Ortofon 2M Black LVB 250 - top lyd fra MM pickup
Seneste opdatering 27. oktover 2021 (opfølgning til sidst)
MM pickup der hylder Bethoven - Ortofon top MM
Tilbage i begyndelsen af 2008 anmeldte jeg de dengang helt nye 2M pickupper. Det var Red og Blue, som fik en god velkomst. De leverede god lyd i den overkommelige prisklasse. Se testen fra HIGHfidelity her: LINK HF 2008.
Red
og Blue sidder nu på utallige pladespillere over hele verdenen og jeg
har flere gang oplevet. hvordan de begge har begejstret tilhørere, der
ikke lige vidste, at det var de billige i serien de lyttede til.
Sidenhen er Ortofons 2M serie udvidet og har gået sin sejrsgang i hele
verden, som budget MM pickupper i den overkommelige prisklasse til
topmodellen 2M Black. I anledning af at gode gamle Ludwig Van Beethoven
ville være fyldt 250 år er der nu en opgraderet version af 2M Black.
Denne kaldes selvfølgelig 2M Black LVB 250 og har et pænt lille billede af
mesteren selv på pickuppen.
2M Black LVB 250
Pickupkroppen er den samme som 2M black. Fremstillet I en nyudviklet
Lexan DMX Piano Black, et materiale der sikrer høj stabilitet og
samtidig eliminerer uønskede interne resonanser. Spolesystemet er med
forsølvet kobbertråd. Der hvor Ortofon har satset i den forbedrede Black LVB er i selve nålen,
samt nålefanen og ophænget. Reelt er nål og nålefane hentet fra en af
deres gode MC pickupper – nemlig Cadenza Black.
Nåleslibning
er
altså en Shibata slibning. En lidt ældre gennemprøvet
nåletype man efterhånden ser anvendt flere steder - også hos andre
producenter af pickupper. Men hvorfor så dette valg? Tja, den var
oprindelig udviklet for at kunne aftaste de 45 kHz i forbindelse med
CD4 quadrofoni. Men samtidig har den så nemmere ved at afspille de
meget små riller sidst på pladerne og dermed sikres en bedre kvalitet.
Man kan undre sig over, at Ortofon ikke valgte deres egen Replikant
slibning, men enten passer den ikke pickuppen eller også er den
for dyr og derfor forbeholdt Ortofons MC topmodeller.
Nålefanen
er bor (boron) og meget tynd. Sammenligner man med den ”gamle” 2M Black
ser man tydeligt forskellen. Se billederne herunder. Der er helt
afgjort
en lavere bevægelig masse i den nye udgave. Ophænget er
fremstillet af en nyudviklet MWCNT gummiblanding. Betegnelsen
henviser til, at
den er baseret på Multi Wall Carbon Nano Tubes. Denne nanotube
opbygning sikrer en optimal dæmpning. Samtidig indbærer
den en mindre forurenende og
energisparende produktion, hvilket er nok så væsentligt i disse
tider. Eftergiveligheden (compliance) opgives til 22, så vi
befinder os stadig i et område, hvor de lidt tungere arm kan bruges.
Denne pickup vil nemt kunne finde anvendelse i en Jelco arm, eller arme
fra Rega, Project og Technics.
LVB 250 nåleforparten passer også på den
”gamle” 2M Black eller 2M Bronze. Det er således muligt at købe en LVB
forpart og få opgraderet sin pickup.
Sådan gjorde jeg
Normalt kan jeg (næsten) montere en pickup i søvne. Men ikke en 2M Black LVB! For det første sidder de 4 små terminaler meget tæt og for det andet har de byttet lidt om på forbindelserne. Lige som de øvrige pickupper i 2M serien, er det hele drejet 90 grader. Rød og Hvid sidder over hinanden og de tilhørende Grøn og Blå sidder så diagonal modsat over for dem. Meget mystisk, men forbindelserne må være krydset internt, for når man følger instruktionen virker det (se billedet). Tilkobler man som på almindelige pickupper (også Ortofons egne MC-typer), så får man et meget mærkeligt fasevendt signal.
Næste
problem var så mit kulfiber headshell (pickuphus). Det har været
anvendt mange gange før, men her gik den ikke. Tydeligt brum og
snerren. Skiftede så over til et solidt Jelco i alu og problemet var
løst. Reelt burde jeg nok have anvendt et Ortofon hus, men dem jeg har
er til montering af pickupper uden internt gevind.
Herefter
gik
det så meget nemmere. Pickuppen er let og der var ingen problemer med
monteringen i min Dynavector DV-507 mk II. Prøvede også min Glanz
arm,
men endte op med at køre i min Jelco TK-850L. Nåletrykket blev justeret
til de 1,6 gram og der var lyd igennem! Nu uden brum. Jeg brugte min
Accuphase C27 RIAA samt en mindre RIAA fra Holton Precision
Audio.
