Pladespilleren.dk 

Besøg hos Frank - Fra Danmark til Rumænien og retur 

Seneste opdatering 4. juli 2020

Internet og mail fra Bukarest

internettet har været der længe. Jeg er dog af den gamle skole, så jeg kan stadig huske, da det ikke var der. Jeg forbløffes ofte over, hvad det kan og hvad det medfører. På min hjemmeside har jeg en lang artikel om mit seneste dipol højttalerprojekt – både på dansk og engelsk. Flere har kontaktet mig og det gjorde Vitali fra Rumænien også. Vi fik en lang korrespondance om enheder og principper, så nu bygger han et system meget lig mit. Det kunne så være spændende at besøge ham i Bukarest, men det må vente til jeg er på de kanter.

Nej det gik den anden vej igen. Vitali nævnte nogle danske fuldtone højttalere SAL 08C08 han havde hørt. De var lavet af en dansker der hed Frank.  Min nysgerrighed var vakt. Jeg fandt højttalerne og Frank. Selvfølgelig takket være det fantastiske internet. Kontakten var skabt og efter en del mails, er jeg så kommet frem til besøget hos Frank, hvor jeg skal høre de efter sigende fantastiske SAL 08C08 fuldtone enheder.

Besøg hos Frank

Hurtigt med bussen til Glostrup Station, hvor Franks kone hentede mig. Hjemme i huset blev jeg taget imod af Frank og to store hunde. Fint nok – jeg var advaret og er ikke bange for hunde.

Franks anlæg består af en masse Mark Levinson samt noget Advance Acoustics, en PC og så hans højttalere. Her snakker vi RIGTIG hjemmebyg hvor hele højttaleren er hjemmelavet. Oprindeligt var der tale om en egentlig produktion af hans SAL 08C08 6” fuldtoner, Der blev da også solgt en del og de står mange steder i verden. En af hans meget glade kunder er kendt – nemlig Nelson Pass. Desværre er produktionen gået i stå. Membraner, ophæng, spider m.v. er nemt nok. Men svingspolen og metaldelene kommer fra Kina. I længden kunne de ikke leve op til de krav Frank satte Flere enheder måttes skrottes. Når mindre end 10% af de dele man får hjem kan bruges, så er det umuligt at holde en produktion igang.

I hans ”værksted” i rummet ved siden af står der dog en del magnetsystemer og membraner. Han er kommet frem til en løsning, hvor en forholdsvis dyb membran - nærmest en tragt -  giver det bedste resultat. Selv om produktionen er gået i stå, eksperimenteres der stadig. Frank fortalte om en kommende version med field coil magnet – altså elektromagnet. Det skulle give endnu højere feldtstyrke i magnetgabet og dermed også højere følsomhed end de ca. 96 dB enhederne har lige p.t.

HER den printede membran med kantophæng. Bemærk den integrerede whizzercone i midten. Den er med i den samlede printerproces og således med direkte kontakt til svingspolen.

j Her er membranen set fra den anden side med svingspolen og spideren øverst. Bemærk gummiringen der afkobler vibrationer fra selve højttaler chassiset. ejjkjkjkjHEr

Membranen står i en let flødefarvet lys finish. Den er lavet på en 3D printer med et fiberholdigt materiale og der har været mange typer igennem. Materialevalget og farven betyder meget. Sort duer ikke, for hvis solen skinner på membranen, kan den nå op omkring de 60 grader, hvor plasten begynder at bliver blød. Frank fortalte, at han var på sin tredje 3D printer, så de to andre må være blevet slidt op. Der er altså tale om en slags ”plast og fiber” membran, hvor der ikke kun har været ekspermenteres med udformingen, men også med valg af materiale og tykkelse. Den sorte gummiring, der ses på billederne langs spideren er med til at energien ikke sendes videre til chassiset og retur til membranen. Svingspolen er underhængt - altså en kort svingspole i et langt magnetgab. Der er et max membranudsving på ca +/- 3 mm. Ifølge Frank har enheden en forhodlsvis høj BL, men Qt er også højt. Den er således optimeret til at sidde i en åben baffel med hjælp nedefter, f.eks. med 2 stk. 15" sådan som  Vitali fra Rumænien havde hørt den.

