Pladespilleren.dk

Kontravægten 5 - 2009 -  Tyske transistorer og engelske rør.

Aaron Phono Module - Pris: ca. 11.500,-
Info: http://aaron.hifi.net/ og www.jehifi.dk

Puresound P10 - Pris: ca. 4.700,-
Info: http://www.puresound.info/id1.html og http://www.highend-sound.com

Skal det være rør eller transistorer? Det spørgsmål er der mange som stiller sig selv, eller for den sags skyld også mig. Jeg bliver svar skyldig, for begge dele fungerer rigtigt godt, hvis det er lavet korrekt.

Her er der to bud på hvordan det kan gøres, men i lidt forskellige prislag. En lille transistorbestykket sag fra tyske Aaron og en næsten lige så lille rør RIAA fra Puresound i England.

Jeg benyttede en Ortofon T-3000 trafo i forbindelse med Puresound alternativt en Benz Ebony H, som også fik lov til at køre på Aaron Phono Module i MM indstillingen. Ellers blev der benyttet en Transfiguration Orpheus i en TriPlanar arm eller en Denon DL103 SA i DV 507 mk II armen. Kabler fra de to forforstærkere til kontrolforstærkeren var fra Straight Wire eller MIT.

Aaron Phono Module – En lille nipsgenstand.

Indpakningen fortæller tydeligt, at det her er lidt ud over det sædvanlige. Aaron Phono Module kommer i en flot blank alu flightcase, hvor det hele ligger pænt i passende udskæringer. ”Handcrafted for the Friends of fine Music” står der på forsiden af den tysksprogede manual. Manualen fortæller blandt andet om opvarmning og hvordan man med fordel kan lade Phono Module være tændt hele tiden. Det flotte design følges passende op med et metalskilt på toppen af forstærkeren, hvor der er indgraveret; ”Always happy listening”. Man kan ikke helt undgå at blive lidt grebet af de fine ord.

Selve forstærkeren skiller sig ud fra masserne med et elegant kabinet og en lidt anderledes spids on/off knap midt på fronten. Denne knap er nærmest Aarons varemærke og går igen i resten af deres apparater Det hele forsynes med 9 V AC fra en ekstern trafo noget større end de små typer, man normalt ser.

Bagsiden er yderst overskuelig 2 ind- og 2 udgange (med indgraveret tekst på tysk) samt en stelskrue, som smart men noget upraktisk er monteret i hjørnet af apparatet. Herudover er der den lille bøsning til AC fra den eksterne forsyning. På undersiden er der 4 huller som giver adgang til interne dip switche. Med den medfølgende ikke ledende skruetrækker er det så muligt at indstille indgangsimpedans og forstærkning. Følsomheden kan reguleres i spring på 3 dB op til max 12dB mere end i MM-indstillingen.  Indgangsimpedanserne er 10, 22, 47 og 100 ohm i MC-indstilling. MM er 47 kohm og 50, 120 eller 470 pF kapacitet. Alle indstillinger er forklaret i manualen, men man kunne måske også have lavet et lille skilt i bunden, så man ikke skal have fat i manualen hver gang.

Hverken manual eller Aarons hjemmeside indeholder nogle data eller tekniske oplysninger om opbygningen. Men de gør dog opmærksom på, at man ikke må pille i elektronikken samt at det er farligt at åbne apparatet! Ikke desto mindre var det lige det jeg gjorde – altså åbnede og kiggede indenfor.

Hele forstærkeren samt strømforsyning er monteret på et samlet print på størrelse med et A5 papir. De 9V AC ensrettes og der sker en regulering i en umiddelbart meget lille strømforsyning. Selve forstærkeren er opbygget 100 % diskret – altså ingen IC’er her. Komponentkvaliteten er flot med blandt andet kondensatorer fra Wondercaps.  

Aaron Phono Module vejer 1,3 kg ekskl. strømforsyningen og måler ca. 19 x 22 x 7 cm (BDH).

Telefon fra Tyskland

Efter aftale med den danske importør JE HIFI snakkede jeg lidt med Thomas Höhne fra Aaron. Billedet til højre viser tydeligt hvad hans fritidsinteresse er. Det fik vi også snakket om, men her gælder det hifi.

