Pladespilleren.dk 

TECHNICS SL 1200G pladespiller
Pris:  kr. 29.995 (uden pickup)
Import og forhandling Panasonic Scandinavia

http://www.technics.com/us/products/grand-class/direct-drive-turntable-system-sl-1200g.html

Senest opdateret 15. februar 2017

Det var med en vis benovelse jeg åbnede den store papkasse med Technics SL 1200G. Kassen er tung - ca. 25 kg og indeholder adskilt, men solidt nedpakket alle nødvendige dele. Efter en times tid kan det hele bringes til at spille. Samlingen kræver en passende skruetrækker og et blik eller to i den medfølgende vejledning. Det samme kræves for justering af armen, men alt er heldigvis beskrevet meget fyldestgørende og på dansk.

SL 1200G er som alle forgængerne 100 % manuel. Ingen automatik. Det er en robust sag, der står solidt på 4 justerbare gummifødder. Der medfølger flere typer netkabler (alle EU versioner) samt et ca. 1,5 meter sort phono signalkabel. Solide terminaler på bagsiden er rykket langt ind under den 18 kg tunge pladespiller. Samtidig sidder tilslutningerne tæt og levner ikke plads til større stik og slet ikke til ens fingre! Det gør det meget vanskeligt at komme til med netkabel, stelkabel og signalkabel, samtidig med at man skal løfte de 18 kg. Til gengæld giver løsningen plads bagtil, da alt er gemt væk. En passende solid reol eller et rack med ca. 45 cm dybde giver rigeligt plads. Der er kun det solide låg at tage hensyn til og det kræver kun 5-6 cm. bagtil for at kunne hæves. Jeg prøvede det medfølgende signal kabel, som rimeligt nemt kunne monteres. Mine egne kabler var umulige at få i - de to phonostik stødte sammen i terminalen. Et hjemmelavet Mundorf silver/gold kabel med Furutech RCA stik passede dog, men grundet manglende skærm (som på stort set alle mine ikke balancerede kabler) gav det en del brum. Jeg valgte så, at bruge det medfølgende kabel, som må være en del af "pakken". På samme måde holdt jeg mig til den medfølgende gummimåtte, selv om der også kort blev prøvet et par andre typer. Pladespilleren blev brugt sammen med min Accuphase C27 RIAA samt kort også en Goldnote PH-10 (test på vej).
 
Under pladetallerkenen er der en masse funktioner for opstart, trækkraft og bremset. Der er også en USB tilslutning for opdatering af software. Jeg beholdt "auto" indstillingen, som ifølge manualen sikrer den bedste holdbarhed og rigtigt mange års problemfri funktion. Til diskoteks- eller radiofonibrug kunne man måske have brug for hurtigere opstart, men de 0,7 sek. fra stilstand til 33,33 omdrejninger, må siges at være hurtigt nok for de fleste. Trækkraften er imponerende og selv med en rensebørste på pladen under afspilning er der ingen reduktion af hastigheden.

Billeder:  til venstre den nye og til højre den "gamle" SL 1200.

Man kan sige meget om det nærmest klassiske design, men helt klart skiller sig ud med glatte blanke flader og meget kraftigt blåt lys. Hertil den karakteristiske pladetallerken med stroboskopet - jo det er en Technics! I forhold til den oprindelige SL 1200 er der ikke den store forskel - faktisk ikke noget man sådan lige kan se. Billederne viser

den nye og den "gamle" MK II version i forhold til hinanden. Men jo, der er sket en hel del. Motorsektionen er ny og forbedret – faktisk en helt ny separat enhed. Pladetallerkenen er fremstillet i en solid sandwich konstruktion af aluminium og bronze. Vægten er 3,6 kg og som resten af værket er det meget gedigent udført. Låget er nok det eneste, som ikke er ændret. Det hele giver en stabil og overskuelig konstruktion, hvor man bare sætter den op og så fungerer det - eller næsten (nærmere følger). Med baggrund i mange års erfaring har denne måde at gøre det på bevist, at det virker. Her er SL 1200G i stærk kontrast til mange andre pladespillere, hvor der skal tweakes og finjusteres, inden det hele kører. Man kan sige, at der i høj grad er tale om et færdigt produkt, hvor Technics har taget stilling til, hvordan det skal være og hvordan det skal lyde. Til gengæld er der så ikke så mange muligheder for selv at sætte et personligt præg på det endelige resultat.

