Der findes  mange fordomme inden for god lyd. Jeg kan nok ikke helt sige mig selv fri, for nogle stykker. Blandt andet, at horn systemer lyder påtrængende, farvede og ikke kan lave et ordentligt perspektiv. Eller også hører man. at højeffektive højttalersystemer ikke kan være hifi. Begge disse fordomme blev noget så eftertrykkeligt manet i jorden ved mit besøg hos Michael Zingenberg. Der ventede en oplevelser ud over det sædvanligte!

Pickupper og invitation

Det hele startede faktisk med en salgsannonce på nettet - selvbyg dele til en LCR RIAA. Det medførte en mail korrespondance om pickupper og disses kvaliteter eller mangel på samme. Herefter blev jeg så inviteret en tur hjem til Michael. Jeg pakkede 10 gode pickupper og en pæn stak plader i tasken. Det skulle blive en super analog eftermiddag i Jyllinge.

Michael har været med i mange år. Jeg stødte på ham for mange år siden (80’erne?) hos Audio Art, hvor han præsenterede sine Zikra Audio single endede rør forstærkere. Dem laver han stadig, men der er sket en del siden da. Michaels hornhøjttalere har han selv bygget. Bedømt efter resultatet er det bestemt ikke første gang, han har prøvet det. Michael bekræfter da også, at der har været alle de ”gode” og meget dyre ting ind over gennem tiden. Over JBL, TAD til de vilde GOTO drivere. Gennem alle årende også en del Lowther, som så stadig anvendes. Det øvrige udstyr er yderst kompetent – ja faktisk blandt noget af det bedste i verden.

Men som nævnt var aftenens emne pickupper. Michael har selv nogle af de bedste af slagsen. Enkelte af dem så godt som ukendte. På hans Melco pladespiller med en ret speciel Pioneer arm, sad ”pickuppen” – en Audio Note Io Ltd. Den kører med extern strømforsyning til elektromagneten, der sidder i huset. Strømforsyningen har Michael selvfølgelig selv lavet, den medfølgende var ikke god nok. Med et output på 0,04 mV er den benyttede Audio Note trafo en absolut nødvendighed.

Melco? kan næsten gætte mig til nogen spørger. Japanske Melco var i 70'erne blandt de første med tunge masse løbværk. Noget der senere blev fulgt op af Micro, Platine Verdier m.fl. Tallerkenen er lavet i "gun-metal" og den trekantede base ligeledes i stål. Motoren har indbygget svinghjul og trækker via en tynd tråd. Det hele vejer vel omrkring de 50 kg, heraf pladetallerkenen 19 kg. Pioneer armen kan jeg ikke sige meget om, har aldrig hverken set eller hørt om den tidligere. Det var en prestige arm, der kom samtidig med de gode arme fra Micro og andre japanske firmaer. Primært dog beregnet til det japanske marked.

På den næsten helt nyindkøbte Denon DP-100 pladespiller var der monteret en Fidelity Research FR66 fx 12” arm. Jeg har selv 9” versionen af denne klassiske FR arm, men den her har jeg aldrig set før. Det samme kan siges om pladespilleren, hvor værket oprindeligt er bygget til Denons skæremaskiner. Det finder man ud af, hvis man forsøer at bremse pladetallerkenen med fingrene (hele hånden). Den trækker så meget, at der skal lægges vægt i for bare at få den til at ændre få % i hastigheden.

Den monterede Final pickup kendte jeg heller ikke. Den er tilbage fra 80’erne og lige som Ortofons SPU monteret i fast hus med SME-fatning. Meget usædvanlig er nålefane og nål ud i eet stykke diamant!

To absolut fantastiske pladespillere, som der nok ikke findes andre af her i lille Danmark.

 
Michaels egne pickupper (nogle af dem ses her til venstre), var ud over AN og Final,  en Shinon Red, en ældre Mark Levinson og et par Benz.

Selv havde jeg medbragt 10 stk. monteret i hus. (Overhang blev justeret med en skydelære, så de alle var nogenlunde ens).  Vi fik dog ”kun” lyttet på følgende:

Denon DL 1000 vdH mod.
Ortofon MC 7500
Ortofon MC 5000 med ClearAudio mod.
Sumiko Palo Santos Presentation
Mayijima Kanzui
Transfiguration Orpheus
Dynavector XRT XV-1s
Koetsu Urushi Wajima

 
Først lige referencen – og hvilken reference!

Inden vi gik i gang, skulle jeg lige danne mig et indtryk af, hvad Michaels anlæg kunne. Rummet er ca. 35 m2 placeret på 1. sal i hans store hus. Højttalerne består af en 8” Lowther med et stort polsk fremstillet horn (1 meter munding). Meget usædvanlig går hornet helt ned til midt på enheden, så kun ca. 5” ses i åbningen. Denne enhed kører full range via Zikra PX4 single ended forstærker på ca. 5 Watt pr. kanal. Forforstærkeren er også Zikra Audio med egenudviklet LCR RIAA. Ingen fjernbetjening, alt er manuelt incl. den store attenuator med 48 positioner.

