Pladespilleren.dk 

kr. 68.000,-  Ortofon Danmark -  https://www.ortofon.com/mc-diamond-p-1000
kr. 7.500,- Ortofon Reference Black RCA kabel - se link nedenfor. 

Seneste opdatering 15. juni  2023 -  Asgers indtryk og billeder til sidst.

Det var med stor spænding jeg modtog Ortofons nyeste top pickup MC Diamant. Men inden vi når til den, så lige lidt historie.

Jeg har fulgt Ortofon i mange år og kan så kigge tilbage på nogle af de MC pickupper, jeg har stiftet bekendtskab med. I min samling er der selvfølgelig en SPU (Gold) købt efter mit besøg hos Ortofon tilbage i 90’erne, hvor jeg også traf Robert Gudmandsen ofte kaldet Mr. SPU. Sidenhen var der alle de nye MC typer, som MC20, MC30 og deres efterfølgere. Siden MC 3000, 5000 og 7500 og ikke at forglemme Anniversay 70. Alle super gode pickupper. Har først for nyligt solgt min MC 5000, der ellers spillede fremragende. Herefter var der så Rohman og MC Windfeld, som jeg anmeldte for HIGH Fidelity ”klar som en sommerdag efter regn”, var min beskrivelse. I den lidt mere overkommelige prisklasse var der så Rondo Bronze, som tjente mig godt i nogle år. Flere af de nyere som MC95, Anna og Verismo, har jeg kun hørt ved demoer eller på udstillinger. Nu er turen så endelig kommer til den absolutte top i Ortofons program af high end MC pickupper.

Trafo  eller aktiv MC?

Ortofons egen SUT ST 80 SE har et gain på 27 dB. Det svarer til en omsætning på 1:22,5. Resulterende belastning set fra pickuppen med 47 kohm på den efterfølgende RIAA er ca 93 ohm. Det svarer meget godt til de anbefalede 100 ohm for MC Diamond. Andre steder har jeg set mere end 10 ohm. Det lyder mere som de gamle Ortofon pickupper.

Jeg valgte i første omgang at bruge min Tona T 20/40. Her er valget så enten 26 dB eller 32 dB gain. Tilsvarende vil pickuppen se ind i 116 eller 29 ohm. Jeg valgte de 32 dB gain. Prøvede også at sætte min RIAA til 100 kohm. Det giver en mere passende belastning på ca 63 ohm. Med 6 ohm generatorimpedans passer det fint med tommelfingerreglen, der siger 10 gange  generatorimpedansen. I sidste ende skulle der selvfølgelig lyttes til om det passede. I denne kobling er der ca. 8 mV ud til RIAA forstærkere, hvilket er mere end nok.

Ortifon Reference Black. Ortofon har andet end pickupper i programmet. Deres serie af Reference kabler  fremstilles i Japan.De har alt fra højttalerkabler til tonearmskabler og de små kabler der sidder i dit headshell. Her er det dog deres serie af RCA signalkabler jeg fokuserer på. Reference Red, Blue, Bronze og Black dækker et stort område, både kvalitets- og prismæssigt. Her har jeg prøvet Refence Black,  der er toppen I første omgang kom det mellem min foforstærker og en mindre effektforstærker, Kablet er forholdsvis stift og skal lige bukkes på plads. Stikkene kan strammes efter montage. Det er retningsbestemt med pile i både modtage- og afsende enden. Kablerne fås også fuldt balancerede med XLR stik. Reference Black anvender internt en kombination af  PCIHD (Pure Coppern Ultra High Durability) samt forsøvet 3N kobber. Kablet indheolder ledere af forskellig diameter og har en dobbelt skærm. Et meget flot kabel, som det næsten er synd at gemme bag anlægget. Der leveres en meget trznsparent og luftig gengivelse. Der er virkelig "hul" igennem i de øvre oktaver. Intet pakkes ind eller gemmes. Man fornemmer lidt af Ortofon pickuppernes lydfilosofi. Masser af detaljer og en vis korrekthed. En stram og meget nøgtern gengivelse. Kablet stiller nogle krav til det tilsluttede udstyr. Totalt set et kabel, hvor man får meget for pengenre. Kan nemt sammenlinges med kabler i langt højere prisklasser. Jeg endte op med at bruge Refence Black mellem min Ikeda IST201 stepup og den efterfølgende RIAA. Det passede afgjort rigtigt godt i denne konstelllation.

