Pladespilleren avatar

Pladespilleren.dk 

Audia Flight Phono - Italiensk kontrol og detaljer

Audia Flight – Flight Phono – pris: 35.999,-
Forhandler; Bak Rasmussen Trading, 7120 Vejle Ø
Mail : info@brtrading.dk
Link: https://www.brtrading.dk/

Seneste opdatering 10. juni 2021



Flight PhonoJeg har altid forbundet Audia Flight med store voldsomme og meget vellydende forstærkere. Husker tydeligt en sammenligning med min Accuphase A60 tilbage i 90’erne. De laver stadig store forstærkere, men det italienske firma laver faktisk en hel del mere. CD-afspiller og forforstærkere finder man også i programmet. Her kigger jeg på deres top MC/RIAA forstærker blot kaldet ”Flight Phono”. Faktisk har den være i programmet siden 2008, men hvorfor erstatte den med noget nyt, hvis den stadig kan følge med.

Flight Phono er stor tung og meget konsekvent opdelt i 2 kabinetter. Placeret side om side udgør de dog et hele med en brede på 42 cm. Højden er 9,2 cm og dybden 33. Vægten er lige over 10 kg. Selve strømforsyningen er lang og slank med en kraftig forplade. Der er et fastmonteret strømkabel på forstærkeren, som via et multistik forbindes til strømforsyningen. Kablet med ca. 1 meters længde, gør det muligt at placere strømforsyningen på en anden hylde, men rent støjmæssigt (og designmæssigt) fandt jeg det fint nok, at placere dem side om side. Forstærkerdelen er stor sort og meget voldsom at se på. Ikke så mange design finurligheder, bare rå styrke. Den kraftige 18 mm tykke frontplade har 5 knapper. Fra venstre er det on/of, valg af indgang, gain +10dB, mono og IEC. Bag disse betegnelser gemme der sig de typiske funktioner man kan forvente af en high end RIAA. Der er ca. 60 sekunders delay ved opstart. Når alle spændinger er på plads, lyder et tydelig  klik fra en række relæer og der er lyd igennem. Der kan vælges mellem 2 indgange på bagsiden. Som standard er det en MC og MM. Man kan dog vælge anderledes, hvis det ønskes.  For pickupper med meget lavt output – f.eks. Ortofon og Audio Note er det muligt at indkoble yderlige 10 dB gain – mere om det senere. Mono siger sig selv, men IEC er i praksis en form for subfilter, der kobler de laveste frekvenser i mono. Output er dubleret med både RCA og balanceret XLR. Jeg benyttede udelukkene RCA udgangen under testen. Betjeningsmæssigt er der ikke meget at udsætte. Jeg ville dog ønske. at de havde flyttet on/of over til højre på fronten. Jeg skulle flere gang bruge omskifteren mellem de to indgange, hvor jeg kom til at slukke for forstærkeren.
Jeg brugt typisk Flight Phono med min Hana Umami Red på MC indgangen og via Lundahl LL 1933 og Ikeda 9Gss på MM indgangen. I en del af perioden var Soulotion Kubrick med PrimaryControl arm indkoblet  (Test her). Flight Phono blev også brugt med min Ortofon 2M Black LVB 250 på MM indgangen.

Flight Phono backside
Impedansindstillingen er noget anderledes og mere konsekvent, end hvad jeg er vant til. På bagsiden bag et låg er der justeringen via en eller flere shunts, der indsættes/flyttes mellem 4 sæt kontakter (på billedet er låget skruet af). Det giver fra 9 til 980 ohm i 6 trin.  Alternativt kan man lave kombinationer ved at indsætte ekstra modstande i en terminal. Formlen for endelige impedans er angivet i manualen, men umiddelbart virker det unødigt kompliceret. Den letteste løsning er at fjerne alle jumpere og indsætte en 0,25 W 1% modstand i den dertil beregnede terminal. Hermed kan man i praksis indstille til hvilken som helst indgangsimpedans. Samme metode bruges på MM indgangen til at skifte mellem forskellige kapacitive belastninger. Umiddelbart en fin løsning, men ikke for mig, der skifter pickupper flere gange om dagen! Desuden er det rent praktisk nærmest umuligt at få tykke pølsefingre ned i det lille hul hvor de små shunts skal placeres. Her fortrækker jeg en nemmere løsning med f.eks. en drejeomskifter på fronten.

Italienske dyder


Noget af det første man opdager, er den forholdsvis høje gain. Der er virkelig stor forstærkning gennem Flight Phono og med de ekstra 10 dB er der virkelig tryk på. Helt sikkert ingen problemer med at pladespilleren spiller lavere end de andre signalkilder. Samtidig er der absolut ingen støj! Jeg har ikke oplevet mange der kan følge med her. Måske lige bortset fra Skinbjergs Pickupforstærker. Det er en fornøjelse at arbejde med og lytte til.

