Pladespilleren.dkPladespilleren.dk
___________________________________________________________________
Som
nævnt i afsnittet "armen", skal vi med en radial arm afspille en tangential
optagelse. Derfor kan vi kun ramme den korrekte 90 graders
sporingsvinkel 2 steder. Ifølge IEC normen for hvor stor en del af
pladen der indeholder musik, er 0-punkterne 120,9 mm
og 66 mm fra centrum af pladen. Du vil muligvis støde på andre
angivelser, men i sidste ende er tallene beregnet ud fra kompromisser
omkring forvrængning og hvor langt ind mod midten pladen indeholder musik. I
princippet er der ikke den store lyttemæssige forskel, men sørg for at
følge evt. brugsanvisning, hvis du køber en færdig protractor.
Hvordan finder man så ud af, hvor stort overhang skal være? Du kan vælge at tro på, hvad der står i manualen for din pladespiller eller armen. I mange tilfælde vil disse angivelser dog være forkerte, så stol ikke 100% på dem. Jeg har oplevet arme, der var forkert monteret på pladespillere så er det umuligt, at opnå korrekt overhang.
I "gamle dage" (læs i 70'erne) kunne man slå op i hifi-bladende og se tabeller med de korrekte angivelser. I dag anvender man selvfølgelig et program. Et Excel regneark kan hurtigt klare denne sag..
Arket indeholder også mere avancerede beregninger, for dem, der ønsker at eksperimentere.
Offset
Alle korrekt konstruerede radiale arme har et knæk, så pickuppen peger indad. Det kan være gjort ved en simpelt vikling af pickuphuset eller ved at udforme armen som et "S" eller et "J". Dette knæk skyldes et gemetrisk lille trick, der gør, at den radiale arm, kommer tættere på den tangentiale rette linie. Offset hænger nøje sammen med armens effektive længde og reelt bør det kunne justeres lidt ved at vride pickuppen i armen. Ved hjælp af en protractor skal man kunne bringe pickuppen (nålen) til at stå vinkelret på rillen mindst 2 steder. Typisk vil disse 2 punkter være afmærket med nogle gitterlinier, der gør det nemmere at justere.
Korrekt offset er også angivet i det ovenfor nævnte regneark.
Antiskating
Ovenfor konstaterede jeg, at det lille "knæk" eller offset på armen er nødvendigt. Derfor spiller pick-up’en (friktionen i rillen trækker i pick-up'en) ikke i en lige linie set i forhold til selve armens omdrejningspunkt. Ved dette skævtræk opstår der naturligt en kraft (skating), som trækker armen indad - altså ind mod pladens centrum. (se fig. 2).
På nettet kan du læse mange fantastiske forklaringer på fænomenet skating. Den sjoveste var en som foreslog, at det skyldtes den mindre radius på den indvendige side af rillerne i forhold til den yderste del. Andre tror på mystiske relationer til centrifugalkraften. Det hele er gætterier - nu kender du altså den rigtige grund!
SKATING ER IKKE EN KONSTANT KRAFT!
For at modvirke skatingkraften skal der naturligvis være en eller anden form for anti-skating udført med et lod eller en fjeder. Justeringen vil altid være et kompromis, for reelt afhænger det af friktionen mellem nål og rille. Ved kraftig rillemodulation er der naturligvis mere "træk" end ved lavere. Nåleformen såvel som rillehastigheden - eller rettere sagt modulationen i rillen og det dermed forbundne "træk" i pick-up’en varierer konstant. Korrekt burde antiskating altså hæves i takt med musikkens niveau samt være mindre jo længere vi kommer ind på pladen. Det sidste ser man på mange konstruktioner, men der er også mange som helt dropper det - f.eks. VPI's JMW arm. Som så meget andet ved pladeafspilning er indstillingen et spørgsmål om kompromis. Følg vejledningen i manualen for din arm og regn med at det passer.
Ovennævnte forklarer også, hvorfor en blank pladeside ikke er god til at justere antiskating. Der er ingen rillemodulation og derfor kune en meget ringe skatingeffekt, som desuden er konstant.
Skal det gøres næsten perfekt, så brug en testplade med f.eks. 1.000 Hz ved -10 dB og et oscilloscop eller anden form for måling.