LINK: https://www.ortofon.com/reference-black-p-722-n-3428

Diamant er musikkens bedste ven!

Normalt ser man nålefaner af aluminium eller i de bedre pickupper bor (boron). Med andre ord hårde materialer der kan lede pladens rilleudsving fra nålen op gennem nålefanen, uden at denne flexer og dermed farver lyden. Det ypperste materiale til dette formål er diamant. Problemet er dog ofte at fæstne selv nålen til diamantstaven. Enkelte producenter har formået at lave nål og nålefane i eet stykke diamant. Hos Ortofon sker det ved at bore et lille hul med en laser og præcisions limning af selve diamant nålen i nålefanen. Det er ikke alle producenter, der magter det kunststykke.. 

Selve kroppen er som vi før har set fra Ortofon lavet med det særlige SLM princip (Selective Laser Melting). Man kan sige, at det er 3D print med laser og titanium. Hermed sikrer man et solidt hus med alle de nødvendige befæstigelser internt.  I bunden er der en hård plasttype. Med to forskellige materiale tæt limet sammen opnår man en akustisk "død" konstruktion.

Selve nålen er selvfølgelig med Ortofons Replikant 100 nåleslibning. En nåletype med en meget ”høj” men smal kontaktflade. Jeg er stødt på den før i Winfeld pickuppen. Min erfaring siger, at der er tale om en meget tyst nåleslibning, der aftaster rillen uden unødigt fokus på eventuel støj eller skidt i rillerne. Ortofon kan så også tillade sig at anbefale et lidt højere nåletryk, i forhold til hvad man ellers ser. 2,6 gram virker højt, men nåletrykket fordeler sig på en større anlægsflade, så det er helt ok. 

Den medfølgende nålebeskytter er nem at gå til. Den klikker enkelt på plads og virker godt.

Specifikationer

Udgangsniveau ved 1 kHz, 5cm/sec. – 0,2 mV (umiddelbart virker det lidt lavere)
Kanlbalance ved 1 kHz – 0,5 dB
Kanaladskillelse ved 1 kHz - 25 dB Ivi målte 32 dB, se nedenfor)
Kanaladskillelse ved 15 kHz - 20 dB
Frekvensområde - 20 Hz-20 kHz +/- 2 dB
Sporingsevne - ved 315 Hz og 2,6 gram nåletryk - 80 µm
Compliance, dynamisk, lateral - 11 µm/mN
Nåletype – poleret nøgen Ortofon Replicant 100 på diamant nålefane.
Nålens anlægsflade - r/R 5/100 µm
Sporingskraft - 2.5-2.8 g (25-28 mN)
Anbefalet sporingkrft - 2.6 g (26 mN)
Sporingsvinkel - 23°
Indre modstand - 6 ohm
Anbefalet belastning  > 10 ohm
Spolemateriale - Ultra rent iltfrit kobber
Kroppens er fremstillet af SLM titanium
Farve - sølv/sort 
Vægt - 17.5 g

De  indledende øvelser

Pickuppen blev til start monteret i et Ortofon Reference headshell. Allerede fra de første strofer høres det tydeligt, at MC Diamond er en fremragende pickup. . Det er også en pickup med temperament og energi. Med andre ord "den skal tæmmes". Der blev eksperimenteret lidt med belastning samt hvilken arm, den skulle køre i. Første forsøg var i min Dynavector DV 507 og direkte i MC indgangen på min RIAA. Llavt output, men det blev klaret ved at skrue lidt mere op end normalt. Med 50 ohm belastning var resultatet fornuftigt. Derefter over i min Glanz MH 124s arm. Her kørte jeg så via en Ikeda IST 201 MC trafo. Helt bestemt langt mere krop og dynamik. En meget mere imponerende og ”fast” gengivelse. Virker som om MC Diamond befinder sig bedst belastet via en trafo. Næste var så, som beskrevet ovenfor, via min Tona T20/40. Stadig i Glanz armen. I stillingen 1:20 var der naturligt nok samme output som via Ikeda trafoen, men noget mere nøgternt og på en måde også mere nøgent. Skiftede så til 1:40 omsætningen og der kom tydelig mere magt over tingene. Stadig en lidt anden lyd end via Ikeda trafoen, der har en evne til at glatte lidt ud og gøre tingene mere lækre og letfordøjelige.  I sidste ende foretrak jeg lyden via IST 201, så de følgende lyttindtryk er i den konstellation.

