Pladespilleren.dk
Vertere Sabre - En anderledes MM pickup fra England (MEGET anderledes - se tilføjelse sidst i testen)
Forhandler: High Performance Audio - Det testede og tilspillede eksemplar er udlånt af min ven H.W. - Pris ca. 7.500,-
Produktion - Vertere Acoustics - Sabre High-End Moving Magnet Cartridge I Vertere Acoustics
Seneste opdatering 25. april 2022 plus tilføjelse 27. april
Hvem kender Touraj Moghaddam?
For
de feste vil han nok være ukendt, men faktisk var han manden bag Roksan
Audio. De startede i 1985 med flotte pladespillere, arme og pickupper.
Jeg har faktisk en af deres toppickupper - Roksan Shiraz, der er baseret på en top EMT
pickup. Jeg husker en demo hos KT Radio omkring 88-89, hvor
Touraj forklarede om sine pladespillere. Jeg havde selv en Linn
LP12 på det tidspunkt, men så tydeligt at han havde fat i noget
rigtigt. Så vidt jeg ved, sollgte han Roksa fra og gik egne veje.
I
2006 startede han så Vertere Acoustics - Igen pladespillere, arme og
pickupper fra den gode mellemklasse op til ægte high-end. Der ligger
nogle gode ideer bag og mange af løsningerne er anderledes og
innovative. Specielt vil jeg har nævne hans nye Reference arm der hos
High Performance Audio er prissat til 260.000 kr. Jo, du læste
rigtigt - Sådan ca. 1/4 mio. kr! Men rapporter siger så også. at
den på mange områder kan udrette mirakler og rent lydmæssigt giver
langt større forskelle end den der er på dyre pickupper. Jeg ville
gerne pr'øve den, men har hørt det er farligt. Den er svær at slippe
igen.
Men her begynder jeg så med et Vertere produkt i
den helt anden ende af programmet. Vertere Sabre en en MM pickup. Min
ven H.W. købte den for få måneder siden, men har nu opgraderet til
Vertere Mystice - deres MC pickup (som jeg måske kigger på en anden
gang). Sabre er en MM pickup af en lidt speciel kaliber. Fuldt ud
fremstillet i solid rødelokseret alu og absolut med en fast monteret
nål, der ikke lige kan skiftes. Fastgørelsen af hele genratorsystemet
forgår ved 4 bolte eller "spikes". De ses tydligt på siden af det røde hus. Prøv
endelig ikke at skrue på dem, for så falder det hele fra hinanden!
Men
ellers er der tale om et forholdsvis normalt MM system med alu nålefane og
eliptisk nål. Meget positivt kommer den med passende små fingerskuer
til montering. Her skal man ikke rode med skruetrækker og tossede små
skruer. Må købe mig nogle flere af den slags! En anden ting der
skiller den lidt ud fra de typiske MM pickupper er et forholdsvis stift
ophæng, der gør, at de passer til de fleste tunge eller mellemtunge
arme. Ooutpun er solide 4 mV, så der skulle ikke være nogen problemer
der.
Data:
Frekvensområde - 15 til 25 kHz
Kanaladskillelse - 22 dB
Udgangs signal – 4,0 mV (1kHz, 5 cm/sek.)
Anbefalet belastning - 47 kΩ / 100 pF – 220 pF
Anbefalet nåletryk – 2,0 g (1,9 g – 2,1 g)
Nålefane - Aluminium
Nål – Elliptisk 7,5 x 15,5 μm
Montering – speciel trepunkt kontakt – 2,5 mm gevindhuller
Generator fastgjort med speciel Quad-Point kontakt via 2,5 mm rustfri ”spikes”
Dynamisk compliance - 10 x 10-⁶ cm/dyne
Indre impedans – 1 kΩ
Vægt – 10,3 gram
Vertere Sabre blev i første omgang monteret i det keramiske Korf headshell (Se mere her).
Her bemærker man så også, at pickuppen har 3 forhøjninger - en slags
mini spikes - der sørger for en kobling eller "grounding" til
huset. Man skal altså ikke forsøge sig med underlægsplader eller andet.
Bruger man en af Verteres egne arme, skulle den passe perfekt sammen.
Med
en vægt på lidt over 10 gram skal der lige vælges en passende
kontravægt, men så kører det. Jeg belastede den med 47k ind i min
Accuphase C27 RIAA.
Lyden
Umiddelbarhed og liv op
gennem mellemtoneområder. Stemmer og instrumenter komme ud i stuen og
der er liv i gengivelsen. Det er så lidt på bekostning af detaljerne
opefter og fylden i bunden, men det glemmer man hurtigt. Det
væsentligste er at den er engagerende og musikbefordrende. Det her er
mere en musik pickup end en super detaljeret hifi pickup.
