Pladespilleren.dk
Et uforglemmeligt besøg hos Gryphon.
|
Fabeldyr,
fantasi og en formidabel oplevelse - kort sagt ... et besøg hos Gryphon En gryphon er et majestætisk bæst med næb, vinger og klør fra en kæmpe ørn, mens kroppen og bagbenene kommer fra en løve. Et sagnvæsen som på en gang er graciøst og brutalt med masser af kræfter. Således passer det rigtigt godt som navn og logo for et målrettet og yderst kompetent hifi mærke, der tør gå sine egne veje.
Fra vilde ideer til
revolutionerende realiteter. Flemming og Valdemar tog godt imod med lidt drikkevarer og gode sandwiches. Mens alle lyttede spændt, fortalte Flemming beredvilligt om historien bag Gryphon. Det hele startede for næsten 35 år siden med 2R marketing. Det første produkt var et højttaler stik, som hele branchen nu har kopieret. Efterfølgende kom der kabler og diverse tilbehør. Omkring starten af 80’erne startede det egentlige Gryphon så op.
Ping
pong – ideer og design. Gryphon er ikke et kæmpe firma. De har 6-7 faste og ca. det dobbelte hos deres faste samarbejdspartnere. Således produceres der hos specialister, som kan køre på et højere niveau og gøre det de er bedst til. Produktionen sker i et tæt samarbejde med underleverandører (forstærkere) fra første prototype, hvor Flemming kommer med gode ideer, frem for alt designet. Gennem hele proceduren til det færdige produkt følges udviklingen nøje. Det tager 26 uger at producere en forstærker fra ordre til den er færdig, derfor er der altid et bufferlager af alle 20-30 modeller i programmet. Normalt bestilles der 30-40 forstærker ad gangen. Det kræver plads såvel som økonomi at binde penge i så mange dyre produkter. Produktion (samling og færdiggørelse) samt salg og service sker in house. Således er der ikke nogen egentlig produktion i gængs forstand. Dette gælder dog ikke højttalerne, som vi senere fik at se. De laves internt med samling og montering af de interne effektforstærkere. Det avancerede delefilter og kabinetterne laves dog ude af huset. Der sælges ca. 6 sæt af topmodellen Poseidon om året, men endnu er der ikke solgt nogen her i Danmark. |
Til højre den meget farlige vagthund - ikke en Gryph, men lige så årvågen når det kommer til mad på bordet!
Flemming nævnte anmeldelser af produkterne. Han prioriterer ikke det danske marked højt. Primært er det Russiske og Japanske anmeldelser, som er nærmest umulige at få oversat til engelsk. Flemming fortæller med stor indsigt om den lydmæssige forskel på komponenter, hvilket også var en af Steen Duelunds ideer. Men gode komponenter gør det ikke alene. Mange kigger ned i kabinetterne og sige ”nej der sidder xx-kondensatorer, det må være godt”. Flemming sammenligner med mad ”Hvis nogen gav mig verdens bedste råvarer, så ville jeg stadig kun kunne præstere noget der var uspiseligt! Jeg kan nemlig ikke lave mad.” Det kan også siges på en anden måde. Hvis det var så nemt at lave high-end hifi, så var der nok mange flere som gjorde det. Flemming beskriver sig selv som en ”frisvømmer”. Han er ikke elektronisk uddannet og derfor ikke fastlåst af hvordan man skal gøre det. Han tænker ikke traditionelt og kan derfor komme med nogle mærkelige ideer. De uddannede teknikere skal så sørge for det høje tekniske niveau og lede ham i den rigtige retning. Feks fik han for mange år siden ideen om at mange små kondensatorer måtte være bedre end én stor. Dette blev så afprøvet i en forforstærker og det viste sig at holde stik, selv om det var mere almindelige ikke ”high-end” kondensatorer. I dag anvendes princippet stadig i flere Gryphon produkter. Ellers er hans filosofi at være åben og nysgerrig. Man skal ikke altid bare gøre som de andre. Højttalere er farlige! Det var noget af et spring da vi gik i gang med højttalerne. Man skal passe på i branchen, med selv lige pludselig at vise, at man kan noget nyt. På det tidspunkt have Flemming agenturet på Infinity og der var et fint samarbejde med andre på udstillinger. Når man så pludselig kommer med egne højttalere risikerer man nemt at skabe nogle ”fjender”, fortæller han. I dag er ca. 40 % af omsætningen højttalere. Den store Poseidon er endnu ikke solgt i lille Damark. Men ellers ryger der ca. 6 sæt om året, hvilket må siges at være særdeles flot for et sæt højttalere i denne størrelse og prisklasse.
