ville jeg gerne beholde Eminent EX i min Triplanar Arm, men jeg må nøjes med at drømme og betale min restskat!
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Tilføjet 30. maj 2016
MYSL Signature Gold
Min begejstring for Eminent EX er ikke til at skjule. Det var derfor med noget tvivlen og skepsis jeg fik lov til at låne Signature Gold, som må siges at befinde sig i den absolutte verdens elite. Den blev sidste år kåret som årets pickup af et udvalg bestående af hifi anmeldere fra japanske blade.
Signature Gold ligner Eminet EX og data er ikke meget forskellige.
Med den specielle SH-µX kerne har man opnået noget højere output - 0,5 mV, men stadig med en indre impedans på kun 1,4 ohm. Selve nålen består af en 0,1 mm kvardratisk diamant med en 3 x 30 um semi-line slibing. Både nålefane og selve pickuppens krop er også her fremstillet i det ultra hårde duralminium, der sikrer stor stabilitet og frihed for resonanser.
Lyden af det perfekte......
Alle disse parametre er dog nærmest lige meget, når man (uden at ryste på hånden) får monteret pickuppen og lytter til den. Det første jeg bemærker, er en ro og en naturlig overlegenhed. Alle de kvaliteter der er i Eminen EX finder man også her, men alligevel på en anden måde. Lyden virker mindre påtrængende og jeg slapper af og nyder det hele som en selvfølge.
Det sker dog kun til der kommer noget overraskende i musikken. Selv på kendte plader hørte jeg pludselig nye små detaljer eller fornemmer detaljer i lydbilledet, der hidtil har været skjult. Diana Kralls stemme står med endnu mere luft og nærvær end jeg før har oplevet. Ingen betoninger og ingen mislyde. Selv pladestøj er nærmest fraværende. Det bedste af det hele er, at man ikke skal lytte specielt efter alt det gode. Det er der bare og man sidder uvikårlig og siger "Ja, sådan skal det bare lyde". Efter et stykke tid slapper man af og koncentrerer sig om musikken, indtil pladen rammer udløbsrillen. Første der kommer man ud af den nærmest trancelignende tilstand man har opnået og vender tilbage til de barske realiteteter.
En af disse realiteter er, at jeg (og sikkert mange andre) ikke kan tillade mig denne luksus. Jeg er taknemmlig for at have fået lov til at opleve det. Nu ved jeg, hvad der kan lade sig gøre.
MYSL Signature Gold er med en pæn margin den absolut bedste og mest naturligt lydende pickup jeg har oplevet.
Meget tankevækkende og foruroligende at topmodellen Signature Platinum så skulle være endnu bedre! JEG SPARER STADIG! (juli 2018).