Jeg
måtte lige finde et par andre gode MM type frem, for at genopfriske min
hukommelse. Ortofon 2M Black LVB koster det samme som Vertere Sabre,
men lyder absolut anderledes. Den er mere tilgivende og foluseret mere
på klangflader og de øvre oktaver er tydeligt mere velopløste og
finkornede (Bor nålefane og Shibata nål). Men til gengæld er der så
langt mere liv og energi i Sabre. Man kan næsten høre, at der ikke
ernoget plastik her? Eller også er det bare noget jeg bilder mig ind.
Det hele leveres med et køligt overblik og en fasthed, som man normal
forbinder med en MC pickup. Toppen er dog lige en tand undertrykt, men
alligvel lukker den op med et stor flot lydbillede og en god bredde og
dybde.
Musik
Monteret i DV armen var førstae plade
den gode gamle "Songs form the Wood" med Jethro Tull. God gammel musik
med nogle vokaler, der bare lyder så lækkert, hvis pickup og anlæg
klare det. Her var der afgjort dømt nydelse. Et pænt åbent lydbilleder
med såvel stemmre som Ian Andersons tværfløje med detaljer og dynamik.
Det stod helt klart at Vertere Sabre er en spilleglad pickup. Men kan
sige, at den ultimativt spirnger lidt detaljer over i toppen, men nej
hvor er den engagerende og "nem" at lytte til. Her var der ingen af de problemer, jeg oplevede senere med kvindestemmer.
Herefter
kom pickuppe så over i min Glanz MH 124S 12" arm monteret med Dyrholm
X-Series tonearmskabel, ned til min Accuphase C27 RIAA. Reelt en noget
overdrevet
kombination (ca. 20 gange pickuppens pris) Men hvad, det virkede meget
overbevisende og denne kombination
var bedre end via DV armen. Man kan så også sige, at Vertere Sabre
fortjener en god arm og RIAA.
Den første plade her var god gammel
jazz. "Somethin' ELSE" med Cannonball Adderly, Miles Davis m.fl. En
optagelse fra marts 1958, men her i et 180 g nyoptryk fra 2021. Det
første jeg bemærkede var dynamikken. Det er imponerende hvad der findes
af detaljer i disse gamle optagelser. Godt nok er "stereo" lig med
"dobbelt mono", men nej hvor er det engagerende og man nyder bare musik
og musikerne. Her var der absolut styr på detaljerne og Vertere Sabre
nærmest følte sig hjemme. Den var afgjort på hjemmebane, så måske det her er en jazz pickup?
Et
spring frem i tiden til en anden klassiker. Jenifer Warnes "The Well".
Her står det efter få strofer klart. Jo, det er en MM pickup. Toppen
har det let massive og en tungere klang. Der er ikke helt den luft og
vægtløshed, som man opnår med en god MC. Bunden til gengæld står meget
stramt og "kort". Der er styr på det hele og man fornemmer på en eller
anden måde, at der ikke er så meget plastik i denne pickup. Men
desværre var der også en
tydelig betoning af "s" og "t"-lyde. Det ligger også lidt i pladen, men
med en bedre MC pickup på samme plade, var det langt mindre
distraherende. En
justering af VTA, så pickuppen faktisk var lavere bagtil, hjalp lidt på
det, men helt godt blev det ikke på denne plade.
Måtte så prøve
en anden sangstemme og se om det var det samme. Suzanne Vega "An
Evening of New York Songs and Stories", ved jeg helt sikkert er OK. I
første omgang var stadig lidt betoninger, men så blev jeg stædig.
Prøvede pickuppe i forskellige arme, samt satte den over i et headshell fra Ortofon. Ente så op med 2,5 gram
nåletryk (i sedet for de anbefalde 2,2 gram). Det hjalp! Nu spillede
den stort set uden generende S- og T-lyde. Tja, efter den omgang, forstår jeg at
nogen, synes det er lidt omstændigt med LP afspiling. Men tilbage til
Suzanne Vega. En fremragende optagelse og Vertere Sabre afslører
det. Der mangler dog lidt sammehæng og "helhed" i lydbilledet i forhold
til de dyrere MC-pickupper. Det er som om detaljer prikkes ud og der
betones på dem. Jo, det giver godt nok et bedre overblik, men lidt på
bekostning af helheden. Til sammenligning er min Ortofon 2M Black LVB mere luftig og let i de øvre oktaver, men også langt mindre fysisk og fremme i lydbilledet. To meget forskellige pickupper.
