Pladespilleren.dk 

Tona T 20/40 Moving Coil Step Up Transformer - made in Denmark

Seneste opdatering 13. december 2021 

Normalt når vi taler MC trafoer (SUT eller Step Up Transformer) vil de fleste nok tænke på Ortofon eller måske svenske Lundahl. Men her drejer det sig noget overraskende om en helt ny dansk udviklet MC step-up fra Tona Audio. Udviklingen er sket i  samarbejde med Jakob Erland fra Gyraf Audio. Et hurtigt kig på hans side, viser studie udstyr, som miksere, mikrofonforstærkere, equalisere og meget mere. Alt er med rør og benytter  trafoer både internt og ved ind- og udgange. Vel at mærke egne trafoer. Nu er det ikke hver dag den professionelle lydverden og så hifi støder sammen, men her har vi et eksempel. Det ses også i designet.

Skulle du have glemt, hvad en MC-trafo er, så er den til brug mellem en MC pickup og en normal RIAA-indgang. For dem der gerne vil vide mere, er der en forklaring her på siden: – LINK.
For en mere teknisk forklaring og evt. beregninger med din egen MC pickup, er der lidt om den  praktiske brug og beregning af hvordan din pickup virker med en trafo i form af  et Excel regneark, der kan downloades  her:  MC TRAFO - REGNEARK

Tona SUT har været over 3 år undervejs og det er gennemført. Desuden indeholder den også lidt anderledes løsninger. Det først man bemærker er tyngden – hele 4,2 kg. Dernæst at den leveres med en balanceret indgang. Om ønsket kan den også leveres med balanceret udgang. Den jeg har lyttet påm har balanceret ind og RCA ud. Der medfølger små konverterkabler, hvis man ønsker at bruge RCA ind på XLR indgangene. 

Jeg prøvede naturligvis at koble mit fuldt balancerede Analysis Plus tonearmskabel på. Men det gik ikke. T 20/40 anvender den kobling der ses i profesionelle sammenhænge. Den laver et ubalanceret signal om til en balanceret kobling, I denne kobling er standarden, at ben 3 bliver koblet på stel. Det er IEC 268-12 standarden. Helt OK, når man ved det. Med mit Dyrholm tonearmskabel var der absolut ingen problemer.

Tona T 20/40 fremstår som en stor "klods" med terminalerne på den ene side. På undersiden er der 4 gummifødder. Den solide træramme følger med, men det er frivilligt om man vil benytte den. Det er to indgange - her balanceret med XLR-stik. Der medfølger konverterkabler, så man også kan bruge alm. RCA kabler ind. Den ene indgang har et omsætningsforhold på 1:20 og den anden 1:40. Udgangene er via RCA. Man kunne have valgt en omskifter mellem de to indgange, men er i stedet gået efter den mere puristiske tilgang med to indgange. Bemærk at de to indput ikke kan forbindes samtidig. Kassen må absolut ikke åbnes. I så fald bortfalder garantiern og orienteringen og tilpasning af trafoerne vil blive ændret, hvilket påvirker de fremragende data.

Impedansmæssigt kan man prøve sig frem. 1:20 giver 26 dB forstærkning og med 118 ohm belastning passer den fint til de fleste MC pickupper. 1:40 indgangen har hele 32 dB forstærkning og 30 ohm belastning (Begge angivelser er ved 47 kohm på udgangen). Denne indgang passer fint sammen med meget lavimpedante pickupper med lavt output. F.eks. Audio Note, Ortofon, My Sonic Labs m.fl.  Med min Ikeda 9Gss burde det også passe fint. 

Tona T20/40 med kabler ttil venstre og til højre Lundahl LL1933Ag indbygget i kobberkabinet.	Der medgølger konverterkabler, med RCA ind og XLR ud.

Trafoer teknologi og materialer

Undskyld, men nu bliver det lidt teknisk. Teknologien omkring trafoer er en videnskab for sig selv. Jeg har berørt det i min test af Lundahl LL 1933Ag samt her på siden MC-Trafoen – sådan virker den. I min test af Lundahl trafoerne beskriver jeg det således: ”Lundahl LL 1933 er med mu-metal kerne (nikkel) og den tilsvarende LL 1931 med amorf kobolt kerne (amorpheus cobalt core). Hvorvidt den ene er bedre end den anden, skal jeg ikke kunne sige, men der er forskelle”. Svenske Lundahl beskriver selv LL 1933 således: "Til dem der foretrækker en lav forvrængning, og lineær magnetisk kurve fra en nikkel laminat kerne" Den skulle lyde lidt mere varmt og behageligt, hvor kobolt kernen i 1931 reelt er mere neutral og en tand mere glat og afslørende.

