Tommy paa Bornholm

Pladespilleren.dk

Besøg hos Tommy på Bornholm - pladespiller, rør og horn!

Seneste opdatering 11. juni 2024

Et alt for kort besøg hos Tommy

Når nu sommerferieturen går til Bornholm er det jo meget passened at få¨et hifi-besøg flettet ind. En god ven havde informeret mig om Tommy og efter en kort snak i telefonen, var aftalen på pladse. Desværre blev besøget meget kort. Kun lige under to timer, som går meget hurtigt, når der er meget at snakke om og der også skal høres musik. Men Tommy lovede, at jeg var velkommen en anden gang.

Tommy total

Jeg er ikke velbevandret i den Bornholmske geografi, så heldigvis blev jeg hentet på Store torv i Rønne. Hjemme hos Tommy var der med det samme dømt masser af rør, samt god kaffe og kage. Det var ikke nogen hemmelighed, at der var Hørning produkter over det hele. Nogle er til B&O, andre til Sony, her var der Hørning på stort set alle poster. Med andre ord kunne jeg konstatere, at Tommy og Tommy har et fint samarbejde. Flere af komponenterne var prototyper eller med modfikationer. Med en baggrund som radartekniker i forsvaret er Tommy helt hjemme med både høje spændinger og højfrekvens. Han ved så absolut også en masse om rør-teknik omend der på flere områder er nogle meget specielle meninger. Derfor ikke den store overraskesle,at heg havde lidt svært ved at følge med, når der blev fortalt om diverse esoteriske kredslløbsløninger.


Den solid Hørning Sati pladespiller med 50 kg pladetallerken. 14" Kuzma 4-point arm og Audio Note Io pickup.	Her et kig fra motorsiden. Pladetallekenen drives at to solide 0-ringe - den flade rem holdt ikke!

Hvis vi starter ved den primære kilde, så er de så absolut ikke til at overse. Den store Hørning Sati pladespiller med 50 kg pladetallerken er her monteret med en kuzma 4-point i 14" versionen. Pickuppen er samme model som Tommy har holdt sig til et stykke tid. En Audio Note (Kondo) IO. Ikke toppen, men en absolut fremragende pickup. Tommy fortalte, at han havde ændret drivsystemet noget. Den normalt flade rem er ersattet af to solide O-ringe. De kan overføre trækkraften til den store tallerken uden at give efter og uden at de knækker. Der er således monteret en ny pully på selve motoren. Se også mine kommentarer og spørgsmål til denne imponerende pladespiller nederst på siden.


Med Art Blakey and The Jazz Messengers / Moanind som baggrundsmusik panoreres der fra pladespilleren over mod højttalere og forstærkere.	Et kig på den lille 5" Lowther samt den koniske diskant.

Tommy Nuvistor Normalt går signalet fra armen ned til en Hørning 1:16 SUT med nanocrystallin kerne. Denn dag var der dog en ikke ældre japansk step i kæden. Tommy husker ikke lige navnet. Fra trafoen går signalet så til noget der oprindeligt er en Hørning Sati LCR riaa bestykket med 6sn7 rør. Den har Tommy dog pillet ved og den bruger i dag nuvistorer. De har højere gain og større båndbredde. Kan drille lidt med mikrofoni, men lydmæssigt synes Tommy de lyder bedre. RIAA forstærkeren er så bygget op med russiske 6s53n i indgangen og herefter amerikanske 8203. Srømforsyning er med rørensretning og modificeret med shuntregulering vha glim rør og regulerings modstand. Alle nuvistorerne er med batteri bias.

Selv volumekontrollen består af en Hørning auto trafo igen med krystallin kerne. Der benyttes en Shallco multiposition omskifter. Denne kontrolforstærker er en prototyp med meget kørt signalvej. Her findes også en indgangvælger, så der kan skifte til en rør DAC og streaming fra en PC.Tommy indrømmer, at streaming er et nyt område, som ham må gøre mere ved. Den benyttede DAC er en Hørning Sati oprindeligt med 6SN7 men nu med 8203 nuvistorer og glim shunt i strømforsyningen.

