Pladespilleren.dk

Hifi & Surround udstillingen - september 2012

opdateret 25. september 2012

___________________________________________________________________________________________________________

Efter nogle års fravær var det igen tid til den årlige udstilling. Denne gang flyttet til Hotel Marriot smukt beliggende ved havnen.

Der har været en del kritik grundet udstillingens størrelse samt mangel på en masse af de "gamle" udstillere. Var da også selv lige i første omgang lidt skuffet, men fik så tid til at gå rundt flere gange. Fik snakket med en masse venner - også nogle jeg ikke havde set længe - samt udstillerne. Fik investeret 4 stk. vinyler samt 2 sæt billige kabler (til min spolebåndoptager). Alt i alt en hyggelig dag med mange god produkter. Herimellem også et par stykker som jeg havde set frem til. Nemlig Aurende S10 og Sound Smiths strain gauge pickup.

Her har vi så den sidstnævnte (Hos Exotic Audio). Den var monteret i en TriPlanar Mk VIIi som så sad på en Platine Verdier. Lidt genkendelsens glæde! Lyden via de alt for små PenAudio højttalere var dog ikke lige mig. Diskanten har en umiskendelig hvæsende og farvet top som helt sikkert maskerer de positive egenskaber der er med denne specielle pickup.

På trods af de urimelige arbejdsforhold for det ellers fremragende udstyr (EAR forstærkere og MIT kabler), så kunne man dog ane at det her var noget specielt. God med dynamik og en specielt sprød klang. Kim fra Exotic forstod også at spille livsglad musik af en slags man normalt ikke hører på udstillinger. 

Håber at jeg får chancen for at stifte nærmere bekendtskab med en pickup ud fra Sound Smith. Nok ikke denne top strain gauge, men ellers er udvalget jo også stort.

I rummet ved siden af var det AB Audio der have en stor opstilling med EAR forstærkere, Rockport Mira højttalere og Feickert Woodpecker pladespilleren med Jelco arm og Benz Ebony H. Jeg lyttede primært på det analog set-up, selv om der også blev spillet CD. Lyden har var afgjort indbegrebet af analog. Afslappet og med en umiddelbarhed, der fik skuldren ned på plads og smilet til at brede sig. Der blev spillet meget varieret musik og selv om der ind imellem var visse tekniske problemer klarede Allan og hans hjælpere skærene. De knoklede som små heste, men var hele tiden venlige og imødekommende.

Der lyttes hos AB Audio. Til højre den meget specielle strain gage pickup og nedenfor Benz Ebony H

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Blue Heaven viste et lille udvalg af analogt tilbehør. Plademåtter og andet til pladespilleren.

 

 

 

To stk. Well Tempered står og hviler sig. En tredie arbejdede for føden og spillede god musik da jeg var forib. Willy Nelson var på tallerkenden og musikken var med en god glød og nerve via Densen udstyr og Boston Acoustics højttalere.

 

 

 

 

 

 

En flot rød Rega P6 - elegang i alt sin enkelthed. Jeg er specielt glad for det nye tiltag med aluforstærkningen der går ud til armbasen. Det bryder lidt den glatte plade og får arm og værk til at hænge sammen. De få strofer jeg hørt var absolut som man forventer det fra Rega. Musikalsk og glat til en pris der er til at betale.

Bent fra Medlyd underholdt på sædvanlig engageret vis. Bemærk udsigten til vandet - lokalerne var i sig selv en oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et kig ind i det leje som ifølge Bent er unikt for Rega. Stor præcision og mindre lejeslør til menneskepenge. Rega har solgt 100.000 vis af dem!

 

 

 

Hos Dynamax var der ikke nogen pladespillere )o: Men til gengæld havde de JBL og Accuphase.

Jeg fik et kort lyt her og kun på JBL, men lokalet var næsten hele tiden tætpakket så det var svært. Lyden var dog umiskendelig JBL med en god fast og slagkraftig bund samt masser af detaljer. Der var noget dejlig direkte og engagerende over denne lyd. Noget man typisk får med horn, når det er lavet godt. Får mig næsten til at fortryde salget af mine TAD. Men ... man kan jo ikke ha' alt.

 

Hos Tape Connection havde de rullet det tunge skyts frem. Vitus forstærker og DAC. Den sidste en helt ny prototyp. Til højre den sorte Aurender S10. Hvis ikke du kender Aurender, kan jeg kun sige "vågn op"! Det her er genialt og absolut noget jeg skal kigge nærmere på. Godt nok er jeg meste til analog lyd, men når digitalt laves rigtigt som her, så er jeg absolut interesseret. Aurende S10 byder på intern 2TB disk + 64 GB SSD. Der er både digitale og analoge strømforsyninger og det benyttede lydkort (kun til digital ud) er fremstillet fra grunden af Aurender. Eneste lille anke (som Android mand) er at S10 kun kan betjenes via en Ipad. Til gengæld er betjeningen om muligt endnu mere genial og skal bare opleves.

På bagsiden ser man kabler fra Audio Qest. Forbindelsen til DAC'en er balanceret AES/EBU.

Der blev spillet via et sæt Dynaudio Concidens C1 II. Afgjort ikke nogen stor højttaler til lytterummet. Samtidig må jeg indrømme, at Dynaudio nok ikke er mit absolutte favorit mærke, når det kommer til højttalere. På trods af det blev der leveret en absolut levende og meget fast dynamisk gengivelse. Jeg lyttede til flere numre og der var et dejligt liv og indlevelse, som man normalt ikke oplever med digital lyd. Så afgjort en appetitvækker af rang.