Den fastmonterede 9 tommer arm ser meget robust og gennemtænkt ud. Der er tale om en magnesium konstruktion som har alt hvad man ønsker af justeringsmuligheder. Højden kan justeres og det samme gælder liftfunktionen. Den er forsynet med præcisions lejer og på flere punkter en væsentlig forbedring i forhold til den gamle model. Der medfølger 2 ekstra vægte som kan tilføjes bag kontravægten. Således kan selv tunge pickupper anvendes (f.eks. min Benz LPs). Der medfølger også et hus til montering af egen pickup. Min eneste anke er, at der er en del plastik ved kontravægten samt funktionen til indikation af nåletrykket. Det går ikke så blødt og friktionsfrit ved justering, som jeg kender det fra andre bedre arme. Det er nærmest umuligt at justere nåletryk helt korrekt bare ved at kigge på angivelserne. En nåletryks vægt er således et must, for korrekt indstilling. For de fleste er det bare en enkelt justering, så kører det. Her er problemet ikke så stort. Men I testperioden prøvede jeg 5-6 forskellige pickupper og flere af dem mere end een gang. Således var jeg igennem justeringen mange gange.

Lidt historie 

Technics pointerer, at SL-1200G lige som den gamle SL-1200 fra 70'erne ikke er en DJ pladespiller, men at den er tænkt som en high-end hifi afspiller. Det samme var hensigten med den oprindelige SL 1200. At DJs tog den til sig var ikke den oprindelige plan, men den solide opbygning og en mekanik der bare virker var faktorer, som talte for DJ brug. Det samme kan siges om den store skydeknap til pitch kontrol på højre side, der er bibeholdt. Den har vel næppe meget med high-end pladespillere at gøre.

Den gamle SL-1200 / 1210 og de efterfølgende opdateringer er ifølge Technics solgt i ca. 3,5 millioner eksemplarer. Et imponerende tal og afgjort den meste solgte og ikoniske pladespiller nogen sinde. De kan stadig findes brugt og selv om priserne er steget, kan den erhverves for en 2.000 til 3.000 kroner afhængig af stand. De nyere modeller som f.eks. SL-1210 mk V har jeg dog set til over 10.000 for et velholdt eksemplar.  Det var den sidst fremstillede udgave, som gik ud af produktion i 1998.  Det medførte et ramaskrig, men grunden var, at produktionsmaterialet, støbeforme m.v. var slidt op. På det tidspunkt forudså alle pladespillerens død, så der blev ikke investeret i nyt. Flere andre "plankede" dog designet og laver i dag mere eller mindre gode efterligninger, som f.eks. Reloop og Audio Technica.

Der har været mange kritiske røster omkring prisen på ca. 30.000 kroner for den nye SL-1200G. Technics fremhæver dog. at der er sket mange forbedringer, samt at alle støbeforme og værktøjer til fremstilling skulle fremstilles på ny. Reelt er der tale om en helt ny og meget forbedret udgave af SL 1200.  Hele konstruktionen er skabt forfra og ifølge Technics med fokus på et høj kvalitets hifi produkt. Pladetallerkenen er flere gange tungere end den oprindelige og med afkobling mellem undertallerken og den øvre bronzetallerken. Den gamle tallerken ringede som en klokke, den nye er helt død. Der er også en helt nydesignet motor, som har fjernet den såkaldte "stator cogging" kendt fra mange direkte drevne motorer. Måske nok lidt overdrevet, for jeg har aldrig oplevet det på dem jeg har prøvet. Men en langt mere stabil og støjsvag motor. Den digitale kontrol af omdrejningen via en optisk føler er også ny. Den er mere stabil end den gamle analoge kontrol fra den oprindelige SL 1200. Det medfører langt lavere tal for wow og flutter.