Endelig kommer vi så til den "lille" effektforstærker. Som Tommy siger, så bryder han sig ikke om de typiske effektrør som 211 eller 845. 6C33 er heller ikke lige sagen. Han mener, at jagten på effekt går ud over detaljerne. Små effektrør som 2A3, 300B eller R120 er langt mere detaljerede. Det kræver så også følsomme højttalere og her er der ingen problemer med de store Hørning Agalme Elipse højttalere, med meget høj følsomhed. Men her i Tommys rør-verden bliver en "lille" forstærker på ca. 2 x 20 watt til en meget STOR forstærker. Den fylder faktisk hele gulvet mellem højttalerne og indeholder 6 separate kabinetter sam en del eksterne trafoer.

Jeg vil helst ikke rode mig ud i en teknisk forklaring omkring de to mono forstærkere, så her overlader jeg ordet til Tommy:

"Forstærkeren er en af mig nyudviklet prototype med patenteret gløde løsning. I dennuværende konfiguration er den udsat for diverse ændringer
input er en 1:2 hørning auto trafo ,Driver røret et Emission labs EML 20 koblet til en hørning interstage trafo.

Der anvendes EML 1605 udgangsrør Ofte kan rør med denne effekt og højre spænding være lidt grovkornede i deres gengivelse. Dette syntes jeg ikke er tilfældet med dette rør, måske fordi det er baseret på PX25. Store typiske effektrør som 845 og 211 er ikke dårlige , alt afhænger af hvordan det er realiseret .

Srømforsyningen er et kapitel for sig sevl. Der leveres 700 volt Anodespænding. Denne er shuntreguleret med med 6c33, som er et udmærket regulerings rør da det er lavimpedant. Regulerings modstanden før shunten er en choke på 16 Henry. Der ingår også et EL509 som looprø i shunten. Derudover balanceret 8 henry choke og lille film coke som indgangs filter

Rør Ensretning med 4 stk EY 500. Ingen ellekrotolytter i forstærkerenm kun MKP. Gløder er AC 13Hz med trafoudgang (patenteret)."

Den meget kompetente strømforsyning har fået to egne kabinetter. Det ses tdyeligt, at der er brungt mange kræfter på at få det hele optimeret. Akke trafoer er Hørning med krystallin kerne. Et helt specielt kapitel er forsyningen til gldd. Her har Tommy eksperimenteret ret meget. DC giver mindre støj, men AC lyder bedre. Der har været eksperimenteret med HF glød, men i sidste ende er Tommy endt på en AC glød med en frekvens på ca 13 Hz. Det er nu ikke nemt, når man vil have det optimale. I midten på gulver ses det arrangement der skal til. En stor professionel tonegenerator går via kraftige PWM forstærkere til specielle trafoer (igen med krystallin kerne). De ses på gulvet mellem forstærkerne. Her transformeres spænidingen ned, så forstærkerne kan drive den lave modstand med nok strøm. Afjgort den mest avancerede glødforsyning jeg har set! Muligvis ligger der en begrænsning i PWM forstærkerne, så udskiftning til en kraftig klasse AB er overvejet.

Dynamik og direkte lyd fra horn og trioder

Som nævnt er det et sæt af Hørnings top højttalere Agalme Ellipse der står i Tommys rum. Man kan umiddelbart undre sig over placeringe med det stemmer meget godt overens med anbefalingen. Ca. 40 cm. fra bagvæggen og tæt på sidevæggen.