Eller sagt på en anden måde. Det er et spørgsmål om smag. Jeg valgte så versionen med nikkel laminat. Gik efter lyden på bekostning af detaljer. Men her i Tona MC trafoen har vi så et helt tredje kernemateriale. Et materiale der kom frem i midten af 90’erne, men som først for nyligt er  anvendt til dette formål. En nanokrystallinsk kerne i form af en ringkerne med håndviklede ledere. På primærsiden bruger de en tykkere litzetråd.

I et rent amorf materiale skulle der ikke være nogen krystalstruktur. Atomerne er placeret tilfældigt og der er ikke et gentaget mønster, sådan som man finder det i de fleste faste metaller. For at opnå dette skal smeltet metal nedkøles så hurtigt at atomerne låses fast i deres tilfældige positioner. Denne meget hurtige nedkøling kræver at metallet er i form af en meget tynd film, med en tykkelse på omkring 0,025 mm. For at få den nanokrystallinske kerne  anvendes specielt amorf metal, som behandles i en kontrolleret proces, hvor små nanokrystaller opstår. 
Men hvad er så fordelen ved nanokrystallinske kerner? De har en langt højere mætning og kan overføre mere energi på trods af mindre størrelser. Netop størrelsen i en MC-trafo kan være kritisk, når vi taler antallet af viklinger og evt. tab. Disse kerner har en meget høj permeabilitet, høj mætning, lav coercivitet og lavt kernetab. Man kan reducere transformerkernen i forhold til en traditionel Ferrit kerne.

Sidst men ikke mindst skal vi huske på, at en MC trafo bearbejder et ikke lineært signal. Med det RIAA korrigerede signal fra pladen er der langt større outut ved høje frekvenser end i bassen. Faktisk variere det med hele 40 dB. Omvendt betyder det, at når der overføres 0,01 mV i bassen, ligger der 1 mV ud ved de højeste frekvenser.

Intern hvor man ser ned mod bunden. Flere lameller af laserskåret blødt jern.  Billede fra TONA- skill den ikke ad!	Her set fra bunden op mod toppen, hvor de to små nanakrystallin trafer skal ligge.

Tona opbygning

Selve det meget tunge kabinet er er lavet af flere lag laserskåret blødt jern. Nu forstår jeg bedre, hvorfor den er så tung. I to runde kamre ligger de to trafoer. De mange jernlameller er samlet via fire lange unbrakobolte i hjørnerne. De går hele vejen igennem og ned i fire gummifødder med møtrikker. Den flotte udvendige trækasse er til pynt eller som Tona oplyser; til  ophæng på en væg.

Tona siger selv, at transformeren er et godt match til rørforstærkere, da den meget høje forstærkning ved 1:40 (31 dB) kan være en fordel ved lav lydstyrke og brug af (rør) RIAA preamps med et godt dynamikområde. Samtidig er 1:20 med en mere allround 26 dB forstærkning brugbar til de fleste pickupper. En typisk rør-RIAA har en forstærkning på omkring de 40 dB, så med trafoen på, giver det hhv. 66 og 71 dB. Selv med min gamle Ortofon MC 5000, der kun giver 0,14 mV ud, virkede det fint med de 31 dB forstærkning. Regner man på det, giver det 5,6 mV til den efterfølgende RIAA, hvilket bør være nok til de fleste formål. Jeg brugte dog primært Tona MC 20/40 sammen med min Ikeda 9Gss pickup via 26 dB indgangen. Det giver et udgangssignal på 5,5 mV til RIAAen.

Prisen kan synes høj, men set i forhold til typiske høj kvalitet trafoer er det ikke vildt. Den bedste jeg har prøvet indtil videre er Ikedas IST-201, der koster ca. 30.000. De få andre MC-trafoer med nanokrystallin kerne, jeg kunne finde,er Consolidated Audio MC Step Up Transformer, der koster omkring 4.000 Euro – altså også 30.000. Thrax Trajan til  3.600 Euro og så den lille franske Sculpture A - Mini Nano stepup til lige over 1.000 Euro incl. fragt (specielt designet itl Denon DL-103). 

Specifikationer
• To indgange 1:20 og 1:40
• Specificer balanceret (XLR) eller ubalanceret (RCA) ved bestilling
• Lamineret laserskåret blødt jern chassis, hvor tykkelsen varierer mellem 8 og 20 mm
• Nanokrystallin ringkerne transformere
• Primær modstand 0.1 Ω (1:40)
• Sekundær modstand 25 Ω
• Transformerne er induktions matchede før vikling
• Frekvens område (5Hz-100kHz -3dB ved 4Ω/20KΩ) – se kurven 
• Faselineær (0.9 grader ved 20kHz)
• Stereo matchede til 0.3 dB 20Hz-20kHz
• Rhodium phono RCA, guld XLR stik
Dimensioner: 125 x 150 x 46 mm - Samlet højde: 63 mm
Vægt: 4.1 Kg

Sådan gjorde jeg

T 20/40 blev anvendt med flere forskellige pickupper. Primært min Ikeda 9Gss samt Hana Umami Red. Der var dog også en FR MC201 samt en Ortofon MC 5000 og et par andre lidt ældre pickupper ind over. Når ikke konverterleddet blev benyttet var det et Analysis Plus Silver Oval XLR kabel direkte i Glanz MH 124 armen. En Allnic H-5500 RIAA blev anvent, men også MM indgangen på min Accuphase C-27 RIAA. 