 Korrekt nåletryk er altid vigtigt. Endnu mere her, hvor det forholdsvis høje nåletryk kan forekomme at være voldsomt. Men Ortofons Replikant nåleslibning har en større anlægsflade, så det er vigtigt. Prøvede kort med omkring de 2,5 gram. Der angives fra 2,5 til 2,8 gram. Ortofon anbefaler dog 2,6 gram, som jeg helt afgjort foretrak. Blev af en MC Diamond bruger på nettet anbefalet at prøve 2,7 gram, men det bar ikke optimalt hos mig.  min opsætning faldt lyden tonalt bedre på plads med 2,6 gram. Med andre ord: ”gør som Ortofn anbefaler”.

Jo, der er forskel på high-end pickupper på samme måde, som vi oplever forskelle på højttalere. Med MC Diamond, finder du ikke en lyd som varm chokolade og en tilbagelænet let tilgivende lyd, der får alt til at lyde godt. Nej MC Diamond er mere råt for usødet. Du hører det, der er i rillerne. Masser af detaljer - til tider også nogen af dem, du ikke vil have. Her er det vigtigt, at de gode ting på gode optagelse bliver fremhævet og man er nærmest blæst bagover. ”Er der virkelig så meget information i mine gamle plader?”. Til gengæld er det ikke alt som bliver behageligt, når mindre gode optagelser bliver blæst op i format og alle unoderne blotlægges. Det samlede resultat er selvfølgelig meget afhængigt af det tilkoblede udstyr. Især RIAA og SUT er vigtig. 

Alt ovenfor er med MC Diamond i den tunge Glanz MH124s. Jeg flyttede så pickuppen over i en Triplanr MIK IVi. Den er med VdH kabel, der kører til Tona MC20/40 trafoen. Med andre ord, en anden konstellation. Ja, der er forskel. Tonalt bliver det hele lidt mere laid back. Ikke helt så kontant i bunden, men stadig med detaljer og fasthed. Opefter kom der lidt mere ro over toppen. Nok primært grundet kabel og trafo. Der er ikke helt den 100% nøgne og meget afslørende gengivelse. Man kan sige, at der var noget tilfrængt varme og fylde i gengivelsen. Ikke en voldsom forskel, men dog hørbar. På nogle områder foretrak jeg lyden via Triplanar kombinationen, men jeg savnede også lidt af det kontante og bastante, der var via Glanz armen. Under alle omstændigheder, blev MC Diamond siddende i Triplanar armen. Speicelt fordi der efter nogle timers indjustering skete små mirakler! .

Min ven Asger brugte næsten tre timer på at optimere opsætningen i Triplanar armen. Overhang samt Azimut blev justeret ind. Sidstnævnte via Feickert Pro PC programmet. Det var en længere proces. Justeringenrne er som et pendul. Man svinger frem og tilbage over det optimale og justeringerne er meget små.. Selv her hvor Triplanar har små pinolskruer beregnet til det, kræver det en stor tålmoighed. Asger formåede at få faseforslellen mellem de to kanaler ned på ca. 6 grader. Samtidig blev kanalseparationen målt til 32 dB. Faktisk bedre end, hvad Ortofon opgiver! Forvrængning og andre parametre kunne vi kke måle, men lydmæssigt var der ikke nogen tvivl. Meget større og bredere lydbillede. Dybden  og detaljerne var afjgort også forbedret. Resten af testen forblev MC Diamond i Triplanar armen hvor den nød godt af den langt mere optimale indjustering. 