Opgivne data:

Frekvensområde: 5 – 120 kHz.
SN: 90 dB A (ikke angivet hvilken udgang og i forhold tll hvad?).
Gain MC: 64 eller 74 dB
Gain MM: 44 eller 54 dB
RIAA korrektion: +/- 0,1 dB
Kanalforskel: mindre en 0,04 dB
THD: 0,05%
Udgangsimpedans: 500 ohm

Fligth phono samletDet afprøvede eksemplar af Flight Phono var en demo model, så ingen grund til at vente, den var fuldt tilspillet. Jeg startede op med min Hana Umami Red pickup. Der skulle som nævnt lige passes på volumen, for den spiller langt højere end hvad jeg er vant til. Dette endda uden de ekstra 10 dB gain. Lyden er glat, åben og absolut uden støj. Når pickuppen er løftet fra pladen, hører der intet – absolut intet!

Den første plade jeg satte på var hvad der vel efterhånden kan kaldes en klassiker ”Nils Lofgren/Acoustic Live”. Jeg sprang de noget forslidte numre over og gik direkte til side 4 på denne dobbelte udgave fra Speakers Corner. Nummeret ”Blue Skies” åbner med et stort lydbillede. Luft og et godt ”blik” ind til koncerten.  Man føler sig til stede ved denne fremragende optagelse. Alle de små detaljer fra de akustiske guitarer står distinkt, nogle ville nok sige ”hurtigt” og det udtryk kan jeg godt følge. Lyden kommer fra ingenting til et kort strengeanslag og klang, til den efterfølgende lyd fra strenge og kasse, der får liv til at hænge i optagerummet. Absolut godkendt. Opefter er der masser af luft og detaljer, uden at det på noget tidspunkt bliver for sterilt eller direkte. Helt sikkert godkendt. Alle de kendte kvaliteter fra min pickup bliver hentet op af rillen og behandlet på bedste vis. Denne måde at gengive på var uanset om MC indgangen blev brugt, eller via trafo ind i MM indgangen.

Flight Phono blev også benyttet i en stor del af testen af Kubrick og PrimaryControl Refence. Selv om min Accuphase RIAA er god, så må jeg indrømme, at der bare lige er en tand mere luft og overblik her. Især toppen står mere distinkt og åbent i lydbilledet. Den var således med til endnu højere grad at afsløre kvaliteterne i den fine PrimaryControll arm. Med min Ikeda 9Gss på og Yello/ Point på pladespilleren, var der igen lukket op for en musikalsk nydelse. Der er en meget kontrolleret gengvielse, som om intet kan rokke stabiliteten og det overblik der skabels.

De laveste oktaver kan ofte være meget dominerende på denne plade, men her indgit i de i helheden. Der blev skabt en masse nuancer og ikke bare bas. Dette var afgjort grundet armens kvaliteter, men Flight Phono var helt sikket også med til at skabe denne fornemmlese af overskud og kontrol  Der spores både på denne plade og meget andet musik en glathed og en ro i lydbilledet, der står super detaljeret mellem og ud over højttalernes rammer..

Susanne Vege / An evening of NEW YORK SONGS AND STORIES. Her er den lækker hyggesnak mellem numrene. Man får meget tydeligt et indblik i denne aften med en meget talentfuld kunstner. Det høres også tydeligt hvordan mikrofoner lukkes og åbnes, når der skiftes fra snak til musik. Ved musikken lukker lydbilledet op og man hører den akustik der er i lokaet. Susanne Vegas stemme er meget nøgtern og veldefineret, når hun fortæller. Publikum er dæmpet - nærmest helt væk. Samtidig er der alt det nærvær og krop på gengivelsen, som man kan ønske sig. Absolut en fremragende plade, som jeg kun kan anbefale, hvis man er til hendes musik. 


Konklusion

Samlet kan man sige, at Flight Phono hører til i kategorien, hvor man får en meget præcis og glat gengivelse. Der er ikke nogen tendenser til opblødning eller pæn lyd. Hvis du smider en dårlig pickup på, bliver det afsløret med det samme. Det modsatte er så også tilfældet. Der er ikke den varme og glød, som man typisk får fra rør. Her er det hele nærmest modsat. Ønsker du varme og mere fylde i gengivelse, må du finde den andre steder i kæden. Med de pickupper og arme jeg brugte, var der bestemt ikke noget at udsætte. De lydmæssige forskelle på pickupperne, blev afsløret med det samme. Du får dog ikke det fylde og varme, som man typisk finder i rør - det må du finde andre steder i kæden. Her er der dømt ”sæt til og glem”. Du får en RIAA, som i den grad bare leverer det den skal. Nærmest at sammenligne med et stykke kabel med forstærkning. Jeg forstår så aboslut, hvorfor Flight Phono stadig er i programmer her 13 ¨r efter den blev introducet - en fornem RIAA.


TILBAGE TIL FORSIDEN