Mange har spurgt, om der ikke blot er tale om en lidt bedre version af den gamle, men til en højere pris? Det er det absolut ikke, men jeg kan godt forstå, hvis nogen skulle få den tanke. De har jo beholdt det ikoniske design, som alle forbinder med en RIGTIG Technics pladespiller. Alligevel er der et eller andet modstridende i det, for i min optik har designet altid været en pladespiller til diskoteker og i mindre grad en ægte hifi pladespiller. Den fordom hænger stadig fast, selv om SL 1200G så afgjort beviste, at det ikke ”blot” er en gammel pladespiller i nye klæder.

Hvis vi lige kigger på argumentet omkring prisen, så er den nye og bedre udgave blevet noget dyrere, end  hvad en SL 1200 kostede tilbage i 70erne. Dengang var den heller ikke billig. Prisen på en SL 1200 var i 1979 ca. 3.600 kroner. Med prisindeks (ifølge Danmark Statistik) svarer det til ca. 18.000 i dag. 

Technics mener selv, at den nye SL 1200G er i kvalitetsklasse med det gamle SP 10 studie løbeværk. SP 10 har jeg haft og det var et fremragende værk, som jeg desværre "kom til" at sælge igen.  Der går rygter om, at SP 10 også bliver genoplivet, men til en meget høj pris og med et nyt design. Jeg ser frem til det, men Indtil videre er der dog ikke noget reelt om en sådan topmodel fra Technics.

 
Selv om data ikke  siger alt, er det sjovt at se de opgivne specifikationer op mod hinanden - tilsyneladende er der sket noget:

SL1200    årgang 1972: Vægt 10 kg, SN 70 dB, wow/flutter 0,03 %
SL1200G årgang 2016. Vægt 18 kg, SN 78 dB, wow/flutter 0,025 %

Den første pickup

Jeg lagde hårdt ud og monterede en Transfiguration Orpheus i Technics armen. Lydmæssigt var jeg noget skuffet over resultatet. Jeg kender denne top pickup rigtigt godt, men her lød det hele en tand anonymt og ikke rigtigt levende og sprudlende. En anden plademåtte blev forsøgt og jeg prøvede med forskellige justeringer af tilslutningsimpedansen. Det hjalp lidt, men stadig var der noget, som ikke helt passede. Lyden var langt fremme i plan med højttalerne og der manglede i høj grad noget luft og dynamik. Det lød lukket og med en underlig tilbageholdende top. Det var dog klart, at SL 1200G bød på god kontrol og fasthed i bunden. Samme resultat kom jeg til med en Ortofon MC 5000. Igen ikke en gengivelse jeg forventede fra denne pickup. Det virkede underligt nok, som om SL 1200G ikke brød sig om MC pickupper? Eller måske var det noget helt andet?

Jeg holdt op med at lytte seriøst og monterede en Shure V15 IV med en Jico Neosas nål (safir nålefane og line contact nål). Så fik den lov til at spille en masse gamle plader over en 3-4 uger. Herefter var der så sket noget. Shure pickuppen kommer fra samme årti som den gamle SP 1200. Om det var derfor det hele passede bedre sammen, skal jeg ikke kunne sige, men nu var gengivelsen mere helstøbt og sammenhængende. Den renoverede Shure spillede meget glat og neutralt, med overblik, men stadig uden det helt store rum og plads bag højttalerne. Til gengæld var det med gamle plader som Supertramp og Allan Parsons som at være tilbage i 70erne igen! Sådan lød det dengang og nu var den velkendte letflydende lyd tilbage, om end i en fremragende kvalitet. Der var tydeligt flere detaljer og luft i gengivelsen, end den første prøve med de langt dyrere MC pickupper. Samtidig var der noget tilbagelænet og selvfølgeligt over gengivelsen. SL 1200G har noget lethed og kontrol. Der en umiddelbar stabilitet over gengivelsen, som om den på ingen måde kan rokkes eller bringes ud af fatning. Der manglede stadig lidt detaljer i den øverste oktav, men det var ikke noget man umiddelbart hæftede sig ved.