Musik

Det ville være nærliggende at spille Neil Diamond, men jeg har ikke nogen plader med ham. Jeg har dog en del med Paul Simon. Så frem med ”Graceland” og nålen ned i tracket ”Diamonds on the Soles of her Shoes”. Det må da lige være passende for en MC Diamond? Jo, så absolut! Jeg har hørt denne plade mange gange. Det bærer den ikke præg af. Specielt ikke med Ortofons Replikant nåleslibning. Afgjort en af de mest tyste jeg har oplevet. Pickuppen leverer et åbent, stort lyttevindue med masse af attack og dynamik. Der er nærmest små eksplosioner, når pianoanslag eller trommernes rimshot kommer ud af højttaleren. Samtidig er lyden tydeligt en del slankere og mere præsent end jeg er vant til. Det hele er glat og kontant, med en mere tyst baggrund. Det afsløres således hurtigt, at MC Diamond ikke lægger noget til. Det hele bliver hentet op af rillerne og lagt foran dig.

På HIGHEND messen i München blev der spillet meget fra den nye plade med "DeMeola, Mclaughlin og DeLucia" Friday night in SanFransisco. En meget storslået optagelse med stort rum og et klart indblik til den musikalske oplevelse.  Det  høres som en  lup på detaljerne og helt klart en fantastisk dynamik og en nærmest fysisk tilstedeværelse. Der er bare en speciel sprødhed og et attac på guitarstrengene, så man  kun kan bliver imponeret. På denne plade er det fremfor alt de øvre oktaver og dynamikken der står disinkt og med præcision. En gengivelse, der er absolut  vanedannende. 

En nyere plade er det senest udspil fra Lana del Ray  "..Did you know that there's a Tunnel under Oceal Boulevard". Typisk flot produceret, men efter min mening ikke musikalsk lige så god som hende forrige plader. At pladen så samtidig er mintgrøn, gør det  ikke just bedre. De har dog valgt at lægge musikken på to plader, så et eller andet godt er der. Om ikke andet så er plade to langt bedre. Her finder man også et par numre med voldsom bund. Men ellers er det vokalerne og det store lydbillede der præger denne plade. Noget der kan demonstrere om dine højttalere og pickuppen magter at skille detaljer ud og præsentere det sammehængende i dit rum.  Gøres det korrekt, er der en god dybde i lydbilledet. Jo, lydkvaliteten er der ikke meget at udsætte på. MC Diamond evner at skille de mange lag i musikken fra hinanden. Der er ikke ligefrem tale om korrekt akustik, snarere tilføjede effekter. Det kan dog også lyde flot og det gør det afjgjort her. 

Når det skal være piano, hvor både musik, optagelse og den kunstneriske performace gå op i en højere enhed, så er det denne plade jeg vælgere. En Reference Recording optagelse, hvor musik, dynamik og atmosfære er i top. Nojima formår at få flyglet tiil at vibrere og synge. Anslagene kommer som små kanonkugler og hans hurtighed og ekvilibrisme er mildt sagt imponerende. Her er Ortofon Diamond afgjort på hjemmebane. Anslag og udklinging står knviskarpt. Masser af luft, kontrol og dynamiske detaljer.Det er en total oplevelse, hvor det er svæt at tage pladen af igen. Absolut godkendt.

Nu har MC Diamond så været forbi Asger, der har prøvet den med helt andet udstyr. Her hans korte opfølgende lyttevurdering:

I min Kuzma 4point arm og på mit anlæg vil jeg beskrive MC Diamond som en legesyg perfektionist. Den sætter gang i kludene og jeg vurderer, at det må være et utrolig godt rytmisk drive, som kommer af en god fast bas samt flot overblik, der tillader alle elementer at få plads uden at miste overblikket.

Snakker vi billedsprog, så er der klart mere Marylin Monroe i et højopløst supergloss foto end Twiggy i grå nuancer. Det her er en rigtig “entertainer” både med rytmisk og stor orkestermusik. 

MC Diamond formår uden problemer at vise både det store lydbillede på plader med det, men også at præsentere et lille lydbillede. som alligevel er let aflæseligt på plader, der har den egenskab.

 Optimalt kræver den nok en trafo, Selvom jeg har 68dB gain til rådighed i min RIAA, er det nok lige i underkanten.

TILBAGE TIL FORSIDEN

TILBAGE TIL ANMELDELSER