Til venstre: Det sæt Poseidon der var ved at blive klargjort til en heldig tysk kunde.
Det hele startede jo med Steen Duelund og hans ideer. Han lavede en prototype som stadig står på lageret. Den var dækket til da en tysk distributør kom forbi. Men et hurtigt lyt overbeviste ham om, at det her var noget helt specielt. Denne højttaler var Steen ultimative højttaler – sponsoreret af Gryphon. Flemming ville høre hvad det var Duelund kunne. Alle enheder var som vanligt modficeret til ukendelighed med trårdophæng, specielle membraner og kabinettet i heftigt matrix med udvendig beklædning af tyk filt. Højttalerne virkede dog kun optimalt i kort tid, sådan ca. 14 dage, så skulle den justeres. Den eneste der kunne det var Steen. Bestemt ikke holdbart i et kommercielt produkt. Men der var dog et eller andet som man på en måde måtte få lokket ud af Steen. Metoden var at mandsopdækning af en tekniker; Lars Mathies – tidligere ansat hos Scan Speak. De to fik så lov til at køre et parløb så Lars kunne lære Steens filosofier og den specielle måde at tænke på. Det holdt hårdt, men til sidst lykkedes det at få det hele dokumenteret og på papir. I dag er Gryphons højttalere baseret på det bedste fra Steen og højttalerne bærer hans signatur. Lydmæssigt fortæller Flemming, at han og Steen var soulmates. ”Vi tænder begge på de samme ideer. Nøjagtighed og headroom er bare et par af nøgleordene”. Først mange år efter de første prototyper startede Gryphon op med den lille Cantata. En beskeden 2-vejs udgave efter Steens principper, komplet med Linkwich Greiner korrektion af bassystemets Qt. Vel at mærke med elektronik i den kendte Gryphon kvalitet, så det ikke gik ud over højttalerens øvrige kvaliteter. Filosofien bag denne og de efterfølgende højttalere er at starte med noget godt, så der ikke er så meget som skal korrigeres sidenhen. Enhederne tilpasse i meget høj grad til det arbejde de skal lave. Scan Speak byggede de første enheder efter specifikationer, men de ville ikke kendes ved dem. Ingen måtte vide hvor de kom fra. Det holdt dog kun til den første udstilling, hvor folk myldrede ind på Gryphons stand for at høre de små fantastiske højttalere. Her kom så pludselig også fok fra Scan Speak med kunder ”Hør hvad vores højttalerenheder kan!”. Flemming smiler skælmsk efter denne lille historie. Man kan tydeligt høre, at han godter sig, når "lille" Gryphon kan lære det store noget. Til sidst fortæller Flemming, at han her 25 år efter at Gryphon startede, stadig har ”flammen”. Der skal være følelser bag og ikke mindst interessen for musik. Produktionshallen. Inden vi gik ind i selve produktionshallen, blev der forsigtigt spurgt til om vi måtte tage billeder? Flemming havde overhovedet ingen forbehold. ”Der er alligevel ikke nogen andre end os, der kan lave det”. Han har nok ret, men vi fik da vist en flot mulitkanal bilforstærker med Gryhon logo og navn. Den har dog intet med Gryphon at gøre og var et typisk eksempel på fjernøstligt fantasi produkt, der gerne vil leve højt på et kendt navn. På gulvet lå et sæt næsten færdiggjorte sæt Poseidon som skulle af sted til en heldig tysk kunde. Hele det store filter samt den indbyggede effektdel til bas tårnene lå også fremme. Yderst solide og genenmførte sager. Der stod også et eksemplar af den store Colloseum effektforstærker. Man ser tydeligt at størrelsen ikke er for sjov, den er helt fyldt op og alt er pakket konsekvent med de to voldsomme strømforsyninger nederst. |
Et helt kapitel for sig selv er indpakning og de store kasser det hele transporteres i. Når så dyre produkter skal helt over på den anden side af jorden, skal de gerne overleve turen. På det nærliggende lager så vi de tidligere omtalte Duelund prototyper pakket godt væk. Men herudover var der masser af store kasser med alt fra de mindste produkter til de store højttalere og effektforstærkere. Frit fremme så vi også mange kabinetter, der ventede på montering af enheder og filtre. Den helt nye xxx, som bliver Gryphons mindste højttaler fik vi lige en specielt introduktion til.