Robert
Plant / Alison Kraus "Raise the Roof. Her i en speciel version, fordelt
på 4 pladesider. Kan kun sige de har gjort det igen. Den her plade
hører med i enhver ordentlig pladesamling. Havde hørt den flere gange
på Qobuz i 24 bit/96 khz version, men det her er langt bedre. Mere
sjæl, nerve og tilstedeværelse. Sabre pickuppen fanger det hele på
fremragende vis. Det er svært at vælge et nummer, men "Searching for my
Love", viser hvilken magi de to stemmer har sammen. Der er dømt lækker
lyd og det hele er bare fløde for øregangene. Absolut flot via
Sabre pickuppeh, hvor kun en smule af størrelsen og den totale
sammenhæng udebliver. Men alt i at en super engagerende gengivelse, så
jeg tog lige alle 4 pladesider og nød denne fremragende plade.
Konklusion
Vertere
Sabre er en anderledesl MM pickup. Den ser speciel ud og den lyder
meget specielt. Ikke som nogen anden MM jeg har prøvet. Den har det
kontante, faste og umiddelbare. En meget impulsiv gengivelse, men med
lidt nedtonede detaljer opefter parret med en solid fast bund.
Samtidig er der til tider lidt betoninger af s- og t-lyde. Måske det
skyldes den eliptiske nåleslibning, men med lidt større nåltryk fik den
bedre styr på det. Kan tænkes, at den opfører sig anderledes i andre
arme, men med de 3 jeg prøvede. var det samme resultat. Alt i alt en
meget spændende pickup med en umiddelbar formidling, der får
musikken frem og ud af højttalerne. At der så springes lidt over
detaljerne i toppen kan man nemt tilgive den.
Vertere eller Sumiko? - tilføjet 27. april 2022
Det
sker at producenter har lånt lidt hos andre. Eller også
foretager de visse forbedringer og tiltag, som ændrer det
bestående. Mest kendt er nok de forskellige versioner af Denons
klassiker DL-103 eller Goldmunds brug af et billigt CD-drev.
DL-103 fås i mange forklædninger. Zu f.eks. leverer den i et
kraftig aluhus og flere andre mulihgeder kan findes på nettet. Jeg har
også en Audio Techninca VM95SH som nu er pillet ud af plastikhuset og
limet fast i en kraftigt hus af bobinga.. Ikke alene ser det flot
og dyrt ud, der lyder også bedre. Den i forvjen fremragende lille Audio
Technica bliver godt nogle hundrede kroner dyrere, men det er absolut
operationen værd.
| |
Her min Audio Technica AT V;95SH monteres i et bobinage træhus | Shure V15 IV - bemærk at plastic fronten på nålen er væk. Den sidder dog fast. |
En
anden og mere vovelig operation, er at knække den lille plastikprofil
af, der holder selve nåleforparten (som det er gjort på Sabre). Det har
jeg også gjort på min Shure V15.IV. Her er det en Jico Neo SAS nål, der
nu blot stikker ud af hullet. Den sidder fast og skal nok fjernes med
en pincet eller tang. Men den solide plastik klump, der før kunne skabe
mislyde, er væk.
Tilbage
til Vertere Sabre. Kigger man meget godt efter kan man se, at det
rigtigt meget ser ud som en Sumiko Rainier pickup, der er fæstnet
i det røde metalhus. (tak til Roberto Petersen, der via FB har gjort
mig opmærsom på dette). Sumiko pickuppen er strippet og befriet for
plastik forparten. Men ellers er den god nok. Selv pickuphuset er holdt
fast via de fire pinolskuer ind gennem alu-kroppen. Størrelse og data
bekræfter stort set, at det er en Sumiko - der er ganske få
afvigelser. Her finder vi også alu nålefane og eliptisk nål.
Skulle nogen stadig være i tvivl, så se på bagsiden mellem de 4
tilslutningsterminaler. På det lidt utydelige billede til venstre (fra
Roberto) ser man et "S" og et "H" mellem terminalerne. På mit billede
af Vertere ses det endnu mere tydeligt. Hvad de betyder ved jeg ikke,
men at de samme to bogstaver skulle være der ved en tilfældighed,
finder jeg megt usandsynligt. "H" er ud for de to terminaler med højre
og venstre ud, mens "S" er ud for de tilsvarede stelforbindleser. Om
det dermed er "bevist", at det er den samme pickup, skal jeg ikke gøre
mig til dommer for. Men der er absolut stor sandsynlighed for det.
På
den anden side, så er den anderledes montering (som på DL-103) samt
måske yderligere modifikationer nok medvirkende til en mere solid og
mindre resonant konstruktion. Man kan også formode, at Vertere har
bestilt et pænt antal allerede strippede pickupper iht. deres
specifikation. Visse data afviger let. F.eks. output 5 mV kontra
4 mV og den indre impedans er også angivet lidt forskelligt. Om denne
forskel og Verteres modifikationer så kan retfærdiggøre en merpris på
ca. 5.000,- kroner, skal ikke kunne siges. I sidste ende, må jeg lægge
et øre til Sumiko Rainier, for selv at høre, om der er nogen forskel.
TILBAGE TIL FORSIDEN