Der er tale om et to-vejs system med kun én enkelt kondensator, der anvendes foran den lille cone tweeter med neodym magnet. Der deles ved ca. 12 kHz. Herunder er der en 5,5",,Lowther PM65H med 2,4 Tesla magnetfelt. På bagsiden er der fire 8” basser (uden filter) med neodym magneter. Total følsomhed 99 dB og frekvensgang fra 30 til 22.000 Hz. Impedans 6,2 ohm. Jo så absolut et højttalersystem beregnet til "små" rørforstærkere. At der er tale om et stort højttalersystem fremgår tydelig af dimensionerne. 73 cm dyb, 2000 cm høj og 40 cm bred. Vægt 110 kg.

So nævnt var der tidspres, så vi fik kun hørt lidt jazz. Gode vinylindspilning kom på den store pladespiller. Streaming nåede vi slet ikke til. Der blev lagt ud med Art Blakey and The Jazz Messengers / Moanin' fra 1958 (ligger også på Qobuz i 192 kHz/24 bit version). På trods af lidt indledende brumproblemer blev støjen dæmpet til et acceptabelt niveau. De vil sige, ikke noget man hører, når musikken spiller. Tommy kan lide at spille højt. Der skal være en live fornemmelse og tryk på blæserne, som her i denne fremragende optagelse. Der er liv, nerve og masser af energi i gengivelsen. Måke ikke så meget tinesse og finkornet dybde, men nok så vigtigt masser af spilleglæde og man vipper helt automatisk med foden. Bagefter fik vi så også lyttet til Amal Jamahl. Mere afdæmpet og melodisk piano. Her fik man også den dybe bas med fra de mange enheder, der sidder bag på højttalerne. Med hele 4 stk. 8" basser kan der flyttes luft. Specielt når de sidder så tæt på bagvæg og hjørnet. I dette tilfælde er det faktisk hvad der anbefales for den optimale lyd, så ikke noget galt med hjørneplaceringen.

Hørning Agalme er store højttalere. To meter høje og med 4 stk. basser på bagsiden. Her ser vi så Tommy foran den høje højttaler med en del af elektronikken p gulvet.

OBS" De store trafoer på gulvet er drivertrafoer til AC gløden!

Det var absolut et spændende besøg hos Tommy. Men det meste af tiden gik med avanceret rør-snak. Vi fik kun hørt nogle få jazz plader. Ville gerne have hørt noget vokal, men jeg blev forsikret om, at det kunne også spille. Tommy er til både jazz og opera. Kunne have været spændende at hrej lidt Puccini på de de store højttalere, men måske? Hvis jeg igen vender tilbage til solskinsøen i det sydlige Danmark.

Stor tak til Tommy for at jeg måtte trænge mig på midt i sommerferien. Glæder mig til at høre mere om de mange planer om blandt andet field coil melletmtoner og yderligere forbedringer omkring streaming. Her til sidst må jeg så indrømme, at det der imponerede mig mest var den store Sati pladespiller. Den var ikke alene flot, men udstrålede noget magt og autoritet, som man kun kan blive betaget af! Den sidste bemærknig da vi gik ud af døren, kan jeg kun være enig i.... "Musik og hifi er godt, men koster mange penge!".

Nogle tanker ....

Her til sidst vil jeg lige gøre mig nogle tanker om den imponerende Sati pladespiller. Reelt burde jeg nok tage en snak med Hørning selv, eller skrive til ham . Men i første omgang lige det følgende.

Delvis redigeret tekst fra Hørnings hjemmeside:

SATI TRANSFERRENS ULTIMATE

Der fokuseres på absolut præcis hastighed og absolut mekanisk jording.

Her er jeg overvejende enig med Hørning, der fokuserer på hvordan selv seriøse producenter af pladespillere har luftleje, magnelejer og lejer med ”blød” teflon og teflonkugler. Et centerleje skal skabe en mekanisk ground, der som en slags jording sørger for stabilitet og en bortledning af vibrationer og meget små signaler som snedes ned gennem pladetallerkenen. Med andre orde mener Hørning at flre productner har fokuseret på unødige mekaniske parametre i stedet for at se på, hvad der giver den bedste lyd.

