Pladespilleren.dk
Hana Umami Red - en sprudlende musikformidler med nerve og nærvær
Forhandler: Scandinavian Audio Systems - pris kr. 29.500,-
Hana: HANA | Youtek.com Seneste opdatering 28. januar 2021
En besnærende rød ædelsten - Hana Umami Red 華
Det er kun ca. 4 måneder siden jeg lagde et øre eller to til den fantastiske Hana ML. (SE HER) En
mildt sagt fremragende pickup, som på mange områder yder langt ud over
dens pris. Allerede dengang omtalte jeg den nye topmodel Hana Umami
Red, der kom til verden den 22. september 2020. Nu er den så kommet hjem til mig og har spillet musik et stykke tid.
Umami Red er Hanas bud på en ægte high-end pickup. Kan den spille med i den eksklusive klasse, af meget dyre
pickupper? Den skiller
sig noget ud fra mængden, idet Maso Okade-san fra Excel Sound
Corporation har gjort nogle valg. Ikke alle valg er. hvad man ville
forvente og heller ikke hvad man ellers ser i typiske highend pickupper
i denne prisklasse.
Men
ingen tvivl om at der er kælet for detaljerne i den meget flotte og
umiddelbart æstetisk flotte pickup med finish i flot rød Urushi lak. De
fine kurver i det røde duralminium hus er et forsøg på at
efterligne nogle af de kurver. vi har i vores ører.
Begrebet
“umami” er hentet fra madverdenen og henviser til den specielle smag
der opstår, når alle ingredienser indgår i en form for synergi og
skaber noget ud over surt, sødt, bittert og salt. Med andre ord noget
der er mere end summem af ingredienserne. Efter at have lyttet til
pickuppen kan man bedre forholde sig til denne noget underlige
sammenligning med gatronomi og madens glæder. Men på en eller anden
måde er der nok noget om det.
Nu skulle det blive spændend at høre, hvad Hana magter i den dyre klasse, hvor konkurrencen er hård. Hana
Umami Red har naturligvis en lang række features, der gør den værdig
til sin high-end betegnelse. Hvis vi starter der hvor det hele
begynder, så anvendes en nøgen diamant med en microline slibning.
Som vanligt sporer en sådan nåleslibning fremragende, men den kræver
også en præcis opsætning. Når man gør det korrekt og giver
den de rette vilkår, vil den kvittere med et stort åbent lydbillede og
et væld af detaljer.
Nålefanen er massiv bor, meget tynd og forholdsvis lang. Selve
spolesystemet er med high purity” 30 mikron kobber viklet på
et kvardratisk permalloy anker. Lige præcis her ser vi noget lidt
usædvanligt. Ved at bruge et magnetiserbart anker, sikrer Hana et noget
højere output, men den bevægelig masse forøges. Til gengæld kan man nøjes med færre viklinger for samme
signal. Med 0,4 mV ud og 6 ohm indre impedans virker det som om output
er prioriteret. Andre konkurrenter har typisk noget mindre output og et
spolesystem viklet på luft eller en ikke magnetiserbar kerne.
Hana
oplyser ikke noget om ophænget, men med en compliance omkring de 17
(dynamisk ved 10 Hz) passer den glimrende i de fleste ikke alt for
tunge arme.
Magnetsystemet
er som på Hana ML kryogenbehandlet samarium cobalt. Alle øvrige
metaldele incl. tilslutningsterminalerne er også kryogenisk behandlet. Selve huset et håndbygget i
A7075 duralmin i kombination med mahogni. Yderst finder man den klassiske japanske røde Urushi lak.
Data:
Kanalforskel: <0,5 dB/1 kHz
Anbefalet sporingskraft: 2g
Sporingsevne: 70µ/ved 2g
Kompliance: 10 x 10(-6) cm/dynamisk v. 100Hz, 17 x 10(-6) cm/dynamisk v.10Hz
Kanal adskillelse: 30dB @ 1kHz
Frekvensområde:15Hz to 50kHz
Indre impedans: 6Ω
Foreslået belastning: > 60Ω
Vægt: 10.5g
Umiddelbart
vil jeg nok anbefale en noget højere belastning end 60 ohm, men det kommer lidt an på udstyr og præferencer. Jeg
brugte 100 ohm via min Accuphase C27. Alternativt en resulterende
belastning på ca. 180 ohm via min Lundahl LL 1933Ag stepup trafo,
hvilket gav ca. 6,2 mV ud. .
