Pladespilleren avatar

Pladespilleren.dk 

Super glat vellyd fra japanske Nagaoka MP-500

Nagaoka MP-500 - MI pickup -ca.  kr. 6.800,-  udlånt af Sallingboe Audio - https://sallingboeaudio.com/
Nagaoka pickupper Europa -  http://www.nagaoka.eu/
Korf ceramic headshell - 150 Euro + forsendelse.  - http://korfaudio.com/hs-a01
/

Seneste opdatering 27. september 2021



MP-500 w boxMit første møde med Nagaoka var helt tilbage i 1973. Efter at have set en annonce i et hifi-blad, købte jeg en fin rød MM pickup for bare 199,- kroner. Den lød ikke godt! Fandt således ud af, at der var forskel på pickupper. Forærede den senere til en ven, som blev vældig glad for den.
 
Nagaoka har lavet pickuppen og tilbehør siden 1940, altså i mere end 80 år. Alt bliver fremstillet internt, lige fra diamanter, over nålefaner til spoler og magneter. MP (Moving Permalloy) pickupperne findes i 6 modeller fra MP-100 og op til topmodellen MP-500, som jeg kigger på her.
 
Heldigvis er der sket meget med både mig og Nagaoka siden 1973, så jeg var spændt på at høre, hvad de magter her i 2021.  Jeg er gået direkte til toppe, nemlig MP-500. Nagaoka kalder den for “the master of the grooves”. Store ord, men den har høstet mange rosende ord rundt omkring. Når man ser på pickuppen, ligner den umiddelbart ”bare” en normal stor typisk pickup, hvor hovedparten er fremstillet i metal, mens selve nåleforparten er i en form for carbon forstærket plast. Pickuppen virker solid og tung, men reelt gemmer der sig et MI system internt i det solide og meget vel afskærmede hus. Altså en ”moving iron” pickup, hvor spoler og magneter er monteret internt i huset. En bevægelig permalloy stav inducerer spændingen i spolesystemet. Dette princip er også kendt fra f.eks. Ortofon og Grado.

Data
Bor (boron) nålefane og super fine-line diamant
Frekvensområde: 20 - 25,000 Hz
Kanal balance: bedre end 1.0 dB
Kanal separation: bedre end 27 dB ved 1kHz
Output: 3 mV (5 cm/sec)
Nåletryk: 1,3 – 1,8 gram
Anbefalet belastning: 47 kohm
Dynamisk compliance: 8.5 x10-6
Vægt: 8.0 g

MP-500Lyden af Nagaoka

MP-500 blev leveret monteret i et standard hus lavet i perforeret metalplade. Jeg flyttede den over i det østriske Korf keramik hus (alu-oxid). Det strammede lyden gevaldigt op (kommende test af tre ultimative headshells). Desværre er MP-500 af den lettere irriterende type, der skal bruge møtrikker til monteringen. Nu man har en metalkrop, hvorfor så ikke lave gevindhuller? Mine fingre er efterhånden for store til at håndtere både pickup, skuer, møtrikker og en skruetrækker på èn gang.

Som vanligt kan sleve nåleforparten skiftes, men her sker det med brug af en lille skrue på siden. Det har jeg ikke set før, men så absolut en god idë, at nålen sidder ekstra fodt fast i huset.
Med en kompliance på kun 8 passede den fint i min Dynavector DV-507 arm, hvor den kørte det meste af tiden. Den blev også lige kort prøvet i den tunge Glanz MH-124s, hvilket den klarede glimrende. Med andre ord, skal det en god kraftig veldæmpet arm til.

