Pladespilleren.dk 

Mantra RIAA - opdateret dansk nostalgi 

Seneste opdatering 3. november 2018

Mantra Sound PH 2.0  – Pris:  6.500,-
Mantra Sound – PH 12 - Wima - Pris:  12.000,-
Mantra Sound – PH 12 - Duelund - Pris: 14.250,-

 
Producent:  Mantra Sound v. Lars Vester –  www.mantra-sound.dk  - mail: mantrasound@gmail.com

 
Jeg husker med glæde tilbage på min første tid med hifi først i 70'erne. En ny verden åbnede sig med blade om hifi, elektronik og musik. Jeg læste Populær Radio, HiFi & Elektronik samt senere selvfølgelig High Fidelity. Det må være omkring det tidspunkt jeg første gang stødte på annoncer for det danske mærke Mantra Sound med det karateristiske logo. Dengang forstod jeg ikke så meget og produkterne var også uden for min økonomiske formåen som fattig kontorelev. Lars Veser kan så bekræfte, at hans første RIAA kom i 1972, så min hukommelse er ikke helt væk.

Mantra Sound, indså som en af de føste i 70´erne, at riaaforstærkerne i forforstærkere og integrerede forstærkere var noget man havde sparet på. Lidt det samme kan man sige i dag. Derfor konstruerede han den aldeles revolutionerende PH2 riaaforstærker; der dengang blev et must for enhver grammofonentusiast. I tiden derefter har Mantra Sound primært produseret mixerudstyr til professionelt brug. Parellelt hermed har Lars Vester, som den inkarnerede hifientusiast han er, perfektioneret den fine riaaforstærker, så den nu lydmæssigt fint konkurrerer med de bedste af slagsen på markedet.  

Senere skulle jeg dog møde Lars Vester og stødte da også på hans produkter hos venner eller i Københavns hifi-klub. Lars Vester droslede som mange andre ned for hans RIAA- forstærkere, da CD-mediet stormede ind på markedet. I mange år har han lavet udstyr til studier og andet professionelt formål. Han er udlært elektonikmekaniker og har undervist i 25 år på Teknisk Skole. Lars er ivrig båndamatør og har selv ombygget mikrofoner. Rør har der også været bygger med. En mindre hybrid effektforstærker blev lavet i mindre end 20 eksemplarer tilbage 1976.  Men nu er den gode gamle Mantra RIAA tilbage i helt ny forklædning og betydeligt opdateret.

Tre  gange Mantra og lidt teknik 

Jeg lånte alle tre modeller i Mantra programmet (reelt kun 2, men mere senere). PH 2.0 er den billigste og har internt en MC/RIAA del med aktiv RIAA korrektion. Den noget dyrere topmodel PH 12 er med passiv korrektion lagt ind mellem 3 aktive kredsløb. Altså en opsplittet korrektion. Jeg lånte to forskellige udgaver med hhv. Wima og Duelund kondensatorerer på udgangen. Reelt er kredløbende lavet med servokredse, som forhindrer DC på udgangen. Men ved opstart og nedlukning kan der komme lidt DC, så derfor er kondensatorerne på udgangen. I begge versioner er de på 1 uF, hvilket med en efterfølgende belastning på de typiske 47 kohm sikrer en nedre grænsefrekvens omkring de 3 Hz. Det burde være tilstrækkeligt til ikke at volde problemer på nogen måde. Mantra PH 2.0 og PH12 kommer med en forholdsvis kraftig extern trafo, der leverer 15 Volt AC.. Internernt er spændingsforsyningen noget usædvanligt  konstrueret som en shuntregulator, der styres af en strømgenerator. Med denne kombination yder forsyningen en fast, ren spænding, der kan sammenlignes med et batteris kvalitet.

På forsiden af de elegante trækabinetter indikerer en enlig lysdiode, når der er strøm på. Bagsiden har de obligatoriske ind- og udgange samt stelskrue. En lille omskifter vælger mellem MC eller MM indgang via interne relæer. MM er standard 47 kohm, mens MC ligger på 100 ohm.* Andre værdier kan dog leveres efter ønske. F.eks. var PHS 12 Duelund med 500 ohm på MC indgangen, da jeg skulle bruge den med min Benz LPs.

