Pladespilleren avatar

Pladespilleren.dk 

Purify Audio besøger Storkøbenhavns Hi-Fi Klub 

https://purifi-audio.com/
http://kbh-hifi.dk/wordpress/

Seneste opdatering 1. februar 2020


Når man nu ikke har andet at tage sig til såden en let fugtigt og mørk januar torsdag, hvorfor så ikke høre lidt om noget ny dansk hifi? Det gjorde sig så. Det hele started emed ent råd på FB hvor jeg udtrykte interesse for Purifys nye 6,5" bas. Søren som er formand for Storkøbenhavns HiFi-klub må have haft samme interesser, for han arragerede et klubmøde.

Med venlig hjælp fra min chauffør Michael Søby blev jeg fragtet til klublokalet i Rødovre. Der var godt fyldt op denne aften - interessen var stor. Tre af bagmændende fra Purify Audio var troppet op med højttalere, elektronik og masser af god information. Søren Poulsen, Morten Halvorsen og Kim Madsen. Alle var meget vidende og til tider var rigtigt meget nørde-snak. Lige noget for mig! På den anden side, så er det nogle yderst kompetente herrer. Se blot de korte beskrivelser af deres meritter på Purifys hjemmeside. 

Purify 65Purify KimPurify Audio har højttalerenheder og PWM forstærkermoduler på programmet. Senere er det hensigten at der kommer mere til. Hvad gutterne har gjort er umiddelbart meget simpelt, men i praksis nok noget svært. De har genopfundet højttaleren! Reelt er alle bolde smidt op i luften og man har med brug af computerprogrammer gået alle parametre igenne for at fjerne de forvrængingsprodukter der er i alle højttalerenheder - selv de dyre af dem. 

Resultatet er deres første højttalerenhed kaldet PFF6.5W04. Allerede ved første blik kan man se, at den er anderledes. Kigger man data igennem, kan bliver man imponeret og når man så hører og oplever den som denne aften, så ved man den er anderledes. Purify har optimeret og ændret i hele højttalerkonstruktionen for at minimere forvrængingsprodukter. Jeg vil ikke bekskrive det hele her, men det første man ser er det aparte kantophæng. Det ligner en gang mudder eller noget der gået galt. Men der er mening med galskaben. Et kantophæng spiller med og det skal ske uden forvrænging. Samtidig skal det udvise nogle ensartede egenskaber uanset om membranen er  i inder- eller yderposition. Når der her er tale om lineære membranudsving på hele 20 mm (+/- 10 mm), så er det nødvenigt. Noget helt andet er den forvrænging der opstår, når tryk eller undertryk i kabinettet deformerer kantophænger. Det er man også ude over her. 
Ellers er der mange andre tiltag. Et fænomen som jernforvræning eller mere populært udtrykt jerns magnetiske "hukommelse" er også med til at forvrænge signalet. Her har man udgået det ved blandt andet at sætte en magnet i centrum af svingspolen i stedet for et normalt polstykke. Membranen er også speciel. Det er grundlæggende pap, men med en masse "ting" i, som de ikke ønskede at oplyse. Det var dog tydeligt, at der sad en ekstra ring på indersiden lige bag kantophænget. Yderligre et tiltage til at afstive membranen. 
Svingspolen ligger blottet i det meget åbne design og kigger man godt efter kan man se "huller" i viklingen. Det er også med vilje for at skabe ændrede betingelser afhænging af spolens placering i gavet ved store udsving. Alt sammen meget teknisk. Man fik afgjort et indtryk af, at de havde været det hele igennem.

Purify 65 bagsideResultatet af alle disse tiltag er en enhed med ultra lave forvrængning, selv ed 20 mm udsving og høj effekt. Man kan næsten sige det en STOR enhed i lille format. Den rækker også forbavsende langt op i frekvensområdet og stiller således mindre krav til den benyttede diskant. Se måling herunder - bemærk at den generende 3. harmoniske forvrænging er 65-70 dB nede i det kritiske mellemtoneområde, hvor øret er mest følsomt.

Purify SPL



De små 2-vejs systemer vi hørte, var basrefleks med Purify PFF6.5W04 samt en Mundorf AMT. Det forholdsvis simple 2. ordens filter kan ses på billedet - det ligger oven på højttaleren. Der deles forholdsvis højt ved 3.200 Hz. Hermed indgår enhedens naturlige afrulning også i filterfunktionen. Således får de alle gode egenskaber fra bassen med op gennem frekvensområdet. Det første jeg bemærkede, da jeg trådte ind i klubbens lytterum var bassen. Masser af bas, men også en noget dominerende bas fra så lille en højttaler.  Nu er rummet dog meget hårdt med beton på alle flader. Der er dæmpet med tæpper på væggene, men det hjælper ikke meget på rumresonansen ved 29 Hz. Faktisk kun 2 Hz lavere end den frekvens højttalernes basrefelkssystem var tunet til. Det var dog ret imponerende hvor meget bund der kom ud af de små kabinetter. Personligt er jeg til åbne bafler, så den karakter der er i et portet system er ikke lige mig. Det gælder for det meste også andre systemer. 