Nu vi snakker om dipoler, så stod der faktisk et større sæt i rummet ved siden af. To store 15" fra Monacor i hver side og en fuldtone jeg ikke lige kendte i midten. Der stod også et par kæmpestore Tannoy DC 10A. Flotte højttalere, men ifølge Frank så synes han, at de "råber" lidt for meget i den øvre mellemtone. Ikke noget der lyttes til mere, især ikke efter hans egne enheder er kommet til. 

Nelson Pass og  SAL 08C08

Franks højttalere har fået en del omtale forskellige steder i verden. Nelson Pass har omtalt dem og han har også købt et sæt. Der findes en del referencer på nettet - t.eks. her: https://diyaudiostore.com/products/sal-08c08-loudspeaker-drivers?variant=39385464388

Højttalerne har også været omtalt i Stereophile.

Her lige de tekniske data og parametre for Franks højttaler:

Xmax på 5,5 mm i underhængt magnetgab
5,5 kg magnet
Fs 68 Hz
Vas 17 liter
Mms 7,4 gram
Qes 0,89
Qts 0,81
BL 4,57
Cms: 0,7 mm/N
Le 0,149 – v. 10 kHz
Følsomhed 94 dB/2,83 Vrms
 

Meget andet end hifi ...

Frank fortæller om et ældre projekt, hvor han sammen med en kammerat lavede et firma og startede produktion af en hybrid effektforstærker tilbage i 90'erne. Rør i indgangen og transistorudgang. Den fik en god anmeldelse i Hifi & Elektronik, men de nåede kun at lave en 7-8 stk. før de lukkede ned. Her er det Frank kommer med et udsagn jeg skulle here flere gange denne eftermiddag: "Når noget er blevet godt nok, så mister jeg lidt interessen. Jeg skal videre og lave noget nyt". Det udsagn gælder også hans anden store hobby, der går ud på design af store fjernstyrede modelfly. På nogle af billedere ses små studier, men jeg så også en ca. 2 meter udgave af et jagerfly. Frank fortalte, at den fløj på en intern stor blæser. Blæseren trak 1.500 Watt, hvilket rakte til ca. 3 minutters flyvning. Faktisk har Frank designet en del flymodeller og via internettet (der var det igen!) formidlet det til andre modelbyggere, der har kontrueret modelfly ud fra hans design. 

Tilbage til hifi så kører Frank ikke med den flotte No 36 Mark Levinson forstærker. I stedet bruger han del lille boks på toppen. Det er en egenkonstruktion, som virker noget anderledes end normalt. Faktisk består den af 2 stk. aktive bufferkredsløb med en trafo imellem. Trafoen er fra amerikanske Jensen og har en "forstærkning" på ca. 6 dB. Med andre ord en buffer-forstærker. På indgangen sidder en inkapslet ALPS 24-polet attenuator. Boksen indeholder også et højpasfilter ved ca. 35 Hz, så hans højttallre ikke får tilført for meget effekt ved de laveste frekvenser. Der er også et baffelstep korrektionsled. Meget passende at lave det på linieniveau, hvor komponentværdierne kan holdes på rimelige størrelser og så år man ikke unødvendige komponenter i serie med højttaleren.

Ud over Mark Levinson No. 36 kontrolforstærkeren er der også CD-løbeværket No. 37 og den tilhørende DAC No. 38.  Ved siden af står der et andet anlæg med forstærkere og CD fra Advance Adoustics. De store imponerende MMA-1000 monotrin er ikke lige til at overse med de nærmest gigantiske VU-metre. Forstærkerne er dog ikke særligt varme, for de er koblet til AB. Som Frank siger: "Jeg bruger langt under 1 watt, så reelt kører de hele tiden i klasse A". Tja, de 2 x 450 Watt, der er til rådighed, fik vi bestemt ikke brug for. VU metrene nåede knapt nok 0,1 watt, da vi spillede for højt!

