Zikra Audio og Michael Zingenberg stødte jeg på tilbage først i 90'erne. Det var hos Audio Art på Frederiksberg hvor Tom havde sin forretning. De to i mine øjen unge gutter præsenterede et par 300B monotrin "Single Endet", stod der fint på skiltet på fronten. Nok ikke hett korrekt engelsk, men hold op hvor var det flot og gennemført. Lyden via de ProAc højttalere der var spændt efter lod heller ikke meget tilbage at ønske. 

Der skulle gå nogle år, før jeg sådan rigtig stødte på Michael igen.  I 2015 dukkede han op og i 2016 besøgte jeg ham og hørte et af de bedste anlæg jeg har oplevet.  Se evt. min besøgsartikel her:  http://www.pladespilleren.dk/Besoeg/Zingenberg%20og%20pickupper.html

Siden da har jeg haft fornøjelse af at teste Ikeda pickupperne, som han importerer. Hele tiden har han punket mig. "Du skal bruge rør, med din pladespiller og dine pickupper". Tja, jo det har jeg gjort før, men de sidste mange år har det være de fæle halvledere - både transistorer og FETs. 

Men så her forleden dukkede Dan fra Sallingboe Aduio op med et mildt sagt imponerende forstærkersæt. Billederne siger mere end mange ord - ellers kig på konstuktione og teknikken bag. Der er tale om en separat strømforsyning med et hav af LC led. Ensretning forgår med 2 sæt GZ34 rør.  Mer i det følgende.

Via et kraftigt multilederkabel forbindes spæningerne til selve forforstærkeren. Den kører med 4 stk. ECC 8010 trioder. Bemærk enkelttrioder - ingen dobbelte her. Således kun to aktive led i hver kanal. Til gengæld er der så to stk. LCR led til RIAA korrektionen. Det ses som 2 af de 6 store trafoer på toppen. De fire sidste sidder  som trafoer direkte på de rørenes anoder. Det lånte eksmeplar var konfigureret som 2 x RCA ud, men den kan også leveres med en XLR balanceret udgang.

Selve forstærkerdelen ses fra front. Indgangsvælger til vensrer og volumenkontraol  til højre.	Bagsoiden med ind- og udgange. Bemærk at der her er valfrit XLR eller RCA på den ene udgang.
Selve forstærkerdelen set lid skråt forfra. De tre trafoer pr. side. Indgang, RIIA netværk og langs bakanten udgangstrafoen.	Her er det den avancerede powersupply med de to ensretterrør og powertrafo i midten. På hver side drosler til hhv. glødspændinger og til højspændingsforsyningen.
Bagsiden af forstærkerne, med indgangsstikket i midten der kommer fra størmforysning. Her ser man tydelig hhv. RCA eller XLR ud.	Bagsiden af strømforsyningen med IEC 230V indgang og sikring. Til højre det kraftige kabel til selve forstærkeren.

Opbygning

Det står med det samme helt klart, at det her er ægte super high-end. To store bokse og "kun" indgangsvælger samt voumenkontrol på fronten. Reelt er der tale om en linie forstærker samt RIAA. Ingen MC del, her forventes det, at du selv har en SUT eller en aktiv løsning til din MC pickup. Alternativt kan den selvfølgelig benyttes med en MM picuper, men det er nok utænkeligt i denne klasse. Hjertet i enhver forstærker er trømforsyningen. Her er det en ca. 30 kg separat box. 

Men inden jeg kommer for godt i gang, så lige Michaels egne ord om konstruktionen:

Den er 1 RIAA MM indgang 3 linieindgange samt 2 udgange.
Alle kabler i signalvejen er bomuld omkring rent sølv. Volume potmerer er Alps RK50 (ca. 5000,- kr.)
Strømforsyningen er opbygget passivt, Ensretningn med 2 stk. ensretter rør - f.eks. 657G. Herefter fire dobbelte chokes (drosselspoler) til højspænding samt  to chokes til glødspændinger.
Alle modstande er Audio Note sølv (ca. 400 kr stk).
Der anvendes 100% permalloy signanltrafo efter LCR RIAA korrektionen.
Kun 2 rør i signalvejen - EC 8010.
Signal støj forhold er målt til mere end 110 dB.