På det seneste har jeg hørt en del MM pickupper. Nu er det her så en MI, men alligevel i samme kategori – altså forskellig fra MC. Det første jeg bemærkede, var at output var noget lavere end mine typiske MC pickupper via MC-indgangen. Den er opgive til 3 mV, hvilket så også er lidt under de typiske 5 mV jeg får ud efter brug af f.eks. MC-trafo på mine MC-pickupper, eller de 5 mV fra Ortofon 2M Black LVB. Til gengæld ligger det fint i niveau med Audio Technica VM95SH på 3,5 mV. Altså ikke nogen problemer for en god RIAA.
Det stod med det samme klart, at dette er en meget neutral og vellydende pickup. Jeg have meget svært ved lige at sætte en finger på noget i frekvensområdet, for der er ikke nogen egentlige betoninger eller unoder. MP-500 er meget let at lytte på, for den lyder ”afslappet” og ubesværet. Jeg fokuserede mere på musikken end pickuppen og det plejer at være et godt tegn.

MP-500 in KorfTræerne vokser dog ikke helt ind i himlen. Primært ligger lydbilledet langt tilbage mellem højttalerne, der er noget dybde og afstand, som virker meget besnærende. Den er dog ikke så meget up front som f.eks. min Ortofon 2M Black LVB, men til gengæld er den så mere glat. Selv om MP-500 leverer en fin velopløst top uden tendenser til betoninger, så viste det sig også at den prismæssigt lidt dyrere  LVB havde lige lidt ekstra detaljer og ”luft” i toppen. til gengæld har MP-500 noget lækkert harmonisk og sammenhængende i sin gengivelse, hvor LVB Black kan virke mere ligefrem og med fokus på detaljerne.

Dire Straits Love over Gold. Stor dybde og masser af luft i denne Mobile Fidelity udgave på 45 omdrejninger. Knopflers stemmer står langt tilbage i lydbilledet. Fornemt og man glemmer helt at lytte efter hvad pickuppen gør godt og mindre godt. Gengivelsen er glat og der leveres et bredt lydbillede med mange detaljer. De er dog ikke udpindet og på ingen måde anlysik. Man lytter i stedet til musikken, hvilket vel må siges at være et positivt tegn.

The Oscar Peterson Trio / We get requests (fra 1964). Denne klassiske jazzplade leveres med en god indlevelse. Den akustiske bas står flot stramt og præcist. At pianoet er let overstyret, kan pickuppen ikke gøre for. Den viser det tydeligt, men ellers er der pænt med anslag og udklingning. Meget bredt lydbillede, men der kunne mangle lidt mere plasticitet og 3-dimensionalitet i lydbilledet, men det oplever man så kun, når der skiftes til dyrere MC pickupper. Alt i alt en fremragende gengivlese.

Cantate Domino er svensk korsang, når det er bedst. De fleste kender vel denne Proprius plade fra 1976. Koret står flot og med god dybde. Placeringen bagtil kan forekomme lidt diffus, men der er styr på dynamikke og den voldsomme dynamik komme fuldt til sin ret. Kirkerummet og det dybe orgen står flot aftegnet i lydbilldet. Meget fængende musik og MP-500 formår at hive følelserne og nærværet ud af rillerne.

Konklusion
Jeg forstår udmærkt at Nagaoka MP-500 er blevet så populær. Det er en meget alsidig og frem for alt en nem pickup at lytte til. Den er homogen og afslørende, uden at det hele bliver for meget. Samtdig har den et stort åbent og dybt lyttevindue. Den kan til tider virke lige en tand afslappet og glat, men på den anden side, så er det også en af de positive egenskaber ved denne pickup. er. Som jeg før har nævnt det, så er også denne pickup i prisklassen, hvor man kan få en god MC. Nomal MC eller high output. Vælger man dette alternativt får man typisk noget mere krop og fysik. Det er hvad jeg har oplevet på f.eks. Hana ML og Jico Seto Hori. Men glatheden og det ubesværede kan man ikke tage fra MP-500, her er den fuldt på højde med MC pickupper i samme prisklasse. Kort sagt, så er det en MI pickup der spiller musik. Den gør det på en måde, så man ikke umiddelbart savner noget i forhold til selv dyrere pickupper. Jo, Nagaoka har afgjort ændret sig siden 70'erne!. 







Korf HS-A02 Ceramic Headshell


TILBAGE TIL FORSIDEN