Pladespilleren.dk 

Audio Technia ART-1 en gammel reference får nyt liv 

Seneste opdatering 22. marts 2021

Fra Japan 1989 og til Danmark i 2021 - En jomfruelig pickup bliver pakket ud

To gange Niels

Det var tilbage i 1991 eller 1992. Niels Nørby havde lige udviklet Ascolta højttalerne for Dansk Audio Teknik. Jeg blev dengang inviteret hjem til Niels. Primært for at høre højttalerne. Det var absolut en positiv oplevelse og en hyggelig aften, med god kaffe og en masse god musik. Dengang kun fra vinyl, CD var ikke så udviklet. Men noget af det jeg også husker var hans pickup. Hvad den sad på og hvilken pladespiller (nok en Mørch) er fortabt i tågerne, men den flotte sort/grå Audio Technica ART-1 husker jeg tydeligt. Da pickuppen blev lanceret i 1989 var prisen ca. 8.000,- kroner. Alt for meget for min tegnebog, men man kunne jo drømme. Ifølge prisindekset så svarer det til ca. 15.000 kroner i dagens priser. Stadig mange penge, men I forhold til flere af de pickupper, jeg spiller med i dag, så er det jo meget rimeligt.

K.S. Møller anmeldte ART-1 med godt resultat tilbage i HIGHfidelity nr. 11/1990 samt 2/1991. PDF kan hentes her:  HIGHfidelity LINK

Nogle år før mit besøg hos Niels Nørby var jeg begyndt at skrive for HIGHfidelity (1989). Besøget blev således til en artikel, som man sikkert kan finde i de gamle blade. Her først i 90'erne tog jeg jævnligt rundt til de danske hifi-forretninger. KT-Radio, AudioScan, Lydkilden, Audio Art, Audio Consult, Bristol Stereo Center og selvfølgelig Hifi Entusiasten på Tagensvej. Her kunne man få en hyggelig kop kaffe hos Henrik Kofoed og lytte til mange spændende højttalere og andet godt udstyri. Der blev lagt en del af mine surt opsparede penge i denne butik. Reelt var ejeren af butikken Matrix, der stod for importen af en del hifi. Manden bag Matrix var/er Niels Nørgaard. Ham har jeg stadig kontakt med og nu kommer vi så til det aktuelle.

Hurtigt frem til 2021

På Facbook var der en livlig debat om pladespillere – det er der tit. Niels Nørgaard nævnte hans store Thorens Prestige samt lidt andet godt. fra dengang butikken eksisterede. Blandt andet blev der nævnt en Aurex (Toshiba) Elektret pickup samt den meget fine Audio Technica ART-1 pickup fra 1989. (Så er vi igen tilbage til det år, jeg startede ved HIGHfidelity). Ringen er sluttet – den ene Niels mindede mig om den anden Niels. Det hele førte tilbage til ART-1 pickuppen. Jeg kontaktede Niels Nørgaard og købte pickuppen.



ART-1 – Audio Technica Reference Transducer

Det er sjældent at man får lejlighed til at åbne en 32 år gammel æske med hifi. Endnu mere sjældent er det, når der er tale om en så fin og historisk pickup. Jeg har dog prøvet det er par gange før, både med pickupper og med en Denon DP-80 pladespiller. Det var med nogen nysgerrighed plastikken blev brudt. Niels Nørgaard var til stede og vi nød begge det store øjeblik! Virker den, eller er den defekt? Jeg har oplevet tilsvarende gamle pickupper .som bare er ”døde i indpakningen”. Der må ske en form for korrosion af de små kobberkabler, eller også er gummiophænget hårdt som sten og pickuppen er defekt.

ART-1 var dengang Audio Technicas flagskib. Alle sejl var sat til i anledning af virksomhedens 25 års jubilæum. Den er samtidig med Ortofons MC-3000 og ART-1 skulle på alle områder kunne hamle op med de mange nye tiltag, man så hos konkurrenterne. Det var første gang vi så PCOCC 6N kobber kabler internt i en pickup. For egen regning, kan jeg så tilføje, at det nok også er en af de første gangd, man ser neodym magneter i en pickup.  Selve kroppen er lavet I titanium (som den senere MC7500 fra Ortofon), men hele bunden er dæmpet med en kraftig gummi/silicone blanding specielt udviklet til at undertrykke resonanser.

Der anvendes en bor nålefane med diamantcoating. Audio Technica angiver ”diamantstøv”. Selve nålen er en 0,1 mm nøgen kvadratisk diamant med MicroLinear slibing. Intern anvendes Audio Technicas egenudviklede verticale stabilisator, som de også benytter i AT-OC9. Hele spolesystemet er forankret i et keramisk materiale med god kontakt til huset.