Fastheden og kontrollen nedefter er i en høj klasse via SL 1200G. Lydbilledet står urokkeligt fast i lydbilledet. Den har en speciel tendens til at gøre musikken mere ”nøgen” og præcis, men så til gengæld med så meget kontrol at det går lidt ud over noget af det spændende.

En Decca Gold VdH blev også forsøgt i SL 1200G. Armen klarede det forbløffende godt rent mekanisk og pickuppen sporede fremragende i Technics armen. Gengivelsen havde den typiske Decca lyd med masser af dynamik og forkanter som ingen andre pickupper. Den er ellers svær at styre, men Technics SL 1200G klarede det glimrende. Der var dog et ret fremtrædende brum, så et eller andet virkede ikke helt med denne pickup. Måske er der noget af elektronikken, som stråler ind fra det direkte drevne værk?

Endelig prøvede jeg så en ældre high output pickup fra Goldring - Electro II. Den gjorde det godt og der var igen den typiske ro og kontrol over gengivelse. Den var noget mere åben opefter end Shure V15 og passede godt på SL 1200G. Lydbilledet var dog stadig primært mellem højttalerne, der manglede lige det sidste i at lukke op og sprede oplevelsen ud bag højttalerne. Toppen var dog glat og distinkt, så det kunne altså lade sig gøre. 

Den sidste pickup jeg prøvede var min Benz LPs. Prismæssigt måske en lidt utænkelig kombination, men så alligevel ikke. SL 1200G har mange umiddelbare kvaliteter og der skal en rigtig god pickup til at vise det. Man må således lige regne med at der skal afsættes lidt ekstra penge her, med mindre man allerede har en god pickup til formålet. Således fik jeg her den bedste gengivelse i testperioden. Benz’en fik lov til at sidde på. Nu kom bredden og det store lydbillede tilbage. Der var også flere detaljer og noget af det rum jeg havde savnet, omend ikke det samme som jeg har hørt fra denne pickup i arme der koster mere end hele SL 1200G. Det kan man heller ikke forvente, men det var som om pladespilleren hele tiden lagde sit eget lydunivers ned over alle de pickupper jeg prøvede. En kontrolleret og ”kort” tør gengivelse, Umiddelbart korrekt, men også lidt for tørt og til tider med en let tendens til at virke lidt betonet opefter. Til gengæld var der hele tiden den fornemme kontrol af de lave frekvenser. Bassen stod stramt og gik dybt. Specielt her med Benz LPs var det en fornøjelse at høre enten Yello. Roger Waters eller store klassiske værker.

Roger Waters i live udgave af the wall, har det store og voldsomme lydbillede. Der er en god bund og med SL 1200G bevares overblikket. Det hele er dog igen meget nøgternt og mangler lige det sidste spark og liv. På den anden side er det lidt uretfærdigt at sammenligne med en pladespiller/arm der koster flere gange så meget som denne ”færdige” og meget gennemtænkte konstruktion. Set i det lys, gør SL 1200G det overbevisende. Men man bliver let distraheret af det blå skær, der lyser hele lokalet op. En charme eller en gene? Det må være op til hver enkelt at vurdere.

Seneste udspil fra Madeleine Peyroux hedder Secular Hymns. Det er dejlig tilbagelænet musik i jazz/blues genren. Fremragende optaget med en sjæl og et nærvær, som næsten kommer helt til sin ret via SL 1200G. Der mangler lige det sidste rum og dybde bag højttalerne. Stemmen står dog fornemt og præcist i lydbilledet med en god evne til at formidlere det musikalske budskab. 

