Pladespilleren.dk 

Det andet besøg hos Frank - fuldtone mk. II  - en meget anderledes højttaler.

Seneste opdatering 16. juli 2021

iGenbesøg hos Frank

Præcis et år efter at jeg havde lagt artiklen om Frank og hans fuldtoner på min hjemmeside, dukkede der en mail op. ”Vil du komme forbi og besøge mig igen?”. Frank oplyser, at der nu var modificerede enheder UDEN den forhandte whizzer cone. For dem der ikke ved, hvad jeg snakker om, så er det den ekstra tragt, der sidder uden på stort set alle fuldtoner. Den er forhadt, fordi mange af os kan høre, hvad den gør af unoder. Den er skabt til at give noget højere ouput i det øvre område. Det gør den også, men i langt de fleste tilfælde lyder det ikke godt.

Så igen hurtigt på bussen og af sted til Glostrup. Frank, hans kone og to store hunde tog imod mig. De sidst var megett begejstrede, men de var afgjort mere til godbidder end hifi. Denne varme sommerdag blev jeg budt på en velkomstdring i form af en kølig gin-tonic. Super måde at starte på! I stuen var der sket en del. Meget af det udstyr jeg så og hørte i 2020 var nu udskiftet. Konverteren var nu en R2R DAC Denafrips. Modellen hedder Pontus II og ligger i prislejet omkrig de 1.400 Euro. Denafrips er nok ikke så kendt, men de ligger i Singapore og laver også meget avancerede DACs. Jeg har været inde og se nærmere på deres produkter - meget imponerende. Især topmodellen Terminator II, som jeg er fristet af. Franks CD drev var en Advance Acoustics MCD404 koblet til Pontus DAC'en, men der kom ogå signaler fra en PC via USB kabel. Rør-forstærkeren var en modificeret Spark A88T. Modifikationerne er bla. montering af bedre kondensatorer i signalvejen og ændring i modkolingen, så signalet tages fra det output, hvor højtaleren er tilsluttet. Hermed reducere modkoblingsgraden mod 6dB. 

Frank havde lavet en lang favoritliste i Tidal. Hele 50 numre, hvor mange dog blev sprunget over. Det var med nogen spænding jeg blev placeret i lyttestolen lige midt mellem de to højttalere. Som sidst var de forholdsvis tæt på med masser af luft bag – faktisk hele stuen. Som nævnt er den printede membran ændret noget. Whizzer conen er væk og erstattet af en lille ”skal” med hul i midten. . Han er ikke helt sikker på hvordan det virker, men han har en teori. Fostex har tidligere brugt det i nogle af deres enheder, men her er der eksperimentret med udformning og hullets størrelse. Som det ses på billederne herunder. er hullet i Franks højttalere noget større. Teorien går på, at når membranen bevæger sig bagud, opstår der en let kompression som presser luften ud gennem hullet. Da polstykket ikke er dæmpet med filt eller andet reflekteres de højeste frekvenser og bliver nærmest som en kompessionsdriver presset ud gennem hullet. Målinger viser, at det giver frekvensgang op til over 20 kHz. 

Enkelte andre modifikatione er der også sket. Tekniske detaljer omkring limning af svingspolen og andre tiltag i det bevægelige system. Data er ændret en smule siden sidste besøg. Grundet den lidt lavere bevægelig masse er der nu en Qt på 0,7. men andre ændringer gør at Fs er rykket ned fra 80 Hz til 65 Hz. Følsomheden ligger nu på 94 dB. 

Som ved sidste besøg, sidder enhederne stadig i et basreflekssystem, hvor de noget naturstridigt rækker ned til omkring de 40-45 Hz. Bassystemet dæmper rente akustisk, så membranen ikke skal foretage sig de store udsving nedefter.

Vi lagde ud med små stykker musik fra Franks lange liste i Tidal. Han prioriterer afgjort stemmer og rum. Langt de fleste numre var med kvindelige sangere. Selv om det afgjort også høre til blandt mine favoritgenrer, var der flere jeg aldrig havde hørt om. Men al musikken var super spændende og ofte i fantastisk kvalitet. En glimrende demonstration af hvad højttalere og anlæg magter, men samtidig også en demo af hvad Tidal kan bruges til.

