Pladespilleren.dk

____________________________________________________________________________________________________________________

Danske rør og musikalitet 

Af Jan Nielsen

Fra HIGHfidelity - august 2007

Velkommen til Analog siderne. Tendenserne har været der i mange år, men nu kan det slet ikke overses; ”vinyl vinder frem”. Se bare high-end udstillingen i München i maj måned. Der var så mange pladespillere, arme og pickupper, at jeg ikke nåede det hele. Lp’erne er der stadig, selv om mange indtil flere gange har spået deres død. Faktisk er salget af Lp’er stigende og hvis det skal tages som en målestok, så er der faktisk flere firmaer i USA som nu melder om masser af arbejde og fuld tryk på pladepresserne.

Som konsekvens af dette, er det helt naturligt at HIGH fidelity får sine egne sider med vinyl og andre analoge medier. Primært bliver det pladespillere og dermed beslægtede emner, men det er ikke helt umuligt at der kan komme en båndoptager eller 2 ind over. Fremover vil du således kunne finde mindst et par sider med omtale, test og nyheder fra den analoge verden i HIGH fidelity.

Thorhauge

Jeg lægger stærkt ud med et dansk produkt som nu er tilbage igen. Thorhauge programmet omfatter såvel forforstærker som en integreret forstærker og effektforstærkere – alle med rør. Men det var RIAA forstærkeren og den tilhørende aktive MC-forstærker der tiltrak min opmærksomhed.

Begge forstærkere leveres i et nydeligt alu kabinet med en moderat størrelse. Når de kun 23 cm brede apparater står side om side, bliver bredden lige 46 cm. Meget passende sammen med det meste udstyr af standard størrelse. Begge fremstår med en rund drejeomskifter på forsiden. I RIIA’en fungerer den som tænd og sluk, men i MC-delen kobles den eksterne lader fra og til.

Billedtekst: Til venstre den nyeste udgave (2011) af MC forstærkeren. Nu med impedansomskifter, så den bliver langt mere anvendelige. Hurraa!

RIAA delen er opbygget omkring 2 stk. Mullard M8162 dobbelt trioder (E81CC ekvivalent). RIAA korrektionen er rent passiv og placeret mellem de 2 anodefølgere. Udgangssignalet tages således på det sidste rørs anode, hvorfor udgangsimpedansen nødvendigvis må blive forholdsvis høj. Jeg kan kun bifalde dette, da man så undgår den ellers obligatoriske katodefølger, som mange gange kan være overflødig og bare et ekstra led. Selvsagt kræver det at den efter følgende indgang er passende høj. Thorhauge siger selv minimum 40 kohm. Har man behov for det, kan RIAAen leveres med en indbygget buffer (katodefølger) som gør det muligt at anvende lange kabler samt lavere belastningsimpedanser.

Strømforsyningen er fornuftigt dimensioneret med bla. en lille drosselspole. Der anvendes også et kredsløb som muter udgangen indtil spændingerne over rørene har stabiliseret sig.

MC delen anvender FETs og har en batteriforsyning som efter få timers opladning kan køre næsten en hele måned. Indgangsimpedansen er fast 100 ohm, hvilket passer til de fleste MC pickupper (OBS! Variabel på den nyeste 2011 model). Jeg oplevede ingen støj eller andre problemer under afprøvningen.

Internt finder man ud af at langt den største del af vægten skyldes et stor 7,5 A timers 12V batteri. De nominelt 12 Volt er behørigt afkoblet med 4 x 15.000 uF/16V kondensatorer samt en mindre filmtype. Spændingen ledes til et lille print der er loddet direkte på terminalerne – altså meget korte forbindelser. Selve det forstærkende kredsløb er indpakket i en lille boks som ser ud til at være fyldt med epoxy eller lignende. Altså helt umuligt at kigge indenbords. Udvendigt er der små MKT kondensatorer til hhv. ind og udgang. Den enlige strømforsyning afslører jo også, at der må være tale om en single ended AC kobling.