Thomas forklarede meget entusiastisk om filosofien og baggrunden for Phono Module. Selve kredsløbet har de anvendt i lang tid og de ved hvordan det fungerer. Men i princippet er han sådan set ligeglad med om det er transistorer, IC’er eller rør der sidder internt. Som han lidt spøgende fortalte ”Hvis det kom til at lyde bedre, kunne der for min skyld sidde 4 hamstre”. Den eksterne strømforsyning er for at få net trafoen så langt væk fra det aktive kredsløb som muligt. Samtidig gør den eksterne placering det nemmere at levere en strømforsyning der passer til det land, hvor produktet skal anvendes. Den umiddelbart lille interne forsyning mener Thomas er fuldt tilstrækkelig grundet den måde kredsløbet er bygget op på. De store strømforsyninger gemmer de til deres effektforstærkere.

Den manglende skiltning af indstillingerne af dipswitchene blev nævnt, og Thomas Höhne syntes absolut. at det var en god idé, som de vil kigge på.

Man anvender en aktiv RIAA korrektion med brug af modkobling. I kredsløbet finder man blandt andet de amerikanske Wondercaps kondensatorer specielt fremstillet til de specifikationer, Aaron har bedt om. I det hele taget er der eksperimenteret meget med komponenterne, som primært er valgt på grund af lytning og i mindre grad målinger.  Dette er også en af grundene til at man os Aaron anvender en diskret opbygning med transistorer. ”Det virker bare bedre rent lydmæssigt”, fortalte Thomas Höhne, men der er ikke noget man kan måle. Målet er en RIAA der spiller musik og ikke blot måler pænt.

En lidt anderledes tysker!

Aaron Phono Module er ikke den mest typiske repræsentant for tysk hifi jeg har oplevet. I forhold til meget andet tysk elektronik, jeg har lagt øre til, så er den absolut i den mere øre venlige bløde og behagelige kategori. Indgangsimpedansen var først sat til de 100 ohm jeg plejer at anvende. Men 47 ohm var mere passende med den benyttede pickup. Efter denne justering stod lydbilledet mere afbalanceret og bunden kom på plads i forhold til resten af frekvensområdet.

I starten var der lidt problemer med en let lavfrekvent brummen. Man skal absolut anvende skærmede kabler fra Phono Module til forforstærker og som det påpeges i manualen, bør man også lige prøve sig lidt frem med placering af kablerne fra pladespilleren. Jeg fik dog ikke brummet til at forsvinde 100 %. Således er der ikke tale om samme støjsvaghed, som jeg opnåede med f.eks. NLE 20 eller Holfi Batt2RIAA.

Aaron Phono Module har pæn volumen nedefter, men stadig er det hele lidt rundt varmt og behageligt. Niveaumæssigt kan den sagtens være med, men der er ikke helt samme krop og ekspansionsvilje som med f.eks. NLE 20. Forstærkeren har en rimelig definition og fasthed i det lave oktaver, men der mangler noget overskud og magt. Denne tendens er så også med til at skabe det lidt tilbagelænede og pæne i gengivelsen.

Denne tendens fortsætter op gennem mellemtone områder, der står velopløst med pæn plads i lydbilledet. Stemmerne gengives lidt runde og med ekstra krop og nærvær. Længere oppe i frekvensområdet løsner det hele lidt op og der kommer mere glathed og en dejlig frigjorthed i gengivelsen. Der er absolut ingen tendenser til imponatorlyd eller betoninger, snarere er der tale om en let tendens til skrue lidt ned for detaljerne, så det hele bliver mere letflydende og glat.

I MM indstilling var der lidt mere styr over de dynamiske aspekter og den lette brum var stort set forsvundet. Det kunne virker som om Phono Module føler sig lidt mere på hjemmebane i denne kobling, hvilket gør den velegnet til brug med MM eller high output MC pickupper. Alt i alt er Aaron er interessant nyt bekendtskab, som det skal blive spændende at høre mere fra fremover.

Puresound P10 - Den er fra England!

Engelske Puresound er samme firma som laver Rubato kobber måtten jeg kiggede på i sidste nummer af High Fidelity. De laver typisk engelske rørforstærkere med f.eks. 2A3 eller en stor forforstærker med rør. Nyeste produkt i samlingen er den lille Puresound P10 RIAA. Hertil har de også en passende T10 step-up trafo, som jeg desværre ikke fik med. Se Kontravægten nr. 1 - 2010.

P10 fremstår i et meget robust sortmalet metalkabinet med en afbryder på fronten. På bagsiden er der de obligatorisk ind og udgange samt stelskruen. Der er en kontakt til at hæve stel, såfremt det skulle være nødvendigt.

Indgangsimpedansen er 47 kohm og forstærkningen er opgivet til 40 dB. Vægten er 5,1 kg hvoraf en del skyldes det solide kabinet. Målene er ca. 21 x 33 x 9 cm (BDH).

Keep it simple stupid!