I starten nævnte jeg, at SL 1200G i høj grad er en pladespiller, man bare sætter op og så virker den. Det er så ikke helt korrekt, for i de ca. 8 uger jeg havde den hjemme var der en løbende udvikling i lyden. I starten var den, som jeg har nævnt det, noget indelukket og nærmest med en spændetrøje på. I de sidste uger løsnede det afgjort op. Der skal nok en ca. 100 timer til, før det hele spiller. Om den så yderligere bliver bedre efter flere måneders brug, skal jeg ikke kunne sige.

En slags konklusion

SL 1200G er en bedre pladespiller end den gamle udgave. Ingen tvivl om det. Men alligevel var jeg på én gang imponeret og lidt i vildrede. Hvor er kunderne til dette produkt? De der er er til det specielle retro design hopper på en brugt SL 1200 eller en af kopierne. De der reelt har pengene, vil nok vælge en pladespiller af mere almindeligt udseende og ofte også med en bedre lyd.

SL 1200G lyder meget anderledes end flere af de top pladespilleren og arme jeg har lyttet til. Men det kan tænkes, det er lige den lyd, DU leder efter. En imponerende solid konstruktion og en alsidig arm. Gennemtænkt og er nærmest plug and play, selv om den lige skal spille en del timer, før det hele falder på plads. SL 1200G leverer en kontrolleret og ren gengivelse, hvis du giver den en god pickup. Her er den kræsen, så den skuffer, hvis du slækker på kvaliteten. En rigtig god MM pickup i den øvre klasse, eller ditto MC, hvis du har pengene til det.  

Forventningerne som hifi-mand var lidt andet end det jeg oplevede. Lyden er fast og kontant med god kontrol, men der mangler lige det sidste i storladenlad og frigjorthed. Måske har jeg bare oplevet så mange gode pladespillere siden 1972, at der skal mere til, før jeg bliver rigtigt begejstret.

Technics SL 1200G er helt sin egen og skal nok også bedømmes som sådan. Var du begejstret for den gamle SL 1200, bliver du helt sikkert endnu mere begejstret for denne nye udgave. Spørgsmålet er dog, om kunderne er rede til at betale, hvad det koster. Alt i alt en meget speciel pladespiller, men sådan skal det også være med en klassiker i nye klæder.

Et alternativ?

Kort inden deadline annoncerede Technics SL 1200 GS til ca. den halve pris. Der er forskelle i såvel motor, pladetallerken og arm. Rent fysisk ser man dog ikke nogen forskel. Med andre ord er der skruet ned for ambitionsniveauet, selv om der stadig er tale om en væsentlig forbedring i forhold til den gamle SL 1200. For nogle vil dette alternativ nok være mere tiltalende. Jeg kan dog stadig ikke forestille mig, at kunder der er ude efter en brugt SL 1200 vil være dem der køber en ny udgave i denne prisklasse.

Eftertanker .....

Jeg fik til sidst et tilfredsstillende resultat med SL 1200G. Selv om den lydmæssigt ikke er fuldt ud i samme klasse som en optimalt opsat "ægte" hifi pladespiller, så har den mange andre kvaliteter at byde på. Det er et valg, man må tage. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan den gamle SL 1200, så vil lyde? Jeg stiftede kort bekendtskab med den tilbage først i 80'erne. Det var ikke positivt og en tysk remdrevet pladespiller i samme prisklasse gjorde det langt bedre. Den var dog direkte "grim" i forhold til. 

Hvordan mon så de mange kopier, bygget over samme design som SL 1200, men helt dedikeret til DJ brug?  Mange køber dem sikkert, fordi de ser flotte ud og er væsentlig billigere end Technics. Nogle ved nok slet ikke hvad en Technics er. Jeg kan forestille mig at disse kunder er godt tilfredse og er glade for at kunne spille deres LPer. Men hvis det er hifi vi snakker om, er det næppe her man skal lede. Hvis nogen skulle være villig til at låne mig en Reloop eller andet af samme slags, kunne det være sjovt at finde ud af, hvorvidt de reeelt er i samme liga som en rigtig Technics.