Down memory lane
Efter lang tid i high-end MC land, skulle jeg lige genopfriske hvad gode MM pickupper står for. Fandt nogle stykker frem. Min Ortofon Concorde Century, Shure V15 IIII med Jico SAS nål samt selvfølgelig min lille Audio Technica VM95SH nu pakket ind i et cocobolo træhus. Ingen af disse er i samme prisklasse som 2M Black LVB, men alligevel er der nogle ligheder.
Det var ikke kun gamle pickupper der blev fundet frem. LVB 250 lød lidt klemt lige ud af boksen. Der manglede lidt luft og frigjorthed. Derfor fik den lov til at spille mange pladesider. Gode gamle kendte plader med Electric Light Orchestra, Deep Purple, Supertramp, Eric Clapton og mange andre af favortitterne. Langsomt vågnede den lidt mere til iive. Ikke helt så åben som mine langt dyrere MC pickupper, men det havde jeg nu heller ikke forventet. Den viste dog helt klart, at en MM i denne klasse også kan spille musik.
Tekniske data:
Udgangsspænding – 5 mV
Kanalforskel v. 1 kHz <1 dB
Kanaladskillelse
v. 1 kHz >27 dB /
v. 15 kHz 15 dB
Frekvensområde 20 – 20.000 +2/-1 dB
Anbefalet nåletryk 1,6 gram (16 mN)
Sporingsevne v. 315 Hz og anbefalet nåletryk 80 um
Nåletype Nøgen Shibata – radius r/R 5/50 um
Nålefane - bor
Intern impedans 1,2 kohm
Anbefalet belastning 47 kohm / 150 – 300 pF
Vægt 7,5 g
Lyden af LVB – Bethooven
Efter nogle ugers spilletid med de mange gamle plader, skulle der lyttes rigtigt. Hvad
var nu det? Det her lyder jo meget glat og opefter er der pænt med detaljer. Bestemt ikke
som en typisk MM. Toppen klinger luftigt og meget let. Den er noget
atypisk i forhold til mange andre MM-pickupper, der i sammenlgining kan forekomme noget lukkede i toppen. Her er der detaljer,
som får lov til at komme frem, men alligevel ligger på plads i
lydbilledet. Er det en kombination af bor nålefanen og Shibata nålen?
Jeg har før oplevet hvordan pickupper med tykkere alu-nålefaner (f.eks.
efter renovering) ændrer lyden til en noget mere ”fed” og fyldig top, der
ikke står så distinkt. Det var afgjort ikke tilfældet her.
Mellemtonen kommer godt frem i lydbilledet dog med en let tendens til at fylde noget mere. Der er en let varme og ”hygge” over stemmerne - ja faktisk hele gengivelsen. LVB er en "hygge-pickup", som har svært ved at blive rå og agressiv i sin måde at spille på. Bunden er på plads - en smule fyldig men igen med det let afslappede og overlgene glatte spillefacon.
Jeg har tidligere bemærket, at typiske MM pickupper har et vist nostalgisk præg. De lyder ofte som "dengang" da jeg startede med hifi tilbage i 70'erne. Lidt robuste og med en let tilgivende klang. Sådan skulle de lyde, når man spillede Beatles, ELO og Supertramp. Her satte jeg så Eagles på. Deres dobbeltalbum "Long Road out of Eden". Nej - det her er noget andet. Det massive og let kompakte opefter er væk og ersattet af en letflydende og meget bahagelig måde at gengive på. De flotte kor på pladen står omend lidt mindre i lydbilledet, så med masser af detaljer og skarpt defineret. Lydbilledet lukket også pænt op bagud med en god dybde og perspektiv. Jeg har på det seneste hørt en del absolut fremragende MM pickupper, der på ingen måde holder sig tilbage. Ortofon 2M Black LVB er absolut en af de bedste jeg har oplevet.
Hørte lidt Kari Bremnes / Over en by. En plade med stemmen i forgrunde og så eller en enlig stryger eller piano. På flere numre en voldsom bund. Ingen tvivl om at Black LVB formår at trænge ned i musikken. Både rent teknisk, hvor pianoet står flot rent og transparent. Stemmen fylder godt lydbilledet - præcist og med lidt ekstra krop. Det bedste er dog toppen som er glat, blød og utrolig behaglig. Væk er alle typiske MM tendenser til en lidt fysisk kompakt gengivelse, der springer over, hvor gærdet er lavest. Her får man både detaljer og lethed, som meget få MM pickupper magter. Eller for den sags skydl også noget som de billigere MC pickupper mangler. Har aldrig hørt en sådan top fra f.eks. en Denon DL-103.
Selvfølig skulle der også spilles Beethoven. Mit 5 dobbelte album med Beethoovens klaverkoncterter blev fundet frem. Nu er jeg nok mere til kollegaen Mozart (som pickuppen også spiller fint), men her var der dømt overblik og en god glat gengivelse af såvel pianoet i forgrunden og strygerne længere bagude. En gengivelse der aldrig blev massiv eller hård. Pickuppen klarede det store lydbilleder og hele rummet bag højttalere stod flot med detaljer langt tilbage. Hvis ellers det er i optagelse, så kommer det frem. Jeg prøvede også lige et par andre klassiske optagelser og jo - det klare den absolut også.
Konklusion