Montering
Normalt
læser jeg ikke manualer i detaljer, men her var jeg nysgerrig omkring
beskrivelen af teknikken. Stod der mere. end hvad man kunne se på
nettet? Nej, det gjorde der ikke. Men til sidst står der ”WARNING”. Det
måtte jeg afgjort læse. Der medfølger tre sæt små unbrako bolte til
montering 4, 5 og 6 mm lange. Der gøres opmærksom på, at
skruehullerne i Umami Red kun er 3 mm dybe! Hvis man prøver at forcere
længere skruer i, kan det ødelægge pickuppen! Det Oyaide kulfiberhus
jeg brugte var ca. 3,5 mm tykt, så jeg valgte at bruge 6 mm unbrako
skruerne. Det virkede uden problemer.
I
første omgang kørte jeg med min Jelco
TK-850L arm, hvilket var en meget vellykket kombination. Min Glanz
MH 124s arm og DV 507 mk II blev også kort afprøvet. De sidste par dage
i testperioden fik jeg genmonteret min Triplanar Mk IVi arm. I første
omgang var der absolut kontrol og en god kombination med Jelco armen,
men via Triplanar voksede lydbilledet og der blev åbnet til nye
detaljer. Kort sagt en bedre arm til denne opgave og en fornem partner
til Hana pickuppen.
Nålebeskytter
Som
det ses på billederne har Hana lavet en smart nålebeskytter, der dækker
hele pickuppen. Jeg har ofte set nålebekyttere, der mere virker som små guillotiner designet til at hakke
nålen af. Dette er bestemt ikke tilfældet her. En super nålebeskytter, der
nemt kan sidde på under montagen og som er nem at afmontere og
sætte på igen.
Billederne
ovenfor viser indstilling af overhang via min Feickert
protractor. Denne justering tager tid - en mobiltelefon med
et godt kamera hjælper en del. I midten justeres
nåletrykket - så tæt på de to gram, som muligt. Til højre justering af
VTA. Bemærk den meget tynde, men forholdsvis lange nålefane.
Lyden af Umami
Jeg konstaterede det meget hurtigt; Jo, der er afgjort mere
af det hele I forhold til Hana ML. Stadig det store overblik og evnen
til at gengive glat og ubesværet. En slags lydmæssig karakteristik af Hana. Der er igen den umiddelbare ro og det
uforcerede, kontrollerede, men alligevel afslørende.
Specielt
lægger jeg mærke til stilheden, eller det man på udenlandsk kalder
”inter transient silence”. Hvordan skal så det forstås? Tag f.eks.
stemmer – Jussuf / Tea for the Tillerman. En plade jeg nu har hørt
mange gange, men ikke som her. Hans stemme står distinkt i
lydbilledet uden indpakning – ingen overdrivelse af bryst eller
betoninger af s- og t- lyde. Men nok så vigtigt, der er stilhed når han
stopper med at synge. Det samme gør sig gældende på f.eks. en akustisk
guitar. Strenge starter og klinger ud til stilhed. Ikke noget ekstra.
Der er en umiddelbarhed og en evne til at detaljerne bare flyder, uden
at man skal anstrenge sig for at høre dem også når der er tale om
kompliceret musik med mange instrumenter. Det gør også. at man hører
rummet meget tydeligere. Der er en
tilstedeværelse og et indblik i musikoplevelsen. Absolut godkendt.
Et
andet eksempel er piano. Her har jeg valgt Nojima plays Liszt
(Reference Recordings pure analog fra 1986). En
meget dynamisk optagelse med en fremragende pianist. Jo, det er
en fremragende plade og Nojima er en fænomenal pianist. Men ud
over at
blive imponeret bliver man også inddraget. Der sker et eller andet
nærmest magisk og man har langt nemmere ved at forestille sig hvordan
han sidder foran det store flygel. Ser for sig hvordan hænder og
fingre flyver hen over tangenterne. Der er en næsten organisk
fornemmelse over denne måde at gengive på - måske Umami? Hifi lyd med
imaginære billeder i 3D og farver! Samtidig er der en forunderlig evne
til at adskille de enkelte anslag, så de står defineret og klart i
lydbilledet. Under alle
omstændigheder en flot musikalsk oplevelse, hvor jeg hørte denne plade
på en ny måde.
Venice med Solti og Orchestra of the Royal Opera
house, Covent Garden har jeg nævnt før. Her er det ouverturer fra
kendte italienske operaer. Storslået og meget lækket. Igen får man et
indblik i oplevelsen med et stort rum og et bredt lydbillede. Man hører
tydligt magten i den storslåede musik. Skulle jeg kritisere noget
er der en svag tendens til lidt
hårdhed i de mange styrgere. Men pickupper havde her kun spillet ca. 20
timer, så det kan tænkes det ændrer sig med mere tilspilning. På andre
optagelse oplevede jeg slet ikke disse tenedense, snarere tvært imod.
Masser af lækker top med detaljer, som på ingen måde var kliniske eller
overdrevne.
