Pladespilleren avatar

Pladespilleren.dk 

Vertere Mystic - Musik, Magt og Magi 

Forhandler: High Performance Audio - Pris 21.990,-
Vertere Balance nåletryksvægt - pris 690,-

Produktion - Vertere Acoustics 


Seneste opdatering 19. oktober 2022



Engelsk vellyd fra Vertere Acoustics 

Vertere og manden bag: Touraj Moghaddam har jeg skrevet om før, så ingen grund til at gentage historien om dette forholdsvis nye engelske high-end firma. Se test af deres Sabre MM pickup - HER.

Mystic in DV armDenne gang er det Verteres top pickup Mystic. En MC type i den svære prisklasse lige over de 20.000. Her kan man med rette forvente noget specielt. Om man så også får det, vil vise sig. Navnet Mystic er passende, for jeg synes den er lidt mystisk. Moderne high-end MC pickupper er i dag typisk med lavt output, lav indre impedans og med en bor nålefane. Jeg siger ikke de alle er sådan, men mange er. Mystic er en undtagelse. Her har man valgt den gode velafprøvede løsning med en alu nålefane og en kobber cross-coil vikling med hele 40 ohms impedans. Nåleslibningen er angivet til "Micro Eliptisk", som jeg aldrig har hørt om før. Altså også lidt mystisk.Magnetsystemet er samarium kobolt – ingen neodym eller andet moderne her. Om der anvendes et magnetisk materiale til spoleankeret oplyses ikke, men den giver et solidt output på hele 0,5 mV, så det er der nok. Endelig er konstruktionen uden det ellers obligatoriske polstykke foran spolen. Det ses meget sjædent og jeg ved ikke lige hvad fordelen skulle være. Sidst jeg så det, var på Van den Hul Condor. Med til mystikken hører, at de ikke oplyser noget om nåleophængets compliance?

Selve kroppen i Mystic er lavet af alumnium og tilpasset i masse, så den passer til generatorsystemet. Det vil sige optimeret i forhold til resonanser og vibrationer. Der er de obligatoriske 2 gevindhuller hvor de medfølgende fingerskruer passer. Igen en meget nem løsning. På toppen finder man 3 specielle kontaktpunter der giver en god mekanisk kobling til arm eller hus. Den forreste lige I midten passer med Verteres egne arme og sikrer dermed en optimal montering.

VdH Condor bigVertere har højst sandsynlig sourcet pickuppen fra en europæisk producent. Tourajs tidligere firma Roksan lavede en top MC kaldet Shiraz. Den har jeg og den er så vidt jeg kan se lavet af EMT. Om det samme gælder Mystic skal jeg ikke kunne sige, men det kan sagtens være sagen. Men data og konstruktion peger mere med en Van den Hul. Ser man på VdH Condor HO (se billedet), så har den også cross coil spoler, mangler det forreste polstykke og har et output omkring de 0,5 mV. Er det her en Condor i forklædning? Jeg ved det ikke, men den ligner en del. Uanset hvem og hvor den kommer fra, så er det en flot pickup, der fremstår solidt og med god følelse af kvalitet, når man monterer og justerer den ind.

Mystic kørte primært i min DV 507 arm, men kom også på min 12" Glanz arm. Her blev der bla. anvendt den fine nåletryksvægt Balance fra Vertere, der som noget specielt vejer i plan med pladen. Se billdet længere nede på siden.


Mystic in DV 507
Magic in box


Data:
Udgangsspænding 0,5 mV
Frejvensonrpde 10 til 40 kHz
Indre impedans 40 ohm
Anbefalet belastning 680 til 1500 ohm – 220 pF til 470 pF
Kanalbalance bedre end 1,0 dB
Anbefalet nåletryk 2,0 gram
Nålefane – Aluminium
Nål - Micro Elliptisk diamant
Vægt 9,1 gram
Kompliance – ikke oplyst?

Lidt om belastning og data

Udgangsniveau og indre impedans er som nævnt noget anderledes, end hvad man typisk ser. Det ses også tydeligt af den anbefalede belastning på mellem 680 og 1500 ohm. Jeg har muligheden for at sætte min Accuphase MC/RIAA til 1000 ohm, men det er nok de færreste der har den indstilling. Jeg vil dog absolut anbefale en aktiv MC indgang, for med en SUT (Step up trafo), sker der lidt underlige ting. Regner man lidt på en typisk trafo med 1:20 omsætning og 47k belastning af din RIAA, får man 118 ohm. Absolut ikke en optimal værdi. Forstærkningen vil være 20 gange og teoretisk får du 10 mV ud. Umiddelbart fint, men på grund af udgangsimpedansen får du kun 7,46 mV ud. Dette skyldes den hårde (lave) belastning. En trafo vil altså helt afgjort give en lavere belastning end den anbefalede. En trafo med forholdet 1:10 og en RIAA med 100.000 ohm belastning ville passe meget bedre. Sådan en kombination har jeg dog ikke. En trafo løsning blev dog prøver. Mere om det senere.

