Pladespilleren.dk

Opdateret 31. oktober 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________

Ortfon Anna - kr. 45.000,-   http:/http://www.ortofon.com/home

 

Den aften Anna kom til byen

Det var en noget råkold sen oktober aften da Anna endelig kom til København. Nærmere betegnet til KT-Radio på Vesterbrogade. Nu havde vi også ventet rigtigt lang tid på hende. Rygterne svirrede - især fra det store USA. Her var der et bud på verdens bedste, største og mest sublime musikaftaster. Lige som med skibe skulle denne lille "skude" så også have et kvindenavn. Anna er navnet og hun er opkaldt efter Anna Netrebko, som afgjort er kendt af os der lytter til opera og måske endda endnu flere, for hun ser jo ikke helt tosset ud! Se evt. mere på www.annanetrebko.com

Det samme kan så sige om Ortofons ny top pickup, der godt nok er lidt mere buttet end forgæneren A90. Men alligevel har den en indre skønhed og når den spiller er det så englene synger - eller det var umiddelbart det indtryk jeg fik efter aftenens korte demo.

Hos KT-Radio blev der taget godt imod med et lille glas ving og chips. I demorummet på 1. sal var det et større McIntosh anlæg med Dynaudio Consequence højttalere og NordOst kabler. Pladespilleren og armen var fra SME og bøde så afgjort på de bedste betingelser for Ortofon Anna pickuppen. Der blev spillet via Ortofons nye ST-80 MC step up trafo ned i McIntosh RIAA'en.

Men inden vi kom til teknikken og musikken fortalte  Ortofons direktør Christen H. Nielsen om deres 95 års jubilæm her i 2013. Der er sket meget siden man startede op med filmlyd tilbage i 1918, men Ortofon er stadig på forkant med udviklingen og laver meget andet end pickupper. Han fortale at de stort set udvikler og producerer det hele selv. Dog får de selve nålene fra Japan eller Schweiz. Senere fik vi også at vide, hvordan SLM teknikken laves ude af huset.

Herefter kom Leif Johannsen til. Han er produktudvikler og tog handsken op efter Per Windfeld gik på pension for ca. 7 år siden. Hans først pickup var faktisk Windfeld (som jeg testede i 2009 -SE TESTEN HER). Efterfølgende kom der så toppickupperne A90 og Expression. Leif mente at Anna måske kom lidt for hurtigt efter A90 og således tog lidt af interessen væk fra denne. På den anden side, så var A90 en begrænset produktion og blev hurtigt udsolgt. Husker jeg forgæves prøvede at få fat på een - men de var stort set alle røget til udlandet, fik jeg at vide.

 

Ortofon Anna er lavet på samme måde som A90 og Xpression. Såkaldt SLM teknologi (Selective Laser Melting). Leif beskrev det som et ca. 50 my tyndt pulverlag der blev bestrålet af en laser, som smeltede puleveret sammen til et solidt materiale. Herefter blev emnet sænket og pulveret spredt ud igen. Laseren laver så et nyt lag. Efter mange 1.000 gange har man det ønskede emne. En slags prototype med helt særlige egenskaber og både eksterne og interne dimensioner nøje tilpasset det ønskede formål. Samtidig har man opbrudt struktoren i metallet, så det får en stor egendæmpning. Vi hørte to "huse" til en A90 blive smidt på en betonflise. De ene var fræset alm. af en alublok - det andet lavet efter SLM metoden. Der var et tydeligt "pliiiing" fra den første og stort set igen lyd fra den anden.

Leif fortalte detaljeret om fremstillingen af Anna. Her blev anvendt samme SLM fremgangsmåde, men nu med titanium pulver. Faktisk er noget sådant meget ustabilt og eksploderer ved kontakt med alm. luft. Titanium har dog nogle specielle egenskaber som gør at man alligevel har valgt denne vanskelige fremstillingsproces. Det er langt mere solidt end både alu og stål, men samtidig lettere. På trods af det forholdsvis store hus er Anna derfor ikke så meget tungere end andre pickupper og ender op på 16 gram. En meget lav compliance på blot 9 um/mN sikrer dog en fornufigt armresonans med de fleste gode arme.

Internt i "maskinrummet" finder man en præcisionsviklet kobberspole viklet på et ikke magnetisk anker. Det giver lidt mindre output, men takket være meget stærke neodym magnet i et optimeret magnetfelt har man stadig fornufitge 0,2 mV ud. Den interne impedans er 6 ohm. Nok noget højere end tidligere Ortofon pickupper. Jeg spurgte Leif om prioriteringen af dette parameter. Især set i lyset af det kapløb der p.t. er om at lave pickupper med meget lave interne impedanser. Leif svarede meget nøgternt - både på dette og andre spørgsmål - at man ser på det samlede hele. Sigter mod at opnå noget der hænger sammen og leverer en optimal lydgengivelse. Data skal så være fornuftige, men ikke nødvendigvis ekstreme. Således er frekvensområdet "kun" angivet som 20-20k +/- 1,5 dB. Alligevel beskrev Leif gengivelsen fra Anna som mere luftigt og udstrakt end A90.

Nålefanen er en kun 0,3 mm tyk ca. 5 mm lang boron stav. Selve nålen er Ortofons egne replikant slibning med stor horisontal anlægsflade. Derfor vil de 2,8 gram anbefalede nåletryk ikke slide mere på pladerne end andre. Som Leif korrekt anført det vil for lavt nåletryk faktisk slide mere.

 

Endelig lyd igennem

Nu er det svært at bedømme lyden på et helt fremmed anlæg i et ikke kendt lokale. Samtidig må jeg blankt indrømme at de store Dynaudio højttaler ikke lige falder i min smag. Jeg kunne dog lytte lidt igennem disse forstyrrende elementer og høre at Anna leverede en udpræget neutral og meget velopløst gengivelse. Flere af de spillede plader var velkendte, hvilket afgjort hjalp en del. Hvad perspektiv og andre finere detaljer angår er jeg ikke i tvivl om, at Anna også gør det godt her, men det må evt. bedømmes under hjemlige forhold (såfremt chancen byder sig).

Alt i alt var det en glimrende appetitvækker og jeg fik en hyggelig snak med Leif om flere af de tekniske aspekter ved fremstilling af hig-end MC-pickupper i den absolutte topklasse. Inden den næste gruppe gjorde sit indtog hos KT-Radio, fik vi dog også lige tid til at mindes noge af de gamle referencer. Som MC 5000 og MC 7500. Pickupper som stadig den dag i dag kan gøre det godt.

Apropos nostalgi og disse gamle klenoder, fik jeg også lige lejlighed til at hilse på manden bag: Per Winfeld, der dukkede op, da jeg var på vej ud ad døren. Men denne dag var det Anna, der viste hvad nutiden og fremtiden for Ortofon kan byde på - en pickup i verdensklasse..

Det e.   

 

Billedet øverst til venstre - det samlede anlæg med Dynaudio Consequence højttalerne.

Billedet herover - Til en top pickup hører en fornem emballage. Alt for flot til at den  efterfølgend får lov til at fylde
i skuffer og skabe - jeg har en del af den slags!

Til venstre - Leif holder det lille polstykke med de kraftige neodym magnet . "Motoren" i Ortofon Anna.

Herunder - SME pladespiller med SME arm og Ortofon Anna - beklager kvaliteten (tele fra bagerste række).

 

   

TILBAGE TIL FORSIDEN