Michaels egne tegninger. Jeg har lavet dem om til negative og forøget kontrasten lidt. Bemærk at der står 2004 i bunden. Der har været tænkt meget over denne konstruktion.	Her Michaels tegning af den meget avancerede og så alligevel simple strømfosyning. Bemærk at der utraditionelt bruges drosler i både selve den positive forsyning og i stel.

Mange informationer på kort tid. Kender man til rørkonstrukitoner og tænker lidt over det, så er det her MEGET anderledes. Se også diagrammerne herover. De er ikke 100% komplette. Men selve konceptet og opbygningen holder Michael ikke hemmeligt. Man kunne måske fristes til at bygge det selv, men de anvendte trafoer og drosler er specielle og lavet efter specifikationer hos MONOLITH i Belgien. Jeg vil prøve at uddybe og supplere Michaels ord og diagrammer med mine egne observationer. 

På selve strømforsyningern sidder der en nettrafo ved bagkanten, som leverer spænding til de to ensretterrør (GZ34 eller 657G)  Den første drossel er til glødforsyningen som ensrettes via en diodebro. Til højspændingen er der to rækker af LC filtre for hhv. + og stel. Ialt 4 drosler pr. side (der er 2 i hver "kasse"). Stel "flyder" således og har kun fat i trafoens nulpunkt via droslerne. Herefter er der ca 200 Volt helt ren forsyning til rådighed. Spændingen leveres sammen med glødforsyningen videre til selve forforstærkeren via et 1,5 meter langt kraftigt kabel. I selve forstærkeren er der ydeligere RC led, som sænker forsyningsspædningen. til ca. 170 Volt.

LC koblingen

I langt de fleste strømforsyninger ser man en form for aktiv regulerung med en trasistor eller en FET. I nogle tilfæde med effektrør.  Her benytter Zikra den "gamle" metode med drosselspoler og kondensatorer. Det ses også typisk i mange seriøse DIY konstruktioner eller i visse japanske esoteriske rørforstærkere. Reelt er der tale om et 2. ordens lavpasfiler. Som det ses, er kredsløbet meget lig det vi benytter  på bassen i et højttalersystem. Her er afskæringfrekvensen dog meget lavere. Formlen for afskæring er som basis:  1 / 2 Pi x (kvrod L x C). Tager man værdierne i Zikra strømforsyningen (L=15.000.000 uH  og C=100 uF). har jeg regnet mig frem til -3 dB ved 4 Hz. Med 12 dB/oktav er vi så nede med mere end 50 dB omkring vores 100 Hz ripplefrekvens. Med hele 4 stk. i serie, kan man være sikker på, at ALT støj er væk!  Zikra anvender så også drosler i stelvejej, hvilket giver yderlige afskæring. Har ikke formlen for den kobling. l

Videre til selve forstærkeren. På toppladen langs bagsiden sidder en række phonobøsinger (eller XLR, hvis det er valgt). I midten på hver side af stelskruen, sidder de to RIAA indgange. Ved siden af tre stk. linieindgange og yderst to sæt udgange. Internt går der lange kabler (sølv/silke) frem til forpladen hvor omskifter og volumenkontrol befinder sig.  Internt anvende sølvkabel med silkeisolering. 

Den aktive del er bygget omkring to stk. EC 8010 trioderør pr. kanal. Her er det enkelte trioder, og ikke som man ofte ser det, dobbelte typer som f.eks. ECC 81 eller ECC 82..EC 8010 er udviklet i 1963 og egentligt tiltænk højfrekvens elektronik, men det forhindrer bestemt ikke, at det kan bruge til hifi. Begge rør fungerer med trafokoblinger via anoden.  Indgangssignalet går til det første rør, hvor en 4:1 trafo reducerer signalet med ca. 12 dB. Det er ikke et problem med det forholdsvis høje spændingssving over røret. Samtidig omformes udgangsimpedansen ned, så den passer til det efterfølgende RIAA LCR kredsløb.  Der anvendes en special trafo med RIAA spoler samt endnu en signaltrafo til det sidste rør. Inden vi kommer så langt, er der dog et 10K potentilmeter samt en indgangsvælger. Selve linidelen med det sidste tør omsættes i forholdet 2;1. Der kan vælges balanceret eller RCA på udgangen. På det afprøvede eksemplar var alle ind- og udgange ubalancerede via RCA. 