I bunden suppleres med et par Altec 416, 15" i basrefleks kabinetter. De trækkes af store MSB monotrin, som noget usædvanligt fodres med højttalersignalet der går til Lowther enhederne, dog med dæmpning og et 6 dB lavpasfilter indskudt. I toppen suppleres fra ca. 12 kHz med et sæt Fostex diskanthorn. Den samledes system følsomhed ligger omkring de 110 dB, så de 2 x 5 Watt er rigeligt, især når der bliver hjulpet af de to meget krafitige monotrin i bunden.

Et par dage inden jeg kom forbi, var der tilføjet en ca. 500 liter sub woofer med en Auratone 18” enhed. Målinger viste, at den gik ret ned til 15 Hz i rummet. Når den var indkoblet skete det fra ca. 35 Hz og med egen forstærker. På langt de fleste plader var den ikke nødvendig.

 

Stilhed og så musik!

Det første jeg bemærkede var støjfriheden. Rør, MC pickupper og 110 dB følsomhed SKAL give sus, brum og masser af støj. Nej – ikke her. Gjorde man sig umage, var der et ganske let brum, men kun når musikken ikke spillede. Imponerende! Der er helt afgjort styr på stelveje og strømforsyninger her.

Til gengæld var der i den grad hul igennem, når først musikken spillede. Jag har aldrig oplevet et hornsystem, der spiller på den her måde. Dynamik og start/stop bliver man imponeret af hver gang, men her var der den sjældent oplevede egenskab, at højttalerne forsvandt og man lyttede igennem ind til musikken bag. Det hele hang fantastisk sammen og spillede med en naturlighed og et overskud, så jeg måtte ændre min opfattelse af hornsystemer radikalt. Det her er godt – MEGET godt!

Således måtte jeg konkludere, at de basale kvaliteter for en sammenligning af pickupper absolut var til stede. Vi lyttede først lidt via Melco/Pioneer/AN Io Ltd og senere til DP-100/FR/Final. Der var helt klart et ekstra niveua og en klarhed, selvfølgelighed samt ikke mindst dynamik og liv i AN kombinationen. Final pickuppen gjorde det absolut fornemt med et dejlig liv og overblik, med en sprød og meget "hurtig" top med masser af mikrodeltaljer. Den havde dog ikke helt de samme dynamiske kvaliteter som AN.

Flere pickupper .....

Vi lagde ud med en ældre topmodel fra Ortofon - MC 7500 med titanium hus. På trods af alderen gjorde den det godt. Meget glat gengivelse med god sammenhæng. Ikke så meget dynamik nedefter, men en glat og overvejende neutral gengivelse, der formår at starte og stopp. Lyden var uden glare eller overanlytisk top. Stadig en fremragende pickup.

 
Den meget anderledes Miyajima Kanzui lød lige så anderledes som den ser ud. Et meget bredt men lidt anderledes lydbillede. Perspektivet snævrede ind i midten hvor der var god dybde, men alligevel i forhold til de andre pickupper, et lidt andet rum der blev formidlet. I bunden var der fokus på den øvre bas, som var let fremhævet og med god vægt bag. I de hele taget en god ekspansiv gengivelse med fylde og magt. Den lave bund var pænt nuanceret men noget undertrykt. Toppen blev gengivet glat men uden de store detaljer. På flere områder en rigtig god pickup, men med nogle særheder. Nogle falder for den, vi gjorde ikke.  OBS!  Denne pickup bør lige som Benz  belastes med 500 til 1000 ohm. Resultatet var således ikke optimalt med den benyttede AN trafo.

Herefter fik vi en ældre Mark Levinson pickup på. Igen glat og pæn, men den var tydeligt blevet lidt træt. Manglede attack og dynamik. Bunden var noget tilbageholdende og uden de helt store detaljer.

Denon DL 1000 VdH. Reelt var armen nok for tung til denne, men vi prøvede. Et meget slankt og glat lydbillede, der forkuserede på en nærmest vægtløs og luftig top. Mellemtonen var langt tilbage i lydbilledet og bunden nærmest fraværende. En underlig oplevelse. Mindes ikke at den har lydt sådan hjemme hos mig. Enten armen eller belastninger der var noget galt med. Må prøve den der hjemme igen.

 
Min Sumiko Palo Santos have godt med detaljer opefter og et pænt stort rum. Ikke den helt voldsomme makrodynamik og noget tilbageholdende i bunden. Små detaljer op genmem mellmtone og diskant havde den bedre styr på. Igen ikke helt den gengivelse jeg er vant til hjemmefra, så måske belastningen ikke var optimal. Men ellers meget glat og finkortnet. 