Tung og gedigen

Fra de første strofer bemærkede jeg, at gengivelsen er åben og vægtig. Der et tydelige lag i dybden og en opløsning der fanger detaljerne på deres rette plads. Det hele virker langt mere roligt ogl med overskud. Min ellers fremragende Lundahl LL 1933Ag måtte se sig slået på målstregen (Der blev kompenseret for niveauforskellene). Den lyder en smule presset i forhold til Tona. Især med stemmer og kor, hvor der sker mange ting på én gang, bevarer Tona en klippefast ro og en evene til at skille det hele fra hinanden. Den har også en forbavsende kontant bund og mere kontrol.  Dynamisk er den også helt i top. Alle små anslag og udklingninger står præcist i lydbilledet. Sammenlignet med de indbyggede trafoer i Allnic H-5500 er der mere åbenhed og dynamik. Det hele ”ånder” anderledes frit. På den anden side, så er prisen også næsten på højde med hele den fremragende RIAA fra Allnic.

Musikken

Dire Straits – Love over Gold. Hele dette meget imponerende nummer viser tydeligt alle aspekter af et anlæg. Dynamik, størrelse og opløning. Jeg har hørt det mange gange. Her i en Mobiel Fidelity udgave på 45 omd/min. Der er rum og overblik. Bestemt også kontrol og en dejlig fornemmelse af, at det hele flyder ubesværet. Har sjældent hørt dette numme på samme afslørende og uanstrengte måde.

Sade / Stronger than Pride har nogle år på bagen, men den er super produceret. Her står nummeret "Love is stronger than pride" med et stor åbent lyttevindue. Stemmen er tydeligt placeret bagude med god afstand og i sit eget (kunstige) rum. Slagtøj og andre instrumenter blender ind på en naturlig måde og da herrestemme kommer ind, hører man tydeligt de to stemmer separeret i lydebilledet. Samme nummer via min Lundahl lød lidt mere presset og til tider noget mindre defineret op gennem mellemtoneområdet.

Lana del Ray / Norman Fucking Normal er stadig en af de bedste, hun har lavet. Der er bare mere rum og nærvær vi Tona trafoen. Det hele står mere glat og distinkt. Lydbilledet er lige en tand bredere og der sker lige lidt mere. Hendes stemme nærmest ånder og står meget klart i lydbilledet. Jo, det her er afgjort rigtigt godt.

Hvor store er forskellene så mellem de tre trafoer, jeg har anvendt? Tona MC 20/40, Lundahl LL 1933Ag og så de indbyggede trafoer i Allnic H-5500. Der er afgjort større forskelle end f.eks. mellem kabler. Jeg vil snarere sige det er samme forskelle man kan finde mellem ellers gode pickupper. Ikke som mellem en god MM og en tilsvarende MC. Forskellene ligger i dybden og præcisionen i lydbilledet, samt i mikrodynamikker og de helt små detaljer. Husk også på, at vi snakker spændinger på under 1/10.000 del af en Volt. Forskelle der igen forstørres efter forstærkningen i din RIAA. Forskelle lige ved kilden, kan afgjort høres.

Konklusion

Jeg synes det er modigt og absolut flot, at Tona kaster sig ud i at fremstille en højkvalitets MC trafo. For fuldt ud at kunne værdsætte de absolutte kvaliteter den byder på, kræver det en god pickup, samt ikke mindst en god RIAA. Jeg ved ikke hvor mange potentielle kunder der er i lille Danmark. Men de der har muligheden bør afgjort prøve den, for det her er verdensklasse. Tona T 20/40 skal ud i den store verden og vise, hvad vi kan her i Danmark. Det er en MC-trafo som har hentet ekstra detaljer ud af mine favorit pickupper. Den formår at skabe et stor overblik og et rum som jeg ikke har oplevet f'ør. Der sker simpelthen bare noget mere i forhold til de andre toptrafoer jeg har prøvet. Jeg har ikke prøvet alt, men T 20/40 er afgjort både alsidig og vellydende og bør sættes sammen med det bedste du formår. Jeg har beholdt den. Fremover får den lov til at være en sublim makker til min Ikeda pickup.

Mens disse sidste linjer skrives, meddeler Tona, at de er ved at udvikle en RIAA. Den bliver selvfølgelig med LCR korrektion og nanokrystallinkerner. Indtil videre må vi dog venter il engang i løbet af 2022 med at se resultatet. Når der sker noget, vender jeg tilbage.