Bemærk at der ikke er een eneste kondensator i serie med signalet. Dog er der de nødvendige kondensatorer i RIAA korrektionen koblet til stel, sat 100 uF over hver af de fire katodemodstande. Der er heller ikke nogen MC indgang. Her SKAL du anvende en step up trafo (SUT). Tæller du den med, er der hele 5 trafoer fra pickup til lineudgang. Bruger du så også en rør effektforstæker er der mindst een trafo mere. Mange japanske konstruktører mener at en trafo er bedre end en kondensator. Jeg tror afgjort, at Michael Zingenberg er af samme opfattelse.

Sådan gjorde jeg

Zikra LCR blev i første omgang avendt som separat RIAA. Det vil sige med volumen på max og signalet til min normale MICHI kontrolforstærker. Således kunne jeg bedømme, hvordan den opfører sig som RIAA alene. Der blev brugt Tona T20/40 og Ikeda IST 201 som step up trafoer. Det er vigtigt, at RCA kablet fra SUT til RIAA er skærmet. Det første jeg prøvede var ikke godt. Det næste virkede perfekt.  Pickupperne var enten Ikeda G9stE via  IST 201 eller Ortofon MC Diamond via Tona. Der er lidt forskel på output, men i begge tilfælde var der rigeligt niveau på udgangen.

Reelt er det nærmest en forbrydelse, at køre udgangssignalet via en "fæl" transistor forforstærker. Så eftter nogen tid kom MICHI Næsten helt ud af kærden. Færre muligheder og igen fjernbetjening. De to udgange blev forbundet til hhv. min Holton Precision 20W klasse A, der trækker mellemtone og diskant. Den anden udgang gik til mit GroundSound filter via MICHI S5 og leverede frekvenser under 600 Hz til mine Purifi basser. Jeg var tvunget til denne løsning, da Ground Sound filteret kun har XLR ind).

Simpelt kontra kompliceret.

Jeg har før observeret forskellen på SUT og en aktiv MC indgang. Her har vi så en RIAA med hele 4 trafoer i signalvejen. Hvordan den lyder uden, ved man ikke. Men er der så en speciel "trafo-klang" kontra en løsning med gode kondensatorer? Der er så vidt jeg kan høre en specielt glathed og indre ro over gengivelsen. Ingen skarpe kanter eller noget der virker hårdt, raspende eller presset. Noget skyldes afgjort strømforsyningen, men måske også fraværet af kondensatorer? Uanset hvad, så er det en gengivelse, jeg blive lidt fortabt i og falder for.

Audio Researhc Reference 40. Fire dobbelte rør pr. kanal og specielle store koblingskondenstotorer-	Zikra LCR med kun eet enkelt rør i liniedeleen. Store trafoer til signalbehandling og drosler i strømforsyningen.

Det næste spørgsmål er så lidt farligt. Er det den rigtige måde at gøre det på? Skal det være simpelt kontra kompliceret. Skal det være trafoer kontra dyre kondensatorer. Der er to lejre. Nærmest to religioner og filosofier. Som eksempel har jeg taget Audio Research Ref 40. En todelt linieforstærker (uden RIAA), som koster stor set det samme som ZIKRA LCR. Som billederne tydelig viser, er der stor forskel. Audio Research har en fuldt balanceret opbygning med 4 stk. dobbelte  trioder (6H30) pr. kanal. Fuldt reguleret strømforsyning og hundedyre specielle kondensatorer i signalvejen. Der er også fjernbetjening, digitalt display og en masse andre funktioner.  Som modsætning har ZIKRA LCR kun eet enkelt triodrør (EC8010) i liniedelen. Ingen kondensatorer, men en rigtig god trafo. Intet display og kun en volumenkontrol og indgangsvælger. Ingen fjernbetjening. 