 

Herefter blev det så mere spændende (og nok bedre passende med AN trafoen). Min Dynavector XV-1s kom på. Der var straks meget mere liv og saft i gengivelsen. Bunden stod stor, vægtig og med flere detaljer. Mellemtonegengivelsen var ligeledes på plads med krop og kom godt frem i lydbilledet, når det var nødvendigt. Toppen tilpas detaljeret, men ikke helt med de samme detaljer som Final. En gengivelse der næsten kom i nærheden af AN pickuppen – men også kun næsten. Vi spillede en del musik med DV pickuppen. Både jazz og klassik. Afgjort en nydelse.

 
Mit seneste køb Koetsu Urushi Wajima var den næste i rækken. Michael havde tidligere mindre gode erfaringer med de billigere modellet fra Koetsu, så han var noget tvivlende. Den tvivl blev dog gjort til skamme. Masser af detaljer og et super flot bredt og omfavnende lydbillede. Bedst af det hele dog den organiske gengivelse (Michael brugte samme udryk som jeg selv har gjort). Her stod sangere og instrumenter tredimensionelt i lydbilledet. De var til stede og man lyttede til MUSIK og i mindre grad til hifi. Der kom en del flere plader frem og vi havde ikke lige lyst til at prøve andre pickupper.
Der blev dog lige skiftet over til Melco pladespilleren med AN pickuppen for sammenligning. Her var der nu ingen tvivl. Den har sin egen klasse, men spiller også lidt anderledes. Meget mere stramt og med masse af attack og en super dynamik . hvor Koetsu kombinationen var mere rund og fysisk ”fyldig” i sin måde at gengive både rum og dynamik. Selv om der er tale om to forskellige pladespillere og arme, mener jeg at de største forskelle ligger i pickupperne. Her er AN Io ltd. den mest korrekte, men så afgjort også den dyreste. For at bruge  et forslidt udtryk kan man sige at Koetsu Wajima var mere "musikalsk". Den lægger noget varme og krop til gengivelsen, som afgjort er besnærende og befordrende for lytteoplevelsen.

 
Der blev også lige lyttet til Michaels Shinon Red. Den havde igen nogle kvaliteter opefter, hvor den var godt detaljeret. Dynamisk noget tilbageholdende, men glat og afbalanceret med kun en let vigende bund. Stadig en super god pickup.

Til sidst fik vi lige lyttet kort til Ortofon MC 5000 med Clear Audio mod. Helt sikkert acceptabelt. God kontrol og pænt overblik. Stadig en smule af den let analystiske og glatte Ortofon lyd, men den var tonet ned og til at leve med. En fin pickup som leverede god lyd med både jazz og opera.

Digital lyd der virker! 

I begejstringen for de mange gode pickupper glemte vi helt CD mediet. Men der blev da heldigvis også lige tid til at prøve de små skiver. Michaels Wadia afspiller er en 4 boks ting til omkring ½ mio fra ny. Den er dog købt brug til en noget mere rimelig pris. Det var tidligere Wadias top of the line. Der er et løbeværk. En DAC med ekstern strømforsyning og en separat boks med clock. Michael har prøvet meget af det nye digitale incl. en top DAC fra MSB, men Wadia kombination er stadig det bedste.

Jo, CD kan spille musik! Denne kombination er afgjort af høj klasse. Vi hørte en del jazz og der var en dejlig ro og masser af dynamik i gengivelsen. Umiddelbart savnede man ikke pladespilleren, selv om der lige manglede det helt specielle ”nærvær” som pladerne trods alt stadig gør bedre end CD.

Aurasound 18" i 550 liter

Hvis man nu endelig skal bygge en sub, ja skal det også være en SUB og ikke bare en bas. Det må man sige Michael har gjort. Hvor stor gavn der så er af den, er dog et spørgsmål. Den deler ved 32 Hz (nok den nedre grænsefrekvensen for mange såkaldte sub-woofere) og målinger viser den går ret ned ti 16 Hz i rummet.
Den store 18" Aurasound bas sidder i et 550 liter basrefelkskabinet og trækkes via et elektronisk filter af sin egen effektforstærker. Bassen koster ca. 700 US$ + moms og transport til DK. Du kan finde mere om den her:  LINK

Her ses den umiddelbart imponerende kurve, målt i lytterummet. 102 dB ved 12,5 Hz! Man kan ikke høre noget så langt ned, men det kan føles!

SLUT og hjem igen

Jeg drog hjem fra Michael en oplevelse rigere. Jeg var også en pladespiller rigere og rent pengemæssigt noget fattigere. Købte et helt sprit nyt Denon DP 80 løbværk, som nu sidder i en flot træplint. 

Mit eget anlæg, som jeg ellers er godt tilfreds med, mangler lidt for at opnå samme dynamik og umiddelbarhed som hos Michael. Men nu ved jeg hvad jeg skal stræbe imod.