af Jan Nielsen

Well Tempered  Amadeus Pris: 19.800 excl. pickup

Sumiko Palo Santos pickup: 27.600

Info: www.hififreaks.dk

Man kan sige at der findes flere forskellige filosofier inden for pladespillere. De fleste vil nok tænke på principperne, som remdrevet, direkte drevet eller mellemhjul. Men man kan også dele dem op i flydende ophæng og de solide  tunge udgaver, der satser på stor masse og dødvægt. Well Tempered Amadeus er dog svær at putte i nogen egentlig kategori, for den er helt sin egen. Basalt er der tale om en stor tråddrevet , forholdsvis let pladespiller, med en let afkobling og flere yderst ukonventionelle løsninger.

Man kan ikke andet end beundre det, når en konstruktør forstår at tænke uden for boksen og lave noget helt anderledes. Specielt hvis det virker godt. Bill Firebaugh er manden bag Well Tempered og her ser vi en masse anderledes løsninger for såvel værk som arm. Starter man med det væsentlig er der en stor xx x xx cm plint med en noget større end normalt 34 cm akryl pladetallerken og tråddrev via en servostyret DC  motor. Trykker du på siden af pladetallerkenen, vil du opdage at den vipper i sit lej. Løfter du tonearmen vil du hurtigt finde ud af, at den ”hænger” i en lille brønd med silikoneolie samt en tynd tråd.

Et grundlæggende princip inden for pladespillere og arme er noget jeg vil kalde "fasthed". Man taler om snævre tolerancer i såvel pladetallerkenens lejer samt ditto i armen. Mange producenter gør faktisk rigtigt meget ud af, at de 2 steder, hvor noget skal bevæge sig, skal være i stand til at føre energi væk fra pladen og ned i chassiet. Der tales om ultra præcisions lejer og keramiske kugler - det kan kun vanskeligt blive fint nok. Man kan tale om en slags mekaniske grounding eller intern "spike". På det her områder er Well Tempered meget  anderledes. Her er alt blødt, dæmpet og eftergivende. Alligevel er der en mening med galskaben.

Anderledes løsninger

Well Tempered er ikke ny men løsningerne er stadig anderledes. Pladetallerkenen af sort akryl er hele 34 cm i diameter. Det giver større inerti og kræver samtidig en noget længere arm. Lejet er en trekanten teflon bøsning så akslen kun har kontakt tre steder. Faktisk er de tre punkter et i bunde og de to sider i trekanten som sidder øverst i lejet og tættest på motoren. I sig selv sidder akslen og dermed pladetallerkenen løst. Ingen prespasninger her. Når den tynde tråd sættes mellem DC-motor og pladetallerken trækkes den op i "V" hakket og det hele stabiliseres. Enkelt og anderledes. Efter oplysningerne er motoren afkoblet. Det er nu ikke meget, men tilstrækkeligt  til at man ikke mærker nogen vibrationer i det forholdsvis lette MDF chassis der består af 2 sammenlimede plader. Her hjælper det også, at der er tale om meget lille DC motor med yderst begrænset trækkraft og derfor også meget ringe mekanisk støj.

Well Tempered var den første producent der kom med trådophængte arme, dæmpet af et silikonebad. Senere er der kommet flere varianter til med tråd, magneter og mange andre løsninger. I denne seneste udgave er selv armen et tyndt kulfiberrør og lejepunktet består meget rustikt af en tung golfkugle. Kuglen er ophængt i et trådarrangement og dæmpet via et kar fyldt med tyktflydende silikoneolie. Både hvad udseende og praktisk brug angår er det en meget anderledes løsning. Alt er trægt og lidt langsomt. Det gælder specielt justeringer som man lige skal vente lidt med at aflæse. Hvor det reelle omdrejningspunkt befinder sig, kan også være lidt svært at definere. Horisontalt er der ikke meget at være i tvivl om, men vertikalt må det være et eller andet sted omkring midten af kuglen, lidt afhægig af hvor meget silikone der er i karret.