Øvrige data:
Vægt 9 gram
Nåletryk 1,4 til 1,8 gram (AT-OC9 er fejlagtigt nævn i manualen, men nok for sent at skyde korrekturlæseren!)
Compliance 30 x 10^-6 cm statisk, 8 x 10^-6 cm/dynamisk v. 100Hz (ca. 16 ved 20 Hz)
Output 0,35mV
Kanalseparation: 30 dB
Frekvensområde: 10 til 50.000 Hz.
Intern impedans: 12 ohm
Anbefalet load: 100 ohm for aktiv MC / 20 ohm for trafo
Magnetsystem: Neodym

Alt i alt data som en af nutidens  toppickupper ville kunne prale med. Det skulle blive meget spændende, at lytte. Lyder den støvet og gammeldags, eller er de stadig en af de bedste pickupper som Audio Technica har fremstillet?

Lyd igennem

Jo, den virkede. Intet hårdt eller blødt ophæng. Monteret i min Glanz MH124s 12” arm, via Dyrholms X-serie kabel til min Accuphase RIAA. Belastningen var 100 ohm (højere belastning blev også prøvet). Der var lyd igennem! Jeg smed med det samme en besked af sted til Niels, og fortalte at handlen var helt OK - jeg havde købt en "levende" pickup, der virkede. Det første indtryk var en umiddelbar glat og finkornet gengivelse. Den skulle afgjort lige have nogle flere timer, før helt at blive bliver vækket fra sin Tornerose søvn. Den spillede så næsen konstant i et par dage.

Spiller lige p.t. Paul Simons album med eget navn fra 1972 (da jeg gik ud af skolen). Det første han lavede efter bruddet med Art Garfunkel. Nummeret ”Mother & Child reunion” flyder fra højttalerne. Pladen får lov til at fortsætte, masser af liv og detaljer. Et hurtigt skift til min Hana Umami Red afslører lidt mere krop og detaljer i stemmerne, men lydbilledet er det samme brede og detaljerede. Jo, den gamle ART-1 kan helt sikkert være med. 

En af mine oftest spillede plader – Jussuf/Cat Stevens – Tea for the Tillerman, skulle også lige have chancen. Flot og stort lydbillede. Mere glat og letbenet end jeg er vant til fra min Hana Umami Red, men absolut med lige så mange detaljer. Den er mindre fysisk i sin måde at gengive på, på en eller anden måde mere finkornet og delikat. Med andre ord en ”delikat lyd”.

Topmålet af delikat lyd må næsten være Sade. Her på pladen ”Stronger than this” fra 1988. Jo, AT ART-1 kvitter med masser af dejlige flydende og lækre toner, dog stadig med noget krop. Der er også et lækker lydbillede med dybde og så mange detaljer, som før har hørt fra denne plade. Absolut en fornøjelse.

Jeg fik også lige prøvet ART-1 via min Lundahl LL1933Ag trafo, Nu både ind i min Accuphase og en Auda Flight RIAA. Via trafoen var der mere krop og en noget mere fyldig lyd. Absolut en fordel, for alle de øvrige detaljer var i behold. Måske igen en pickup, der befinder sig bedst belastet med en trafo.

Hvordan klarer den det så i forhold til en ny toppickup? Jeg har sammenlignet med min Hana Umami Red, der har en mere fysisk og kropslig gengivelse. Stemmerne står med mere magt. Men opefter i de øvre oktaver kan ART-1 sagtens være med. Bunden er også lidt mindre nuanceret på ART-1, men det er ikke så den på nogen måde falder igennem, Her skal deg så også siges, at de to pickupper sad i to forskellige arme, hvilket afgjort også gør en forskel. Men alt alt klarer ART-1 sig forbavsende godt. En glat og præcis gengivelse, hvor man bare får lyst til at lytte til noget mere musik.

Hvad vil fremtiden bringe?

Nu har jeg så en ART-1. Audio Technicas nye topmodel er ART-1000. Om 30 år er der måske en chance for at få den fra en glemt hylde et eller andet sted. Prisen ligger omkring de 40.000,- kroner, så i år 2051 må den kunne erhverves for nogle få tusinde (er der penge til den tid?) Hvis jeg skulle være i live om 30 år. vil jeg være nær de 100 år, så spørgsmålet er, om jeg kan høre noget som helst?

TILBAGE TIL FORSIDEN