Det kan på ingen måde bliver mere forskelligt. Eneste lighed er, at de begge benytter rør som forstærkende led. Prismæssigt bliver Aurido Researhc endnu dyrere, hvis man ønsker den separate RIAA med.  Nu har jeg ikke hørt den store Audio Reseach. Jeg har oplevet nogle af deres mindre top ref forstærkere. Jo, de lyder rigtigt godt, men måske med den specielle amerikanske filosofi om at "mere er bedre". Her er Zikra mere "KISS" - Keep it simpel Stupid. 

Anvendt som RIAA

I første omgang koblede jeg Zikra LCR til en linie indgang på min MICHI forforstærker. Volumepoteret var skruet helt op og jeg brugete Ikeda pickup og stepup.

Med det samme kunne jeg konstatere, at det her er den mest støjsvage MC/RIAA forstærker jeg har oplevet. Zikra angiver et S/N forhold tpå ca. 110 dB, hvilket er helt abnormt for en RIAA med så højt gain. Skruede jeg helt op uden at pickuppen var i rillen, er støjen sådan ca. det samme som via min DAC! Vildt imponerende, men ikke så underligt, når man kender den tekniske opbygning. Det SKAL bliver støjsvagt på den måde.

Hvordan lyder det så? Man fornemmer med de samme en indre ro, et fantastisk overblik og en mere flydende gengivelse. Dette i forhold til andet, der kan lyde presset. Her er der ovrskud og nærmest en fornemmelse af at forstærkeren siger "kom med det, jeg skal nok klare det". Toppen var noget af det der imponerede mig mest. Hele overtonespekteret er en integreret del af helheden, den stikker ikke ud. Der er en luft og en glathed, så man uvilkårligt griber ud efter alle favorit pladerne. Såvel klassike plader, som de gamle jazz optagelser. Nyere optagelser kan bliver afsløret - især de digitale.  Lyden er flot og stor, men også afslørende over for dårlige optagelser.

Bunden kan i første omgang forekomme lidt tilbagetrukket, men det skyldes nok snarere fraværet af betoninger. Skal der være bund, så er den der. Alt dette således via min Michsi P5 forforstærker. Zikraen fungerede kun som RIAA.

MUSIK (anvendt som RIAA)

Der er spillet en masse Steely Dan de sidste par måneder. En af dem er Gaucho fra 1980. Stadig super musik og en fremragende plade. Der sker et eller andet underligt dragende med gammel kendt musik. Man slappper uvilkårligt af og nyder musikken, tænker mindre på teknik og hvad der nu skulle kunne gøre bedre. I stedet undrer jeg mit pludselig over en detlaje, der ikke før er fanget. Jeg fordyber sig mere i musikken og mere end en gang har jeg uvilkårligt sagt til mig selv "Hold da kæft hvor vinyl lyder godt1"  

Dagen efter så jeg at Gaucho var på Qobux i en 96 khz/24 bit version. Det skulle da lige prøves. Jeg ved ikke hvordan de mennesker lytter, men selv ,,in reippede CD i 44,1 /16 bit var bedre. I forhold til LPen var det to forskellige verdener. Analog var der luft, dynamik og musikken åndede var levende og medrivende. Den digitale udgave fik mig næsten til at falde i søvn. Bevares jeg har investeret mange flere penge i den analoge kæde, men min Innuos streamer og Denafrips Terminator II DAC er bestemt ikke uden kvaliteter.

Som RIAA og linedel

Med Zikra LCR placeret t rummet ved siden af (æt på mine pladespillere), krævede det 2 forholdsvis lange  (ca. 4 meter) RCA kabler. Et til bassen (under 600 Hz) og et til mellemtone/diskant  (Transparent Music Wave). Til daglig virker det fint med min Acchuphase RIAA. Det gik også fint her, selv om så lange kabler kan give problemer. At det gik godt, skyldes sikkert trafokoblingen på udgangen, som afhjælper en masse problemer med stel.