Fra armen går der et tyndt kabel med et 5 polet stik, der fæstnes i plinten. Denne løsning giver også mulighed for en forholdsvis hurtig udskiftning af  arm komplet med påmonteret pickup. Eneste ulempe er den mildt sagt meget klistrende silikoneolie, som man lige skal have styr på. Jeg har set det gjort, men må indrømme at silikoneolie på steder, hvor det ikke bør være, afskrækker mig lidt. På bagsiden er der to RCA bøsninger og en stelskrue. Der kræves altså et ekstra kabel for tilslutning til MC/RIAA forstærkeren. Dette kabel følger ikke med og skal således regnes med i den totale anskaffelsespris.

Op på hylden

Testeksemplaret kom samlet og monteret med en Sumiko Palo Santos pickup. Meget praktisk da, jeg selv har en sådan monteret på min egen pladespiller. Reelt kan man diskutere om der skal monteres en pickup, som koster mere end pladespiller/arm, men kombinationen virkede fremragende. En kombination med en mere budgetvenlig pickup, vil dog helt sikkert også kunne nyde godt af arm og værk. Man kan nok beskrive Well Tempered Amadeus som både rustik og elegant. Elegant i forhold til det flade design, det gode overblik og den enkle betjening. Det rustikke kommer ind i forhold til den sorte MDF plint monteret på 4 squash bolde, der ikke giver meget afkobling. Armen som jeg vil beskrive mere detaljeret senere, hviler på en HVID golfkugle. Da det er det eneste hvide i alt det sort lyser det langt væk. Hvorfor har man ikke malet den sort?

Motor og pladetallerken

Well Tempered må siges at høre til den kategori hvor man satser på en forholdvis lille og svag DC motor (som så heller ikke støjer eller vibrerer) og en rimelig tung pladetallerken. Med de 34 cm i diameter befinder der sig en forholdvis stor andel af massen i periferien, hvilket hjælper med til at holde gangkonstansen på plads. Motoren skal bruge en 20-30 sekunder, før det hele kører med korrekt hastighed, men et skub gør det hele lidt nemmere. Selv en let berøring med en kulhårsbørste er nok til næsten at stoppe pladetallerkenen, så her det nok bedst at rense pladen mens den står stille.

Et mindre irritationsmoment er skum måtten, som følger med, når man løfter pladen af. I værste tilfælde vil den ryge ind og ramme pickuppen. Problemet kan  løses med lidt lim eller dobbelklæbende tape. En anden mulighed kunne være at erstatte den med en helt anden måtte. Mere herom senere.

Armen

Umiddelbart vil jeg betegne selve armen som Well Temperede på en gang lydmæssigt stærkeste kort og samtidig noget irriterende. Den er meget anderledes og det kræver at man lige sætter sig ind i virkemåden. Pickuppen er befæstiget i en lile metalbøjle der sidder fast i kulfiber armrøret. Vinklingen (off-set) kan ændres, men  overhang kan ikke ændres, hverken her eller ved basen. Reelt er det en fejl, for afstanden fra skruehuller til nålen er ikke ens på alle pladespillere. Højden eller VTA kan heller ikke sådan lige ændres. Det kræver afkortelse af de tynde tråde som golfbolden hænger i og de har så igen indflydelse på dæmpningen. Altså kan det lade sig gøre, men det er ikke nemt. Jeg lod det hele være sådan som pladespilleren blev leveret.

De små hjul som tråden hviler i kan justere azimut. Det vil sige armens hældning i længderetningen set forfra. På grund af olien går det hele lidt langsomt. Men man kan sagtens gøre det mens der spilles en plade.

Liften fungerede upåklageligt, men igen er det meget nemmere bare at bruge fingrene, da det hele sker lidt trægt er der ikke nogen fare for at armen pludselig farer ind over pladen.