Thorhauge medleverede et sæt kabler fra danske Mictor. De bestod af teflonbelagte snoede solid core sølvledere. Kablet var forsynet med fornuftige stik. Andre kabler blev også prøvet, men langt den største del af tiden sad dette kabel mellem MC-del og RIAA. For en ordens skyld blev der så også anvendt et Mictor netkabel med sølvledere til RIAA-delen. 

Thorhauge RIAA koster ca. 4.000,- og den tilhørende MC-forstærker 4.600,-. Flere oplysninger på Thorhauges hjemmeside: www.thorhauge-audio.dk.

Lyden af rør og FETs

Nogen siger at der skal være rør et eller andet sted i kæden fra signalkilde og til højttalere. Det kan nok diskuteres, men helt afgjort så gør Thorhauge RIAA’en noget ved musikken. Den er ikke 100 % neutral og glat, men umiddelbart virker det heller ikke som om det var målet. I stedet har vi en RIAA der i den grad er ”nem” at lytte til. Der fokuseres afgjort på hele mellemtoneområdet som pludselig står endnu mere lyslevende i lydbilledet. Samtidig er det kropslige og de dynamiske parametre som man hurtigt lærer at værdsætte. Stemmen fra Hans Theessink er om muligt endnu mere nærværende og han kommer lige et par skridt længere ind i stuen. Brian Ferry på Dylanesque går lige en tand tættere under huden og man føler at musikoplevelsen kommer tættere på.  

Samtidig er der en dejlig vægtig bund. Igen er det dynamik, liv og nerve der tænkes på. Måske ikke den mest stramme gengivelse og jeg har hørt andre RIAA forstærkere der får mere af sub-woofer oktaverne med, men til gengæld må man sige at Thorhauge forstår at spille med musklerne når det skal til. Hvordan man får så meget kraft ud af blot 2 rør pr. kanal er noget af en gåde. Det tyder helt afgjort på, at Steen Thorhauge ved hvad han gør.

Hvis man på nogen måde kan tale om et svagt punkt (eller mindre overbevisende) i Thorhauge kombinationen må det være den øverste top, som står lidt entydig og med et fodaftryk, som gjorde forskellene på de benyttede pickupper mindre udtalte. Den lægger lige som låg på og siger at det er den der bestemmer. Det hele får en dejlig varm klang, men ikke sådan at der mangler niveau opefter. De øverste oktaver gengives bare en kende mere behageligt og blødt. Med f.eks. Ortofon Rondo Bronze var det et kærkomment bidrag men om muligt endnu mere via Ortofon MC 200 var det et kendetegn jeg lærte at værdsætte. Omvendt må jeg sige, at de øverste oktaver via Benz Ebony (uden om MC-delen) ikke helt kom til sig ret og viste de kvalitet jeg ved pickuppen magter.

Alligevel vil jeg anse selve rør RIAA’en som det stærke kort i denne kombination. MC-delen klarer det hele glimrende, men den kan i visse tilfælde tilføre den kendte ”FET” opblødning i toppen. På den anden side trækker disse tendenser lidt i den modsatte retning af RIAA’en, så kombinationen af de 2 indgår i en slags symbiose.

Totalt set er Thorhauge sættet et rigtigt godt bud på en super MC/RIAA kombination til en yderst fornuftig pris. Der er ikke den store fleksibilitet hvad angår tilpasningsmuligheder, men når det kommer til de musikalske kvaliteter er der ikke meget at være utilfreds med.

Et kig ud i fremtiden

I de næste numre af HF kigger jeg lidt på nogen af de spændende nyheder der dukkede op årets high-end messen i München. Fra Ortofon kommer der såvel de nye 2M pickupper samt den nye topmodel Windfeldt. Jeg kigger også nærmere på Ortofon AS 309S 12” armen. Lidt længere fremme er det Shelter 501 Mk. II pickuppen der skal lyttes lidt til og om alt går vel vil den blive monteret i det der ofte er benævnt verdens bedste arm – nemlig Triplanar Mk VII Ultimate.