* kort før deadline oplyste Lars Vester, at kommende forstærkere leveres med en dipschwitch på indgangen, så man selv kan vælge en passende impedans.

Begge modeller er nemme at placere, for de måler kun 23 x 12,5 x 5,5 cm (dybde x bredde x højde) og vejer lige under 1 kg. Den eksterne trafo vejer 0,5 kg.

Lars Vester stikker ikke så meget under stolen. Han er åben omkring sine konstrukioner. Jeg fik også udleveret håndskrevne blokdiagrammer, der viser en  fornuftig konstruktion. Men alligevel et kredsløb, hvor der er tænkt over sagerne.  Alle de aktive moduler er støbt ind i en masse. Man kan sige, det er for at skjule opbygningen, men samtidig dæmper det komponenternes mekaniske resonans og gør ifølge Lars Vester en positiv forskel i forhold til lydbilledets ro og fasthed.

I PH 2.0 er det enlige modul en transistorkonstruktion med single-input. Traditionelt bruger man differential-input, men single-input giver 3 db mindre støj. PH 2 er konstrueret som en klasse AB forstærker for at afgive maximal strøm til den aktive RIAA-korrektion. Modulet har en stor grundforstærkning, hvilket er nødvendigt for at kunne forstærke de lave frekvenser. Ved 20 hz er det 80 db forstærkning. 80 db svarer til 10.000 gange ved stilling MC.
En aktiv RIAA stiller mange krav, der alle opfyldes i dette modul, som har en stor grundforstærkning - samtidig med at det kan afgive meget strøm..

I PH12 er modulet en FET-transistorkonstruktion, som kører i klasse A. Dette er perfekt til at drive de 2 passive RIAA-korrektioner, der kræver mindre strøm end en aktiv RIAA-korrektion. Modulet skal kun forstærke ca. 28 db, det vil sige 25 gange. Derfor behøver grundforstærkningen (open loop) ikke at være særlig stor. Den lille grundforstærkning betyder, at selve modulet har en bred frekvensgang ved lille modkobling.

  

Super glat og velopløst gengivlse!

Selvfølgelig kastede jeg mig først over toppen af kransekagen PH 12 med Duelund, der passede pefekt til min Benz LPs. Opkoblingen var nem. Alle stik og forbindelser fungerede perfekt og lige fra starten var den absolut støjfri - hverken brum eller sus. Ja, faktisk er den overordentlig støjsvag. Forstærkningen er ikke angivet, men med pickupper der ligger omkring de 0,3 mV ud går det fint. 0,2 mV virker også, men så skal man helst have en forforstærker, der kan hæve niveauet noget.. Det gælder specielt  visse Ortofn modeller, der leveret meget lavt output. Min MC 5000 spillede fint støjsvagt, men der skulle skrues noget højere op.

Der lægges ud med en umiddelbarhed og selvfølge, som er besnærende. I første omgang  virker det ikke som om der fokuseres på noget bestemt toneområde. Der er godt med detaljer, uden at det overdrives. Stor bredde og en lækker gennemsigtighed i lydbilledet, der er bredt, dybt, men dog lidt mindre fysisk fremme mellem højttalerne end jeg er vant til, Hvis ellers pikcup og resten af kæden tillader det leveres der et stort helstøbt lydbillede.  Efter et par dage med masser af musik - fra jazz over pop til klasisk  - lyttede jeg mere ind på de områder, hvor begge Mantra forstærkere har deres kendetegn. Nøgleordene må være; "glat, rent og lækkert". Hele tiden er gengivelsen meget umiddelbar og afslappende. Er man til en lyd, der kommer mere op på skødet og ind i stuen, er det nok ikke lige her man skal finde det. Lydbilledet bliver bag højttalerne og på mange måder kan det sammenlignes med den lyd man typisk får fra elektrostater. Således undrede det ikke, at min gamle jazz plader med f.eks. Ben Webser fik ekstra liv og nærvær, med god luft og indlevelesevne. Yello derimod var en anelse mindre overvældende og lige på, en jeg er vant til. Jeg nød dog gengivelsen via PH 12 i mere end en måned, uden på noget tidspunkt at savne lyden fra min Accuphase C27.  