Tommy pladespiller Flere producenter slår på lav lejefriktion og lav lejestøj. I praksis har det ikke nogen betydning og kan i visse tilfælde føre til dårligre lyd.

I starten var et leje basalt set en aksel der vi en runding eller en kugle hvilede på en glat overflade i bunden af lejet. Senere kom der så variation til, som luftlejer og magnetiske lejer, begge for primæt at nedsætte den friktion, som faktisk er ønskelig. Med disse konstruktion er man meget langt for målet med et veldefinet punkt for den mekaniske jording.

I forhold til andre producenter går Sati I den helt anden retning. Her er der gjort alt for at den store pladetallerken med absolut reference til mekanisk jord. Dette kan kun opnås med en solid aksel der via en kugle hviler mod en overflade af diamant. Hermed får man det optimale leje, der kan kontrollere og jord de 50 kg titanium pladetallerken, med en inerti på 5625kg pr . cm2.

Ifølge Hørning opnår man med denne massive grounding en pladespille der går dybere og er mere magfuld i bunden. Samtidig hører man udklingninger mere naturaligt. Han mener at alle de eksotiske lejer lyder tynedre og får musikken til at være letvægtig og lysere.

Sati started med forskellige pladetallerkener. Man gik fra 10 kg til 25 gk o sluttede så med 50 k. Forbedringen fr a10 til 25 kg var let at høre. Det optimale blev opnåret med 50 kg. En tallekren på 75 kg blev også privet, men den gav ikke nogen forbedring.

Næste spørgsmål var, hvilken motor skal bruges? Der blev startet ud med den filosofi der siger at motorenikke skal være kraftig. Nog man f.eks. fandt de gamle Melco pladespillere fra Japa. Det ses også i pladespillerne fra Nottingham Analogue. Hermed kan motoren kun lige dreje pladetalleken rund, enertien klarer resten. Men denne type svage motorer vil altid give noget uønsket drift fra den korrekte hasighed. Af egen erfaring kan jeg sige at den svage motor ”sakker efter”. Når den finder ud af, at pladen kører for langsomt hæver den hastigheden. Men den skyder over, for den tunge pladetalleken løber pludselig for hurtigt. En svag motor kan ikke bremse hurtigt nok ned. Endnu værre blive det, hvis der er alt for lav fritkion i lejet.

Resultatet blev en 500 mNm kraftig motor. Den kan få den er i stannd til at drive de 50 kg med lav hastighed. Der kan så anvnedes en forholdsvis stor pully, som via en større overflade har bede fat i remmen. De ofte mindre motorer kører hurtigere og deres pully er tilsvarende mind, med mindre friktion mod remmen.

Mine egne bemærkninger.

Jeg ville meget gerne diskutere nogle af disse ideer med Hørning. Er stort set enig. Kan så blot bemærke, at min ege Platine Verdier har magnetleje, men den er justeret så, kun ca. 16 kg båret af mangneten. Der er således ca. 6 kg tryk på metalkuglen i lejet. Dette sikrer efter min mening en effektiv grounding til den tunge plint.

En ting jeg savner er en snak om pladens anlæg mod pladetallekenen. Den er hård og her er jeg ening. Bryder mig ikke så meget om kork, gummi, filt og læder. Kobber, alu eller som jeg bruger det grafit er mere transient og ”hurtigt”. Det undrer mig dog at der ikke er reces i centrum af pladetallerkenen og helle ikke en sænkning ved gribekanten langt pladen. Således vil pladen svæve med hele signaldel et lille stykke over pladetallerkenen. Hvordan hænger det sammen med en effektiv grounding?

Noget helt andet er den/de anvendte arme. Hvordan er de grounded. Arme med tråde eller luft har også svært ved at overfør energi til basen og dermed til plinten.

TILBAGE TIL FORSIDEN