Set i lyses af ovennævnte kan det undre, at visse engelske anmeldere har lyttet til Mystic med 100 ohms belastning?
Vertere angiver ikke compliancen. Det finder jeg mindre væsentligt, for den ligger nok som typiske gode MC pickupper. Jeg stødte ikke på nogen problemer, selv ikke med min tunge Glanz MH 124 arm.

Mystic m skruer
Mystic naalefaneMystic naal
Mystic leveres med de 2 små fingerskuer af rustfrit stål. Meget nemme at bruge og vægtforøgelsen er minimalHer ses det "X-formede" spoleanker. Samtidig bemærkes at der ikke er noget polstykke foran spolesystemet.Selve nålen er solidt limet til den glatte alu nålefane. Desværre magter mit mikroscop ikke en bedre  forstørrelse.

Første indtryk

Mystic blev monteret I et Ortofon Reference headshell og startede i min Dynavector DV507i arm. Indgangsimpedansen på den benyttede MC/RIAA blev sat til 1.000 ohm.
Jo, der er meget energi i denne pickup, der sker virkelig noget! Det højere output høres. Der er magt og krop bag musikken og jeg biev noget uforberedt blæst lidt bagover. Der skal lige reguleres lidt på volumekontrollen. Mystic virker rigtigt passede til mere pågående og dynamisk musik som blues, jazz, rock og pop. Nok i mindre grad til det mere tilbagelænede klassiske repertoire.  Jeg har lyttet til klassisk i testperioden, men vil holde mit til de andre musikgenrer.

Mystic Vertere vaegtDet står også hurtigt klart, at der er tale om en let varm og fyldigt klingende pickup. Her er vi et pænt stykke fra de ofte lettere sterilt lydende moderne pickupper, der fokuserer meget på detaljerne. Nogen vil sige i overdreven grad. Mystic er mere fysisk og med en energi, der kommer ud i stuen, men uden at det hele bliver tyndt og for pågående.

Mystic har en dejlig fylde og rundhed fra den øvre bas op gennem mellemtoneområdet. Stemmer og instrumenter står bredere og mere fremme i lydbilleder. Ikke sådan at forstå, at det er forkert, bare anderledes end f.eks. min Hana Umami Red og andre gode MC pickupper i samme kvalitetsklasse. Opefter er der godt med luft, men der holdes lidt igen med det mere æteriske svævende i lydbilledet. Igen er detaljerne i behold, Jeg har tidligere oplevet den specielle "alu-lyd" fra pickupper med alu nålefane. Dette fænomen er mindre udtalt her, hvor toppen hænger godt sammen med resten. Men der er jo også forskel på, hvilken type aluminium, de har brugt. Mystic har sin egen lidt pæne og varme måde at gøre det på. Det er en pickup, der absolut nægter at lyde hårdt, sterilt eller analytisk. Her er det nydelsen der kommer først.

Efter nogle uger med Mystic på pladespilleren, kom jeg til at tænke på en god version af Denon DL103. F.eks. den gode version DL 103 SA, som jeg desværre "kom til" at sælge til en god ven. Mystic har lidt den samme varme fylde og spilleglæde. Ikke så lukket og entonet som den gamle SPU, men den har lidt af magien i den nærværende gengivelse, som mange værdsætter. Lige som DL 103 er det en pickup, men bare nyder, næsten uanset hvilken musik der lægges på pladetallerkenen. Den har en evne til at trække de nødvendige detaljer ud af rillen, uden at virke for afslørende. Den er "nem" at lytte til og det virker på ingen måde anstrengt eller analytisk.

Via MC trafo

Som nævnt ovenfor er Mystic ikke lige det oplagte valg til en MC trafo. Jeg prøvede med min Ikeda IST-201, der omsætter med 1:20. Min RIAA blev sat til 100 kohm. Det belaster pickuppen med 250 ohm. På trods af def på papiret giver 8,8 mV ud, så er lyden tydelig mere afdæmpet og tilbageholdende i forhold til direkte i min MC indgang. Den dominerende og meget engagende gengivelse er noget tæmmet og bunden mindre defineret. Samtidig er toppen lidt spinkel og usammenhængende, men dog stadig med alle detaljer i behold. Det er en helt anden lyd og absolut ikke nogen forbedring i forhold til direkte i den aktive MC indgang med 1000 ohms belastning. Nej! Magic via  SUT virkede som forventet ikke i mit set-u

Musik

I det følgende er alle plader aflyttet via MC indgangen og belastet med 1000 ohm.