Nu er det jo et år siden jeg sidst hørte lyden hos Frank, men jeg mener absolut der er sket noget. Højttaleropsætningen samt ikke mindst den bedre DAC og rørforstærkerem betyder også noget. Først og fremmest bliver man imponeret over, hvordan lyden står svævende mellem og LANGT bag højttalerne. Måske lidt mindre i bredden, men det her er mildt sagt imponerende. Samtidig står stemmer og instrumenter præcist i lydbilledet, nærmest plastisk og i 3D- Måske en selvfølge med 3D printede højttalere?  ;o). Der er styr på forkanter, anslag samt andre dynamiske aspekter opefter kommer de med et ”snap” så man kun kan blive imponeret. Toppen er glat, velopløst og man glemmer helt at der ikke er noget egentlig diskant. Der savnes ikke noget nogen steder. Vi hørte et stykke jazzmusik med slagtøj og whiskers som lå let i baggrunden ude til venstre. Det var faktisk som om trommesættet stod midt i stuen, sådan ca. 3 meter bag højttalerne!

Men, hvad så med bassen. Ja umiddelbart var der masser af den - ikke den store forskel fra sidst. Yello lød nærmest naturstridt fra de 2 små 6,5” enheder. Der var dog helt klart tale om en lidt anderledes bas. Frank har afstemt reflekssystemet til 40 Hz, altså pænt under enhedens egenresonans. Det vil sige, at bassen primært kommer fra basporten. På næsten alle numre var der mere eller mindre den samme let opsvulmede "fede" og fyldige bund. Noget i kontrast til den øvre bas og især hele mellemtoneområdet, der står meget distinkt og hurtigt. Måske er jeg også meget farvet her, for det jeg selv lever med, er mest lav Qb lukkede bassystmer med en mere tilbageholdende og mindre dominerende bas. Vi prøvede kort at sætte en prop i basportene. Nok mere min smag, men så er der ikke meget output under ca. 60 Hz. En slankere lyd, men til flere typer musik, også en mere velafbalanceret gengivelse. Frank har prøvet at sætte en enketl sub ind over med deling ved 40 Hz. Det hang slet ikke sammen. Der skal nok deles højere, og principielt mener jeg også. man skal have 2 basser. Egentlige bas systemer og ikke bare subwoofere. En deling ved omkring de 100 Hz vil aflaste fuldtonerne meget og give dem langt bedre arbejdsbetingelser. Kunsten er så, at få det hele til at hænge sammen.

Jeg fik en del tekniksnak med Frank. For udenforstående nok en masse volapyk, men vi snakkede højttalerparametre. Jeg spurgte om hvorfor, der ikke er brugt neodym magneter? Hertil svarer Frank helt korrekt, at det er et kompromis at lave en højttalerenhed. Hvad ønsker man at opnå? For det første ville neodym kræve en ombygning af hele systemet, hvilket ville blive dyrt. Herefter ville du få en enhed med lavere Qt og nok også højere følsomhed. Med andre ord en typisk fuldtone, som vi kender det fra f.eks. Lowther og andre. ”Det er ikke det jeg ønsker”, fortæller Frank. ”Jeg ville have en enhed med rimelig følsomhed, men samtidig parametre så den nemt kan bruges full-range, uden brug af horn eller store kabinetter. 

Her billeder af Fostex til venstre og Franks højttaler til højre. Bemærk hullet i midten på begge, men ingen whizzercone på Franks højttaler.

Næste spørgsmål var så en field-coil løsning. Den blev overvejet, men hurtigt forkastet. ”En field coil bliver varm. Svingspolen bliver også varm, når man spiller. Al den varme skal væk, og et materiale,der er printet ved 210 grader C bliver blødt allerede ved 65 grader. En varmt magnetsystem er såldes ikke nogen god ide”.Jo, der er mange parametre at overvje, når man selv 3D-printer sine membraner.

Som ved mange andre ting indenfor hifi, er der kompromisser. Frank har valgt, hvordan hans enhed skal være og det holder han fast ved. Jeg fik hørt rigtig meget god musik denne eftermiddag. Spø'rgsmålet er så, om jeg får en chance for at låne et par af Franks fuldtoner og prøve dem hjemme. Her ville jeg kunne passe dem ind og dele aktiv omkring de 100 Hz ned til min bassystemer med 4 stk. 6,5" Purifi basser i hvert kabinet.

Men reelt er der stadig ikke tale om højttaler, man ka købe. Frank efterlyste igen en højttalerproducent, der vil overtage projektet. De store som f.eks. Scan Speak og Dynaudio trør jeg ikke på. De har deres egne ideer. Man skal måske til udlandet og finde nogen der satser på brug med mindre rør-forstærkere. Kan tænkes de skal sælges som DIY enheder, men jeg ved ikke lige hvem der kunne være interesseret? Jeg håber dog Frank finder en løsning, for det ville være en skam, hvis al den udvikling og de gode ideer bare forsvinder ud i den blå luft.

Endnu engang stort tak til Frank for en hyggelig eftermiddag. Masser af god musik og tekniksnak om højttalere.

.