Til gengæld var jeg meget imponeret over mellemtonen og det glatte umiddelbare hele vejen op. Ingen skarphed eller noget der lød presset. Selv ved meget høje lydtryk opførte højttalerne sig eksemplarisk. AMT enheden i toppen kunne nok være justeret til lidt mere output, men her må man igen sige, at klubbens lokale og de mange fremmødte var med til at dæmpe de øvre frekvenser. 

Purify PWMPurify 1ET400A - PWM forstærker

Højttalerne blev trukket af Purifys PWM moduler 1ET400A. Med dem kan man selv bygge en yderst kompetent forstærker. Ser man data, er de også her meget imponerende. 425 Watt pr modul i 4 ohm - max 25 Ampere. THD + N er mindre end 0,00017% (-116 dB under 100 Watt, 4 ohm, 20-20 kHz). Alt sammen vildt imponerende, men lige her siger min erfaring mig noget andet. Jeg har hørt masser af forstærkere som havde imponerende data og nærmest var perfekte. I praksis viste det sig så, at små klasse A trin eller rørforstrærkere med flere % forvrænging lød langt bedre. Jeg siger ikke at Purifys forstærker lyder dårligt - det har jeg ikke grundlag for efter dette korte lyt, men jeg tager altid imponerende data med et gran salt.. 

Højttalerne er et 4 ohms system så der var rigeligt med power. Musikken kom fra en medbragt lab-top som fødte en egenkonstrueret DAC der arbejdede 1-bit internt med sample rate konverter og reclocking på indgangen. I betragtning af at disse fok alle er eksperter i digial teknik, så kan det ikke forbavse, at det lødt godt. Jeg har før haft lidt indvendinger til lyden fra PWM forstærker, men umiddelbart var der bestemt ikke noget at klage på her. Lars Risbo forsikriede også at den bestemt var ude over alle børnesygdommene. Super lav udgangsimpedans over hele frekvensområdet og absolut stabil i en kapacitiv belastning på op til 15 uF!

Purify Lars Risbo

DIY og Purify

Efter denne oplevelse kan jeg ikke lade være med at regne lidt på det. Jeg så gerne Purify bassen i en 8 ohms version, men den skulle være på vej. På længere sigt kommer der også en 8" verison. Purify 6,5" bassen egner sig ikke til åben baffel. Jeg har prøvet at simulere lidt i min PC og med 8 stk. pr kanal flytter de lige så meget luft som 1 af mine Audio Elegance Dipole15. En meget uretfærdig sammenligning, for her her skal det også  medregnes, at mine AE basser har et lineært udsving på hele 24 mm! Men her skal det så også nævnes at Purify rækker væsentligt længere op end de ca. 200 Hz mine dipoler dækker p.t. Noget helt andet er, at hvis vi taler lukket eller basrefleks, så gælder der nogle helt andre parametre.

Jeg har så regnet på et lukket kabinet på ca. 80 liter med 4 stk. Purify og en diskant i midten. Følsomheden hæves med ca. 6 dB og afstemningen er et Qbox på ca. 0,5 hvor vi er omkring 12 dB nede ved 30 Hz. Med roomgain og lidt eq kan enhederne faktisk levere fuldt output og et rimeligt niveau ned i den dybe bas. En basrefleksafstemnig ville få lidt mere output ved 30 Hz, men så dropper den stejlt derunder. Ret imponerende og lidt fristende. Jeg kunne få nogle højttalere der fylder langt mindre. Men det ville ikke være dipoler!  Reelt var det som nævnt mere mellemtonen og hele det egentlige diskantområde der imponerede, så måske som mellemtoner i mit system? Måske jeg bare skulle prøve et par stykker til at begynde med og se hvad det fører med sig?

Purfy hoejttlaler med filter

Det skal bliver spændende at følge med i udviklingen af produkterne hos Purify Audio. De har så afgjort teknikken på plads, så nu er det bare at se, hvornår alle de store højttalerproducenter får øje på dem. Vent og se - snart vil deres enheder sidde i nogle af verdens bedste højttalere!

Stor tak til Storkøbenhavns HiFi-klub for et fint arrangement og til Purify Audio fordi de stillede op.

 



 TILBAGE TIL FORSIDEN