Paul Simon in the blue hourPaul Simon /  In the Blue Light. En plade jeg har hørt flere gange. Første nummer på side 1 "Your Ceiling is another ones Floor" viser dynamikken og detaljerne i pianoet - igen magt og super tilstedeværelse. Det fortsætte med Pauls stemme samt masser af luft på percussion. Lige en anelse af den lyd, jeg mener at kunne høre med alu nålefaner. Let adskilt fre resten, men stadig detaljeret. Jeg har også spillet denne plade med den netop testede Ikeda Akiko. En pickup, der koster 5 gange så meget som Mystic, så noget uretfærdigt at sammenligne. Men jo, der er mere hul igennem på Ikedaen. Lidt mere retærdigt er det hurtigt at skifte over til min Hana Umami Red. Stadig lidt dyrere end Mystic, men også en helt anden lydfilosofi. En mere nøgtern og adskilt gengivelse af stmmeområdet og en gengivelse længere tilbage mellem højttalerne. Ikke så kontant som Mystic, men på en måde mere raffineret og finkornet. Hver ting til sin tid, og det er noget af det, der facinerer mig med pickupper.

Cecilie McLoring Woman ChildCecilie McLorin Salvant / Woman Child. En fremragende sangerinde og en lige så fantastisk plade. Her bemærker man med det samme pickuppens gode overblik, rum og dynamikken. Pianoet står flot med et godt nærvær og Cecilies kælne stemme er defineret præcist i lydbilledet. Der er dømt nydelse og i mindre grad super hifi, med et væld af detaljer. Her får vi det væsentlige, nærværet og den atmosfære der er i optagelsen.

Flere kritiserer den analoge verden for at lytte til LPer, der reelt er optaget digitalt. Jeg har nu ikke problemer med det. Har flere gange oplevet. at en LP version er bedre end CD eller streamet 24/192 kvalitet. Men her 2 plader, der afgjort har analoge kilder - begge tilabage fra 70erne.

Alan Parson - I RobotAlan Parsons Project / I Robot (Mobile Fidelity - 1977). Jeg er stor fan af Alan Parsons musik og har stort set alle hans plader. Denne er absolut blandt en af favoritterne. Storladent, elektronisk og akustisk i et skønt mix, der bare virker. Alle kvaliteterne kommer til fulde frem med Mystic. Første gang jeg hørte den oprindelig plade var med en Stanton 681 EEE i min Formula 4 arm på en Linn LP12. Der er sket rigtigt meget siden. Mystic gør det absolut langt bedre, men stadig med den indlevelse, jeg husker fra de glade 70'ere, hvor vi nød musikken, mens vi drak masser af te og Grøn Tuborg!

Wings Band on the RunEn anden plade fra dengang, som jeg stadig vender tilbage til er "Wings / Band on the Run". Super musik og noget af det bedste McCartney har lavet. Pladen holder stadig og den har været afspillet med mange forskellige pickupper. "Mamunia" står flot med gode detaljer i den akustiske guitar og faktisk er der et godt rum i bag musikerne. Nærvær og detaljer. Kan bare sige, at Mystic bestemt er en af de bedre pickuper, der har spillet denne plade og her helt uden støj. Den får det bedste ud af pladen, genskaber mine minder og giver denne følelse af tidsløshed som god musik kan gøre det. Musik er en tidsrejse og det formidler Mystic på glimrende vis. Hvor andre pickupper kan hive flere detaljer og "lyd" ud af pladen, så er der her en begagelig nøgtern tilgang. Man slapper af og lytter til musikken. Jo, afgjort er pickup, der også kan afspille de gamle plader.





Konklusion

Vertere Mystic er afgjort en super vellydende og flot udført pickup. Den falder i kategorien af pickupper, der tilhører "den gamle skole". Her har man prioritet vellyd frem for et væld aflørende detaljer. Den leverer således et stort lydbillede, som man bare må fortabe sig i. Der er de detaljer, der skal være og en fin luftig top. Man skal dog være klar over, at den stiller lidt specielle krav til belastning, samt at den ikke er velegnet til at køre med en SUT (Step Up Trafo). Til gengæld har den så med et solidt output det meget nemmere i de fleste MC-indgange. Absolut en pickup, der skal overvejes i denne prisklasse.



TILBAGE TIL FORSIDEN