Musik og oplevelser. Men det var i den anden ende af rummet det tunge grej var stillet op. Bogstaveligt talt. De store Poseidon er 199 cm høje, præcis lige som Flemming selv. Onde tunger påstod først, at det var fordi, han så kunne blive begraves i dem, når højttalerprojektet blev en fiasko. Indtil videre er der bestemt ikke grund til sådanne tanker og det skulle ikke undre mig, om mange af tvivlerne i dag har forladt branchen sammen med deres højttalere. Signalkilden var Mikado Signature – 32 bit version som kørte via Mirage forforstærkeren. Den formidable Colosseum effektforstærker trak området fra ca. 200 Hz og opefter. Alt var forbundet med Gryphons egne kabler fra ende til anden. En meget spændende kabelserie, som jeg ikke er stødt på før. Flemming lagde ud med at spille lidt udvalgte plader. Der var alle typer musik. Men specielt to gjorde indtryk. Alt lyset blev slukket og kun de blå lamper i udstyret glimtede i mørket. Pludselig stod en kvinde i mørket og sang. Privat opera performace lige der midt i rummet. En mandestemme kom til – så vidt jeg husker var musikken fra La Boheme. Det hele var så livagtigt og tredimensionelt at der løb kuldegysninger ned ad ryggen. Langsomt bygger musikken sig op og et kæmpe lydbilleder breder sig ud. Det hele ånder og uden at overdrive eller smide musikken i hovedet på lytteren får man alle detaljerne med. Proportionerne i musikken er på plads. Der er ikke noget med at overdrive og skabe kæmpe store munde eller en violin der er 3 meter lang. Meget få store højttaler formår på denne måde at bevare det hele – både det plastiske og størrelsen. En anden plade Flemming spillede var en optagelse af japanske Kodo trommer. Mildt sagt meget dynamisk og med forkanter, der gjorde en forskrækket, selv om man vidste de ville komme. Det her var en fornem demonstration af hvad dynamik og overskud er. |
Stor og lille lyd – som en kamæleon kan den skifte farve På et tidspunkt sad jeg og følte der manglede den allerlaveste bund. Men sagen er nok snarere den, at bunden kun er der, når den findes i musikmateriale. En orgeloptagelse fik mig straks overbevist. Flemming mente ellers at et større lytterum ville være mere optimalt – med andre ord skal man lige afsætte en 100 til 120 m2 hvis man ønsker det fulde udbytte af et sæt Gryphon Poseiedon. Efter at have lyttet til flere typer musik incl. nogle af mine egne plader, kunne jeg ikke lade være med at filosofere lidt. Med et anlæg af denne kaliber i stuen skulle der godt nok lyttes til meget musik. Det ville være nærmest umuligt at løsrive sig. I stedet for at tænke i de gængse hifi baner om modifikationer og tweaks, tænke jeg på alle de plader og den musik jeg gerne ville have hørt via dette super system. Meget typisk. Når man støder på et rigtigt godt anlæg, så tænker man langt mere på musikken og oplevelserne end al den elektronik og hardware der ”bare” skal virke som formidler. Eneste lille anke var den manglende analoge front end. Med de suveræne MC/RIAA forstærkere i Gryphon programmet er det lidt synd. Måske jeg får mulighed for at besøge Gryphon igen og hjælpe dem med at udnytte denne mulighed på et anlæg, som afgjort vil kunne afsløre LP’ernes fordele.
Fortsættes næste side - lyttindtryk og flere billeder
|