Pladespilleren.dk
___________________________________________________________________
Normalt leveres en pladespiller komplet spilleklar med arm og pickup. Det kan dog forekomme at man selv skal montere den. Om ikke andet kan det ske at din pickup skal udskiftes eller opgraderes til en ny og bedre.
Her beskriver jeg hvordan du gør.
Du skal bruge
lidt værktøj. En lille skruetrækker – helst umagnetisk. Måske en unbrako nøgle, hvis den
type skruer anvendes.
En lille spidstang er også god at have.
Sørg for et
ryddet arbejdsbordet og pas på med magnetiske skruer, der nemt kan blive
indfanget af pickuppen kraftige magnetfelt.
Din pickup er
muligvis forsynet med en form for nålebeskytter. For det meste er det bedst, at
lade den sidde på, når du monterer den.
Få pickupper – især de meget dyre – har
ikke nogen nålebeskytter, så der skal man være ekstra forsigtig.
Stort set
alle arme og løse headshells (pickuphuse) har en standard 0,5” afstand mellem de
to monteringshuller (ca. 1,3 cm). Ofte er hullerne aflange slidser, så pickuppen kan justeres frem og tilbage.
Der medfølger
gerne passende skruer og møtrikker, når man køber en ny pickup. Mange pickupper
har heldigvis indført gevind i selve huset. Det gør det meget
nemmere end med små skruer og møtrikker.
Jeg plejer at montere en enkelt skrue og så vinkle pickuppen ud til siden. Det gør det nemmere at montere de 4 kabelsko. De fire farvekodede ledninger sættes på de matchende farver, som er anført på pickuppen. Brug evt. en lille fladtang, hvis du ikke kan komme til med fingrene.
Forbindelserne du ser her til venstre er standard. Bemærk dog at f.eks. Ortofon 2M serien og OM-seren har drejet det hele 90 grader til venstre. Andre har forbindelserne ved siden af hinanden eller over hinanden. Deccas pickupper er helt specielæe, her henvvises til manualen.
Dog kan du (næsten) altid gå ud fra at:
Hvid =
venstre kanal +
Rød = højre kanal +
Blå = venstre kanal -
Grøn = højre
kanal –
Ovenfor
er terminalerne nævnt i den rækkefølge jeg finder det nemmest at
forbinde dem, når man sidder med pickuppen vendt rundt og monterer den
med en skrue lidt skråt i huset..
Her til højre et eksemplet på forskellig terminal placering. Den første har byttet om på plus og minus. Hvis man forbinder den "normalt" vil signalet være fasevendt. Den næste er helt normal. De to pickupper længst til højre på billedet har dog en noget alternativ placering af terminalerne. Farvekodningdn er dog stadig den samme.
Når
alle 4
kabelsko er trykket på plads over pickuppens små
kontaktstifter, drejer du forsigtig pickuppen og monterer den 2.
skrue.
Sørg
for at kablerne sidder rimeligt pænt og ikke rager op i luften, så de
senere vil støde på selve pladen.
Herefter skal du så indstille:
Nåletryk
Antiskating
Overhang
Azimut
VTA og SRA