Efter et par dage lægger jeg nu rigtigt mærle til de øvre oktaver, der gengivers glat, detaljeret og med masser af liv. Her får instumenter lov til  at ånde og leve. Musikken gengives dynamisk, hvis ellers LP og pickup er til det. Mellemtoneområdet står åbent med god plads i lydbilledet. Ingen unoder eller farvninger bare flot uden at være sterilt eller pågående. Der er kontrol hele vejen ned til de laveste oktaver, men med en let tendens til at holde lidt igen. Det må endelig ikke blive for meget og således kan man sige, at lyden tipper lidt mod det slanke, men absolut med kontrol også i basområdet. Der er dog ingen ekstra imponatoreffekter at hente her. Alligevel har jeg noteret, at der ikke helt er den magt i de nedre oktaver, som jeg er vant til, men til gengæld er resten absolut på topniveau.  

Man skal altså ikke lade sig snyde af den lille kasse med træsiderne. Det her er dansk kvalitet og på alle måder kan den sagtens leve op til markedets top pickupper i samme prisklasse som min Benz eller endda også højere. Set i det lys får man rigtigt meget god lyd for pengene.

Forskellene på PH 12 med hhv. Duelund og Wima kondensatorer er meget lille. Hos mig var det også lidt svært at definere, hvad der gjorde hvad, for indgangsimpedanserne var forksellige på de to udgaver. Men hvis man lige vil have det ekstra ultimative og en lidt mere naturlig udklingning og luft i toppen, virker det som om Duelund versionen er den der leverer det. Dette dog uden at Wima udgaven på nogen måde falder igennem

Jeg ville ikke tøve med at parre PHS 12 med de bedste pickupper i samme prisklasse eller højere.  Den lever fuldt ud op til de krav, der i dag stilles til  en lækker og højt ydende MC/RIAA forstærker. 

Mantra PH 2.0

Den  mindre PH 2.0 er med aktiv RIAA korrektion. Den  virker (efter at have lyttet til de to andre) en smule forceret og ikke helt så glat. PH 2.0 har dog samme støjfrihed og naturlige gennemsigtighed. Til gengæld  er der staidg  en flot sammenhæng og  det naturlige overblik parret med  en gengivelse, der gør det nemt at lytte i længere tid. Skal man komme til en form for konklsion, så er den aktive 2.0 en rigtig god RIAA til mindre MM systemer eller en god MC i entry-level klassen. Man kan være sikker på, at begge  får optimale betingelser og vil yde deres bedste.

Når det kommer til PH 12 vil jeg ikke tøve med at parre den med de bedste pickupper i samme prisklasse eller højere.  Den lever fuldt ud op til de krav, der i dag stilles til  en lækker og højt ydende MC/RIAA forstærker.. At den ikke har mulighed for indstilling af impedanser, kan virke puristisk. Det gør det noget sværere, når/hvis man skifter pickup. På den anden side vil en optimering til lige præcis din pickup give den optimale arbejdsbetingelser. 

Konklusion

Lars Vester har været med i mange år. Det samme kan siges om hans Mantra RIAA. Den findes nu i to udgaver og begge  byder på en absolut top performance i deres respekive prisklasser. Med den annoncerede ændring, så impedanserne kan ændres via dipswitch, gør det dem endnu mere fleksible. PH 12 leverer en meget besnærende og behagelig gengivelse. De eventuelle mangler der må være i forhold til lang dyrere alternaiver, ligger primært i nogle få ting den IKKE gør. Der er bestemt ikke nogen betoninger eller støj. Snarere tvært imode. Der leveres en super glat og meget gennemsigtig gengivelse. Topen er nærmest svævende og med et væld af detaljer. I de lavere oktaver holdes der så lidt igen rent dynamisk, men der leveres hele tiden stram og kontrolleret bund..
Den mindre PH 2.0 er i den overkommelige prisklasse, men alligevel med en fornem lydkvalitet. Her kan man finde den idelle RIAA, som sikrer en super gengivelse for dem, der lige har fundet pladespillern frem igen.

Mantra kom på markedet i 1972 som alternativ til de oftest mindre gode indbyggede RIAA dele i integrerede forstærkere. Der er afgjort sket en udvikling rent lydmæssigt, men Mantra oplfylder stadig dette formål. I mange tilfælde vil en Mantra MC/RIAA også gøre det bedre end den du har stående på hylden. 

TILBAGE TIL FORSIDEN