Ingen tvivl om at der nu var endnu mere "hul" igennem. Første plade var Niels Lofgreen/Live. Meget mere åbent og dynamisk. Der var virkelig tyngde og detaljer i de akustiske guitarer. Smtidig oplevede jeg også  at applaus lød langt mere naturligt. Det kan elles lyde som et stort vandfald. Her kan man nærmest tælle antallet af hænder.

Nu er der jo tale om en RIAA, så hvorfor ikke en MM pickup. Stadig med Nils Loffgreen Acoustic Live. Jeg satte min Ortofon 2M Black LVB i Glanz armen og må sige at jo .. det virker. Har aldrig før hørt den pickup spille så frit, dynamisk og velopløst. Ikke helt den samme luftige top som via de gode MC pickupper. Heller ikke så åbent et lydbillde, men nej hvor var det en glad og medrivende gengivelse. Nu vil jeg ikke tro, at nogen ved deres fulde fem, kunne tænke på en sådan kombination. Men der findes nogle rigtigt gode MM pickupper. Noget af det bedste jeg har oplevet er topmodellerne fra Clear Audio. Har man ikke lige adgang til en god SUT, så kan en top MM eller high output MC afgjort være løsningen. 

Jeg spillede så den velkendte "We get Requests" med Oscar Petersons Trio. Jo den i denne sammenhæng "billige" Orotfon 2M Black LVB gør det godt. Lige nu er det så Ravel Bolero, der flyder ud af højttalerne. Skal lige lytte på den kombinaiton et par timer, før jeg går tilbage til MC. Musikken drager og man glemmer helt, at der også skal skrives noget!

Nutilbage med Ikeda 9Gst tilbage i armen kom Paul Simon / Paul Simon. Det er faktisk ret vanedannende og betagende at lytte til denne gamle 72 optagelse. Intet digitalt her, men dynamik og en begejstring der tydeligt kommer til udtryk. Man undrer sig uvilkårligt over, at der kan være så meget musik i rillerne. Jeg har selvfølgelig  hørt denne plade før, men nu med en glathed og en uanstregt let legende gengivelse. Man slapper af og overgiver sig. Endnu en gan gmå jeg konkludere: "Jo, det her lyder sgu godt".

For nyligt tog vi afsked med en af de største croonere - Tony Bennett. Han nåede en alder af 94 og har gennem tiden leveret masser af god musik. Jeg hentede pladen "Cheek to Cheek" frem, hvor han synger med Lady Gaga. Nok ikke dne bedste optagelse, men fremragende musik. Lige præcis med en plade som denne, er det vigtigt, at den ikke bliver pindet ud og afsløret. Her magter Zikra RIIAen til perfektion at fokusere på musikken og de to fremragende sangstemmer. Man hører tydeligt alderen og erfaringen hos Bennett over for den yngre or meget tatentfulde Lady Gagga. En absolut anbefalet plade.

Jeg er meget glad for Supertramp, men denne gang var det noget af det nye jeg fandt frem. Efter Roger Hodgson forlod gruppen, blev lyden og naturligvis sangstemmen en helt anden. På Free as a Bird fra 1987 er det således en noget mre pågående udgavea f Supertamp. Do absolut stadig spændende. Faktisk blev jeg meget positivt overrasket over hvor godt denne plade kunne lyde. Stort dybt lyttevindue mellem højttaler og god vægt og fylde på slagtøj og en bund,der kunne føles. Sådan husker jeg ikke denne plade. Zikra LCR have på en måde pustet nyt liv i pladen, som fike endnu en runde, før den røg op på hylden.