Så
kom en af favoritterne på. Madelein Peyrou, som ifølge min kæreste er
"gammel musik". Den er nu helt ny, men jo - det lyder som gammel musik.
Hendes stemmer er ofte sammenlignet med Billie Holliday og der da også
noget over det. Pladen er ikke prangende, dynamisk og imponerende.
Derimod er den med sjæl og indlevelse. Igen det der specielle, der gør
at man vil høre mere. Stemmen smyger sig nærmest om lytteren og det
hele er bare ekstra lækkert. Der leveres et stort åbent lyttevindue som
bare giver lige det ekstra, som vi med gode anlæg higer efter. Jo denne
pickup er hifi og high-end, men den er så absolut også en
musikformidler.
Detaljer, top og bund
Det
der fra starten imponerede mig mest var stemmer, som står med stor
detaljerigdom og nærmest ånder en ned ad nakken. Det hele virker mere
af kød og blod. Absolut første klasse. Men hvad så med top og
bund? Bunden er magtfuld
og den er kontrolleret. Dette gælder i endnu højere grad med Triplanar
armen, som har en evene til at blande sig udenom og bare lade pickuppen
vise, hvad den kan. Man forbavses over den fylde og dynamik der
kan ligge i rillerne. Yello / Point har masser af bund, og her virker
den om muligt endnu mere imponerende. Det er dog en bund med fylde og
ikke så meget forkanter i den øvre bas. Anslag på slagbas eller trommer
er der, men i mindre grad end jeg har oplevet det på mine
bedre pickupper. Således i forhold til den langt dyrere Ikeda
9Gss, hvor man hører, at den leverer noget mere kontrol og
fasthed i den øvre bas. Alligevel vil jeg sige, at Umami Red på intet
tidspunkt savner niveau eller indlevelse. Den har bare en mere
fyldig og stor bund.
Toppen via Umami Red er distinkt og til
tider lige med et ekstra drys af detaljer. Igen var det mere
udpræget via Triplanar armen, hvor toppen lige vare trukket en anelse
frem i lydbilledet. På dette tidspunkt kunnne det ikke
være manglende tilspilning. På anslag fra klokker eller andet
metal, klinger det hele flot og lækkert. Masser af luft og en lethed.
Primært på klassisk musik og strygere oplevede jeg en tendens til
at trække det hele lige en tand nærmere. Der blev forkuseret på
noget af det lidt rå og uplolerede, der kan være i
strygeinstrumenterne. Reelt finder jeg ikke, at det på nogen måde gør
noget for det samlede indtryk. Det viser bare. at pickuppen er
afslørende på trods af den ellers umiddelbart meget tilbageklænede og
ubesværede gengivelse.
Kontrasterne
Den
største forskel oplever man ofte, når der skiftes tilbage til noget
helt andet. Der var så absolut også tilfældet her. Mine bedste
pickupper kunne godt være med, selv om de helt forventer spillede
anderledes. Min Ikeda er mere nøgtern, stram og korrekt. I forhold til
den sprudlende og nærmest legende Umami Red. Det kom således
som noget af et antiklimax at skifte tilbage til nogle af mine andre
noget billigere pickupper. Bevares stadig med kvaliteter, men
indlevelsen og spilleglæden med Umami Red er noget man hurtigt kommer
til at savne.
Konklusion
I
starten udtrykte jeg lidt tvivl omkring Hana Umami Reds chancer i
forhold til den hårde konkurrence. Men jo -,det her er absolut en
high-end pickup, der kan begå sig iblandt konkurrenterne i samme prisklasse. Jeg har lyttet
til de bedste Benz, Clear Audio, Ikeda, Dynavector,
Koetsu m.fl. og jo - det her er godt.
Umami
Red udmærker sig ved en besnærende gennemsigtighed
og et indblik ind til musikoplevelsen. Den er mere varm og omfavnende
end steril og super korrekt. Jeg blev flere gange imponeret
af kendte plader – ”kan de også lyde sådan?”, Er det Umami, der
får dig til at opleve nye ting i musikken? Jeg ved det ikke, men det hele sker på en nem måde,
for Umami Red gengiver med detaljer, der bare flyder ud
af højttalerne. Samtidig har den der der udefinerbare - en evne
til at trække dig ind i musikken og holde dig fanget. Absolut ikke en
dårlig evne, for det betyder, at du får endnu større fornøjelse af dine
plader. Den lille røde Umami er absolut anbefalet - den sidder stadig fast i min Triplanar arm. Måske den bliver siddende?
...update 28. januar 2021. Hana Umami bliver, hvor den er. Jeg har købt den, så nu skal der spilles musik!
TILBAGE TIL FORSIDEN