 Lyden,

Med den kendte Sumiko pickup var der flere ting jeg kunne nikke genkendende til, men også noget der var "anderledes". Musikken gengives meget letflydende og ubesværet, men med noget mindre tyngde og robusthed end jeg er vant til. Frekvensfløjene tones lidt ned. Om det er armen eller værket der så har det meste at sige i dette tilfælde, må blive et gæt. Jeg tror det er lidt af dem begge. Det må være Bill Firebaughs lydfilosofi der skinner igennem, for jeg har hørt absolut imponerende gengivelse i sub-woofer oktaverne fra denne pickup. Her var det hele lidt mere glat og slankt, med en større vægt på det sammenhængende og ubesværede. Basområdet blev også differentieret og skilt ud på en anden måde. Til tider kunne jeg mangle lidt niveau nedefter, men få sekunder senere kunne der så komme et pænt output  helt nede i sub-woofer oktaverne, som stod rent og flot. Det var dog stadig med denne lette underdrivelse - hellere kontrolleret og præcist end voldsomt og imponerende. Retfærdigvis skal det siges, at lige denne sammenligning er meget uretfærdig, da alene armen i mit eget set-up prismæssigt koster næsten det dobbelte af  hvad man skal betale for Well Tempered Amadeus med arm.

Jeg satte Yello/The Race på Well Tempered Amadeus samt min egen pladespiller. Mit eksemplar af Sumiko Palo Santos er monteret i en Tri-Planar MkIIIi arm. Primært fokuserer man jo på de lave oktaver og  det voldsomme rytmiske, når det er Yello der lyttes til. Her er Well Tempered lidt mere høflig tilbageholdende, men hele tiden med en meget kontrolleret fast bund. Den øvre bas er mere fremme end den ultimative bund. I min egen kombination var der lidt mere af det hele, primært i de helt dybe oktaver. Der var stadig godt med kontrol, så pickuppen fejler absolut ikke noget. Man kan sige Well Tempered opstillingen fokuserer på det væsentlige og holder lidt igen hvad angår stramhed og det ekspansive i musikken. 

Med god gammel jazz på pladetallerken fordyber man sig i musikken. Det "swinger" i mangel af et bedre ord. Der fokuseret på helheden og ingen detaljer trækkes frem. Igen er der pladespillerens helt klare fodaftryk i form at ro og overblik. Det hele nærmest flyder og føles på ingen måde presset. Til gengæld kan der mangle lidt tyngde og substans i gengivelsen. 

Klassisk musik nyder absolut godt af denne måde at gengive på. Store klangflader - f.esk. Mahler - står rigtigt flot og roligt mellem højttalerne. De volsommeste passager er så til gengæld lidt nedtonet, men i den store helthed glemmer man hurtigt det.

Tweaks

Ikke alle producenter er lige glade for, at man "piller" ved deres apparater. Selv sagt vil de mene at løsningen er optimal. Ikke desto mindre forsøgte jeg mig med andre plademåtter og en anden afkobling af selve værket. Det ændrede ikke stort på det samlede lydbillede. En hård plademåtte kan gøre det hele lidt mere stramt, men så forsvinder andre kvaliteter. Umiddelbart vil jeg sige at Well Tempered Amadeus er en totalløsning, som man ikke skal pille alt for meget ved.

Konklusion.

Well Tempered kan oversættes med god opførsel, og det er der så absolut tale om. Ingen unoder eller noget det stikker ud her. Kvaliteterne ligger i det naturlige, afbalancerede og rolige gemyt. Glem alt om stress og underlige bilyde. Her får du blot det der er i rillerne, men formidlet på en lidt mere tilbagelænet facon i forhold til mere ”almindelige” pladespillere. Reelt set mener jeg det er den  utraditionelle arm der er ansvarlig for meget af den samlede lyd. Værket er pænt udført med den store tallerken og DC motoren, men armen giver lige det ekstra. Den er lidt svær at have med at gøre og opfordrer ikke til at skifte pickup hele tiden. Ønsker man det, bør det anskaffes et ekstra armrør som så hurtigt kan skiftes ind.

Den medfølgende Sumiko Palo Santos pickup er absolut i verdensklassen -  jeg har selv kørt med den igennem et års tid. Her vil jeg nok betragte det som lidt overkill og ikke nogen absolut nødvendighed for at få et godt resultat. En af de lidt mere prisvenlige Sumiko pickupper eller et andet fabrikat vil gøre den samlede pris mere overkommelig og stadig bevare mange af de helt specielle kvaliteter der er i arm og værk.