 Lyden af hjemme-printede højttalere

 Det første vi hørte kom via PC og med signal fra You Tube (mere internet!). Der var indskudt en konverter, som ændrede USB ud til SPDIF ind i konverteren. Ikke llge et hifi-signal af den kaliber jeg havde forventet. MP3 kan da lyde OK og noget af det vi hørte var accepteabelt, men hele tiden med en eller anden distraherende mangel på klarhed. Men som med Tidal er det en nem adgang til en masse musik, som så senere kan skaffes på LP eller CD. LP plader har Frank ikke, men vi hørte så efterfølgende flere numre, også fra CD-plader jeg selv havde medbragt.

Højttalerne er placeret nærmest ideelt med masser af plads bag dem - ja faktisk hele stuen. De står så forholdsvis tæt på den enkelte lænestol, der er placeret lige i sweet-spot!  Som nævnt er enheden nærmest lavet til åben baffel eller måske et hornsystem. Men her sidder de meget utraditionelt i et basreflekssystem. Hele foden af højttalere er med til at give volumen og porten er aftemt til omkring de 35 hz. Man kan sige der er lidt "snyde bas", som vi kender det fra små højttalere som f.eks. Rogers LS3-5A.

Fre den føste strofe (som nævnt her fra YouTube) blev jeg imponeret af, hvordan lyden kommer fri af højttalerne. De her enheder kan i den grad fokusere og kaste et lydbillede ud bag højttaleren. Stemmer hænger præcist i midten, men dog med noget fylde og krop. Bunden er med, men efterhånden som vi får hørt mere musik, afsløres det, at bunden næsten er den samme på alle pladerne. Det er en behagelig bas. Egentligt ikke for meget og til tider (med Yello) ret så imponerende fra den lille højttaler. Men nej - det er ikke det de er beregnet til.

Vi går hurtigt over til CD og på mine medbrangte plader med akustisk musik, jazz og klassisk, kan jeg bedre abstrahere fra det ukendte anlæg og de meget anderledes højttalere. Lad det med det samme være sagt, at jeg aldrig har hørt en så alsidig og behagelig gengivelse over en fuldtone, som via denne. Leonard Cohens stemme hænger stor og volsom mellem højttalere. Typisk nærmikrofoni, men nej hvor er det imponerende. Bevares, der kan helt sikkert hentes mere ud af enheden i et optimalt kabinet eller med hjælp i bunden. Jeg sad specifikt og lyttede efter toppen. Hele mellemtoneormådet var på plads - ingen tvivl om det. Men toppen er noget speciel. Jeg kom uvikårligt itl at tænke på polypropylen bas/mellemtone som har denne let tilbageholdende men hele tiden kontrollerede og glatte måde at gengive på. Det var lidt af det samme her. Toppen var der, men den var meget "høflig" og de helt små detaljer, kanter og luften i gengivelsen var noget undertrykt. Om det så ligger i signalvejen, kabler eller selve højttaleren, skal jeg ikke kunne sige. Ultimativt savnede jeg den sidste åbenhed og klarhed opefter, men måske jeg bare er forvænt. Tænkte på om en optimal løsning ville være hjælp fra et bånd eller en anden god enhed fra 7-8 khz og opefter. Spørgsmålet er, om man så kan få det til at hænge sammen?

På den anden side så er det charmen ved en fuldtone højttaler. det her drejer sig om. Ingen tvivl om at Frank har lavet noget, der virker. Om hans eksperimenter er forbi, skal jeg ikke kunne sige. Måske field-coil løsningen kan giver noget ekstra, eller måske der skal andre plast typer til? Jeg tror Franks nysgerrihged er for stor til bare at sige stop. Men uanset hvad, så er det bare ærgerligt, at projektet er strandet og at flere hifi- og musikinteresserede ikke kan købe disse usædvanlige højttalerenheder.

Jeg siger stort tak til Frank, hans kone og de to søde hunde. Det var et lærerigt besøg med indblik i, hvordan man også kan bygge højttalere. Jeg får helt lyst til selv at gå igang... Nej, der rækker mine evner ikke, så hellere overlade det til andre.

Mere internet ...

For lige at komme tilbage til starten. Nu ligger dette skriv så på det famøse internet. Jeg sender lige en mail til Vitali og så er ringen lukket. Fra Danmark til Rumænien, retur til Danmark og nu igen den anden vej fra Danmark til Rumænien. Ja... hvad skulle vi gøre uden internet?