Et godt gammelt trick er KISS (keep it simple stupid). Eller let fordansket; hold det simpelt dummehoved! Ofte fungerer det bedre og der er færre muligheder for at lave fejl. Kredsløbet i P10 er således også noget af det meste simple man kan tænke sig, men til gengæld har man gjort en del ud af strømforsyningen. Der er tale om 2 stk. dobbelte trioder – ECC83 i indgangen og så et ECC88. Rørene er med 2 anode koblinger og passiv RIAA-korrektion imellem. Der anvendes polypropylene kondensatorer af et ukendt fabrikat. Udgangsimpedansen er naturbetinget høj. Den opgives til 5 kohm. Efterfølgende forforstærker bør have omkring de 50 kohm indgangsimpedans eller højere. Kablerne til kontrolforstærkeren skal absolut være afskærmede og ikke alt for kapacitive, ellers vil man få et frekvensmæssigt dyk opefter.

Det hele er opbygget meget nydeligt med to små trafoer og 3 x 470 uF lytter til højspændingen i en RC kobling. Der er solide metalplader imellem de enkelte rum og selve forstærkerdelen er hardwired - altså ingen print, men loddede komponenter direkte mellem benene på rør soklerne. Nydeligt og pænt lavet.

Rigtig rørlyd

Efter at have flyttet lidt rundt med MC trafo og kabler var der stort set ikke noget brum blot et let sus – fantastisk flot klaret af en så simpel rør konstruktion.

Lyden er hvad man med god vilje kan kalde typisk rør. Øre venlig og rund, fyldig med en noget tilbagetrukket top, der samtidig klinger meget tørt. Stemmer er denne RIAAs store force. Det hele står meget robust og med krop bag, nærmest flydende i lydbilledet. En fornøjelse at lytte på. Pladestøj undertrykkes helt naturligt og man lytter bare til musikken uden at koncentrere sig så meget om kvalitet eller evt. manglende detaljer. Kort sagt afslappet og meget pænt.

Bunden har den lidt opsvulmede betoning i den øvre bas, mens de laveste oktaver igen er letflydende men mangler lidt fasthed. Dynamisk har vi også her en noget tilbageholdende og venlige gengivelse. Der er bestemt ikke noget her, som skal lyde påtrængende eller hårdt, så hellere lade være med at prøve. Opefter er der en let tendens til afrunding og lige at snuppe de fineste detaljer, men til gengæld er der så også et dejligt flow og et godt overblik.

Lydbilledet pænt stort, men ikke overvældende. Musikken kommer pænt fri af højttalerne, men det er nu ikke her P10 har sin stærkeste side.

Med Benz Ebony H viste P10 om muligt endnu bedre, hvad den magtede. Lidt af det bløde og tilgivende var undertrykt og man fik flere detaljer opefter. Der var dog stadig den afslappede og lidt nonchalante gengivestil, hvor musikken bare flyder og ikke virker påtrængende.

P10 spiller musik. Man slapper af og lytter med stor fornøjelse uanset om det er jazz, pop eller opera. Ret utroligt at man kan få en god rør RIAA i denne prisklasse.

God, bedre eller bedst!

Vurdering af lyd og elektronik vil altid være subjektiv. De to forstærkere her er umiddelbart meget forskellige hvad design, pris, finish og principper angår. Lydmæssigt ligger de dog ikke så langt fra hinanden. De har deres ligheder i det runde og varme i gengivelsen. Men den dyrere Aaron har så til gengæld lidt mere styr på det hele og især de frekvensmæssige yderpunkter står mere præcist.  

Aaron Phono Module har design og mekanisk kvalitet med sig, men lydmæssigt har den sine begrænsninger i den lidt høflige tilgang til de dynamiske aspekter i musikken. Opefter er den dog glat og meget detaljeret med et åbent og naturligt lydbillede. Det gamle udtryk ”musikalsk” er nok ikke helt ved siden af. I den rette kombination kan jeg forestille mig mange timers musiknydelse. Men set i lyset af prisen og de konkurrenter der befinder sig her, kan jeg frygte, at den får det lidt svært.

Den engelske Puresound P 10 er en charmetrold med hvad man kan betegne som typisk rør lyd og de fordele samt ulemper det indebærer. Hvad støj angår, er der dog ikke meget at udsætte. P10 gengiver med nerve og nærvær – frem for alt i hele mellemtoneområdet, men den er ikke nogen super detaljeformidler. Den har til gengæld masser af potentiale, for dem der benytter MM pickupper og man kan faktisk undre sig lidt over, hvor meget god lyd man får for pengene.