Puccini / La Boheme. Den gamle DECCA London optagelse med Pavarotti og Freni. Berline Phil og Karajan (1973). Her i en Mobile Fidelity udgave half speed mastered. Må indrømme at jeg har fik en slags deja-vu efter bar få stofer. Tænkte uvilkårligt tilbage til først i 90'erne, da jeg ved besøget hos Audio Note i Brighton første gang hørte SE trioder, masser af trafoer og en Audio Note Ref pickup. Det jeg oplevde dengang var en umiddelbarhed. En gengivelse der i den grad ekspanderet og løftede sig ud af højttalerne. En nærmest ubegærnset dynamik og magt. 

Præcis den samme oplevelse fik jr hr via Zikra LCR. Selv om det "kun" var RIAA og liniedel der kørte SE med rør. Denne optagles har rum, sjæl, liv og man sætter sig ned på den dertil indrettede og måber. Det her er musik! Med Zikra LCR RIAA er der en dragende og meget umiddelbar tilgang til musikken. Der spille helt naturlig mere musik og meget gerne mere klassik og jazz. Her har vi de kilder, der virkelig viser hva en god pladespiller og RIAA magter. 

Som liniedel

Til sidst fik jeg lige afprøvet Zkra LCR som rent linedel. Min Accuphase RIAA blev kobet på en lnieindgang. Nu var der både Ikeda og Ortofon pickupper til rådighed. Jeg var noget chokeret over den krop og den kontrol der komer fra bare et enkelt rør og en trafo. Det her er godt!  Nærmst som man sagde i gamle sage "En ledning med forstærkning".  Det viser så også tydeliigt at selve forstærkrledet kan noget, både som indgang og som udgang. Dehhe simple kobling med en god trafo kan virkleig noget, som jeg ikke har hørt fra nogen transistorforstærker. Jeg har lyttet til en del gennem tiden, både Mark Levinson, Accuphase, Nelson Pass og meget andet. Jo, der lyde alle godt, men denne liniedel var noget af en overraskelse for mig. 

---

Konklusion

Der findes et par udtryk, som må være på sin plads her. "Esoterisk" passer godt. "State of the art" eller "high end" er på en måde ikke tilstrækkeligt, idet den betegnelse står på stort set alt. Nej her har vi noget som kun de færreste vil få lejlighed til at opleve. På den anden side er det nok også de færreste der ville kunne værdsætte de ubestridelige kvaliteter, fordi det kræver en del af udstyret omkring. Det kræver også noget af brugeren, for man skal op fra stolen for at betjene apparatet! Ifølge Michael får jeg heller ikke det optimale udbytte, da jeg bruger "fæle" transistor effektforstærkere. Men giv tid, giv tid. På et tidspunkt kommer mne SE 300B monotrin nok op at køre igen.

Det næste spørgsmål der melder sig er så: "Er en transformer bedre end en kondensator". Som jeg nævnte ovenfor, et lidt farligt spørgsmål, for det er nærmst religiøst. Der er to lejre. Landt de flaste af de STORE mærke som Audio Research, BAT, Audio Note og mange flere sværger til dyre og specielle kondensatorer. Hvem sagde "Duelund"?  Her har vi en helt anden verden. I stedet for kondensatorer direkte i signalvejen sidder der gode trafoer. I sidste ende er de ofte langt dyrere end kondenstatorerne. Om det er denne løsning, der medvirker til den glatte og meget overlegne gengivelse, skal jeg ikke kunne sige. Men der er noget helt specielt over Zikras udgave af en LCR RIAA.  Glat, uden "knaster" og på mange måde besnærende og dragende. Den formår at løfte endnu et slør og lukke op ind til musikken. Det har  afgjort været en oplevelse, af have Zikra LCR på besøg.

Om jeg så også skal have en LCR RIAA vil vise sig. I så fald bliver der nok tale om noget "medbyg" eller "selvbyg", for som pensionist har jeg ikke de penge der skal til. Alene investering i de nødvendig trafoer, drosler m.v. bliver nemt et 6 cifret beløb. Et lille skridt på vejen kunne være den trafo baserde liniedel, som jeg nok gerne ville kaste mig ud i. Næste problem er så den ret avancerede strømforsyning. Hvem siger god hifi skal være nemt?
 
 

TILBAGE TIL FORSIDEN