Pladespilleren.dk
Aqvox digital switch SE - digital magi
Seneste opdatering 4. december 2019
Aqvox 8-port Gigabit Desktop switch SE - Pris: 6.490,-
Forhandling: High Performance
Digitale problemer
Her på Pladespilleren.dk er det afgjort de analoge kilder jeg fokuserer mest på - men i sidste ende er det absolut musikken det gælder. Jeg er således ikke blind for, at streaming i dag tilbyder en fantastisk adgang til masser af god musik. Med fremkomsten af nyere streamere samt ROON, MQA og mange andre tiltag er det digitale medie bestemt ikke blevet dårligere.
Er før stødt på Aqvox, men det var for mere ned 10 år siden, da jeg i HighFidelity nr. 3/2008 testede deres rigtigt gode RIAA. Se evt. testen her: Kontra%20Aqvox%20og%20Plinius.htm. Det jeg kigger på her var der nok ikke mange som tænkte på i 2008. Det er noget så eksotisk som en LAN- eller Ethernet-switch. Normalt et produkt der koster få 100 kroner. På pakken står der også producentens navn D-Link, som nogle måske kender. Men der er klistret en label på, som indikerer, at Aqvox har været inde og pillet ved elektronikken i D-Link boksen. Her er den i den såkaldte SE verision "Special Edition".
Umiddelbart burde det være plug & play. Ud med min billige fordelerbox og ind med Aqvox SE. Sådan gik det dog ikke, Problemer fra starten, da alle mine opkoblinger gik ned. Roon core var væk og TIDAL kunne ikke logge på. Min Sonos boks kunne heller ikke finde nettet og det samme gjorde sig gældende for min YouSee TV-boks. Efter nogle timer gav jeg op. Pillede Aqvox switchen fra igen og startede forfra. Alt retur til den oprindelige opsætning og efter en times tid var der hul igennem over hele linien.
Var
fristet til at smide Aqvox switchen langt væk og indrømme min eget
inkompetence. Men i stedet "slappede jeg af" med montering af et
par pickupper, hvilket skete helt uden problemer. Tilbage til Aqvox med
fornyet energi og motivation. Nu kun eet kabel ind og eet kabel
ud. Min Innuos Zenith mk III blev forbundet med de tyske MeiCord
LAN-kabler og endelig! Nu var der hul igennem, men både ROON og
TIDAL skulle lige logges på igen. Turde i første omang ikke sætte flere
LAN kabler til boksen., men efter nogle timer kom der også andre
apparater på og alt virkede efter hensigten.
Aqvox SE
blev koblet mellem mit YouSee modem og en Innuos Zenith mk III
streamer, som så igen kører via et Tellurium Q Silver Diamond USB kabel til PS
Audio Direct Stream DAC.
Lyden
Man kan godt undre sig lidt over prisen på Aqvox SE boksen, men det samme kan man sige om dyre USB-kabler og sikkert også dyre LAN-kabler. "Det hele er bare 1 og 0" får jeg tit at vide, men reelt er det nok ikke så simpelt. Jeg valgte musik fra Tidal. Den nyeste fra Lana del Rey "NFR", som jeg kender rigtigt godt - har den også på LP. Lyttede lige kort inden switchen kom på og så efter. Det tager kun ganske få sekunder at høre forskellen. Det kendte slør er løftet væk fra musikken. Stemmen står mere klart på en sort baggrund og med luft omkring. Flere detaljer og generelt en bedre adskillelse og mere "hul" igennem. Der er ikke nogen tvivl. Jeg lyttede til mere kendt musik - både MQA og almindelige optagelser. Helt klart det samme. Oplevelsen er, at jeg lytter mere ind i musikken og nyder de ekstra lag der var kommet med. Generelt kan jeg sige, at kvaliteten nu var en smule tættere på det jeg oplever fra afspiling af LP'er, når det er bedst. Faktisk kan musikoplevelsen i mange tilfælde være en meget positiv oplevelese via Tidal, men det kræver så. at den digitale overførsel er optimal.
Konklusion
Aqvox SE switchen bliver siddende, for den gør en forskel. Nok ikke oven på min Innuos som på billedet, men pænt pakket væk bag det hele. Det er en forhøjelse, når man pludselig får en forbedring et sted i kæden, hvor det ikke lige var forventet. Det viser tydeligt, at hele kæden omkring digital lyd og streaming er et område, der kan forbedres. De besværligheder jeg har beskrevet skyldes helt afgjort mine manglende færdigheder. Her træder så stædighed ind i stedet og førte til den endelige løsning. Jeg tror ikke andre vil opleve samme problemer. Uanset hvad, så er konklusionen, at digitale signaler ikke er ufejlbarlige og at der absolut er en lydmæssig forskel via Aqvox SE switchen. Det næste jeg skal kigge på er nogle bedre LAN kabler og måske en lineær PSU til min router.